Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
Aktstk. 78
Offentligt
1490648_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
28. januar 2015
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Louise Michaëlis
Sagsnr.: 2015-0031-0039
Dok.:
1467670
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 ad aktstk. 78, §11, som Fi-
nansudvalget har stillet til justitsministeren den 22. januar 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Aktstk. 78 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, på hvilken måde markedets interesse for Sjælsmark Kaserne er afprøvet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 ad aktstk. 78, §11, fra Folketingets Finansudvalg.
”På hvilken måde er markedets interesse for Sjælsmark Kaser-
ne afprøvet, og på hvilken måde indgår det i en eventuel for-
retningsplan?”
Svar:
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm.
del) af 23. august 2013 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (daværende For-
svarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) har oplyst, at Sjælsmarks
Kaserne i foråret 2005 blev udbudt til salg via et offentligt udbud.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at Forsvarsministeriets Ejendoms-
styrelse ikke modtog bud på ejendommen.
Et eventuelt salg af Sjælsmark Kaserne fordrede, at bygningsmassen blev
udstykket fra det omgivende øvelsesterræn, da Forsvaret fortsat har behov
for at anvende øvelsesterrænet samt at plangrundlaget for kasernen blev
ændret.
En ændring af plangrundlaget og udstykning fordrede tilladelser fra Hørs-
holm Kommune. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har siden 2005 lø-
bende været i dialog med Hørsholm Kommune angående muligheden for
udstykning og ændring af anvendelsen af kasernen med henblik på et mu-
ligt salg af ejendommen.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har senest fremsendt ansøgning om
udstykning af ejendommen til Hørsholm Kommune i juni 2011. Forsvars-
ministeriets Ejendomsstyrelse har ikke modtaget Hørsholm Kommunes
godkendelse hertil, hvilket har afstedkommet, at ejendommen ikke har væ-
ret i offentligt udbud siden 2005.
2