EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 268
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 28. november 2014

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Jacob Lund (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen

(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V), Pia

Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

Justitsminister Mette Frederiksen, sundheds- og forebyggelsesmi-

nister Nick Hækkerup, forsknings- og uddannelsesminister Sofie

Carsten Nielsen, minister for børn, ligestilling, integration og socia-

le forhold Manu Sareen og transportminister Magnus Heunicke.

Desuden deltog:

FO/L

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3354 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (generel forordningen om databeskyttelse)



Delvis generel indstilling

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

KOM (2012) 0011

–

bilag 11 (henvendelse af 26/5-14 fra Forbrugerrådet

Tænk m.fl. vedr. EU’s persondataforordning)

KOM (2012) 0011

–

bilag 10 (henvendelse af fra DI og DI ITEK vedr.

persondataforordningen)

KOM (2012) 0011

–

bilag 9 (henvendelse af 22/11-13 fra Forbrugerrådet

Tænk)

KOM (2012) 0011

–

bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra KL)

KOM (2012) 0011

–

bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra Forbrugerrådet og

DI)

KOM (2012) 0011

–

bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 2

EU-note (11)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1023, senest behandlet i EUU 28/5-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 305 FO, forhandlingsoplæg forelagt

29/11-13)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

261

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af

personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og

om fri udveksling af sådanne oplysninger*



Status

KOM (2012) 0010

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 95)

EU-note (11)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)

KOM (2012) 0010

–

svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 710, behandlet i EUU 28/2-14)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

270

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Orienterende debat

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 130)

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev af 12/11-13 fra Kommissionen om

begrundede udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance af hhv. 14/3-14 og 2/4-14

mellem det britiske overhus og Kommissionen om Kommissionens

håndtering af det ”gule kort”)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (Det hollandske Repræsentanternes Hus'

positionspapir af om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 59 (side 1287, senest behandlet i EUU 3/10-14)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 3 omhandler et forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk anklagemyndighed. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet,

som I ved. Det er et forslag, som allerede har givet anledning til en del opmærksomhed

og debat, og jeg vil derfor gerne i dag give udvalget en orientering om status for forhand-

lingerne om forslaget. Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklage-

myndighed. Den Europæiske Anklagemyndighed skal efterforske og retsforfølge strafbare

handlinger, der

har at gøre med svindel med EU’s midler

- som f.eks. svindel med tilskud

fra EU. Retsforfølgning i de konkrete sager skal ske ved de nationale domstole, men altså

af en anklager fra anklagemyndigheden.

Forslaget er fremsat med hjemmel i en bestemmelse i traktaten, der blev indført med Lis-

sabontraktaten. Med bestemmelsen blev det helt konkret gjort muligt at oprette en euro-

pæisk anklagemyndighed. Bestemmelsen stiller krav om enstemmig beslutning i Rådet

efter godkendelse i Europa-Parlamentet. Der skal altså være enighed i Rådet blandt de

lande, der deltager i beslutningen om forslaget. Bestemmelsen indeholder dog også

hjemmel til, at der kan indledes et såkaldt forstærket samarbejde om etablering af en eu-

ropæisk anklagemyndighed. En mindre gruppe medlemsstater på mindst ni kan gå videre

og beslutte at etablere en europæisk anklagemyndighed for de pågældende lande, hvis

der ikke kan opnås enighed blandt hele kredsen af medlemsstater. Da Kommissionen

fremsatte sit forslag i juli 2013, var der blandt nogen en forventning om, at det hurtigt ville

stå klart, at man ikke kunne nå til enighed, og at der herefter ville blive indledt et forstær-

ket samarbejde. Sådan var det dog ikke gået. Der var ganske givet fortsat medlemssta-

ter, som er skeptiske over for tanken om en europæisk anklagemyndighed, men man for-

handler fortsat.

Og hvad er det så, man har forhandlet om, siden forslaget blev fremsat af Kommissionen

i juli 2013? For det første har man drøftet, hvorledes anklagemyndigheden skal opbyg-

ges. Det oprindelige forslag fra Kommissionen indebar, at anklagemyndigheden skulle

271

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

etableres med en europæisk anklager og fire stedfortrædere, der skulle udgøre det cen-

trale niveau. Dertil kom som det decentrale niveau de såkaldte delegerede anklagere, der

skal være offentlige anklagere fra den enkelte medlemsstats nationale anklagemyndig-

hed, men som skal virke uafhængigt af denne. Dette er nu ændret sådan, at Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed på det centrale niveau generelt påtænkes organiseret på

grundlag af en kollegial struktur, hvor alle deltagende medlemsstater er repræsenteret i

kollegiet. Det er fortsat tanken, at der skal være en øverste anklager, den europæiske

chefanklager, men denne skal udpeges blandt kollegiets medlemmer. Derudover vil der

fortsat være delegerede anklagere på nationalt niveau.

For det andet har man drøftet opgavesnittet mellem den europæiske og de nationale an-

klagemyndigheder. Her har man ændret Kommissionens forslag, således at Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke længere har enekompetence til at efterforske og retsfor-

følge enhver strafbar handling, der skader Unionens finansielle interesser. Forslaget, som

det ser ud nu, indebærer således, at bl.a. mindre sager fortsat behandles af de nationale

anklagemyndigheder.

For det tredje er man begyndt at drøfte, hvorledes anklagemyndigheden skal gennemføre

efterforskning i sager, der går på tværs af landegrænser. Det kan f.eks. være at indsamle

beviser. Det er et kompliceret spørgsmål, som blev drøftet på det seneste rådsmøde i

oktober. Her var der enighed om, at anklagemyndigheden skal etableres som én myndig-

hed

–

eller ét kontor

–

på tværs af landegrænser, men der var ikke enighed om, hvad det

konkret vil betyde for gennemførelsen af efterforskning på tværs af landegrænser. Dette

spørgsmål er derfor sendt tilbage til arbejdsgruppen til videre drøftelse.

Det var så en kort status over forhandlingerne om forslaget. Det helt generelle billede er,

at man under drøftelserne har bevæget sig hen mod en model, hvor den europæiske an-

klagemyndighed så at sige er kommet tættere på de nationale anklagemyndigheder, eller

–

sagt med andre ord

–

hvor de nationale myndigheder er kommet til at fylde mere på det

centrale niveau. Det har bl.a. fundet udtryk i forslaget om etablering af en kollegial struk-

tur, hvor alle de nationale anklagemyndigheder skal være repræsenteret. Herudover har

det givet sig udslag i to elementer i forslaget, som også vil danne grundlag for drøftelsen

på det kommende rådsmøde. Det gælder således forslaget om, at den europæiske chef-

anklager skal udpeges blandt medlemmerne af kollegiet. Det gælder endvidere forslaget

om, at den nationale repræsentant i kollegiet

–

altså repræsentanten på det centrale ni-

veau

–

skal føre tilsyn med den efterforskning og retsforfølgning, der gennemføres af den

delegerede anklager i den pågældendes medlemsstat.

På det kommende rådsmøde ønsker det italienske formandskab at drøfte, om man med

de to sidstnævnte elementer risikerer, at anklagemyndigheden får en for national karakter

i forhold til, hvad der oprindeligt var tænkt, og at der derfor kan sættes spørgsmålstegn

ved, om man til fulde opnår den ønskede uafhængighed fra de nationale myndigheder.

Det italienske formandskab ønsker således konkret at drøfte, om processen for udpeg-

ning af den europæiske chefanklager og for udpegning af de nationale medlemmer af

kollegiet bør justeres. Formandskabets tanke er, at de nationale medlemmer af kollegiet

272

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

ikke skal udpeges direkte af det enkelte medlemsland, men at de skal udvælges af Rådet

blandt tre nominerede fra hver medlemsstat. Det er endvidere tanken at give en bredere

kreds mulighed for at søge stillingen som europæisk chefanklager.

Fra dansk side kan vi generelt støtte initiativer, der med respekt for grundlæggende prin-

cipper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer et effektivt samarbejde

om bekæmpelse af grov international kriminalitet. Dette gælder ligeledes i forhold til be-

kæmpelsen af strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Det er

samtidig regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet. Bl.a. på den baggrund er vi

fra dansk side skeptisk over for forslaget om etablering af en europæisk anklagemyndig-

hed.

Nikolaj Villumsen

delte regeringens skepsis over for den europæiske anklagemyndighed

og over for, at den kan rejse sager i de enkelte lande. Hvilke sager kunne det være?

Justitsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at anklagemyndigheden eksempelvis skul-

le behandle sager om svig med EU-midler. Det kunne f.eks. være landbrugsstøtte givet

på et forkert grundlag. Hun kunne måske vende tilbage med flere eksempler. Danmark

vender sig mod det, og så vidt hun forstod, var der bred opbakning til modstanden fra

dansk side.

273

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)*



Delvis generel indstilling

KOM (2013) 0535

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 159)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 10, senest behandlet i EUU 4/10-13)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

274

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af visse

aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under sagen i

straffesager*



Generel indstilling

KOM (2013) 0821

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 176)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Karsten Lauritzen

påpegede, at der lå en lang række forbeholdsramte forslag, som man

var nødt til at tage stilling til i forbindelse med folkeafstemningen. Blandt de retsakter,

som Folketinget ikke tidligere havde interesseret sig så meget for før på grund af retsfor-

beholdet var der nogle bekymrende elementer. Der er eksempelvis stor forskel på, hvor-

dan det strafferetlige system er indrettet, særlig mellem de nordeuropæiske og de sydeu-

ropæiske lande. Det vil give anledning til nogle konflikter, hvilket også afspejles i rådsmø-

dets dagsorden. En af disse ting er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse

af visse aspekter af uskyldsformodning og retten til at være til stede i sagen under straf-

fesager. Her er nogle ganske kritiske høringssvar bl.a. fra Rigsadvokaten og Advokatrå-

det. Ministeren var som ny på området velkommen til at svare skriftligt, men direktivet

fastsætter bl.a. regler om retten til at være til stede under retssagen, hvor man i Danmark

gradvis har bevæget sig i retning af en større grad af mulighed for udeblivelsesdomme,

fordi nogle kriminelle udebliver for at udskyde afsoningen. Nogle partier, herunder Ven-

stre, ønsker at man skal have mulighed for at bruge udeblivelsesdomme endnu mere i

Danmark. Ville direktivet, som det ser ud nu, være i konflikt med de danske regler for

udeblivelsesdomme?

Justitsministeren

ville gerne besvare Karsten Lauritzens mere principielle retspolitiske

spørgsmål. Det var ikke bare et ja eller et nej. Det er rigtigt, at der er retsakter, som man i

Danmark ikke har forholdt sig indgående til, fordi man har vidst, at man ikke ville være

omfattet af dem. Derfor var det afgørende at få dem alle sammen analyseret og diskute-

ret med samme grundighed, som man gør det med Europol, for der var tale om vitale de-

le af det danske retssamfund.

275

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til

mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående

europæiske arrestordrer*



Status

KOM (2013) 0824

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 190)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Karsten Lauritzen

bemærkede, at man fra europæisk hold vil fastsætte minimumsregler

for retten til foreløbig hjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager. Danmark har en lidt an-

den tradition for anholdelser end andre lande. Var ministeren enig i, at der kunne være

nogle principielle problemstillinger på dette område? F.eks. var han bekymret for, at man

vil fastsætte minimumsregler for, hvad politiet skal oplyse skriftligt, før de kan foretage en

anholdelse, når nu man i Danmark har et system, som alle er enige om fungerer. Venstre

går ind for at afskaffe retsforbeholdet, men det betyder ikke, at de går ind for alt, især ikke

på det strafferetlige område og på udlændingeområdet.

Justitsministeren

sagde, at diskussionen kræver et tilstrækkeligt vidensgrundlag for alle,

og at der udestår principielle og svære overvejelser, når alle retsakter skal gås igennem.

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser*



Status

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3354

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 443 (side 1299, senest behandlet i EUU 31/5-13)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

276

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs*



Politisk enighed

KOM (2012) 0744

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 201)

Justitsministeren:

Jeg vil nu vende mig mod dagsordenspunkt 8, som omhandler for-

slaget til ændring af den gældende konkursforordning. Forslaget er omfattet af retsforbe-

holdet, og Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af forslaget. Som bekendt danner

den gældende konkursforordning grundlag for grænseoverskridende insolvensbehandling

i EU. Forordningen bestemmer, hvilket lands domstole der har kompetence til at indlede

konkursbehandling. Forordningen indeholder desuden bl.a. lovvalgsregler og regler om

gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs. Forslaget til æn-

dring af konkursforordningen blev fremsat i december 2012. Formålet med forslaget er at

modernisere konkursforordningen for bl.a. at styrke økonomisk levedygtige virksomheder,

der er nødlidende i økonomiske krisetider. Forordningsforslaget har som bekendt flere

gange tidligere været forelagt her i udvalget til orientering og blev senest forelagt i maj

2014.

Fra dansk side er vi umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Vi er særlig positive

over for, at ændringsforslaget har til formål at sætte fokus på at videreføre levedygtige

virksomheder frem for at afvikle dem ved at erklære dem konkurs. Fra dansk side er vi

endvidere positive over for hensigten om at forslaget skal modarbejde forumshopping

–

altså at man ikke skal kunne spekulere i, om det er mere fordelagtigt at fremsætte begæ-

ring om insolvensbehandling i en medlemsstat frem for i en anden.

Det italienske formandskab har oplyst, at man er nået til et kompromis med Europa-

Parlamentet om forslaget, og at formandskabet forventer at opnå politisk enighed om det-

te kompromis på det kommende RIA-rådsmøde. Forslaget forventes herefter godkendt af

Europa-Parlamentet i første halvår af 2015, hvorefter der vil kunne ske endelig vedtagel-

se af forslaget i rådet.

277

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie

bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten

af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012



Status/udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0228

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 213)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om

indførelse af en europæisk småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en

europæisk betalingspåkravsprocedure*



Generel indstilling

KOM (2013) 0794

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 221)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af

passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet*



Status

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3354

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 543 (side 1011, senest behandlet i EUU 20/4-12)

Pkt. 11 og punkt 16 blev behandlet under et.

12. Kommissionens sjette halvårlige rapport om Schengenområdets funktion



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0711

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 235)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

278

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

13. Udkast til rådskonklusioner om arven efter Schengenevaluering i regi af Rådet

og Rådets fremtidige rolle og ansvarsområder under den nye

evalueringsmekanisme



Godkendelse

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 238)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

279

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

14. Opfølgning på Rådets konklusioner om håndtering af migrationsstrømme



Orientering og udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0869

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 241)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 59 (side 1278, senest behandlet i EUU 3/10-14)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 14 vedrører opfølgning på de rådskonklusioner

om håndtering af migrationsstrømme, der blev vedtaget på rådsmødet i oktober. Rege-

ringen bakker fuldt ud op om rådskonklusionerne, som har tre fokusområder: øget sam-

arbejde med tredjelande, styrkelse af Frontex i Middelhavet og dermed de ydre grænser

og opretholdelse af det fælles europæiske asylsystem. Det er en ganske alvorlig situati-

on, vi står i, med rigtig mange flygtninge, der passerer Middelhavet, og med mange tabte

menneskeliv som konsekvens.

Regeringen er derfor helt enig i, at vi skal styrke samarbejdet med landene langs migrati-

onsruterne mod EU. Det er vigtigt at forebygge, at folk tager den farefulde færd

–

og det

bliver værre og værre. De både, der bliver sendt ud fra Libyen, kan ikke håndtere menne-

skemængderne, og det er derfor, man ser de meget alvorlige menneskelige tab. Så vi

skal samarbejde med landene, som menneskesmuglernes kanaler går igennem, og vi

skal gøre menneskesmuglernes veje så vanskelige, som vi overhovedet kan - f.eks. ved

at afskære deres adgang til de både, de bruger til at fragte mennesker over Middelhavet.

Regeringen bakker også op om den styrkelse af Frontex’ rolle i det centrale Middelhav,

som bl.a. handler om Tritonoperationen, der har været belyst i den danske offentlighed,

omkring det sydlige Italien. Mange af jer har været dernede for nyligt, og det er der, rigtig

mange af migranterne ankommer.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at Triton er tænkt som et supplement til

Italiens egen indsats i Middelhavet, for det er sådan set Italiens ansvar. Det er bare en

meget stor opgave, og det må alle vedstå sig. Derfor synes jeg, det er fornuftigt at supple-

re den italienske indsats i Middelhavet. Triton fritager altså ikke italienerne fra deres an-

svar for at kontrollere EU’s ydre grænse og for at redde

mennesker i havsnød. Danmark

har i både 2013 og 2014 bidraget med mandskab til de to tidligere Frontex-koordinerede

indsatser i farvandet ud for Italien, som nu er afløst af Triton. Jeg har bedt Justitsministe-

riet om at undersøge, om der er behov for yderligere assistance til italienerne via Triton,

og jeg ved, at Rigspolitiet allerede har tilbudt at sende en specialuddannet debriefingek-

spert af sted til Italien i januar, men vi afventer altså en melding om, hvorvidt der er behov

for, at vi gør mere.

Endelig finder regeringen det positivt, at der fokuseres på den fulde og korrekte anven-

delse af det fælles europæiske asylsystem, f.eks. om der bliver optaget fingeraftryk af

personer, som ulovligt krydser EU’s ydre grænse.

Det var til diskussion på det seneste

rådsmøde. I ved, at der har været problemer i Italien med at få optaget fingeraftryk, og

280

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

der er noget, der tyder på, at det pres, der har været, har haft en betydning, så Italien får

optaget flere fingeraftryk. Jeg ved ikke, om det er alle, der får taget fingeraftryk, men det

er de danske myndigheders vurdering, at der er tale om en stigning. Det er vigtigt, at vi

holder fast i, at selv med meget store flygtningestrømme, skal Italien gøre, hvad de skal.

Som sagt er situationen omkring Middelhavet helt forfærdelig, og derfor er det naturligt, at

det også fylder på det næste rådsmøde.

Mette Bock

spurgte, om der var noget, der tydede på, at EU ville tage initiativ til at få

asylsystemet til at fungere. Man ved, at det visse steder reelt er brudt sammen, og det får

konsekvenser for hele Europa. Hvis EU har en fælles opgave på dette område, må den

vel bestå i at få etableret et ordentligt modtagesystem. Både af hensyn til modtagerlan-

dene og ikke mindst af hensyn til de mennesker, der sætter livet på spil for at komme til

Europa.

Justitsministeren

ønskede hverken, at Danmark skal tiltræde en fælles asylpolitik, eller

at der skal være en centralt bestemt asylpolitik med faste rammer for, hvem der skal

modtage hvilke flygtninge. Det ville hun gerne bestemme sammen med et flertal i Folke-

tinget. Ministeren medgav Mette Bock, at der er problemer på asylområdet. Det var 3-4 år

siden, at Dublinforordningen stoppede med at gælde for Grækenland, og man tilbage-

sendte ikke længere familier med mindreårige til Italien. Det samme gjaldt nogle få andre

lande. Og det er et problem, for alle EU-lande burde kunne håndtere opgaven. Når det er

sagt, må man udvise en vis forståelse for, at situationen i Italien er svær. Selv om hun

stod ved sit principielle synspunkt, var det lige let nok at sidde som dansk justitsminister

meget langt fra Middelhavet og sige, at de lige må fikse det. Men både hvad angår be-

vogtning af ydre grænser, optagelse af fingeraftryk og indkvartering skal man leve op til

kravene.

Hun advarede imod at bruge den nuværende situation til at foreslå grundlæggende æn-

dringer. Nogle danske politikere havde foreslået en såkaldt mere solidarisk fordeling af

flygtningene, men ministeren mente, man måtte holde fast i de eksisterende mekanismer

og så presse på for, at medlemslandene lever op til dem og hjælpe og bistå i det omfang,

man kan. Der var jo også en økonomisk omfordelingsmekanisme på asylområdet.

Pia Adelsteen

kunne godt forstå, at man gerne vil styrke Frontex, så man får mere styr

på de ydre grænser. Men var det ikke netop en erkendelse af, at grænsekontrol virker?

Dansk Folkeparti var imod Schengensamarbejdet, og hun mente, at det kræver kontrol at

bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring. Pia Adelsteen forstod

ikke, at man ikke vil have kontrol af de indre grænser i Europa. Ministeren sagde, at hun

ikke kunne sikre, at man får en parallelaftale, og at det sikre valg er at komme af med

retsforbeholdet og få en tilvalgsordning på Europolområdet. Ministeren er samtidig imod

at tilslutte sig en fælles europæisk asylpolitik. Kunne man med tilvalgsmodellen sikre sig,

at der for fremtiden vil være flertal mod fælles europæisk asylpolitik?

281

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Mette Bock

understregede, at Liberal Alliance ikke mente, at tingene i Sydeuropa lige

kunne fikses. Tværtimod foreslog man, at man i fællesskab gør noget for at støtte Italien,

som helt åbenbart ikke magter opgaven. Drøfter man den mulighed, eller er det tabu?

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at hun absolut var tilhænger af at vide, hvad

der sker ved grænseovergangene. Stod det til hende, ville hun gerne stoppe hver eneste,

der kommer til landet med et forkert ærinde. Det er derfor, man vil skærpe indsatsen i

lufthavne og ved grænseovergangene. Man kan diskutere, om man tror mest på bomme,

som man har haft, uden at man af den grund fik opsnappet så meget, eller om man tror

på en lettere adgang til passagerlister og mere systematiske indsatser over for bilerne,

der kører over den dansk-tyske og dansk-svenske grænse. Det er ved grænserne, at

meget af kriminaliteten kommer ind, om det er våbenhandel, menneskesmugling, narko

eller andet. Derfor ville hun aldrig anfægte, at grænseovergangene er vigtige.

Ministeren kunne desværre ikke garantere Pia Adelsteen, at alle et fremtidige Folketing

vil gå ind for et evigt asylforbehold. Men regeringens holdning var klar: Asylpolitik skal

være et dansk anliggende med få undtagelser, såsom Dublinforordningen.

Ministeren svarede Mette Bock, at hun ikke kunne svare på, om det var tabubelagt, men

det ville være dumt, hvis det var. Hun advarede bare imod at benytte situationen til at af-

live værktøjer, der kunne være gode, hvis de fik mulighed for at virke. Der var ikke i hen-

des svar nogen antydning af, at Liberal Alliance påstår, at det er let. Slet ikke. Hun troede

egentlig, at hun og Mette Bock var meget enige om problemets omfang.

Pia Adelsteen

var glad for, at ministeren så klart fortalte, at man ikke kan sikre et folke-

tingsflertal om at være imod en fælles EU-asylpolitik, det måtte jo bero på nogle forhand-

linger. Hun forstod, at de EU-venlige partier var i fuld gang med at lave en aftale, hun

syntes bare, at man foruddiskonterer, hvad demokratiet fremover vil mene om nogle be-

stemte ting. Det irriterede hende, at man altid skal høre om de grænsebomme. Det un-

drede hende, at ministeren så gerne ville vide, hvem der kommer ind i Danmark, når den

nuværende regering selv havde fjernet den øgede kontrol, som Dansk Folkeparti, Venstre

og Konservative fik indført.

Justitsministeren

var enig i målet med grænseovergangene og havde et lovforslag på

vej med værktøjer, som hun troede ville få større effekt. Jo mere kontrol over, hvem der

kommer ind, jo bedre. De var nok enige om målet, og diskussionen handlede på den må-

de nok mere om midlerne.

Morten Bødskov

roste Dansk Folkeparti for at slippe tanken om grænsebommene, så

man kan diskutere mål i stedet for midler.

282

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

UDG.

15. Rådets beslutning om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien

og Rumænien



Status

KOM (2014) 0036, KOM (2014) 0037

Rådsmøde 3354

–

bilag 2 (samlenotat side 246)

EUU alm. del (10)

–

bilag 416 (åbent brev til regeringen fra danske MEP'er

vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden af Schengensamarbejdet)

EUU alm. del (10)

–

bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra det rumænske

parlament vedr. deltagelse i Schengen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev forelagt til

forhandlingsoplæg)

283

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

16. Terrorbekæmpelse

Rådsmøde 3354

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 40)

a) Udenlandske krigere og hjemvendte: Implementering af nye tiltag

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

– bilag 59 (punkt om opfølgning på DER’s

konklusioner af

30/8-14 forelagt EUU 3/10-14)

b) Udkast til retningslinjer for EU's radikaliserings- og rekrutteringsstrategi

Rapport om gennemførelsen af EU’s antiterrorismestrategi

Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi vedrørende

terrorfinansiering

- Orienterende drøftelse/vedtagelse

Justitsministeren:

Det italienske formandskab lægger med dagsordenspunkterne 11 og

op til at behandle fem forskellige elementer i EU’s terrorbekæmpelsesindsats.

Det dre-

jer sig om opfølgning på nye tiltag over for udenlandske krigere, der vender tilbage til EU,

vedtagelse af retningslinjer om EU’s antiradikaliseringsstrategi og antiterrorkoordinato-

rens præsentation af to rapporter om henholdsvis EU’s terrorbekæmpelsesstrategi og

EU’s reviderede strategi

vedrørende terrorfinansiering. Derudover drejer det sig om direk-

tivforslaget om oprettelse af et europæisk PNR-system, altså passagerlisteinformationer.

Vi er generelt positive over for EU’s terrorbekæmpelsesindsats,

herunder indsatsen mod

udenlandske krigere og hjemvendte. Jeg forventer derfor at kunne støtte formandskabets

oplæg om opfølgning på nye tiltag og

retningslinjerne om EU’s antiradikaliseringsstrategi.

Jeg forventer også at kunne tage statusorienteringen vedrørende direktivforslaget om

oprettelse af et europæisk PNR-system til efterretning. Vi ser gerne, at EU kommer videre

med denne sag, fordi det er rigtig vigtigt, at myndighederne får de informationer. Det ser

ud som om, at den sag vil blive drøftet under frokosten.

19. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

284

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

20. Siden sidst

Justitsministeren:

Til sidst et par ord om Europol, der er en aktuel diskussion i Dan-

mark, ikke mindst på baggrund af statsministerens åbningstale. Det er ikke på dags-

ordenen for rådsmødet, men jeg forstår, at der er en tradition for at give en status over

forslaget, og det synes jeg er helt naturligt.

Trilogforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er nu endelig kommet i gang.

Der blev afholdt en første trilog i oktober, og tidligere i denne måned mødtes det italien-

ske formandskab igen med Parlamentet til forhandlinger. Der er imidlertid endnu ikke den

store fremdrift i forhandlingerne, og derfor er det også tvivlsomt, om forhandlingerne kan

lukkes under det italienske formandskab. Jeg forventer derfor, at trilogforhandlingerne

fortsætter næste år. Det er svært at sige noget mere præcist om, hvornår forhandlingerne

vil blive afsluttet. Men det kan stadig ikke udelukkes, at forslaget kan vedtages i starten af

2015. Derefter vil der formentlig være en overgangsperiode, før det nye Europol er oppe

at køre. Jeg tør ikke sige, hvornår arbejdet vil være afsluttet.

Som alle her ved, er vi forbeholdsramte og står til at skulle forlade Europol-samarbejdet,

når den nye forordning er på plads. Det synes vi er et stort problem, og det er der heldig-

vis også andre partier i Folketinget, der gør. Vi ønsker at få omdannet retsforbeholdet til

en tilvalgsordning. Vi sætter et analysearbejde i gang i Justitsministeriet, som skal skabe

grundlaget for en omdannelse af retsforbeholdet. I den analyse vil der være en gennem-

gang af alle de retsakter, der er omfattet af forbeholdet. Det er ganske mange.

Formanden

takkede for ministerens status. Når der er ting, der har betydning og udval-

gets interesse, sætter udvalget stor pris på en orientering, uanset om det er på dagsor-

denen.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti var meget interesseret i politisamarbejde. Hun

elskede, når EU-venlige folk bruger ordet forbeholdsramt. Selv syntes hun, det var dejligt

med et retsforbeholdet, og bemærkede, at de EU-venlige partier var mere eller mindre

ligeglade med at forsøge andet end at fjerne retsforbeholdet. Man har i hvert fald efter

statsministerens åbningstale stoppet analysearbejdet af de tekniske aspekter, der kunne

muliggøre politisamarbejde med Danmark. EU kan godt lave politisamarbejde med Nor-

ge, Island og for den sags skyld USA. Men med Danmark kan man åbenbart ikke. Kan de

EU-venlige partier lave en aftale om en tilvalgsordning? Hun syntes, politisamarbejde på

tværs af grænser

–

også grænser til lande uden for EU

–

var farligt fint, men hun forstod

ikke den måde, man arbejder på,

hvis ikke det var fordi, man ville helt ind i EU’s kerne.

Jakob Ellemann-Jensen

kunne ikke høre ordet forbehold uden at nævne, at Karthago

bør ødelægges, og at forbeholdet skal væk. Han delte ministerens opfattelse af det fryg-

telige i at være forbeholdsramt. Han ville hellere erstatte Europol-samarbejdet med en

tilvalgsaftale, hvor Danmark selv bestemmer, hvor man er med, end med en parallelafta-

le, hvor de andre lande bestemmer det. Det troede han egentlig, at man var bedst til at

285

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

beslutte i Danmark

–

i tråd med nærhedsprincippet. Det var hans opfattelse, at en paral-

lelaftale først kan forhandles på plads, når forordningen er på plads. Kunne ministeren

bekræfte det? Og hvad ville der ske i en eventuel mellemperiode, nu hvor man smøler

med afstemningen?

Mette Bock

spurgte, om regeringen var ved at forberede en aftale om politisamarbejde.

Hvis ikke, var der efter hendes mening tale om mangel på rettidig omhu, fordi man ikke

kunne være sikker på at få afskaffet retsforbeholdet.

Lars Barfoed

bad ministeren bekræfte, at det ikke var en selvfølge, at man kan få en

parallelaftale. Der udspiller sig nogle gange en debat som om, at Danmark både kan be-

holde retsforbeholdet og vælge parallelaftalen. Nu var der en sag på dagsordenen om

konkursforordningen, hvor Danmark har fået afvist sin anmodning om en parallelaftale.

Kunne man ikke forvente, at Kommissionen siger, at når Danmark vælger at stå uden for

de retlige og indre anliggender, kan man ikke automatisk forvente at blive lukket ind i

varmen? Det var hyklerisk, når Dansk Folkeparti sagde, de vil bekæmpe forbrydere, men

alligevel hellere vil bekæmpe EU og retsforbeholdet, selv om det betyder, at Danmark

bliver sat uden for arbejdet med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og

dermed uden for indflydelse. Dansk Folkeparti er så religiøst, når det kommer til euro-

papolitikken, at man hellere vil give forbrydere mere frit spil i Danmark, end man vil tilslut-

te sig et europæisk samarbejde.

Formanden

sagde til Lars Barfoed, at hans budskab var rimelig klart, og at den slags

bemærkninger - dagsordenens længde taget i betragtning - skulle være forholdsvis korte.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at hvorvidt Danmark var forbeholdsramt eller

forbeholdsprivilegeret, kunne udvalget afklare i frokostpausen. Selv ville hun meget nødig

miste Danmarks placering i Europol. Der er i dag så meget kriminalitet, der er grænse-

overskridende, og her er man dybt afhængig af det europæiske politisamarbejde. Stats-

ministerens meldinger skulle ses i lyset af, at man står til at ryge ud. Et er, hvad man måt-

te have af principielle holdninger til forbeholdet, men man har den udfordring, at man står

til at ryge ud. Man kan ikke bare gøre som i Norge og regne med, at Danmark får en pa-

rallelaftale. Alle medlemslande skal sige ja til det. Selv hvis man var tilhænger af politi-

samarbejde, var det meget risikabelt at droppe afstemningen om retsforbeholdet og håbe

på en parallelaftale. Man måtte efter hendes mening gøre det sikreste, nemlig at arbejde

for en tilvalgsordning. Pia Adelsteen havde ret i, at der givetvis vil være elementer, som

man fortsat vil vælge fra. Nu havde man en foreløbig diskussion om anklagemyndighe-

den, og hun ville meget nødig konkludere nu, hvad der skulle vælges til og fra, ud over

Europol som er en hjørnesten. Man må vurdere samtlige retsakter og se, hvor Danmark

har en interesse i at tiltræde.

Ministeren svarede Mette Bock, at man havde truffet det valg, at regeringen arbejder for

en tilvalgsordning. Hun turde ikke sige, hvor lang tid det tager at lave parallelaftaler, men

på andre områder havde det taget ganske lang tid. Man risikerer et tomrum på Europol-

området. Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det endnu var svært at forhand-

286

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

le om tilvalgsordningen. Som justitsminister var hendes anbefaling fuldstændig klar: Hun

vil gerne have, at Danmark deltager fuldt ud. Det er så vitalt for dansk politi, at hun ikke

mente, der var nogen anden vej.

Mette Bock

syntes, det var en dårlig idé at skræmme folk ind i noget. Derfor holdt hun

fast i, at det må være udtryk for rettidig omhu at undersøge mulighederne for en anden

aftale. Det ville undre hende, hvis det var helt umuligt at få sådan en aftale, for hvilken

interesse har de andre lande i ikke at samarbejde med Danmark på området? Hvis de

andre medlemslande ikke vil lade Danmark have sådan en aftale, måtte man forholde sig

til det. Men alle partier havde en interesse i at få det afklaret og oplyst inden afstemnin-

gen.

Justitsministeren

afviste, at hun malede skræmmebilleder. Man ved i dag, hvor store

positive effekter Europol-samarbejdet har. Hun sagde bare som dansk justitsminister, at

kriminalitet til stadighed bliver mere og mere internationaliseret på den virkelig trælse

måde, og derfor ville hun meget nødig stå uden for Europol.

287

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3353 (konkurrenceevne

–

indre marked/justitsdel) den 4.

december 2014

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om pakkerejser og

formidlede rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr.

2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv

90/314/EØF



Generel indstilling/status

KOM (2013) 0512

Rådsmøde 3353

–

bilag 5 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 511 (side 950, senest behandlet i EUU 15/5-14)

Justitsministeren:

Sagen er sat på dagsordenen til Konkurrenceevnerådsmødet den 4.-

5. december til generel indstilling. Forslaget blev fremsat i juli 2013 og er ikke omfattet af

retsforbeholdet, til forskel fra det vi lige har været omkring.

Formålet med forslaget er at modernisere EU-reglerne for pakkerejser i lyset af ud-

viklingen på rejsemarkedet, hvor stadig flere forbrugere vælger nettet til at finde deres

rejser i stedet for den gode gamle brochure. Som I sikkert ved, er en pakkerejse ofte en

kombination af transport, indkvartering eller en anden ydelse, der har turistmæssig karak-

ter. Jeg vil forsøge at fatte mig i korthed af hensyn til udvalget, men jeg må omvendt ikke

springe noget over. Jeg kan godt bruge lang tid på at definere, hvad der er pakkerejser

og charterrejser, men det behøver jeg vist ikke. Derfor springer jeg direkte til, at erhvervs-

og vækstministeren orienterede udvalget forud konkurrenceevnerådsmødet i maj om sa-

gen, og af den fremskridtsrapport, der blev fremlagt på det rådsmøde, fremgik det bl.a., at

forslaget havde været drøftet på arbejdsgruppeniveau. Der var behov for yderligere drøf-

ter, bl.a. af harmoniseringsniveauet, anvendelsesområdet og bestemmelserne om insol-

vens- og konkursbeskyttelse. Nu skal forslaget op på rådsmødet.

Vi er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen finder således, at der er behov for

mere tidssvarende regler på området. Fra dansk side er det væsentligt, at beskyttelsen af

de rejsende selvfølgelig ikke svækkes i forhold til i dag. For regeringen har det været vig-

tigt, at de nuværende danske regler om kundens mulighed for at rette et krav mod både

pakkerejsearrangøren og formidleren kan opretholdes. Regeringen er således tilfreds

med det seneste kompromisforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte,

at kunden kan rette et krav mod både rejsearrangøren og formidleren. Danmark kan der-

med fastholde reglerne på området.

Fra regeringens side har man endvidere lagt vægt på, at det fremgår klart af direktivet, at

medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets regler også skal gælde for rejsetyper, der

ikke er omfattet af direktivet

–

eksempelvis ved køb af en flybillet alene. Baggrunden her-

288

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

for er, at den danske rejsegarantiordning også omfatter separate køb af flybilletter og bil-

leje i udlandet formidlet af en dansk udbyder.

Regeringen er tilfreds med, at der i kompromisforslaget er medtaget en ny bestemmelse i

præamblen, der fastslår denne retsstilling. Fra dansk side mener man således, at det fo-

religgende kompromisforslag er et skridt i den rigtige retning. Fra regeringens side har

man imidlertid også lagt vægt på at få klarlagt det præcise indhold og rækkevidden af

visse af direktivforslagets bestemmelser, som kan give anledning til tvivl. Det gælder bl.a.

afgrænsningen af den nye kategori af rejsearrangementer

–

de såkaldte formidlede rej-

searrangementer. Det er også vigtigt at få klarlagt reglerne om insolvensbeskyttelse, så

der er ikke er tvivl om retsstillingen for kunderne.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi på det kommende rådsmøde fra dansk side

tilkendegiver, at Danmark generelt set er positivt indstillet over for forslaget,

giver udtryk for, at det foreliggende kompromisforslag er et skridt i den rigtige ret-

ning,

og understreger, at forslaget bør drøftes yderligere i Rådets arbejdsgruppe, og at

navnlig bestemmelserne om direktivets anvendelsesområde, insolvens- og kon-

kursbeskyttelse samt harmoniseringsniveauet i forhold til de enkelte bestemmel-

ser i forslaget, gennemgås på ny.

Hvis der imidlertid er udsigt til et klart flertal blandt de øvrige medlemslande for en gene-

rel indstilling, kan der tilkendegives støtte til forslaget.

Jacob Ellemann-Jensen

var enig i vigtigheden af at finde ud af præcis, hvad direktivet

omfatter, idet definitionerne i ændringsforslagene er nærmest modstridende. Det stod dog

klart, at rene flyrejser uden hotel ikke var omfattet. Det betød, at man skulle have danske

særregler, og det var uhensigtsmæssigt. Kunne direktivet ikke komme til at omfatte flyrej-

ser? Han opfordrede til, at regeringen arbejder for et højere harmoniseringsniveau. Rej-

ser er i deres natur ofte grænseoverskridende, og det er køb af dem også. Der er forskel-

lige beskyttelsesgrader i de enkelte lande, og det kan være en ulempe for de danske for-

brugere og være medvirkende til at stille den danske rejsebranche i en ringe konkurren-

cesituation.

Pia Adelsteen

spurgte, om det blev et totalharmoniseringsdirektiv. Mange efterlyste et

minimumsharmoniseringsdirektiv, så der er plads til særregler. Hun undrede sig i øvrigt

over, at der i forslaget stadig stod, at overnatninger for strandede passagerer maksimalt

må koste 100 euro pr. nat. Det bør være ligegyldigt, hvad et hotelværelse koster, så læn-

ge en overnatning er garanteret.

289

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Mette Bock

ville også gerne vide, om det ender med en totalharmonisering på området.

Og var det ikke bekymrende, hvis det betyder, at de danske regler bliver ændret i negativ

retning? På et område med væsentlig konkurrence er der en tendens til, at markedet kan

regulere sig selv til fordel for forbrugerne. Hvorfor tror regeringen ikke på, at markedet

kan det, men at der skal statslig regulering til? Og mente ministeren, at forbrugerne ikke

var i stand til at træffe egne valg på et oplyst baggrund? Liberal Alliance kunne ikke støtte

forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

delte ikke Liberal Alliances optimisme omkring markedsmekanismer-

ne, men mente, at det er vigtigt at regulere for at sikre forbrugeres rettigheder. Enhedsli-

sten var ligesom Forbrugerrådet Tænk betænkelig ved et totalharmoniseringsdirektiv,

fordi det forhindrer Danmark i at lave bedre lovgivning fremover. Og tilsluttede man sig

regeringens mandat, kunne man risikere at skulle acceptere totalharmoniseringen. En-

hedslisten kunne dermed ikke tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Justitsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at spørgsmålet om, hvorvidt man

kan inkludere rene flyrejser, hørte under erhvervs- og vækstministeren, men hun forstod

det således, at det var afvist af et meget stort flertal. Til Pia Adelsteen sagde hun, at for-

slaget med et 100 euro-loft på overnatninger var taget ud. Udgangspunktet var i øvrigt, at

der var tale om en totalharmonisering med mulighed for at fastsætte en højere beskyttel-

se på centrale områder. Den præcise afgrænsning kunne uddybes skriftligt.

Justitsministeriets fungerende kontorchef Thomas Klyver

uddybede, at der var ble-

vet brugt meget tid på harmoniseringsspørgsmålet i den tekniske arbejdsgruppe. Total-

harmonisering var som sagt udgangspunktet, men der er nogle områder, hvor der vil væ-

re en minimumharmonisering, og hvor landene har mulighed for at fastsætte en højere

beskyttelse. Et af punkterne er det, der handler om, at man også kan pålægge formidle-

ren af et rejsearrangement

–

altså den fuldmægtige, der sælger rejsen

–

et ansvar for

levering af rejseydelsen. Det var lagt op til, at man skulle kigge på harmoniseringsgraden

igen. Han bekræftede, at 100 euro-kravet var fjernet.

Justitsministeren

tilføjede, at den mere ideologiske diskussion om, hvorvidt man skal

regulere området, mindede om det, udvalget netop havde diskuteret under det forrige

punkt, Europol. Ministeren fandt også forbrugerbeskyttelse og dermed nogle fælles regler

vigtigt, men det var et spørgsmål om, hvor langt man ville gå. Hendes tillid til markedet

var ikke så stor som Mette Bocks.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man havde lavet en komparativ analyse af beskyt-

telsesniveauet for de foreslåede regler kontra de gældende regler.

Pia Adelsteen

var glad for, at kravet om et loft på 100 euro var taget ud. Navnlig på

grund af spørgsmålet om totalharmonisering kunne Dansk Folkeparti ikke støtte ministe-

rens forhandlingsoplæg. Det er vigtigt, at Danmark selv bestemmer, hvordan man bedst

beskytter danskerne.

290

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Justitsministeren

foreslog Jakob Ellemann-Jensen, at den komparative analyse blev

fremsendt skriftligt.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det var fint, men nu bad regeringen jo om et mandat,

og det var rart for udvalget at vide, hvad forhandlingsoplægget præcist gik ud på.

Justitsministeriets fungerende kontorchef Thomas Klyver

uddybede, at niveauet for

forbrugerbeskyttelsen bliver løftet ganske væsentligt med direktivet. Det kommer op på

det niveau, man kender i Danmark, hvor man har overimplementeret det gældende for-

brugerdirektiv. Mange af forslagets forbedringer har man derfor allerede i Danmark i dag,

hvilket også fremgår af samlenotatet. Det gælder f.eks. afbestillingsretten og regelen om,

at man får ret til at overdrage en rejse til en anden rejsende. Udfordringerne kan være

anvendelsesområdet og den nye kategori af rejsearrangementer, som i dag ikke er omfat-

tet.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det ikke var for at være besværlig, men at det var

vigtigt at vide, hvad udvalget gav mandat til. Han var sådan enig i, at ministeren på råds-

mødet skulle have en større klarhed over, hvad der var omfattet i forslaget. Det havde

hun Venstres mandat til, men det ville være godt på et senere tidspunkt at blive orienteret

om resultatet af det. Og regeringen måtte komme med et nyt oplæg til, hvilket spor Dan-

mark burde lægge sig i.

Formanden

sagde, at der var mulighed for at give udvalget supplerende informationer

inden rådsmødets afholdelse.

Justitsministeren

bekræftede, at hun kunne nå at oversende noget på skrift inden

rådsmødet, og at der også ville blive fulgt op efter rådsmødet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance havde udtrykt sig imod det.

291

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

2. Eventuelt

Justitsministeren

havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Siden sidst

Justitsministeren

havde ingen kommentarer til dette punkt.

292

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3351 (beskæftigelse, socialpolitik,

forbrugerbeskyttelse

–

sundhedsdelen) den 1. december 2014

sundhed

Sundhedsministeren

ville forelægge sundhedspunkterne på rådsmødet den 1. decem-

ber 2014 til orientering. Dagsordenen omfattede en fremskridtsrapport om forordningsfor-

slagene om medicinsk udstyr, tre sæt rådskonklusioner og en drøftelse af Europa 2020-

strategien.

1. Forslag til forordning om medicinsk udstyr og om ændring af direktiv

2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 samt

forslag til forordning om medicinsk udstyr til in vitro diagnostik



Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0541, KOM (2012) 0542

Rådsmøde 3351

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 570 (side 1099 senest behandlet i EUU 12/6-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 208 (side 417 FO, forhandlingsoplæg forelagt

6/12-13)

Sundhedsministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er forordningsforslagene om medi-

cinsk udstyr. Det er to vigtige forslag, som indeholder mange af de ting, vi fra dansk side

har efterlyst. Det gælder ikke mindst en række stramninger af de gældende EU-regler,

som har til formål at styrke patientsikkerheden. Formandskabets ambition har været at nå

til enighed ved rådsmødet med henblik på, at der kunne indledes drøftelser med Europa-

Parlamentet efter nytår. Men selvom der er sket fremskridt i forhandlingerne, må vi nu

konstatere, at der stadig er behov for at drøfte flere væsentlige elementer på teknisk ni-

veau. Vi mangler også at se et samlet kompromisforslag fra formandskabet. På baggrund

af drøftelsen i Coreper den 19. november besluttede formandskabet derfor at forberede

en fremskridtsrapport. Det vil sige, der lægges ikke op til en politisk beslutning ved råds-

mødet på mandag.

Jeg vil gerne kort skitsere de vigtigste knaster. Det kan godt forekomme meget teknisk,

men der er tale om vigtige elementer i forhold til skabe en lovgivningsramme for medi-

cinsk udstyr, som giver det nødvendige løft til patientsikkerheden, og som samtidig kan

fungere i praksis.

For det første er der den nye koordinationsgruppe for medicinsk udstyr. Gruppen skal

have en koordinerende funktion i forhold til udpegning af de bemyndigede organer og den

løbende markedsovervågning. Her drøfter vi fortsat, hvilke konkrete opgaver, gruppen

skal løse. Fra dansk side er vi optagede af at finde en løsning, som sikrer, at gruppen

kommer til at bidrage til en effektiv opgaveløsning på tværs af medlemslandene.

293

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Vi drøfter også fortsat, hvordan procedurerne for udpegning og kontrol af de bemyndige-

de organer skal udformes. Fra dansk side støtter vi generelt, at kravene til udpegning og

kontrol af de bemyndigede organer skærpes, herunder at der skabes effektive løsninger

med øget gennemsigtighed.

Et vigtigt element er også den såkaldte granskningsprocedure. Fra dansk side støtter vi

Kommissionens forslag om, at den nye koordinationsgruppe for medicinsk udstyr skal

have mulighed for at udtage sager til kontrol, inden der udstedes certifikater til de såkald-

te højrisikoprodukter. Det er ikke alle lande, som kan bakke op om den model. Der er

bl.a. en bekymring for, om en forudgående kontrol kan forsinke produkternes adgang til

markedet. Her drøfter vi nu forskellige modeller for, hvordan kontrollen kan tilrettelægges,

så vi både undgår unødige forsinkelser og samtidig sikrer et højt sikkerhedsniveau.

I forhold til forslaget om en koordineret myndighedsbehandling af ansøgninger om klini-

ske afprøvninger, ser det ud til, at et flertal af medlemslandene ønsker en gradvis indfas-

ning af myndighedssamarbejdet ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Fra dansk side

lægger vi vægt på, at der kommer fremdrift på det område, men vi er åbne over for en

løsning med en gradvis indfasning.

Et andet vigtigt spørgsmål er, hvilke elementer der skal indgå i udbygningen af den euro-

pæiske database for medicinsk udstyr. Set fra et dansk synspunkt er det vigtigt, at der

findes en fleksibel og effektiv løsning, som kan finansieres inden for det afsatte budget.

Det sidste element, jeg vil nævne, er de såkaldte kosmetiske produkter. Jeg ved, at ud-

valget tidligere har spurgt til problemstillingen i forbindelse med, at min forgænger fore-

lagde sagen til forhandlingsoplæg i december sidste år. Vi er fra dansk side skeptiske i

forhold til at udvide lovgivningen til at omfatte produkter uden et medicinsk formål. Det er

vi, fordi produkterne ikke kan underkastes en traditionel klinisk evaluering med afvejning

af kliniske fordele og risici. Imidlertid tegner der sig nu et klart flertal blandt medlemslan-

dene for at regulere de kosmetiske produkter

–

og det er forventningen, at Parlamentet vil

støtte den linje. Flere medlemslande har peget på, at en række produkter med kosmetisk

formål er så udbredte i dag, at der bør være en detaljeret regulering af produkternes sik-

kerhed, og at det ikke er tilstrækkeligt at regulere efter de almindelige produktsikkerheds-

regler. Fra regeringens side har vi taget bestik af forhandlingssituationen. Vi er indstillet

på at arbejde hen mod en løsning, hvor der fastsættes nærmere krav til produkterne, in-

den de kan markedsføres med CE-mærkning efter forordningen. Fordelen vil være, at

kravene til produkterne og kontrollen med fabrikanterne skærpes. Men også her skal reg-

lerne selvfølgelig udformes på en måde, så de kan fungere i praksis, både for myndighe-

der og virksomheder. I den forbindelse er det særlig vigtigt, at vi når til enighed om en

afgrænsning af, hvilke produkter der skal omfattes, og hvilke krav vi vil stille til dem.

Der er altså en række vigtige elementer, som ikke er på plads, og vi mangler at se et

samlet udspil fra formandskabet. Helt overordnet går det dog i den rigtige retning. Set i

forhold til de danske prioriteter vil jeg fremhæve, at der er opbakning blandt medlemslan-

dene til Kommissionens forslag om at fastholde grundstrukturen i den nuværende lovgiv-

294

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

ning. Det vil sige, at medicinsk udstyr skal gennemgå en overensstemmelsesvurdering,

inden det kan markedsføres, og at vurderingen af middel- og højrisikoudstyr involverer et

bemyndiget organ. Der er også generel enighed om behovet for at styrke patientsikker-

heden blandt gennem skærpede krav til de bemyndigede organer og til fabrikanterne.

Også i forhold til det udstyr, som allerede er på markedet, er der opbakning til væsentlige

forbedringer blandt andet i form af en bedre markedsovervågning. På den baggrund er

jeg stadig optimistisk i forhold til at nå et godt resultat. Fra regeringens side vil vi naturlig-

vis fortsætte arbejdet med at fremme de danske synspunkter

–

og jeg håber, vi snart kan

nå en enighed i Rådet og dermed blive klar til at indlede drøftelser med Europa-

Parlamentet.

Sophie Løhde

bemærkede, at forslaget om medicinsk udstyr udvidede

anvendelsesområdet til også at omfatte produkter med et kosmetisk formål. Det fremgik

af samlenotatet, at regeringen er skeptisk, men ville være åben over for muligheden for,

at visse produkter vil være omfattet for på den måde at kunne opnå et kompromis. Hvilke

produkter tænkte regeringen på?

Sophie Løhde spurgte også til økonomien. Sidste gang, spørgsmålet blev drøftet i udval-

get, kunne regeringen ikke komme det nærmere, men vidste den nu mere om beløbets

størrelse?

Sundhedsministeren

svarede, at man i forordningsforslagets bilag 15 havde defineret

seks produkttyper, der primært har kosmetiske formål: produkter, som har til formål at

blive indsat i øjet; såsom farvede kontaktlinser uden korrigerende funktion, implantater

der indsættes i kroppen ved hjælp af kirurgiske indgreb med henblik på at ændre anato-

mien eller fastgørelse af kropsdele, det kan f.eks. være implantater, der gør kinderne me-

re fyldige eller kindbenene højere. Brystimplantater har normalt et medicinsk formål -

f.eks. efter brystkræft - og et kosmetisk formål, såsom brystforstørrelse. Derfor er implan-

taterne normalt CE-mærkede som medicinsk udstyr. Så er der hud- og slimhindefyldstof,

de såkaldte fillers, som anvendes til indsprøjtning i eller under huden til erstatning for

manglende fedtvæv, til udglatning af rynker eller til at give fyldige læber og kinder. Fillers

bliver i dag markedsført som medicinsk udstyr med CE-mærkning. Så er der udstyr til

fedtsugning og fjernelse af fedtvæv, invasivt laserudstyr og intenst pulserende lysudstyr.

Invasivt laserudstyr bliver f.eks. brugt til at fjerne uren hud, ar, tatoveringer og til forskøn-

nelse af huden. Intenst pulserende lysudstyr bliver f.eks. brugt til hårfjerning. Endelig er

der blevet fremsat forslag om, at udstyr til hjernestimulering, hvor elektriske strømninger

eller magnetiske/elektromagnetiske spændinger gennemtrænger kraniet for at ændre den

neurologiske aktivitet i hjernen, skal inkluderes i bilag 15. Produkterne kan måske i frem-

tiden blive brugt til at stimulere koncentrationsevnen eller andre intellektuelle funktioner.

Tatoveringer er i øjeblikket ikke medtaget i den fælles forståelse under forhandlingerne,

men teksterne er endnu ikke justeret, da der arbejdes med det. Regeringen vil arbejde

for, at piercinger holdes ude af reguleringen.

Med hensyn til økonomien svarede ministeren, at de statsfinansielle konsekvenser stadig

var svære at vurdere endeligt, men det var klart, at der vil være anlægs- og driftudstyr til

295

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

udbygning af den europæiske database for medicinsk udstyr (EUROPAMED) og øgede

administrative opgaver og udgifter for Sundhedsstyrelsen. Der var også en forventning

om, at forslaget vil medføre færre administrative byrder for medico-industrien. Et eksem-

pel på en administrativ lettelse er forslaget om at lade en sponsor nøjes med at ansøge

om tilladelse til klinisk afprøvning en gang til EUROPAMED-databasen, selv om afprøv-

ningen skal finde sted i flere lande. Der er stadig en række usikkerheder, der gør det van-

skeligt at give en samlet vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser.

Bl.a. udestår forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Regeringen har fokus på at holde

de administrative og økonomiske konsekvenser på et fornuftigt niveau.

Sophie Løhde

syntes ikke, det fremstod videre klart i ministerens lange opremsning,

hvor på den lange liste regeringen ville gå på kompromis. Hun fandt det derudover dybt

utilfredsstillende, at man efter 1 år stadig ikke havde et skøn over forslagets økonomiske

konsekvenser, når man bemærker, at der vil være betragtelige anlægsudgifter og øgede

administrative byrder for Sundhedsstyrelsen. I anden sammenhæng diskuterer man de

økonomiske udfordringer, Sundhedsstyrelsen har med at leve op til sine øvrige opgaver.

Hvis ministeren ikke kunne svare på stående fod, måtte han gerne besvare spørgsmålet

skriftligt.

Sundhedsministeren

sagde, at så snart der var mulighed for at vurdere økonomien, ville

man oversende vurderingen.

Om kompromismulighederne sagde ministeren, at nogle af tingene har dobbeltformål, så

her giver det mere mening at regulere dem som medicinsk udstyr. Produkter til tato-

veringer og piercinger bør ikke reguleres af direktiver, og der så ud til at være tilslutning til

det synspunkt. Det var vigtigt at holde fast i en klar definition af, hvilke produkter der skal

omfattes, og hvilke krav man stiller til dem. Fordelen ved at indlemme produkterne i for-

ordningen vil være, at kravene til produkterne og kontrollen med fabrikanterne skærpes,

men reglerne skal selvfølgelig være så præcise som muligt, så de kan fungere for myn-

dighederne og virksomhederne.

Formanden

spurgte, hvad det betød, at ministeren ville give en vurdering af de økonomi-

ske konsekvenser, så snart han kunne. Hvad er det for et grundlag, man mangler? Ofte

beror forhandlingerne jo netop også på de økonomiske skøn.

Sundhedsministeren

svarede, at man ville kunne give et retvisende billede, når man

kan se konturerne af den samlede regulering.

Formanden

spurgte, om Sophie Løhde var tilfreds med, at ministeren ikke ville lave øko-

nomiske beregninger, før man har et kompromisforslag. Økonomien kan jo være nok så

væsentlig for, hvordan man vil have et forslag til at se ud.

Sophie Løhde

undrede sig over, at man ikke kunne komme med et foreløbigt skøn ud fra

det forelæggende, når man skriver, at det indebærer betragtelige anlægsudgifter. Hvilken

størrelsesorden taler man så om? Sundhedsstyrelsen vil blive pålagt flere administrative

296

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

byrder og dermed stigende udgifter. Når man i en anden sammenhæng diskuterer hele

styrelsens økonomi og mulighed for at løse sine nuværende opgaver, var det ikke uvæ-

sentligt, hvilke konsekvenser det her ville få. Hun forstod ikke, at man slet ikke forsøger at

nærme sig et foreløbigt skøn. Ministerens forgænger havde i øvrigt gjort meget ud af at

fortælle, at man havde indledt et samarbejde med medico-industrien på området. Var det

strandet, eller er man kommet videre?

Sundhedsministeren

syntes, det gav mest mening at vurdere økonomien, når man hav-

de en idé om det samlede forslag, men hvis udvalget ville have en eller anden vurdering

af elementerne med den betydelige usikkerhed der er, ville man bestræbe sig på at lave

sådan en. Angående samarbejdet med medico-industrien svarede han, at hans indtryk

var, at dette samarbejde fungerer som forventet

–

dvs. fornuftigt.

Pia Adelsteen

ville også gerne have en vurdering af forslagets økonomiske konsekven-

ser. Når man siger, at noget vil have betragtelige udgifter, har man vel lavet en form for

vurdering.

Sophie Løhde

spurgte, om man siden sidst havde foretaget sig noget i det samarbejde

med medicinindustrien.

Sundhedsministeren

svarede, at de ikke på nuværende tidspunkt havde en økonomisk

vurdering ud over den anførte.

Formanden

foreslog, at ministeren skulle komme tilbage i udvalget den 12. eller den 15.

december 2014.

