Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
S 1842
Offentligt
1400572_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
København, den 19. september 2014
Sagsnr.: 27548
Dok.nr.: 723203
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1842 stillet den 12. september 2014
af Jacob Jensen (V)
Spørgsmål S 1842:
”Med henvisning til svar på spørgsmål nr. S 1810, kan ministeren give eksempler, hvor han rent
faktisk har luget ud i regler, der kan virke modstridende med andre regler eller regler, der
åbenlyst ikke giver mening?”
Svar:
Som et led i regeringens indsats for at lette de administrative byrder og fjerne overflødige regler
nedsatte regeringen i 2012 ”Virksomhedsforum for enklere regler”. Formålet med dette forum er
at sikre en fornyelse af lovgivningen på erhvervsområdet i tæt dialog med erhvervslivet.
På hjemmesiden www.enklereregler.dk findes en opgørelse over igangværende initiativer for at
lette de administrative byrder og fjerne overflødige regler på alle ministerområder, herunder
Fødevareministeriets område. Her fremgår det, at 31 initiativer på Fødevareministeriets område
enten er under behandling eller gennemføres.
”Redegørelse om Erhvervslivet og reguleringen 2013”, der kan findes på Erhvervstyrelsens
hjemmeside, www.erhvervsstyrelsen.dk, viser, at de administrative byrder generelt er reduceret
siden 2011. Redegørelsen viser også, at regeringen på nuværende tidspunkt har forpligtet sig til
at gennemføre i alt 165 forslag fordelt på forskellige ministerområder fra Virksomhedsforum. Af
disse er 60 forslag allerede implementeret.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk