S 196 - 2013-14 - Endeligt svar på S 196: Mener ministeren, at et forsørgelsesgrundlag på netto 8.400 kr. til alle udgifter – husleje, lys, vand, varme, forsikring, telefon, net og tv, mad, tøj og transport plus handicaprelaterede udgifter som f. eks. ekstraudgifter til transport – er tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag til, at mennesker, der har levet livslangt med et vidtgående handicap – og som derfor ikke har nogen supplerende pension fra arbejdsmarkedet, invalidepension eller erstatning – kan leve som de fleste andre på samme alder?

Spørgsmål nr. S 196:”Mener ministeren, at et forsørgelsesgrundlag på netto 8.400 kr. til alle udgif-ter – husleje, lys, vand, varme, forsikring, telefon, net og tv, mad, tøj ogtransport plus handicaprelaterede udgifter som f. eks. ekstraudgifter til trans-port – er tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag til, at mennesker, der har levetlivslangt med et vidtgående handicap – og som derfor ikke har nogen sup-plerende pension fra arbejdsmarkedet, invalidepension eller erstatning – kanleve som de fleste andre på samme alder?”

Svar:Jeg lægger til grund for mit svar, at spørgsmålet drejer sig om forsørgelses-grundlaget for en person, der overgår til folkepension efter at have været påførtidspension siden det fyldte 18. år.Førtidspensionen er en ydelse, der skal kompensere for tab af erhvervsevneog manglende indtjeningsevne i forhold til jævnaldrende erhvervsaktive,mens folkepensionen er en alderspension, som træder i stedet for en ar-bejdsindkomst ved en given alder.Ved overgang fra førtidspension til folkepension vil førtidspensionister ligesom andre borgere typisk opleve en indtægtsnedgang.Efter overgangen til folkepension er der dog fortsat mulighed for at søgekompensation og hjælp i forbindelse med et handicap. Kommunen har pligt

til at vejlede borgeren om, hvilke muligheder for hjælp der findes efter densociale lovgivning. Ved borgerens overgang fra førtidspension til folkepensi-on skal kommunen tage sagen op til vurdering både med hensyn til denfremtidige økonomi og et eventuelt behov for praktisk og personlig hjælp,hjælpemidler med videre. Det indebærer også, at kommunen skal vurdere,om borgeren har ret til eller behov for andre ydelser og tillæg, fx helbredstil-læg, personligt tillæg og boligstøtte.Disse muligheder for tillæg er der - så vidt jeg kan bedømme - ikke tagethøjde for i det nævnte forsørgelsesgrundlag på 8.400 kr., der svarer nogen-lunde til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg efter skat.Når det skal vurderes, om et forsørgelsesgrundlag er rimeligt, kan man såle-des ikke nøjes med at fokusere på den udbetalte ydelse efter skat. Der måtages højde for de supplerende muligheder for at få økonomisk hjælp, og atkommunen har mulighed for at yde supplerende økonomisk hjælp, hvis pen-sionisten har et lavt rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt.Det er min opfattelse, at folkepensionen sammen med den supplerendepensionsydelse (ældrechecken), som udbetales til de økonomisk dårligststillede pensionister, og de supplerende muligheder for hjælp som fx bolig-ydelse og personlige tillæg, udgør et rimeligt forsørgelsesgrundlag.Jeg er opmærksom på, at personer, der har modtaget førtidspension en stordel af livet, ikke har haft de samme muligheder for supplerende pensionsop-sparing som erhvervsaktive, og at nogle derfor kan have et relativt lavt for-sørgelsesgrundlag, når de overgår til folkepension.Der er dog tidligere taget initiativer for at give førtidspensionister bedre mu-lighed for at have supplerende pensionsopsparing. Således har førtidspen-sionister siden 1997 haft mulighed for at betale bidrag til ATP, og fra 2003 tilden supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP).Sidstnævnte ordning er senest blevet forbedret i forbindelse med reformenaf førtidspension og fleksjob. Der er tale om fordelagtige ordninger, hvorstaten betaler en del af bidraget, som vil være med til at sikre førtidspensio-nister et højere forsørgelsesgrundlag efter overgang til folkepension.