297

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

2. Europa 2020

–

midtvejsevaluering



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3351

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

KOM (2014) 0130

–

bilag 1 (regeringens indspil til Kommissionens

midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien)

Rådsmøde 3342

–

bilag 3 (henvendelse af 21/10-14

fra DI: DI’s høringssvar

til EU-Kommissionens offentlige høring om Europa 2020-strategien)

Sundhedsministeren:

Formandskabet har sat Europa 2020 på dagsordenen i flere råds-

formationer og altså også på det kommende sundhedsministermøde. Formandskabets

oplæg bygger videre på tidligere drøftelser, der har kredset om sundhedssektorens rolle i

samfundsøkonomien. Det har hovedbudskabet, at sundhedsområdet bør tillægges større

vægt i Europa 2020 og i det europæiske semester. Formandskabet peger bl.a. på, at der

fokuseres for ensidigt på sundhed som udgiftsområde og for lidt på sundhedssektorens

bidrag til vækst og beskæftigelse.

Fra regeringens side er vi enige i, at sundhedssektoren har stor betydning for samfunds-

økonomien. Vi er også enige så langt, at kvalitet og effektivitet skal tænkes som to sider

af samme sag, hvis vi skal imødegå de store udfordringer, som sundhedssektoren står

over for i fremtiden. Derfor er vi fra regeringens side positivt indstillet over for at drøfte

med de andre medlemslande, hvordan vi hver især kan arbejde med at styrke kvaliteten i

de nationale sundhedssystemer og samtidig sikre en mere effektiv udnyttelse af ressour-

cerne. Det hører også med til billedet, at sundhedssektoren allerede er omfattet af det

europæiske semester. Sundhedsområdet er et stort offentligt udgiftsområde, og dermed

er det også centralt i forhold til at sikre de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed.

Der er i det europæiske semester et løbende fokus på effektivitet og på kvalitet i de of-

fentlige udgifter - også på sundhedsområdet, men med hensyn til Europa 2020 i øvrigt er

det regeringens opfattelse, at de eksisterende mål og prioriteter forsat er relevante. Det

vil sige, vi ikke efterspørger et nyt fokus på sundhed i den sammenhæng.

298

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

3. Vaccinationer som effektivt redskab inden for folkesundhed



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3351

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

Sundhedsministeren:

Til sidst vil jeg nævne, at formandskabet forelægger i alt tre sæt

rådskonklusioner, som jeg mener, vi fra dansk side kan støtte op om. Konklusionerne om

vaccinationer har det hovedbudskab, at vaccinationer spiller en vigtig rolle i den offentlige

sundhed. Både for den enkelte og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Her handler

det jo om, at vaccinationer kan forebygge alvorlig sygdom og i værste fald død. Og at

udbrud af de her sygdomme kan være en meget bekostelig affære. Så både for den en-

kelte og for samfundet giver det god mening, at så mange som muligt lader sig vaccinere.

Naturligvis med respekt for den enkeltes frie valg som med al anden behandling. Konklu-

sionerne sætter også fokus på vigtigheden af at informere befolkningen om de gavnlige

effekter ved at lade sig vaccinere. Og at der bl.a. gennemføres evidensbaserede studier,

der undersøger effekten af de nationale vaccinationsprogrammer. Det kan vi fra regerin-

gens side kun støtte op om.

299

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

4. Patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen, herunder forebyggelse af og

kontrol med infektioner og antimikrobiel resistens



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0371

Rådsmøde 3351

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

Sundhedsministeren:

Det andet sæt konklusioner handler om patientsikkerhed. Patient-

sikkerhed er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og selv om vi er kommet langt i

Danmark, er vi ikke i mål endnu. Tusindvis af danskere og andre europæere oplever

hvert år fejl i forbindelse med deres behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Erfaringer

fra flere lande viser, at en stor del af fejlene kan forebygges og undgås, når patientsik-

kerheden styrkes. I den forbindelse kan vi bruge EU-samarbejdet til at udveksle erfaringer

og lære af hinanden. Formålet med konklusionerne er overordnet at understøtte og

fremme EU-samarbejdet om patientsikkerhed og også at bane vej for et permanent sam-

arbejde.

Fra regeringens side bakker vi op om konklusionerne, og vi mener, at et fortsat samar-

bejde om patientsikkerhed i EU kan bidrage positivt til den løbende udvikling af vores

egen indsats i Danmark.

300

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

5. Innovation til gavn for patienterne



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3351

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

Sundhedsministeren:

Innovation skaber bedre produkter og behandlinger

–

og bidrager

dermed både til at styrke borgernes sundhed og sikre en bedre ressourceudnyttelse. Men

innovation på sundhedsområdet rummer også en række udfordringer, som vi deler med

de andre lande i EU. Konklusionerne sætter særligt fokus på to områder, hvor samarbej-

det i EU spiller en vigtig rolle. Det gælder udviklingen af innovativ medicin med større

behandlingsmæssig virkning. Og det gælder samarbejdet om medicinsk teknologivurde-

ring, som kan støtte landene i deres beslutninger om, hvilke nye produkter og teknologier,

de ønsker at tilbyde i sundhedsvæsenet.

På begge områder kan vi fra regeringens side bakke op om et fortsat samarbejde i EU,

og vi kan derfor tilslutte os konklusionerne.

6. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

301

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3353 (konkurrenceevne

–

forsknings- og rumdelen) den 5.

december 2014

Uddannelses- og forskningsministeren

sagde, at der var fem punkter til orientering -

fire punkter vedrørte forskning og et rummet.

1. Videnskab med og for samfundet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3353

–

bilag 4 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Under det første punkt er der en politisk drøf-

telse om temaet

”Videnskab

med og for samfundet”, som også er et delprogram under

Horisont 2020. Programmets overordnede formål er at finansiere projekter, der kan være

med til at bygge bro mellem videnskaben og samfundet. Det er rigtig vigtigt, at der er en

sammenhæng mellem forskningen på den ene side og samfundets værdier og behov på

den anden. EuroScience Open Forum konferencen (ESOF), der blev afholdt i København

i juni i år med titlen Science Building Bridges, synes jeg er et glimrende eksempel på, at

forskning ikke kun er for forskere, men har betydning for alle. Der var næsten 38.000

danskere på sidefestivalen, der hed

”Science in the City”, så det kan tydeligvis

lykkes

videnskaben at få folk op af stolene. Til udvalgets orientering kan jeg sige, at mit ministe-

rium i samarbejde med Københavns Universitet afholder en konference om socialt an-

svarlig forskning her den 11. december. Konferencen sætter netop fokus på, hvordan

man inddrager borgerne i de problemstillinger, som forskning og ny teknologi afstedkom-

mer.

302

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

2. Rådskonklusioner vedrørende samarbejde om Middelhavsområdet



Vedtagelse

Rådsmøde 3353

–

bilag 4 (samlenotat side 4)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det andet punkt på dagsordenen vedrører

vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om et styrket samarbejde i Middelhavsområdet.

Der er et ønske om at etablere et offentligt-offentligt partnerskab i stil med BONUS-

programmet, som er etableret i Østersøregionen. Det er op til Kommissionen at vurdere,

hvordan man bedst kan styrke samarbejdet, og om der skal fremsættes et lovgivningsfor-

slag om et offentligt-offentligt partnerskab. Det er i sidste ende Innovationsfonden, der

beslutter, om Danmark skal deltage i sådan et eventuelt partnerskab.

303

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

3. Rådskonklusioner vedrørende fremskridt for det europæiske forskningsrum



Vedtagelse

KOM (2014) 0575

Rådsmøde 3353

–

bilag 4 (samlenotat side 6)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Tredje punkt vedrører vedtagelse af rådskon-

klusioner om det europæiske forskningsrum European Resarch Area eller ERA, som det

kaldes. ERA handler om områder som fri bevægelighed for forskere og for videnskabelig

viden, ligestilling, effektive nationale forskningssystemer og investeringer i forskningsin-

frastruktur, som jo ofte er så store, at det er grænseoverskridende store projekter.

Kommissionens fremskridtsrapport om ERA blev drøftet på det seneste møde i Konkur-

renceevnerådet, og de kommende rådskonklusionerne fastholder det ambitiøse niveau,

som jeg forelagde sidst. Danmark klarer sig godt og er en af frontløberne. Næste skridt er

vedtagelsen af en køreplan for en fokuseret indsats for udvalgte ERA-prioriteter. Den kø-

replan er under udarbejdelse og forventes forelagt Konkurrenceevnerådet til vedtagelse i

maj 2015. Jeg vender tilbage til udvalget om dette.

304

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

4. Rådskonklusioner vedrørende forskning og innovation som kilde til fornyet

vækst



Vedtagelse

KOM (2014) 0339

Rådsmøde 3353

–

bilag 4 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 38 (side 1248, senest behandlet i EUU 19/9-14)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det næste punkt er rådskonklusioner om

Kommissionens vækstmeddelelse, som blev drøftet på det seneste møde i Konkurrence-

evnerådet som indspil til midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien.

Europa 2020-strategien udstak tilbage i 2010 kursen for de næste 10 år i Europa. Strate-

gien fastlægger bl.a.

–

og måske som det allervigtigste

– EU’s

målsætning om at bruge 3

pct. af BNP på forskning og innovation. Det er en ret ambitiøs og flot målsætning, og

mange har ikke nået den bl.a. på grund af krisen. Jeg mener, at det er vigtigt at holde fast

på den på europæisk plan. Forskning og innovation betragtes efterhånden som en inte-

greret del af medlemslandenes strukturpolitik i forhold til at skabe vækst og nye arbejds-

pladser, og rådskonklusionerne anerkender forskning og innovations betydning som driv-

kraft for vækst og beskæftigelse. Vi skal sikre større effektivitet og mere kvalitet, når vi

investerer offentlige midler i forskning og innovation, hvilket igen kan have en løfte-

stangseffekt på de private investeringer. Vi skal adressere de globale samfundsmæssige

udfordringer, vi står over for, og i Danmark har vi sådan set taget forskud på opfordrin-

gerne i Kommissionens meddelelse på flere områder. Vi reformerede vores forsknings-

rådssystem og etablerede Danmarks Innovationsfond, der blev lanceret den 1. april i år.

Som jeg tidligere har været inde på her i udvalget er det en af fondens vigtige opgaver at

lancere det som rådskonklusionerne også pointerer, nemlig samfundspartnerskaber fra

prioriteringskataloget INNO+.

Det tredje og seneste i rækken af disse partnerskaber blev offentliggjort så sent som i

forrige uge, den 13. november, og det handler om grøn vækst i det blå Danmark. Det er

også et meget efterspurgt partnerskab.

305

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

5. Europæisk rumpolitik:

a) Den europæiske rumindustris konkurrenceevne som central faktor for den

europæiske økonomi

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0056

Rådsmøde 3353

–

bilag 4 (samlenotat side 11)

b) Rådskonklusioner vedrørende den europæiske rumpolitik - retning og

fremtidige udfordringer

–

Vedtagelse

KOM (2014) 0056

Rådsmøde 3353

–

bilag 4 (samlenotat side 11)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Sidste punkt handler om rummet, og der er

både rådskonklusioner og en politisk drøftelse på dagsordenen. Jeg er sikker på, at det

heller ikke er gået hen over hovedet på udvalget, at europæisk rumforskning i den grad

kom på alles læber for nylig. Jeg synes selv, det er dybt fascinerende, at det lykkedes at

planlægge og gennemføre en kompliceret mission. Rosettamissionen er virkelig enestå-

ende, og at en dansk virksomhed har bidraget til den gør ikke historien dårligere. Det un-

derstreger også det niveau, som den europæiske rumsektor har. Europæisk rumforskning

er virkelig nået langt og er meget kompetent med stor værdi også for europæisk og dansk

erhvervsliv.

Rådskonklusionerne adresserer den fremadrettede europæiske rumpolitik , hvilket jeg

også har været i udvalget med tidligere. Det vigtige er forbindelsen mellem EU og den

europæiske rumfartsorganisation, ESA, som rummer mere end EU-lande.

Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne til at fremme sagen om et tættere sam-

arbejde sammen med ESA. EU har en række interesser i rummet, da EU i stadig stigen-

de grad er afhængig af rumbaseret infrastruktur til en række af fællesskabets politikområ-

der. Den øgede afhængighed af rumbaserede tjenester har heldigvis over de seneste 10

år resulteret i et stadigt tættere og nødvendigt samarbejde mellem EU og ESA.

Der blev i maj måned vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens fremskridtsrapport

med en status over det igangværende analysearbejde om det fremtidige samarbejde mel-

lem EU og ESA. Jeg mener, at jeg har været i udvalget her to gange med det emne.

ESA afholder den 2. december en ministerkonference, hvor der forventes vedtaget en

politisk resolutionstekst, der også berører det fremtidige samarbejde mellem EU og

ESA. I ESA-resolutionen forventes vi nu i ESA at udtrykke en præference for, at der

bygges videre på en trinvis udvikling af den nuværende rammeaftale mellem EU og

ESA.

306

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Samtidig skal ESA's generaldirektør sammen med Kommissionen inviteres til i 2016 at

komme med forslag til et fremtidigt decideret partnerskab mellem de to organisationer.

Kommissionens analysearbejde er stadig i gang, og den nye Kommission forventer, at

analyserne foreligger i begyndelsen af 2015, hvorefter en beslutning kan træffes i EU

med virkning senest i 2016. Jeg vender tilbage til udvalget herom.

Den politiske drøftelse på rådsmødet kommer til at handle om den europæiske rumin-

dustris konkurrenceevne. Det er regeringens holdning, at rumindustrien altid skal være

konkurrencedygtig på såvel det interne europæiske marked som på det globale mar-

ked. Fra dansk side vil vi fokusere på, at de rumteknologiske kompetencer ikke koncen-

treres i få store virksomheder. Ofte findes de nye og innovative løsninger i små og mel-

lemstore virksomheder, og det er vurderingen, at vi har brug for at få det segment med i

en konkurrencedygtig rumsektor i Europa, og at danske virksomheder vil have evnen til

at bidrage med innovative og konkurrencedygtige teknologier.

6. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

307

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3354 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

ville forelægge punkt

17 og 18 på rådsmøde for retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2014 til

orientering.

17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller



Status

KOM (2011) 0126

Rådsmøde 3354

–

bilag 1 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 133 (side 467, senest behandlet i EUU 30/11-12)

Ministeren forelagde punkt 17 og 18 under et.

18. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de

formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber



Status

KOM (2011) 0127

Rådsmøde 3354

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 133 (side 468, senest behandlet i EUU 30/11-12)

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold:

Det drejer sig om to

familieretlige sager: forslag til en forordning om formueforholdet mellem ægtefæller og

forslag til en forordning om formueforholdet mellem registrerede partnere. Forslagene,

der begge er omfattet af retsforbeholdet, indeholder regler om international kompetence,

lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om formueforholdene mel-

lem ægtefæller og mellem registrerede partnere. Min forgænger orienterede udvalget om

sagen for 2 år siden. Den har siden da alene været drøftet på arbejdsgruppeniveau.

Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om, at der er opnået principiel

enighed om hovedlinjerne for reglerne om international kompetence, lovvalg samt aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser. Formandskabet arbejder på et kompromisforslag,

der søger at tage hensyn til de medlemsstater, der ikke anerkender ægteskab eller part-

nerskab mellem to personer af samme køn. Forslaget skal også tage hensyn til de med-

lemsstater, der finder det diskriminerende ikke at have samme regler for alle former for

ægteskaber og partnerskaber. Medlemsstaterne opfordres til at tage stilling til kompro-

misforslaget inden udgangen af 2015.

308

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, og formandskabets kompro-

misforslag giver ikke anledning til bemærkninger.

309

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3352 (transport, telekommunikation og energi

transportdelen) den 3. december 2014

–

Transportministeren

meddelte, at der var syv sager på dagsordenen for rådsmødet for

EU’s transportministre den 3. december 2014. Udvalget havde modtaget en

skriftlig orien-

tering om alle sagerne. Ministeren ville i sin gennemgang fokusere på seks forslag, hvoraf

fire sager var til orientering og to sager til forhandlingsoplæg. De to sager til forhandlings-

oplæg var begge en del af fjerde jernbanepakke. Han lagde ud med sagerne til oriente-

ring.

1. Europa 2020-strategi: Rådskonklusioner om infrastruktur og TEN-T (Transport

infrastructure and the trans-European network

–

draft council conclusions)



Vedtagelse

Rådsmøde 3352

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Transportministeren:

Først er der rådskonklusionerne om infrastruktur og det transeu-

ropæiske transportnet - i daglig tale kaldet TEN-T. Det er sat på dagsordenen til vedta-

gelse.

TEN-T er de vigtigste europæiske strækninger inden for veje og jernbaner. Nettet omfat-

ter også havne, lufthavne og godsbaneterminaler. Baggrunden for disse rådskonklusioner

er drøftelser i Rådet om, hvor afgørende det er, at TEN-T bliver gennemført som planlagt

på trods af den økonomiske krise i Europa, og at medlemsstaterne får sikret, at der bliver

investeret i den vigtigste europæiske infrastruktur.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. Der er ikke tale om ny lovgivning

om TEN-T, men om politiske hensigtserklæringer. Rådskonklusionerne handler om to

overordnede emner. Det første emne er gennemførelsen af de ni såkaldte hovednet-

korridorer på det transeuropæiske transportnet. Rådet opfordrer til, at samarbejdet mel-

lem medlemslandene, Kommissionen og koordinatorerne for korridorerne forstærkes

–

med særligt fokus på de grænseoverskridende strækninger og på at fjerne flaskehalse.

Det andet emne er finansieringen af det transeuropæiske transportnets infrastruktur. Fi-

nansieringen spiller selvfølgelig en central rolle i konklusionerne. Rådet giver Kommissio-

nen og Den Europæiske Investeringsbank tre specifikke forslag til at styrke finansieringen

af transportinfrastruktur. Det første er at udvide brugen af innovative finansielle instru-

menter og samtidig at udvide paletten af eksisterende tilbud, særlig garantier og lånemu-

ligheder. Det andet er at forbedre betingelserne for de finansielle instrumenter og at øge

støtten til projekter med en høj risiko-profil. Det tredje er at modernisere statsstøtteregler-

ne ved f.eks. at præcisere deres anvendelse og forenkle procedurerne.

Fra dansk side er vi generelt positive over for konklusionerne. Vi mener dog, at statsstøt-

tereglerne ikke bør være en hindring for offentlig finansiering af generel national infra-

struktur såsom jernbane og veje, og at dette bør stå så klart som muligt i rådskonklusio-

nerne. Vi mener endvidere ikke, at brugen af innovative finansielle instrumenter bør udvi-

310

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

des. Vi er tilfredse med de eksisterende. Endelig mener vi, at det bør være arbejdspla-

nerne for de europæiske transportkorridorer, der må følge de nationale investeringspla-

ner, og ikke omvendt.

Til sidst kan jeg nævne, at forhandlingerne går i den rigtige retning, og at de vigtigste

danske synspunkter i det store hele er blevet imødekommet, herunder konklusionerne om

statsstøtte og innovative finansielle instrumenter.

Pia Adelsteen

var bekymret over ministerens udtalelse om, at det skal stå så klart som

muligt, at det offentlige skal kunne bruge penge på at bygge veje etc. Det burde da være

logik for alle - inklusive Kommissionen. Hvad var ministerens kommentar til det? Hvad

angår TEN-T-havne, mente Pia Adelsteen, at en havn kan være en TEN-T-havn det ene

år, men ikke det efterfølgende - alt efter omsætning. Mange havne i Danmark har græn-

seoverskridende aktivitet, men ikke alle er TEN-T-havne, og de kan dermed ikke søge

midler. Kunne ministeren forklare præcis, hvad TEN-T-betegnelsen er hæftet op på?

Jakob Ellemann-Jensen

opfordrede ministeren til at få udvidet det fine kort, som udgør

de ni hovedkorridorer. Det gav indtryk af, at Danmark kun går til Fredericia, men det var

relevant at føre korridorene videre til Århus og Hirtshals. Sidstnævnte så forbindelsen til

Norge også kommer med.

Transportministeren

sagde, at man kunne lære af Scandlinessagen. Scandlines havde

anklaget Danmark for ulovlig statsstøtte til Øresundsforbindelsen, og spørgsmålet var,

hvorvidt man som stat kan anlægge noget, som kan anses som konkurrent til en privat

færgerute. Øresundsforbindelsen er statslig infrastruktur, som selskabet Sund og Bælt

anlægger og driver sammen med svenskerne. Den sag havde den danske stat vundet, og

derfor var det vigtigt for Danmark at sikre, at offentlige penge også kan gå til at bygge

infrastruktur fremover. Det er med til at sikre at den danske model, der har været en suc-

ces inden for Storebælt og Øresund-projekterne, vil blive det i forbindelse med Fermern-

forbindelsen og kommende projekter.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at godsomsætningen er afgørende for, om en havn

kan betegnes som TEN-T-havn og dermed få del i støtten. Hvis omsætningen falder, kan

man risikere at falde ud af TEN-T-gruppen. Han bad Pia Adelsteen om skriftligt at udbede

sig en redegørelse for de konkrete mekanismer bag systemet.

På Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål om, hvorvidt Jylland glemmes i TEN-T-

sammenhæng, svarede ministeren, at Kommissionen p.t. har fokus på Fermenprojektet

som et af seks store grænseoverskridende projekter og på korridoren Hamborg-

København. Men Jylland er ikke glemt, forstået på den måde; forordningen om Connec-

ting Europe Facility nævner jernbanestrækningen Fredericia-Frederikshavn som et så-

kaldt forhåndsudpeget projekt. Det er ingen garanti for EU-støtte, men Danmark har gode

muligheder for at opnå støtte til projekter på strækningen - herunder også til elektrificerin-

gen. Langt størstedelen af EU-støtten fra denne pulje går til jernbaneprojekter.

311

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Pia Adelsteen

spurgte, om man kan færdiggøre et EU-støttet projekt, hvis en havn mi-

ster godsomsætning og ikke længere kan være en TEN-T-havn. Det var en underlig må-

de at gøre det op på. Alle havne, der har en erhvervsmæssig omsætning og gerne vil

have bedre infrastruktur, er selvfølgelig interesseret i at søge EU-midlerne, men det er

konkurrenceforvridende, at havnene kan ryge ind og ud af betegnelsen TEN-T-havn.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det interessant, hvis man fremover skal lade sig befordre

med jernbane, hvis man skal nord for Fredericia. Det var Venstre ikke tilhænger af, og

han appellerede til, at ministeren fik noget asfalt længere op - til Århus og videre til Hirts-

hals. En Kattegatforbindelse skulle man også have.

Transportministeren

uddybede, at man godt kan søge om TEN-T-midler, selv om man

ikke er en TEN-T-havn. De nøjagtige grænser for, hvornår man er TEN-T-havn og der-

med har ekstra muligheder for støtte, kunne ministeren ikke sige noget om på stående

fod, så det måtte afklares skriftligt. Ministeren var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at

det også var relevant at udbygge vejnettet i Danmark. Når han havde nævnt jernbanen,

handlede det om, at der gives mere TEN-T-støtte til jernbaner. Men der skal være både

jernbane og vej i begge korridorer

–

Jyllandskorridoren og den fra Fermern og op.

312

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

2. Ratificering af den internationale konvention om standarder for uddannelse,

certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer (STCW-F)



Principiel enighed

KOM (2013) 0595

Rådsmøde 3352

–

bilag 2 (samlenotat side 1)

Transportministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

313

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførslen af det

fælles europæiske luftrum (omarbejdning) (SES II+)



Generel indstilling

KOM (2013) 0410

Rådsmøde 3352

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 59 (side 1300, senest behandlet 3/10-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 338 FO, forhandlingsoplæg forelagt

29/11-13)

Transportministeren:

Det andet forslag, jeg vil fremlægge, er forslaget om gennemfø-

relsen af det fælleseuropæiske luftrum - den såkaldte Single European Sky II+- pakke.

