Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 258
Offentligt
1521503_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
21. november 2014
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Morten Bødskov (S), næstformand, Jacob Lund (S), Holger K.
Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia
Adelsteen (DF).
Kulturminister Marianne Jelved og erhvervs- og vækstminister
Henrik Sass Larsen.
Desuden deltog:
Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3349 (uddannelse, ungdom, kultur og sport
kultur og
sport) den 25. november 2014
Kulturministeren
ville forelægge de seks punkter på dagsordenen for det kommende
rådsmødes kultur- og sportsdel, heraf tre kulturpunkter, et punkt på det audiovisuelle om-
råde og to punkter om idræt, til orientering.
1. Europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3349
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2013) 0231
bilag 2 (revideret grund- og nærhedsnotat
om grønbog om konvergeret audiovisuel verden)
Kulturministeren:
Kort fortalt peger forslaget til konklusionerne på, at den europæiske
politik skal lette udbuddet af et mangfoldigt europæisk audiovisuelt indhold af høj kvalitet
og kulturel diversitet. Herudover skal politikken sikre brugerne nem, hurtig, grænseover-
skridende og lovlig adgang til indholdet. Den europæiske politik skal desuden sikre lige
konkurrencevilkår for medieudbyderne. Forslaget peger i den forbindelse på en række
udfordringer, særlig med at opnå et indre marked for audiovisuelt indhold.
Vi har i dag et medielandskab, hvor vi stadigvæk har biografer og tv, men hvor nye aktø-
rer og distributionsmetoder for audiovisuelt indhold i stigende omfang indtager scenen.
Det fordrer stillingtagen til, hvordan der i denne udvikling kan ske en tilpasning af forret-
ningsmodeller og de relevante EU-retlige rammer. Det gælder både direktivet om audio-
visuelle medietjenester og ophavsretsreguleringen. I dette lys opfordrer konklusionerne
til, at Kommissionen snarest gennemfører en evaluering af direktivet om audiovisuelle
tjenester og med udgangspunkt heri fremsætter forslag til en revision af det. Desuden
opfordres Kommissionen til at fremsætte forslag til modernisering af den EU-retlige op-
havsretslovgivning i lyset af den digitale udvikling.
217
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Holger K. Nielsen
syntes, forslaget var dybt relevant. Han bad ministeren beskrive, hvad
man skulle se på inden for ophavsret, nye platforme og aktører, i et mindre bureaukratisk
sprog.
Kulturministeren
svarede, at i denne digitale tidsalder skal brugernes efterspørgsel
imødekommes med nem, hurtig og lovlig adgang til indhold og ved at sikre grænseover-
skridende cirkulation og tilstedeværelse på alle distributionsplatforme af europæiske au-
diovisuelle værker. De platforme, der opstår, er man som lovgiver nødt til at forholde sig
til. Derfor var det rimeligt at se på, om det gældende direktiv om audiovisuelle medier har
den rigtige udformning. Ophavsretsloven dækker de audiovisuelle medietjenester, men
ikke bøger og den slags. Man ønsker at skabe lige konkurrencevilkår og dermed endnu
flere lovlige muligheder for brugerne af audiovisuelle medier.
Lars Barfoed
var enig i, at man måtte se på, om direktiverne skulle udvikles i takt med
den forretningsudvikling, der sker, og i takt med at borgernes medieforbrug ændrer sig.
Holger K. Nielsen
var enig i, at der var behov for at se på området, men kunne ministe-
ren sige lidt mere præcist, hvad Kommissionens plan var, og hvilken dagsorden den vil
fremme. Hvad ville substansdebatten handle om?
Kulturministeren
svarede, at man endnu ikke kendte Kommissionens dagsorden. Men
hendes egen forventning var, at nye platforme giver nye konkurrenceproblemer, fordi
man ikke kan finde ud af at lave en forretningsmodel, man kan tjene penge på. Alle om-
råder i Kulturministeriets regi er præget af digitalisering og medfølgende problemer. Der-
for tilsluttede hun sig, at man tager direktivet op til evaluering. Hovedsigtet er at sikre lige
konkurrencevilkår på markedet. Den ophavsretslovgivning, der regulerer det audiovisuel-
le, skal ses efter i sømmene. Regeringen plæderer for de danske erfaringer med at skabe
lige konkurrencevilkår ved at sikre brugerne nem adgang til lovligt materiale. Det er den
bedste garanti mod snyd og piratkopiering.
218
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
2. Rådets arbejdsplan om kultur for 2015-2018
Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rå-
det
Rådsmøde 3349
bilag 1 (samlenotat side 5)
Kulturministeren:
Det ligger i forslaget til Rådets næste kulturarbejdsplan for perioden
2015-2018, at der i den kommende 4-årsperiode udveksles erfaringer, viden og god
praksis om prioriterede temaer, der har fokus på skabe større adgang til kultur, styrke
samarbejdet om kulturarven, øge mulighederne for, at de kulturelle og kreative sektorer
kan få adgang til finansiering og fremme
kulturel mangfoldighed og kulturens rolle i EU’s
eksterne forbindelser.
Der er i det store og hele lagt op til at videreføre temaerne fra den nuværende kulturar-
bejdsplan, som udløber ved udgangen af i år. Det foreslås, at det grundlæggende princip
for samarbejdet om kulturarbejdsplanen fortsat skal være, at medlemslandene kan indgå i
arbejdsgrupper under de udvalgte temaer og udveksle viden, erfaringer og god praksis
inden for de emner i arbejdsplanen, de interesserer sig for. Arbejdet i grupperne vil ifølge
forslaget fortsat kunne munde ud i en rapport eller i en konference, ligesom temaerne
også i nogle tilfælde kan blive fulgt op af ekspertgrupper nedsat af Kommissionen og fulgt
op på anden vis af kommende EU-formandskabslande.
Selv om der er en betydelig grad af kontinuitet i den foreslåede kulturarbejdsplan, har
drøftelserne af forslaget vist, at der er forskelle i medlemslandenes ambitionsniveauer,
med hensyn til, hvor meget man skal inddrage andre politikområder, som f.eks. momspo-
litik, vækstpolitik, beskæftigelsespolitik, og navnlig med hensyn til hvordan andre politik-
ker skal inddrages i arbejdet om planen. Det gælder f.eks. i spørgsmålet om moms, hvor
en gruppe lande har ønsket at skrive ind i arbejdsplanen, at der bør arbejdes for nedsat
moms på e-bøger. Det er efter regeringens opfattelse
som deles af en lang række lan-
de
ikke et spørgsmål, der hører hjemme i en kulturarbejdsplan.
Der er med andre ord generel opbakning til, hvilke temaer der bør prioriteres, og til struk-
turen for samarbejdet med etablering af uformelle arbejdsgrupper. Der er imidlertid stadig
udestående spørgsmål om, hvordan øvrige politikområder bør indskrives i arbejdsplanen.
Det er dog mit gæt, at man kan nå en løsning, der gør vedtagelse af den ny arbejdsplan
mulig.
219
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
3. Deltagerorienteret forvaltning af kulturarven
Rådskonklusioner
KOM (2014) 0477
Rådsmøde 3349
bilag 1 (samlenotat side 9)
Kulturministeren:
I Danmark er mange af vores kulturarvsinstitutioner allerede rigtig go-
de til at inddrage borgerne i den måde, de formidler og forvalter kulturarven på. Det er til
gavn og glæde for både borgerne og vores kulturarv. Den viden og det engagement, som
de frivillige kræfter bidrager med, kan nemlig både kvalitetssikre og berige vores viden
om kulturarven og udvikle formidlingen af den. Derfor er der god grund til at bakke op om,
at der på europæisk plan bliver sat fokus på området
dels ved forslaget til rådskonklusi-
oner, dels i forslaget til ny kulturarbejdsplan, hvor der er lagt op til etablering af en ar-
bejdsgruppe om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.
Jacob Lund
pointerede, at kulturarv også er noget, man skaber lige nu. Det var vigtigt at
finde en måde at dokumentere audiovisuel kultur på, så man får tænkt nutiden ind i den
kommende fremtid. Audiovisuel kultur på nettet er grænseoverskridende på rigtig mange
måder, og derfor var det vigtigt at diskutere en fælles plan for det i EU-regi.
Kulturministeren
var enig i, at fremtidens kulturarv skabes i dag. Derfor må myndighe-
derne i de forskellige lande sikre sig, at den digitale kultur, der produceres i dag, doku-
menteres. Man forsøger f.eks. at finde ud af, hvordan man inden for digitale medier tolker
begrebet afleveringspligt.
220
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
4. Kulturelle og kreative sektorers, herunder kulturarvens, bidrag til Europa 2020-
målene
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0130
Rådsmøde 3349
bilag 1 (samlenotat side 12)
Kulturministeren:
Den politiske drøftelse af bidraget fra de kulturelle og kreative sekto-
rer, herunder kulturarven, til Europa 2020-målene skal ses i lyset af den kommende midt-
vejsevaluering af Europa 2020-strategien, hvor formandskabet har ønsket at få kulturmi-
nistrenes synspunkter på, hvordan de kulturelle og kreative sektorer kan bidrage til Euro-
pa 2020-strategiens målsætninger.
Regeringen finder, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat
er relevante og velbegrundede. Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man kon-
kret kan styrke EU’s vækstpotentiale,
f.eks. gennem strukturreformer på nationalt plan og
gennem videreudvikling af det indre marked på EU-plan. For at fastholde fokuseringen
bør arbejdet med opfølgningen på Europa 2020-strategien ikke bredes ud til kulturområ-
det. Selv om regeringen således fremadrettet ikke finder det relevant at integrere kultur-
området i Europa 2020-strategien, vil vi fra dansk side på rådsmødet pege på, at de kul-
turelle og kreative sektorer, herunder kulturarven, ud over at have en værdi i sig selv og-
så kan bidrage positivt til andre politikområder, herunder politikker for vækst og beskæfti-
gelse.
Lars Barfoed
spurgte til de arbejdsgrupper, der skulle nedsættes på området for tilgæn-
gelig og inkluderende kultur og kulturarv. Det var områder, han opfattede som nationalt
regulerede, og han havde svært ved at se behovet for EU-involvering. Han havde med
tilfredshed noteret sig, at det var frivilligt at deltage i arbejdsgrupperne. Ville man fra
dansk side gøre det? Var det nyttigt eller bare et udtryk for Kommissionens trang til at
gøre sig gældende på alle politikområder?
Kulturministeren
svarede, at de uformelle arbejdsgrupper er en arbejdsform, man bru-
ger i Kulturministerrådet, fordi der ikke er nogen former for EU-lovgivning på området.
Man ser det som en mulighed for at give hinanden ideer til at løse forskellige typer opga-
ver. Nu har man indkredset nogle temaer, man syntes kunne være interessante at drøfte i
fællesskab: tilgængelig og inkluderende kultur, kulturarven og dens betydning, de kultu-
relle og kreative sektorer, design, kreativitet og innovation og fremme af kulturel mangfol-
dighed, kultur i eksterne forbindelser og mobilitet. Danmark plejer at deltage i uformelle
arbejdsgrupper, fordi man kan lade sig inspirere af andre og inspirere andre. Der var ikke
tale om at lave en fælles kulturpolitisk manifestation.
221
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
5. Idræt som drivkraft for innovation og økonomisk vækst
Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rå-
det
Rådsmøde 3349
bilag 1 (samlenotat side 14)
Kulturministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Fremme af sundhedsfremmende fysiske aktiviteter især med fokus på børn i
skolealderen
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0603
Rådsmøde 3349
bilag 1 (samlenotat side 17)
Kulturministeren:
I Danmark har vi en høj idrætsdeltagelse, og vores børn og unge
mennesker er generelt meget aktive. På rådsmødet vil vi fra dansk side præsentere nogle
af de gode eksempler på, hvordan vi i Danmark forsøger at fremme idrætsdeltagelse og
fysisk aktivitet hos målgruppen.
Jeg vil gerne pege på den politiske stemmeaftale om idræt, som alle partier i Folketinget
indgik i foråret. Det er idrætsaftalens ambition, at alle i samfundet skal have mulighed for
at dyrke idræt. Aftalen skal få endnu flere med i idrætsfællesskabet.
Den nye folkeskolereform er endnu et relevant eksempel. Reformen stiller krav om, at
eleverne får i gennemsnit 45 minutters idræt, motion og bevægelse i skolens daglige un-
dervisningstid. På den måde får endnu flere børn mulighed for at stifte bekendtskab med
glæden ved at være fysisk aktiv.
Et tredje eksempel er breddeidrætsprojektet
”Idræt for alle 2014-2016”, hvor Kulturmini-
steriet og Nordeafonden har udvalgt syv breddeidrætskommuner, der skal skabe mere
idræt og bevægelse lokalt. Et væsentligt element i projektet er, at breddeidrætskommu-
nerne skal motivere andre kommuner og idrætsorganisationer til at udvikle mere idræt for
alle.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på det historiske samarbejde, som DGI og Dan-
marks Idrætsforbund har indgået om Vision 25-50-75. Visionen skal få flere til at dyrke
idræt i Danmark
i foreningerne og selvorganiseret. Visionen sætter ambitiøse mål for
idrætsdeltagelsen i Danmark, og de mål støtter vi bredt op om fra idrætspolitisk side.
Jacob Lund
var bekymret for, om de audiovisuelle medier afholder unge mennesker fra
at bevæge sig. Diskuterede man, hvordan man kan bruge audiovisuelle medier til at
fremme fysisk aktivitet?
222
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Kulturministeren
gav ham ret i, at jo mere, man er på cyberspace, jo mere stille sidder
man. Derfor var der meget fokus på at få børn og unge til at røre sig. Hun nævnte den
danske idrætsaftale, der skal få 3-400.000 flere borgere end i dag til at dyrke motion i
2025. Det var en høj ambition. Man har også indrettet folkeskolen sådan, at i gennemsnit
45 minutter hver dag bruges på fysisk aktivitet. Det er også forældrene, der skal have
vejledning og hjælp. I forbindelse med medieaftalen og filmaftalen har alle Folketingets
otte partier bakket op om, at Medierådet får nye arbejdsopgaver. Før har de primært skul-
let bestemme aldersgrænsen på film, nu skal de ved hjælp af EU-midler også arbejde
med, hvordan man gebærder sig på nettet. I den sammenhæng kunne man forestille sig
at de også overvejer, hvordan man undgår, at børn sidder stille hele tiden.
7. Eventuelt
Kulturministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
Kulturministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
223
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3353 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2014
Erhvervs- og vækstministeren
ville forelægge syv sager på dagsordenen for det kom-
mende rådsmøde for konkurrenceevne den 4. december 2014 til orientering. Derudover
forelagde han med henblik på tidligt forhandlingsoplæg to sager, som ikke var på dagsor-
denen for rådsmødet.
FO
1. Aktionærrettigheder
Tidlig forelæggelse
KOM (2014) 0213
Rådsmøde 3353
bilag 3 (revideret samlenotat)
Erhvervs- og vækstministeren:
Sagen forelægges som nævnt til tidligt forhandlingsop-
læg. Forslaget skal skabe et attraktivt miljø for aktionærer og forbedre mulighederne for
aktionærernes stemmeafgivelse over grænserne. Præmissen er, at aktionærer, der inve-
sterer langsigtet, skaber bedre betingelser for europæiske virksomheder til gavn for væk-
sten.
Jeg vil starte med at sige, at det er helt centralt for regeringen, at danske børsnoterede
selskaber fortsat skal have mulighed for at have en selskabsstruktur, hvor bestyrelsen
træffer beslutningerne under ansvar over for aktionærerne. Der bør ikke ske ændringer i
denne ansvarsfordeling. Det har vi gjort klart i forhandlingerne.
Forslaget har fem fokusområder. Det drejer sig om,
1. at aktionærer skal kunne identificeres og være aktive,
2. at institutionelle investorer, f.eks. livsforsikringsselskaber, der investerer i aktier på
vegne af deres kunder, og kapitalforvaltere, skal videregive information til og fra
virksomheder og deres aktionærer,
3. at der skal være åbenhed om metoderne hos de rådgivere, der rådgiver aktionæ-
rer, om stemmeafgivelse på generalforsamlinger,
4. åbenhed om og aktionærindflydelse på selskabers lønpolitik, og
5. åbenhed om og aktionærindflydelse på transaktioner med nærtstående parter.
Lad mig starte med det sidste: Et eksempel på et område, hvor forslaget vil ændre på
ansvarsfordelingen imellem bestyrelse og aktionærer, er netop de bestemmelser, der
handler om transaktioner med nærtstående parter. En nærtstående part er f.eks datter-
selskaber eller selskaber inden for samme koncern og joint ventures. Forslaget lægger op
til, at aktionærerne skal stemme om større transaktioner på over 5 pct. af selskabets akti-
ver. Hvis en sådan handel involverer en hovedaktionær, der således er part i sagen, vil
hovedaktionæren ifølge forslaget ikke kunne deltage i afstemningen. Herved vil minori-
tetsaktionærerne de facto få majoritet til at tage beslutninger, der kan være centrale for
selskabets drift. Bestemmelserne er derudover generelt meget administrativt tunge for
selskaberne og kan medføre barrierer og forsinkelser i forhold til samhandelen. Uden-
224
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
landske selskaber vil formentlig være mindre interesserede i at samarbejde med europæ-
iske virksomheder på grund af disse regler, og det vil formentlig blive mindre attraktivt at
børsnotere sig i Europa. Det vil skade
og altså ikke fremme
EU's muligheder i den
globale konkurrence.
FO
Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at bestemmelserne om transaktioner med
nærtstående parter enten udgår eller som minimum udformes således, at balancen og an-
svarsfordelingen imellem aktionærer og bestyrelse ikke forrykkes. Regeringen støtter, at gen-
nemsigtigheden med aflønningspolitikken i børsnoterede selskaber forbedres. Regeringen
lægger dog afgørende vægt på, at der ikke ændres på beslutningskompetencen imellem ak-
tionærer og bestyrelse. Kravet i forslaget om, at aktionærerne skal godkende en detaljeret
lønpolitik for ledelsen risikerer at tippe balancen imellem aktionærerne og den bestyrelse, der
skal være i stand til at træffe beslutninger under ansvar over for aktionærerne. Kravet om, at
selskaber skal angive forholdet mellem den gennemsnitlige aflønning for selskabets ledelse
og selskabets øvrige medarbejdere, bør desuden udgå. Det vil ikke være sammenligneligt fra
selskab til selskab. En medicinalvirksomhed har en helt anden lønsammensætning end en
rengøringsvirksomhed. Det kan altså skabe en uberettiget kritik af et selskabs aflønningspoli-
tik. Regeringen har svært ved at se merværdien af disse oplysninger. Regeringen lægger
endvidere vægt på, at der er sammenhæng mellem bestemmelserne om aflønning i selska-
berne og reguleringen på det finansielle område. Børsnoterede finansielle virksomheder skal
ikke overholde to separate regelsæt på samme område.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om, at aktionærer skal kunne identificeres og i
øvrigt selv skal være aktive, støtter regeringen dette. Forslaget vil gøre det muligt for ak-
tionærerne aktivt at udøve deres rettigheder gennem dialog med selskabet. Regeringen
mener generelt, at det er vigtigt at sikre en højere grad af åbenhed om ejerskab, så det
bliver sværere at skjule ejerskab, hvidvaske penge og gemme skattepligtige værdier. Det
er dog også på dette område vigtigt at sikre, at der ikke sker dobbeltregulering. F.eks. bør
der være overensstemmelse med reglerne i det fjerde hvidvaskdirektiv, som snart forven-
tes vedtaget.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om institutionelle investorer, f.eks. livsforsik-
rings- og pensionsselskaber og kapitalforvaltere, mener regeringen ikke, at behovet for
lovgivning på området er dokumenteret. Regeringen mener derfor, at området, herunder
kravet om, at der skal udarbejdes en engagementspolitik, bør håndteres gennem soft law,
dvs. andre initiativer end lovgivning. Hvad angår forslagets krav om, at institutionelle in-
vestorer skal offentliggøre deres investeringsstrategi og de væsentligste elementer af en
aftale med en kapitalforvalter om investeringsopgaver, lægger regeringen vægt på, at
dette udgår af forslaget. En investeringsstrategi beskriver, hvordan den institutionelle in-
vestor vil tjene penge til sine kunder, f.eks. pensionskunder. Aftalen mellem kapitalforval-
teren og den institutionelle investor vil indeholde oplysninger, der gør det muligt for andre
aktører på markedet at vide, hvordan kapitalforvalterens forretningsmodel ser ud. Der er
tale om forretningshemmeligheder, som ikke bør offentliggøres af hensyn til konkurren-
cen. Hvad angår forslagets bestemmelser om kapitalforvalterens information til investoren
225
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
om den leverede investeringsservice, er det regeringens holdning, at området ikke bør
underlægges lovgivning. Regeringen vil lægge vægt på, at disse krav udgår.
Forslaget indeholder også bestemmelser om gennemsigtighed med metoderne hos de
rådgivere, der rådgiver aktionærer om, hvordan de bør stemme på generalforsamlinger.
Regeringen støtter det overordnede hensyn om øget gennemsigtighed. Det virker dog
forhastet, at der bliver lovgivet på nuværende tidspunkt, da den europæiske branche så
sent som i marts i år har udarbejdet et branchekodeks, som sætter standarder for denne
information. Dette kodeks evalueres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed ved udgangen af næste år. Derfor vil regeringen arbejde for, at der ikke lovgi-
ves på området på nuværende tidspunkt, men at man afventer evalueringen af branche-
kodekset, inden det afgøres, om der er behov for lovgivning på området.
Forslaget tillægger desuden Kommissionen beføjelser på flere centrale områder. Med
hensyn til identifikation af aktionærer og udøvelse af deres rettigheder giver forslaget
Kommissionen beføjelser til i gennemførelsesretsakter at fastsætte krav til anmodningen
fra selskabet om identifikation af aktionæren, fremsendelse af navn og kontaktinformatio-
ner på aktionæren og formidling af information til aktionæren fra selskabet. Der lægges
også op til gennemførelsesretsakter om, hvordan aktionærernes muligheder for at være
aktive konkret forbedres, f.eks. i form af et format for bekræftelse af, at en stemme er af-
givet på en generalforsamling. Endvidere giver man Kommissionen kompetence til at
fastlægge en standard for fremlæggelsen af de oplysninger, der skal indgå i aflønnings-
rapporten, herunder oplysning om alle løngoder, som er tildelt de enkelte ledelsesmed-
lemmer.
Regeringen vil arbejde for, at disse foreslåede bemyndigelser udgår eller begrænses
mest muligt. Derudover lægger regeringen generelt vægt på, at der med forslaget ikke
bliver tale om detailregulering eller for den sags skyld dobbeltregulering. Forslaget fra
Kommissionen er udtryk for detail- og
i nogle tilfælde
dobbeltregulering. Desuden er
der elementer, der i vores optik i praksis vil være direkte skadelige for europæiske virk-
somheders konkurrenceevne. Der er samtidig bred opbakning blandt medlemslandene til,
at dette bør begrænses, hvilket jo er positivt.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, at dette var et område, hvor one size does not fit all. Da
den nye Kommission netop har som mål at undgå forslag uden europæisk merværdi, ville
det være oplagt at arkivere forslaget lodret. Det var fremsat af den gamle Kommission, så
man ville ikke træde nogen over tæerne. Han bad derfor ministeren foreslå Rådet og
Kommissionen at droppe forslaget. Nærtstående parter, koncernforbundne selskaber og
joint ventures var en udfordring, hvis man skulle skabe åbenhed om alle transaktioner,
herunder følsomme oplysninger. Man vil også udelukke majoritetsaktionærer fra den be-
stemmende indflydelse, som deres aktiepost ellers lægger op til, og dermed indføre et
uhensigtsmæssigt mindretalsdiktatur.
Med aktionærernes retningslinjer for lønpolitikken risikerede man, at den model, man har
226
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
i Danmark, hvor aktionærerne ejer selskabet og vælger en bestyrelse til at varetage deres
interesser, og hvor bestyrelsen så ansætter en direktion, går fløjten, hvis hele aktionær-
korpset, som kan tælle titusindvis af mennesker, skal lave lønplaner for direktionen. Det
er i bedste fald uhensigtsmæssigt. Hverken kongeriget Danmark eller EU skal blande sig
i, hvordan ejere driver deres virksomheder; det ville jo være kommunisme, og det brød
han sig ikke om. Venstre støttede det skærpede forhandlingsoplæg.
Pia Adelsteen
var enig med Jakob Ellemann-Jensen i at det var et forfærdeligt forslag.
Dansk Folkeparti støttede dog ikke forhandlingsoplægget, da regeringen ville gå ind i dis-
kussionen og lægge afgørende vægt på nogle ting, men ikke kræve, at hele forslaget blev
skrottet.
Per Clausen
undrede sig over forslagets formål, og bemærkede, at regeringen afviser
store dele af det, hvis ikke det blev ændret fuldstændigt. Kunne man ikke også lægge
afgørende vægt på at sikre medarbejderrepræsentation i selskabsbestyrelser og alle an-
dre relevante spørgsmål for medarbejdere?
Det var en spændende påstand, at Kommissionens forslag var kommunistisk. Det var en
helt ny fortolkning af kommunisme, som han ved lejlighed gerne ville diskutere med Ja-
kob Ellemann-Jensen. Efter hans opfattelse var der to hovedelementer i forslaget: for det
første mere åbenhed og gennemskuelighed til glæde for aktionærerne og offentligheden,
og for det andet en styrkelse af de små aktionærers indflydelse. Ministeren afviste begge
dele. Det var Per Clausen overrasket over, da han kunne erindre, at ministeren engang
havde haft en anden opfattelse. Hovedargumentet var nu, at det nærmest ville ødelægge
den europæiske konkurrenceevne at indføre reglerne. Ud fra de sparsomme argumenter i
samlenotatet forstod han, at det ville føre til så store administrative byrder som ca. 1-2
timers ekstra arbejde i hvert aktieselskab. Det syntes han ikke var en kolossal byrde. Han
forstod ikke regeringens afvisning af et forslag, der vil give større åbenhed og større ind-
flydelse til små aktionærer. Ministerens holdning stemte overens med høringssvarene fra
de organisationer, der varetager det store erhvervslivs interesser, men ikke med hørings-
svaret fra Dansk Aktionærforening. Det var ærgerligt, når Kommissionen var kommet
med et ret fornuftigt forslag.
Lars Barfoed
forstod, at formålet var at styrke rammebetingelserne for langsigtet bære-
dygtighed i selskaber i EU og skabe et attraktivt miljø for aktionærer og forbedre den
grænseoverskridende stemmeafgivelse. Han bad ministeren uddybe, hvorfor regeringen
mener, at nærhedsprincippet er opfyldt. Han var ikke enig i, at opfyldelsen af dette formål
kræver EU-regulering. Mente ministeren, at forslaget levede op til proportionalitetsprin-
cippet? Hvis det kræver meget administration og bøvl og ballade at gennemføre noget og
udbyttet er begrænset, er det bedre at lade være. Det ville være oplagt for Timmermans
at bede Kommissionen droppe forslaget. Lars Barfoed var enig i regeringens betragtnin-
ger om enkeltdelene i forslaget og i den retning, regeringen ville påvirke det. Men hvad
var der tilbage, når man har sorteret alt det, regeringen finder ufornuftigt, bureaukratisk
og unødvendigt, fra? Kunne man ikke lige så godt begynde forfra og koncentrere sig om
de få ting, der måske burde reguleres på EU-plan, i stedet for at arbejde videre med så
227
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
kolossalt og besværligt et forslag, som ingen har nogen fordele af? Han kunne godt til-
slutte sig regeringens udmelding, men savnede, at regeringen ville arbejde for at få
Kommissionen til at opgive forslaget og vende tilbage med et meget begrænset forslag,
der rammer de få områder, hvor der er behov for europæisk regulering. Gennemsigtighed
for aktionærer var f.eks. en god ting, som man lige så godt kunne regulere i de enkelte
lande.
Holger K. Nielsen
mente ikke, der var tale om kommunisme. Kommunisme er, når en
lille gruppe mennesker bestemmer det hele. Han ville nærmere kalde det socialdemokra-
tisk politik at indføre flere rettigheder til aktionærerne og mere gennemsigtighed i virk-
somhederne. Han syntes, det var et problem, at ledelserne her efter finanskrise, fyrings-
runder og lønnedgang vælter sig i lønforhøjelser, hvis man samtidig skal overtale resten
af befolkningen til at spænde livremmen ind. Det mente han også at erhvervsministeren
havde kritiseret. Dette forslag lagde netop op til, at det kommer frem i lyset, så man kun-
ne få en diskussion om det og gøre det til et europæisk anliggende. Hvis der skulle være
ens konkurrencevilkår, måtte man indføre disse demokratiseringstiltag, som der jo var
tale om, i hele EU. Han forstod ikke, at regeringen var så negativ over for så begrænsede
tiltag, der vil give bedre mulighed for at følge med i ledelsernes lønninger.
Erhvervs- og vækstministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var meget
tilbage af de prioriteter, han tidligere havde fremlagt, og derfor var regeringen yderst kri-
tisk over for forslaget i dets nuværende form. Han ville få lejlighed til at møde en enkelt
kommissær snart, og ministeren ville godt nævne, at det ville være en god start for den
nye Kommission at droppe forslaget eller starte forfra med det. Det troede han at Kom-
missionen ville få ubetinget ros for at gøre. Efterhånden som landene forstår forslagets
vidtgående konsekvenser, bliver det sværere at finde opbakning til det. Kun et land var,
måske noget uforvarende, kommet til at tilslutte sig. Ministeren kunne tilslutte sig alle de
andre ting, Jakob Ellemann-Jensen sagde om forslaget.
Ministeren svarede Per Clausen, at han havde masser af sympati for mindretalsaktionæ-
rer, men at det måske var lige vidtgående nok at tilsidesætte flertalsaktionærerne. Han
havde absolut tænkt sig at tale med Kommissionen.
Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at regeringen er tilhænger af lovgivning om lønfor-
hold i danske virksomheder, det syntes han var fuldstændig rimeligt at stille krav om.
Reglerne var bare for detaljerede og vidtgående, og derfor mente regeringen, det var at
gå for langt med lønstatistikker osv., selv om der skal være transparens for aktionærer og
befolkningen i det hele taget. Derfor tog regeringen afstand fra det.
Han ville undlade at blande sig i diskussionen om, hvad kommunisme er. Holger K. Niel-
sen var jo gammel ekspert i marxisme, så han var god til at definere tingene. I gamle da-
ge ville Per Clausen være blevet vred over at blive kaldt kommunist; han var jo revolutio-
nær socialist, hvad der, så vidt ministeren vidste, er noget helt andet. Han kunne dog helt
afvise sammenligningen med socialdemokratisk politik, der er noget helt anderledes dy-
namisk.
228
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Ministeren var tilhænger af åbenhed, men ikke af at tvinge virksomheder til at
offentliggøre deres forretningsplaner. Åbenheden øges i forbindelse med al mulig anden
lovgivning, som f.eks. CSR-direktivet, hvor man får noget at vide om virksomhedernes
politik på forskellige områder. Danmark har allerede udmærket lovgivning om
medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og andet. Som sagt fandt han det rimeligt, at
aktionærerne og offentligheden ved noget om lønforholdene, men selv om det kunne
være festligt, var det nok ikke vejen frem at indkalde 2.500 aktionærer i Tivoli og lade
dem stemme om ledelsens løn.
Ministeren svarede Lars Barfoed, at regeringen mener, det er inden for rammen af
nærhedsprincippet, men mere usikkert, om det overholder proportionalitetsprincippet. Da
man ikke kender de andre landes holdninger, vil man gerne blive og diskutere med dem
frem for bare at kaste en håndgranat ind ad døren og gå sin vej. Regeringen havde tænkt
sig at udøve indflydelse og argumentere for sine synspunkter hele vejen igennem
forhandlingerne, før den protesterede mod noget. Ministeren var optimistisk og mente, at
hvis man forklarer konsekvenserne af forslaget, vil de fleste lande løbe skrigende væk.
Det var regeringens udgangspunkt for forhandlingerne. Lars Barfoed havde ret i, at der
ikke var meget andet positivt tilbage i forslaget end en større åbenhed om, hvem de reelle
ejere er, men det kunne hvidvaskdirektivet også klare. Regeringen så ingen mulighed for
at åbne diskussionen og indgå kompromisser. Udgangspunktet var, at man ville lægge
det ned.
Jakob Ellemann-Jensen
bad ministeren bekræfte, at han ville nævne for Kommissionen
og på rådsmødet, at forslaget skulle skrottes.
Lars Barfoed
mente i modsætning til ministeren, at det kunne være befriende at rydde
ud i tingene med en håndgranat, så man kan begynde forfra. Han havde ikke udtrykt sig
særlig klart om sin holdning til forhandlingsoplægget, da han gerne ville høre ministerens
kommentarer først. Lars Barfoed var ikke enig i, at forslaget levede op til
nærhedsprincippet, men de var enige om, hvorvidt det var inden for
proportionalitetsprincippet. Under alle omstændigheder glædede det ham, at ministeren
ville fortælle Kommissionen, at forslaget burde trækkes tilbage. Den udmelding havde
han savnet i forelæggelsen, og han manglede stadig at høre ministeren sige, at
regeringen overordnet set vil arbejde for, at Kommissionen trækker forslaget tilbage.
Engang i mellem må man sige, at et forslag bare ikke er godt. Han gik ud fra, at
ministeren ville komme tilbage og fortælle, hvad der sker med forslaget, så man kan se,
om håndgranaten virkede, eller om der skal kastes en ny
eller om forslaget barberes
ned til ingenting.
Per Clausen
var glad for, at ministeren havde styr på hans ideologiske ståsted. Han
troede dog, at Holger K. Nielsen havde mere ret, når han betegnede forslaget som
socialdemokratisk, end når Jakob Ellemann-Jensen kaldte det kommunistisk. Ministeren
sagde, han gik ind for åbenhed og mere indflydelse til små aktionærer, men alligevel
med en undtagelse
afviste han alle de forslag, der skal styrke det. Enhedslisten kunne
derfor ikke støtte mandatet. Hvis Kommissionen kunne trække det tilbage i stedet for de
229
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
forslag på miljøområdet, man planlægger at trække tilbage, ville man måske godt være
med til en handel.
Holger K. Nielsen
forstod ikke, hvorfor regeringen ville arbejde for at skrotte
aktionærrettighedsdirektivet og alternativt for at udtynde det så meget som muligt.
Direktivet ville give mere transparens og åbenhed om virksomhedernes forhold, og selv
om man har en national lovgivning, var det da en fordel at få en europæisk lovgivning, der
kan give ens konkurrencevilkår. Hvis ikke det var oplagt socialdemokratisk EU-politik,
hvad var så? Regulering, åbenhed og transparens fandt han dybt fornuftigt, og
Socialistisk Folkeparti kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Erhvervs- og vækstministeren
bekræftede, at han ville nævne over for Kommissionen,
at forslaget skulle væk. Til Lars Barfoed sagde han, at det ikke altid var hensigtsmæssigt
at smide en håndgranat, umiddelbart før man forklarer andre om sine gode ideer. Man
kunne også bare have den stående på bordet. Når forslagets konsekvenser gik op for de
andre medlemsstater, troede ministeren ikke, der kunne dannes flertal. Han ville gerne
have lov til både at argumentere hele vejen
og om nødvendigt kaste håndgranater.
Til Holger K. Nielsen sagde han, at det var meget positivt og socialdemokratisk at have
åbenhed om en virksomheds reelle ejere. Problemet var, at man i forvejen skaber det
nogle andre steder, ligesom lønforhold også allerede fremgår af virksomheders
årsregnskaber. Lønforhold er et mellemværende mellem aktionærerne, bestyrelsen og
offentligheden, fordi staten af og til må redde nogle private virksomheder, hvor det kan
være relevant at spørge til, hvor fyrsteligt man belønner sine ansatte. Men det har man
allerede redskaber til, og forslagets fremgangsmåde var ikke den rigtige, den var alt for
vidtgående. Ministeren forstod intentionen, men med denne konstruktion risikerede man,
at f.eks. Mærsk kunne blive afskåret fra at stemme i sit eget datterselskab, hvis de
flyttede nogle af dets aktiver ud. Man risikerede, at det var Frank Aaen, der som
mindretalsaktionær sad og tog beslutningen.
Lars Barfoed
gentog, at man nogle gange bare må sige, at et forslag ikke er godt nok og
må trækkes tilbage. Hvis man vil undlade det, fordi det efterfølgende bliver vanskeligt at
få dele af forslaget fjernet, vil man jo aldrig kunne fortælle Kommissionen, at et forslag er
for dårligt. Ifølge Kommissionens nye tilgang bør man kunne afvise forslag, der strider
mod proportionalitets- eller nærhedsprincippet. Det var godt, at ministeren ville fortælle
den kommissær, han skulle drikke kaffe med, at forslaget var uhensigtsmæssigt, men
Lars Barfoed havde brug for at høre, at regeringen ville arbejde for at få forslaget trukket
tilbage. Hvis det ikke lykkes, kan man arbejde for at få næsten alle elementer pillet ud.
230
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Erhvervs- og vækstministeren
mente, han allerede havde sagt, hvad Lars Barfoed
efterlyste. Han kunne bekræfte, at regeringen vil arbejde for at få forslaget trukket tilbage.
Omvendt ville han gerne kunne fortsætte i diskussionen, hvis den skulle fortsætte.
Lars Barfoed
meddelte, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplæg-
get.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti
havde ytret sig imod det, og Liberal Alliance havde forud for mødet tilkendegivet, at de
var imod.
231
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
FO
2. Enkeltmandsselskaber
Tidlig forelæggelse
KOM (2014) 0212
Rådsmøde 3353
bilag 1 (samlenotat side 21)
KOM (2014) 0212
bilag 2 (henvendelse af 31/10-14 fra LO)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne, er Kommissionens for-
slag til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar. Sagen er ikke på
dagsordenen for rådsmødet, men forelægges til tidligt forhandlingsoplæg. Forslaget læg-
ger op til at indføre en ny selskabsform, et såkaldt SUP-selskab. Det vil give små og mel-
lemstore virksomheder en mulighed for at vælge en selskabsform, der er nem at oprette i
alle lande. SUP-selskabet minder meget om det danske iværksætterselskab, IVS. Formå-
let med forslaget er, at flere virksomheder lettere kan vokse sig ud af deres nationale
markeder og etablere sig i andre lande. SUP-selskabet skal være med til at begrænse
administrative ressourcer brugt på selskabsretlige formaliteter, når virksomhederne vil
etablere sig i Europa.
Der er generelt set støtte i Rådet til dette formål og direktivforslaget. Der foregår dog sta-
dig forhandlinger i Rådet om enkelte dele af forslaget. Det drejer sig bl.a. om kapitalkravet
til virksomhederne og om registrerings- og vedtægtsmodellen for SUP-selskaberne.
FO
Regeringen er generelt positiv over for forslaget, da SUP-selskabsformen kan medvirke til at
gøre det enklere og mindre omkostningstungt for virksomheder at etablere sig i andre med-
lemsstater. Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke påvirker medarbejdernes eksiste-
rende rettigheder til medarbejderrepræsentation. Forslaget må heller ikke bidrage til, at disse
rettigheder kan omgås. Regeringen er derfor meget tilfreds med, at det vil være de nationale
regler for medarbejderrepræsentation, der gælder for SUP-selskaberne. Det betyder, at med-
arbejdere i SUP-selskaber registreret i Danmark får ret til medarbejderrepræsentation efter
danske regler. Regeringen vil også arbejde for, at der i direktivforslaget indføres yderligere
regler om kreditorbeskyttelse, eller at det alternativt bliver op til medlemsstaterne at udarbejde
udfyldende regler på dette område. Det er vigtigt for regeringen at sikre, at SUP-selskaberne
bliver en pålidelig og respekteret selskabsform på tværs af Europa, som vi kender det fra ak-
tie- og anpartsselskaber, og ikke et redskab til skattely og anden form for økonomisk svindel.
Regeringen arbejder desuden for, at Kommissionens bemyndigelser vedrørende registre-
rings- og vedtægtsmodel udgår eller begrænses. Dette bør reguleres direkte i direktivet. Ved-
tægtsmodellen bør endvidere implementeres gennem løsninger, der så vidt muligt bliver om-
kostningsneutrale for medlemsstaterne. Endelig kan regeringen støtte forslaget om, at Kom-
missionen ved delegerede retsakter kan tilpasse listerne over omfattede selskaber i forslagets
bilag 1. Det er en rent teknisk ajourføring på baggrund af tilbagemeldinger fra de enkelte med-
lemsstater.
Jeg vil i forbindelse med denne sag nævne, at det selvfølgelig gør indtryk på mig, når LO
og FTF fraråder, at Danmark stemmer for direktivforslaget. Regeringen er opmærksom
på de kritikpunkter, som fagbevægelsen har rejst, herunder om social dumping, postkas-
232
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
seselskaber og medarbejderrepræsentation. Forslaget ændrer dog ikke reguleringen på
disse områder, og et SUP-selskab vil f.eks. fortsat skulle overholde dansk arbejdsmiljø-
lovgivning og danske overenskomster, hvis det har aktiviteter i Danmark. Derudover vil
jeg påpege, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget, der indikerer, at iværksætter-
selskaberne i Danmark, der til forveksling ligner SUP-selskabet, bruges til bedrageri, un-
derslæb, social dumping med videre. Erfaringerne fra Tyskland, der har en lignende mo-
del, er for øvrigt de samme.
For at opsummere vil jeg sige, at vi med dette direktiv får en selskabsform på europæisk
niveau, der minder om det danske iværksætterselskab. Det er positivt for danske selskab-
er, der på den måde nemt kan oprette sig i andre lande. Samtidig gælder de nationale
regler i de enkelte lande for dette selskab, og vi kan i Danmark altså opretholde vores
krav til medarbejderrepræsentation m.v. Regeringen kan på den baggrund støtte forsla-
get.
Jakob Ellemann-Jensen
meddelte, at Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Han var ikke sikker på, at denne type selskaber ville blive voldsomt udbredt i Danmark,
men muligheden var der, og det gav ingen begrænsninger.
Pia Adelsteen
forstod ikke meningen med denne selskabsform. Hun mente, det var en
kæmpe illusion, at et lavt
nærmest ikkeeksisterende
kapitalkrav til virksomheder ville
skabe mere aktivitet. Sådan som banker agerer i dag, skal man selv have en god pose
penge med, hvis man skal have noget som helst at gøre godt med. Pia Adelsteen spurg-
te, om regeringen mente, at nærhedsprincippet var overholdt; det gjorde den østrigske
regering nemlig ikke. Vidste ministeren hvorfor?
Med henvisning til LO’s høringssvar
spurgte hun om, hvorfor forslaget har hjemmel i TEUF artikel 50, der kræver kvalificeret
flertal, når et tidligere forslag på området om SPE-selskaber havde hjemmel i TEUF arti-
kel 352, der kræver enstemmighed. Man har før set forslag, der blev skudt ned, netop
fordi de krævede enstemmighed. Kan man bare flytte hjemmelen, så det kan afgøres
med flertal? Hun forstod, at formålet med forslaget var at gøre det nemt at oprette sel-
skaber rundt omkring i EU ved at indføre SUP-selskaber med ensartede regler i Europa,
når regeringen samtidig ville have lov at følge de danske regler for medarbejderrepræ-
sentation. Det syntes hun var en besynderlig dobbeltstandard.
Per Clausen
var egentlig enig i mange af Pia Adelsteens overvejelser, men havde en lidt
anden tilgang til dansk lovgivning inden for arbejdstagerrettigheder og social dumping
osv. end hende. Han opfattede det som et reelt problem og undrede sig over, at ministe-
ren ikke mente, forslaget ville få nogen negative konsekvenser. Kunne det ikke være for-
nuftigt at sikre sig, at det ikke har det?
Lars Barfoed
var enig i regeringens betragtninger. Det var svært at vurdere, hvor mange
i Danmark der vil benytte sig af det, men det var en ny mulighed, der kunne give nogle
fordele. Med regeringens øvrige betragtninger om, hvordan man vil påvirke forslaget,
kunne han tilslutte sig forhandlingsoplægget.
233
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Holger K. Nielsen
var tilfreds med, at regeringen havde lyttet til fagbevægelsen, og støt-
tede derfor forhandlingsoplægget.
Erhvervs- og vækstministeren
nævnte, at man i Danmark har indført enkeltmandssel-
skaber og enkronesselskaber. På under 1 år har man fået næsten 5.000 nye virksomhe-
der. Man havde været bekymret for, om disse selskaber ville blive brugt til skattespekula-
tion, men foreløbige undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Han glædede sig over, at
en masse danskere har dannet virksomhed, fordi de nu har råd til det. Det var et udtryk
for en god virketrang. Man har også med succes haft noget lignende i Tyskland i mange
år. SUP-selskabet var en europæisk pendant til disse konstruktioner, og hvis det gavner
nogen, hvorfor så ikke bruge den?
Regeringen mente, at danske løn- og arbejdsvilkår skulle gælde i Danmark, og det ville
man kæmpe for. Meningen med det indre marked er ikke at undergrave hverken den
danske model, danske arbejdsmiljøforhold, lønforhold eller andet. Det mente regeringen
at have sikret sig ved foreløbig at have fået det skrevet ind i teksterne, og der var også
blevet taget højde for Per Clausens og Pia Adelsteens øvrige kritikpunkter.
Spørgsmålet om forslagets hjemmel var også blevet rejst af en række lande, og svaret
var, at det var hjemlet korrekt, fordi forslagets formål er at harmonisere reglerne for SUP-
selskabsformen på tværs af grænserne. Regeringen havde undersøgt sagen og var enig i
hjemmelen.
Ministeren kunne ikke redegøre for, hvorfor Østrigs regering ikke mente nærhedsprincip-
pet var overholdt, og ville sende et skriftligt notat, hvis der var interesse for det.
Til Per Clausen sagde ministeren, at den nuværende tekst sikrede, at forslaget ikke kun-
ne bruges til social dumping.
Per Clausen
bad ministeren uddybe sit forhandlingsoplæg. Han syntes, at regeringen
burde lægge ikke bare vægt, men afgørende vægt på, at medarbejderrepræsentation i
SUP-selskaber skal reguleres nationalt. Det ville sikre, at de eksisterende muligheder for
medarbejderindflydelse også kommer til at gælde for SUP-selskaber, og at selskaberne
ikke giver nye muligheder for social dumping.
Pia Adelsteen
kunne stadig ikke se formålet med SUP-selskaber, som minder om noget,
man har i forvejen. Hun forstod ikke, hvorfor man skulle indføre fælles europæiske regler,
når regeringen alligevel vil have danske løn- og arbejdsvilkår. Derfor sagde hun nej til
forhandlingsoplægget.
Erhvervs- og vækstministeren
havde ingen problemer med at lægge afgørende vægt
på medarbejderrettigheder og -repræsentation i SUP-selskaber, da det var allerede en
del af forslaget. Om SUP-selskabskonstruktionen ville blive brugt som et supplement,
eller om den overhovedet skal bruges, vidste han ikke, men det kunne måske være
nemmere for nogle danske virksomheder at komme ind på det europæiske marked, hvis
234
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
de havde en europæisk form. Erfaringerne fra Tyskland og Danmark er foreløbigt entydigt
positive.
Lars Barfoed
meddelte, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplæg-
get.
Den fungerede formand
konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens
forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.
235
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
3. Tovbaneanlæg
Generel indstilling
KOM (2014) 0187
Rådsmøde 3353
bilag 2 (samlenotat side 2)
Erhvervs- og vækstministeren
forelagde pkt. 3 og 4 under et.
4. Personlige værnemidler
Generel indstilling
KOM (2014) 0186
Rådsmøde 3353
bilag 2 (samlenotat side 11)
Erhvervs- og vækstministeren:
De sidste to sager til orientering er forslag til forordning
om personlige tovbaneanlæg og værnemidler. Sagerne er på dagsordenen til rådsmødet
til generel indstilling. Der er tale om enkelte mindre ændringer og tilpasning som følge af
tilpasning til varepakken. Det er således hensigten, at forordningerne skal erstatte tidlige-
re direktiver som led i at sikre ensretning, forenkling og bedre konkurrencevilkår i EU.
Forslagene er uproblematiske og vurderes ikke at give anledning til drøftelse på rådsmø-
det.
Regeringen støtter generelt initiativer, der skaber forenkling og forbedret konkurrencefor-
hold i det indre marked. Regeringen støtter endvidere de præciseringer og forenklinger,
som forslagene lægger op til.
Pia Adelsteen
undrede sig over, at man på tovbaneområdet går fra et direktiv, der skal
implementeres, til en forordning, der er umiddelbart gældende, da det giver Kommissio-
nen mere magt. Hun forstod heller ikke, at man lavede separate regler for at ensarte kon-
kurrencevilkårene for erhvervsdrivende inden for tovbaneanlæg, når man havde et indre
marked. Skal der så også laves separate regler for radioer og småkager?
Erhvervs- og vækstministeren
var ikke ekspert i tovbaner, men fortalte, at forslaget var
fremsat som en forordning for at forenkle de lovgivningsmæssige rammer og sikre beho-
vet for en ensartet gennemførelse af lovgivningen i hele EU. Anvendelsen af forordningen
inden for det indre markeds område mindsker risikoen for overregulering, og det giver
fabrikanterne mulighed for at arbejde direkte med forordningsteksten frem for at skulle
indkredse og analysere 28 gennemførelsesbestemmelser. Angiveligt var de involverede
parter rimeligt tilfredse med det.
Pia Adelsteen
noterede sig, at dem, der har tovbaner, var glade for forslagets forenkling
af tingene. Men skal man ikke have mandat med hjemmefra, når man erstatter et direktiv
med en forordning, eller kan Rådet selv bestemme det?
236
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Erhvervs- og vækstministeren
måtte være Pia Adelsteen svar skyldig om proceduren
for at ændre et direktiv til en forordning. Danmarks udgangspunkt har været, at det ingen
praktisk betydning har. Om der ligger en principiel disksussion i det, ville han vende
tilbage til.
Pia Adelsteen
syntes, det var et principielt spørgsmål, om direktiver uden videre kunne
ændres til forordninger, som hun derfor ville stille skriftligt.
237
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
5. Industriel konkurrenceevne
Præsentation af rapport, politisk debat samt rådskonklusioner til vedta-
gelse
KOM (2014) 0014
Rådsmøde 3353
bilag 2 (samlenotat side 20)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er præsen-
tation af rapporten fra de såkaldte SME Envoys samt rådskonklusioner vedrørende indu-
striel konkurrenceevne. Sagen er på dagsorden for rådsmødet til politisk drøftelse og til
vedtagelse af rådskonklusioner.
I 2011 etablerede Kommissionen et netværk af myndighedsrepræsentanter fra medlems-
landene. Netværket kaldes for SME Envoys. Fra dansk side deltager en repræsentant fra
Erhvervs- og Vækstministeriet i netværket. Netværket har fået til opgave at rapportere
over for Konkurrenceevnerådet én gang årligt om sit arbejde. Dette års rapport, der skal
diskuteres på rådsmødet, handler om den generelle situation for de små og mellemstore
virksomheder i dag, herunder vækstbetingelserne for iværksættere. Desuden handler
rapporten om nogle af fokusområderne for en kommende ny udgave af handlingsplanen
Small Business Act, der skal gælde fra 2015 til 2020.
Regeringen arbejder for, at principperne i handlingsplanen implementeres i samtlige EU-
medlemslande, hvilket også vil komme danske virksomheder til gavn. Derudover arbejder
regeringen for, at der også fremadrettet sikres fokus på at fremme de små og mellemsto-
re virksomheders vækst, konkurrenceevne og produktivitet. Samtidig er der udarbejdet
rådskonklusioner om industriel konkurrenceevne, som indeholder generelle anbefalinger
til, hvordan industriens konkurrenceevne kan styrkes og opfordrer Kommissionen til kon-
krete fremtidige initiativer. Regeringen er enig i, at der er behov for at styrke den industri-
elle konkurrenceevne generelt, og kan på den baggrund støtte rådskonklusionerne.
238
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
6. Det indre marked
Politisk debat
Rådsmøde 3353
bilag 2 (samlenotat side 28)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøf-
telse om prioriteterne for det indre marked. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til
politisk drøftelse. Det italienske formandskab lægger op til en generel drøftelse af med-
lemslandenes fremadrettede prioriteter for det indre marked. Det er hensigten, at drøftel-
sen skal give input til Kommissionens planlægning af det fremadrettede arbejde. Fra
dansk side vil vi lægge vægt på, at implementering og håndhævelse af eksisterende reg-
ler i det indre marked bør styrkes, og understrege vigtigheden af at udnytte potentialet i
det indre marked fuldt ud.
Jakob Ellemann-Jensen
bad ministeren uddybe, hvilke prioriteter han ville nævne på
området. Han gik ud fra, at ministeren ville nævne, at det digitale indre marked og det
indre marked for serviceydelser skal hjælpes på vej, og at det indre marked for energi af
sikkerhedspolitiske årsager trænger til at blive prioriteret højere.
Erhvervs- og vækstministeren
sagde, at det ville være skønt, hvis de andre lande, var
lige så gode til at implementere EU-lovgivning som Danmark, så tiltagene kunne blive
implementeret, inden man finder på nye. Regeringen troede på det indre marked, lige
konkurrencevilkår og fjernelse af barrierer, men danske løn- og arbejdsvilkår skal sikres,
så man undgår social dumping. Den laveste fællesnævner skal ikke være udgangspunk-
tet for det indre marked.
Jakob Ellemann-Jensen
syntes også, det ville være fint, hvis andre lande var lige så
dukseagtige som Danmark
der på nogle områder er lige lovlig dukseagtig
når det kom
til at implementere EU-lovgivning. Særlig omkring energi skal der skub i det indre marked,
så Europa ikke skal være afhængig af energi fra visse lande.
Erhvervs- og vækstministeren
var enig i, at det indre marked for energi skulle fremmes,
og at det ville være optimalt at være selvforsynende med energi.
239
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
7. Rådskonklusioner om intelligent regulering
Vedtagelse
KOM (2014) 0368
Rådsmøde 3353
bilag 1 (samlenotat side 38)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er råds-
konklusioner om intelligent regulering. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til vedta-
gelse. Rådskonklusionerne lægger op til en fortsat ambitiøs tilgang til intelligent regulering,
og den tiltrædende Kommission opfordres til at iværksætte nye initiativer til at reducere regu-
leringsmæssige byrder. Derudover er der fokus på bedre inddragelse af slutbrugerne med
henblik på at identificere særligt byrdefulde områder i EU-reguleringen. Regeringen støtter i
høj grad en ambitiøs forenklingsindsats på europæisk plan og særlig det øgede fokus på
slutbrugerne i arbejdet med at identificere unødvendige administrative byrder.
Rådskonklusionerne flugter med det danske arbejde for at skabe enklere regler. Regeringen
arbejder bl.a. for, at der etableres en mere effektiv struktur for at spille erfaringer fra det na-
tionale forenklingsarbejde ind i den europæiske proces, og at Kommissionen skal give mere
systematisk feedback på konkrete forenklingsforslag. Desuden arbejder regeringen for, at
man også på europæisk plan arbejder målrettet med at anvende digitale løsninger som et
værktøj til at lette byrder for virksomheder. Samtidig skal det understreges, at indsatsen for
at reducere administrative byrder i EU ikke må kompromittere de grundlæggende beskyttel-
sesniveauer i lovgivningen, herunder på arbejdsmiljøområdet. Derfor har regeringen også
sikret, at dette hensyn afspejles i udkastet til rådskonklusioner. Regeringen kan på den bag-
grund tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
240
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
8. Rådskonklusioner om turisme
Vedtagelse
Rådsmøde 3353
bilag 1 (samlenotat side 45)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er råds-
konklusioner om turisme. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til vedtagelse. Råds-
konklusionerne fokuserer særlig på Europas kultur, natur- og kystområder som tiltræk-
ningskraft for turismen i Europa. Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om tu-
risme.
9. Rådskonklusioner om risikoforvaltning
Vedtagelse
KOM (2014) 0527
Rådsmøde 3353
bilag 2 (samlenotat side 32)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne, er vedtagelse af rådskon-
klusioner vedrørende risikostyring på toldområdet. Sagen nævnes til orientering. Sagen er
på dagsordenen til rådsmødet til vedtagelse. Der har efter vedtagelsen af en række æn-
dringer til EU-toldkodeks i 2005 været arbejdet med risikoanalyse og risikoforvaltning på EU-
plan for i bred forstand at øge sikkerheden af de varer, der krydser de ydre EU-grænser.
Dette sker i en række fora, særlig i regi af EU-Kommissionens arbejdsgrupper og komiteer,
herunder i tolddirektørkredsen. Rådskonklusionerne skal primært ses som Rådets opbak-
ning til det arbejde, der allerede foregår.
10. Eventuelt
Erhvervs- og vækstministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
11. Siden sidst
Erhvervs- og vækstministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
241
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3350 (transport, telekommunikation og energi
telekommunikation) den 27. november 2014
Erhvervs- og vækstministeren
forelagde dagsordenens fire sager til orientering.
1. Et indre marked for elektronisk kommunikation (telekompakken)
Generel indstilling
KOM (2013) 0627
Rådsmøde 3350
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (13)
bilag 197 (bidrag og konklusioner fra
COSAC-mødet i Vilnius)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 513 (side 1040 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 28/5-14)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er tele-
kompakken. Jeg har forelagt Europaudvalget sagen to gange tidligere, senest til forhand-
lingsoplæg i maj 2014. Forhandlingerne har stået relativt stille siden sidst. Alligevel har
formandskabet lagt op til at opnå en generel indstilling om forslaget på rådsmødet. Det er
stadig usikkert, om punktet bliver fastholdt på dagsordenen, da der er nogle udeståender,
der endnu ikke er enighed om i Rådet. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet er
ikke startet endnu. Det, der forhandles om i Rådet, er primært bestemmelserne om
roaming og netneutralitet. For så vidt angår roaming, diskuterer medlemslandene sær-
lig, hvornår de lavere roamingpriser skal træde i kraft, hvorvidt og hvordan man skal sæn-
ke engrospriserne, og hvor stort et forbrug de lavere roamingpriser skal gælde for.
Regeringen har i forhandlingerne fokus på at sikre lavere roamingpriser, lavere engrospri-
ser og en rimelig fair use-grænse i overensstemmelse med forhandlingsoplægget fra Eu-
ropaudvalget. Regeringen arbejder således for, at taleopkald, sms og brug af data som
udgangspunkt skal koste det samme, uanset om man opholder sig i et andet EU-land eller
hjemme, i tråd med forslaget fra Europa-Parlamentet. For at undgå, at mobilselskaberne
taber for mange penge på salg af roamingtjenester til forbrugerne, er det dog vigtigt, at der
samtidig gennemføres en væsentlig sænkning af engrospriserne for roaming. Det vil sige
en sænkning af de priser, som eksempelvis de danske teleselskaber skal betale de uden-
landske selskaber, når danskerne bruger mobiltelefonen i udlandet. Af samme årsag støt-
ter regeringen, at mobilselskaberne får mulighed for at fastsætte en forbrugsgrænse for
roaming
en såkaldt fair use-grænse. Det er dog vigtigt, at en sådan grænse ikke hindrer
et rimeligt forbrug af tale, sms og data i udlandet.
Hvad angår netneutralitet, er det forventningen, at Rådet vil bakke op om en regulering af
netneutralitet baseret på generelle principper om, hvad udbyderne af internetadgangstje-
nester må og ikke må. Regeringen støtter denne tilgang. På den ene side er det vigtigt at
beskytte netneutraliteten, på den anden side udvikler internettet sig hurtigt og dynamisk.
242
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
Derfor er det vigtigt, at der er en vis fleksibilitet i reguleringen, så vi ikke kommer til at læg-
ge unødige hindringer i vejen for nye, innovative tjenester.
Per Clausen
ville sikre sig, at regeringen også fremover vil forsvare definitionen af
netneutralitet. Det er vigtigt at holde fast i den, hvis man skal undgå kludder i debatten,
og at diverse internetudbydere får frit spil til at diskriminere mellem forskellige indholds-
tjenester. Det måtte regeringen være opmærksom på.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, det var et glimrende forslag. Alle klapper i hænderne
over, at roamingudgifterne nu forsvinder, men man skal sikre, at det foregår på en in-
telligent måde. Dækningen er visse steder i landet ikke optimal, og det er væsentligt, at
det fortsat kan betale sig for branchen at investere i udbygning af nettet.
Jacob Lund
spurgte om ministeren kunne uddybe, hvorfor man i teksten lægger op til
at fjerne fælles EU-tilladelse, men samtidig vil arbejde for en fælles løsning og en fæl-
les standard.
Erhvervs- og vækstministeren
mente også, at definitionen af netneutralitet skal med i
forordningen, så man ved, hvad man taler om. På Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål
om dækning svarede ministeren, at hvis han bare havde måttet regulere på området,
havde han løst mange problemer. F.eks. havde han ikke ustandseligt været i samråd
med Jakob Ellemann-Jensens partifæller i Landdistriktsudvalget, hvor han skulle høre
om manglende dækning her og der. I øjeblikket har man på landsplan en dækning på
mobilnettet på 99,3 pct., men fordi man ikke kan forpligte selskaberne til at benytte
hinandens faciliteter, er der udfald nogle steder. Hvis ministeren havde lov til at be-
stemme, at selskaberne skulle give hinandens kunder adgang til at roame, ville det
blive nemmere, billigere og bedre for alle. Det ville bare være et spørgsmål om afreg-
ningsprisen, for selvfølgelig skulle dem, der har en marginal omkostning med at sætte
faciliteter op, have en rimelig betaling for, at andre bruger det. Det var ærgerligt, at EU
ikke havde givet ham eller andre ministre beføjelser til det. Derfor måtte man arbejde
for, at man kan få lov til at roame til hinanden, så man ikke pludselig oplever udfald.
Det er tudetosset at grave en masse kabler ned og sætte en masse master op lige ved
siden af hinanden, fordi man ikke kan arbejde sammen. EU havde heldigvis givet ret til
at bruge hinandens ledige kapacitet på passiv infrastruktur. EU gør fremskridt på om-
rådet, men man mangler desværre det sidste. Ministeren svarede Jacob Lund, at man
vurderede, at en fælles EU-tilladelse ikke vil give merværdi, og at man derfor arbejder
for en harmoniseret notifikationsprocedure.
243
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
2. Direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder
Fremskridtsrapport
KOM (2012) 0721
Rådsmøde 3350
bilag 1 (samlenotat side 28)
Udvalgsmødreferat:
EUU alm. del (12)
bilag 432 (side 1250, senest behandlet i
EUU 24/5-13)
Erhvervs- og vækstministeren:
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til frem-
skridtsrapport. Forslaget har til formål, at man vedtager fælleseuropæiske regler om til-
gængeligheden af offentlige myndigheders hjemmesider, herunder for personer med funk-
tionsnedsættelse. Forslaget lægger op til, at offentlige myndigheders hjemmesider frem-
over skal anvende ISO-standarden WCAG 2.0.
I Danmark er Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) en af de syv fællesoffentlige
standarder for it-løsninger. Aftalen om anvendelse af åbne standarder i det offentlige, som
blev indgået mellem den tidligere regering, Danske Regioner og Kommunernes Landsfor-
ening i oktober 2007, forpligter således i princippet også myndigheder til at sikre, at offent-
lige websteder overholder standarden. Borger.dk-portalen og de obligatoriske selvbetje-
ningsløsninger skal overholde standarden, hvilket der testes for løbende.
Regeringen støtter forslagets ønske om at fremme tilgængeligheden af offentlige myn-
digheders hjemmesider. Dette er i overensstemmelse med målsætningen i vores fæl-
lesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 om, at offentlige selvbetjeningsløsninger
skal være let tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse. Regeringen vil ar-
bejde for, at de administrative byrder, der følger af forslaget, bliver proportionelle og så
små som muligt. Regeringen støtter på den baggrund fælles regler på området på
tværs af EU.
244
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
3. Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3350
bilag 1 (samlenotat side 35)
Erhvervs- og vækstministeren:
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til poli-
tisk drøftelse. Der lægges op til, at man på rådsmødet drøfter midtvejsevalueringen af
Europa 2020-strategien. En lignende drøftelse af midtvejsevalueringen har fundet sted i
de øvrige rådsformationer i løbet af efteråret 2014. Europa 2020-strategien
er EU’s lang-
sigtede vækststrategi, der løber fra 2010 til 2020. Europa-Kommissionen præsenterede i
marts 2014 en meddelelse om status for Europa 2020-strategien og har i maj 2014 iværk-
sat en offentlig høring, der skal danne baggrund for midtvejsevalueringen af strategien i
2015.
I statusmeddelelsen vurderer Europa-Kommissionen, at Europa 2020-strategien stadig er
lige så relevant i dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede udfordringer
grundlæggende er de samme. Det drejer sig bl.a. om manglende udnyttelse af digitale
muligheder, lav produktivitetstilvækst og ineffektiv anvendelse af ressourcer. Det italien-
ske formandskab lægger op til, at drøftelsen i Telekommunikationsrådet skal omhandle
strategiens prioriteter på det digitale område. Regeringen er enig i, at de overordnede pri-
oriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat er relevante og velbegrundede. Regerin-
gen støtter et øget fokus på konkret at
styrke EU’s vækstpotentiale, f.eks. gennem struk-
turreformer på nationalt plan og gennem videreudvikling af det indre marked og det digita-
le indre marked på EU-plan. Regeringen støtter derudover et øget fokus på konkret at
styrke
EU’s digitale vækstpotentiale, f.eks.
ved at sikre digitaliseringsparat lovgivning og
fjerne barrierer for digital handel.
245
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14
9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014
4. Rådskonklusioner om internetforvaltning
Vedtagelse
KOM (2014) 0072
Rådsmøde 3350
bilag 1 (samlenotat side 38)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den sidste sag jeg vil nævne til orientering er råds-
konklusioner om internetforvaltning. Sagen er på dagsorden for rådsmødet til vedtagel-
se. Formålet med rådskonklusionerne er at sikre, at EU i højere grad taler med én stem-
me i den globale debat om internetforvaltning.
Regeringen har i forhandlingerne om rådskonklusionerne lagt vægt på, at rådskonklusio-
nerne afspejler, at internettet ikke underlægges ensidig politisk kontrol og fortsat styres
gennem en model, hvor alle interessenter har mulighed for at komme til orde (multi-
stakeholdermodel). Regeringen har desuden arbejdet for at sikre, at rådskonklusioner-
ne afspejler, at internettet forbliver et samlet, åbent, frit og ufragmenteret net. Udkastet
til rådskonklusioner afspejler de danske prioriteter. På den baggrund kan regeringen
støtte rådskonklusionerne.
5. Eventuelt
Erhvervs- og vækstministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Erhvervs- og vækstministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.55.
246