Den er sat på dagsordenen til rådsmødet den 3. december til generel indstilling.

Forslaget er forelagt til forhandlingsoplæg i november 2013. I forlængelse af min fore-

læggelse af sagen for udvalget den 3. oktober i år er forhandlingerne skredet godt frem

set fra et dansk perspektiv.

Danmark kan tilslutte sig den udgave af forslaget, der er sat på til generel indstilling. Den

tilgodeser nemlig det danske ønske om at opretholde den myndighedsstruktur, vi har i

dag, hvor både Naviair - som en selvstændig offentlig virksomhed og udbyder af luftfarts-

tjenester - og Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed kan være under transportministerens

ressort.

Det nuværende forslag vil endvidere gøre det muligt for DMI at fortsætte som vejrtjene-

steudbyder i sin egenskab af offentlig institution. Jeg er derfor tilfreds med fremgangen i

forhandlingerne.

314

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning for så vidt angår

flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester (EASA-forordningen) (SES

II+)



Generel indstilling

KOM (2013) 0409

Rådsmøde 3352

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 341 FO, forhandlingsoplæg forelagt

29/11-13)

Transportministeren:

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til generel indstilling.

Forslaget har tidligere været forelagt her i Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg i november 2013, og i dag forelægger jeg det til orientering.

Forslaget handler overordnet om at harmonisere de eksisterende regelsæt inden for om-

råderne om det fælleseuropæiske luftrum og Det Europæiske Luftfartsagentur, også kal-

det European Aviation Safety Agency (EASA). Med forslaget ønsker Kommissionen bl.a.

at sikre, at snitfladen mellem de eksisterende regelsæt forenkles og gøres tydeligere.

Kommissionen ønsker også at sikre en skarp opdeling af opgaver mellem Det Europæi-

ske Luftfartsagentur, Kommissionen og Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sik-

kerhed - i daglig tale kaldet Eurocontrol.

Fra dansk side støtter vi generelt forslagets overordnede formål om at harmonisere, ef-

fektivisere og forenkle de eksisterende regelsæt på området. Efter Kommissionens oprin-

delige forslag skulle reglerne udvides til at også at gælde for militære flyvepladser med

civile operationer. I formandskabets kompromisforslag er militære operationer og flyve-

pladser dog undtaget fra anvendelsesområdet, hvilket har været et vigtigt punkt for Dan-

mark, idet vi mener, at det er et nationalt anliggende at regulere militære flyvepladser.

Overordnet set er jeg derfor tilfreds med fremgangen i forhandlingerne.

315

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

5. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af

et fælles europæisk jernbaneområde for så vidt angår åbning af markedet for

indenlandsk

passagertransport

med

jernbane

forvaltning

jernbaneinfrastrukturen (Markedsåbningsdirektivet) (Fjerde jernbanepakke)



Generel indstilling/ fremskridtsrapport

KOM (2013) 0029

Rådsmøde 3352

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 59 (side 1303, senest behandlet i EUU 3/10-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1007 FO, forhandlingsoplæg forelagt

28/5-14)

Transportministeren:

Direktivet er en del af den fjerde jernbanepakke, og forslaget er

sat på til fremskridtsrapport. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i maj 2014 og for-

lægges i dag til orientering. Jeg har senest forelagt den til orientering den 3. oktober i år.

Det overordnede formål med Kommissionens forslag er for det første at sikre lige adgang

til infrastrukturen gennem styrkelse af infrastrukturforvalterens uafhængighed og for det

andet at åbne markedet for indenlandsk passagertransport. Kommissionens forslag om

adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed går efter dansk optik for

vidt.

Vi støtter generelt op om en juridisk og økonomisk adskillelse mellem infrastrukturforval-

ter og operatøren. Dog er det vigtigt, at den danske model kan opretholdes for at sikre

transportpolitiske mål. Den danske model er, at Banedanmark som en styrelse under

Transportministeriet administrerer infrastrukturen, mens DSB som en selvstændig offent-

lig virksomhed under Transportministeriet driver jernbanevirksomhed.

En lang række lande støtter op om dette synspunkt, og i formandskabets kompromisfor-

slag kan teksten rumme den danske model, hvilket har været et vigtigt punkt i forhandlin-

gerne fra dansk side. Til sidst er det vigtigt at nævne, at markedet for national passager-

transport i Danmark allerede er åbent, og at enhver operatør siden år 2000 har kunnet

drive persontrafik i Danmark.

Samlet set er jeg tilfreds med fremgangen i forhandlingerne af forslaget.

Pia Adelsteen

sagde, at som fremført på et tidligere møde, var Dansk Folkeparti skeptisk

over for den fjerde jernbanepakke og specifikt den måde, hvorpå virksomhederne ifølge

den skal indrettes. Tyskerne ønskede en undtagelse, hvilket de sikkert havde fået.

316

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 1192/69 om fælles regler for normaliseringen af

jernbanevirksomheders regnskaber (fjerde jernbanepakke)



Generel indstilling

KOM (2013) 0026

Rådsmøde 3352

–

bilag 1 (samlenotat side 49)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 301 (side 883, senest behandlet i EUU 1/3-13

–

præsentation af 4. jernbanepakke)

Transportministeren:

Forordningen er sat på til generel indstilling. Sagen har været fo-

relagt til orientering i marts 2013, og nu forelægger jeg den til forhandlingsoplæg. Forsla-

get giver medlemsstaterne mulighed for at give kompensation til visse jernbanevirksom-

heder for betaling af forpligtelser, som f.eks. særlige familieydelser og pension, uden at

det er i strid med reglerne om statsstøtte. I Danmark er det DSB.

Kommissionen vurderer, at forordningen er forældet og uforenelig med gældende EU-ret,

og foreslår derfor en ophævelse af forordningen. I dag benytter DSB sig ikke af reglerne i

forordningen, og DSB’s historisk betingede udgifter til tjenestemandspensioner håndteres

via andre regelsæt.

De fleste lande støtter Kommissionens forslag om en ophævelse, og der er opbakning

blandt medlemslandene til at fastsætte en rimelig overgangsperiode.

Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side støtter en ophævel-

se af forordning nr. 1192/69/EØF, dog med en rimelig frist for ophævelsens ikrafttrædel-

se,

således at DSB’s historisk betingede merudgifter til tjenestemandspensioner om nød-

vendigt kan håndteres i denne forbindelse, såfremt DSB vil gøre brug af de muligheder,

som forordningen giver.

Pia Adelsteen

havde forstået det således, at ministeren støtter, at man fjerner den for-

ældede retsakt, men at den mulighed for at give kompensation, som den forældede rets-

akt indeholdt, skal indgå i den nye retsakt, i fald DSB får lyst til at gøre brug af den. Det

lød forvirrende på et højere plan.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre kunne støtte ministerens forhandlingsoplæg.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten umiddelbart ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget. Forordningen bør ikke afskaffes, hvis konsekvensen er, at muligheden for at

kompensere for tjenestemandspensionerne forsvinder på sigt. Støtte fra Enhedslisten

krævede, at regeringen forpligtede sig til at lægge afgørende vægt på, at den mulighed

ikke forsvinder med den gamle forordning. Så skulle muligheden bare sikres på anden

vis.

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen, at han ikke havde argumenteret for en

undtagelse, men for en overgangsperiode. Han understregede, at DSB ikke gør brug af

317

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

den model, som Kommission nu foreslår ophævet, men håndterer spørgsmålet om tjene-

stemænd og pension på anden vis. Det ville derfor ikke have nogen konsekvenser i

Danmark, men for at være helt sikker, ville regeringen altså arbejde for en overgangspe-

riode. Over for Finn Sørensen beklagede han, hvis han ikke havde været tydelig nok.

DSB håndterer spørgsmålet om tjenestemandspensioner uden at gøre brug af den ord-

ning, man vil forkaste. Man må derfor gå ud fra, at det også kan lade sig gøre fremover,

men for at gå med livrem og seler vil man fra dansk side arbejde for en overgangsord-

ning.

Pia Adelsteen

spurgte, om det var rigtigt, at det var en forordning, der skulle fjernes?

Hun hadede jo EU-forordninger, så det i sig selv ville være positivt. I så fald ville hun sige

ja til forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

mente ikke, at EU skal bestemme, hvorvidt DSB skal have mulighed for

at gøre brug af muligheden for kompensation. DSB kunne måske få brug for det på sigt.

Enhedslisten måtte derfor fastholde deres nej til forhandlingsoplægget.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man fjerner en EU-forordning. Hvis ja,

støttede hun forhandlingsoplægget. Hvis nej, kunne hun ikke støtte det.

Finn Sørensen

bemærkede, at retstilstanden kan blive forværret, når man ophæver en

forordning. Det var efter Enhedslistens opfattelse tilfældet i denne sag, fordi forordningen

siger, at lande har ret til at kompensere jernbaneselskaber for pensionsforpligtelser. Den

ret forsvinder med forordningen. Ministeren ville arbejde for en overgangsperiode, men at

man principielt er tilhænger af forslaget og mener, at særbestemmelsen ikke skal være

der. Det kan medføre, at landene kan blive beskyldt for ulovlig statsstøtte, hvis de allige-

vel kompenserer, når forordningen er ophævet. DSB benyttede sig ikke af forordningen,

men man kunne ikke udelukke, at DSB får brug for det. Det var derfor dumt at afskære

sig fra den mulighed. Enhedslisten fastholdt derfor modstanden mod mandatet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde stemt imod det.

318

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

7. Forslag til forordning for så vidt angår åbning af de nationale markeder for

personbefordring med jernbane (PSO-forordningen) (fjerde jernbanepakke)



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0028

Rådsmøde 3352

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 59 (side 1304, senest behandlet i EUU 3/10-14)

Transportministeren:

Forslaget er en del af fjerde jernbanepakke og er sat på Rådets

dagsorden til fremskridtsrapport. Jeg har tidligere forelagt sagen til orientering, senest i

oktober i år. I dag forelægger jeg sagen til forhandlingsoplæg. Forslaget handler overord-

net om de nationale markeder for personbefordring med jernbane.

Jeg vil nævne tre vigtige emner i forslaget.

For det første er der et forslag om fælles regler for tildeling af kontrakter om offentlig per-

sonbefordring, dvs. at kontrakter skal sendes i udbud fra december 2019. Overordnet set

er regeringen ikke modstander af konkurrence eller udbud. Vi mener blot, at det må være

op til de enkelte lande selv at beslutte om og i hvilket omfang, de ønsker at gennemføre

udbud af togdriften.

Der kan være fordele ved udbud, idet konkurrencen i mange tilfælde kan fremme bedre

og billigere løsninger. Der kan også være problemer med udbud i forhold til at sikre net-

værksfordele, sikkerhed for uforstyrret opretholdelse af trafikbetjeningen og kontinuitet i

den langsigtede udvikling af sektoren. Disse problemer er særlig vigtige i perioder med

store investeringer i infrastrukturen - f.eks. når man som i Danmark skal skifte togmaterial

fra diesel- til eltog.

I Rådet tegner der sig ikke på nuværende tidspunkt et entydigt billede af Rådets position.

Vi vurderer dog, at Kommissionens forslag om obligatorisk udbud ikke bliver afvist, selv

om der fortsat er usikkerhed i forhold til et par af de større landes positioner. Mange lande

lægger vægt på tilstrækkeligt lange overgangsordninger og på, at forskellige former for

trafik kan undtages for udbud.

Det andet af de tre emner er forslaget om planer for offentlig personbefordring.

Det er Kommissionens tanke, at der i disse planer skal fastsættes mål for den offentlige

transportpolitik og udbud. Dette mener regeringen bør være frivilligt.

Det tredje emne er forslaget om, at medlemsstater skal sikre adgang til rullende materiel

for interesserede operatører, hvor der ikke findes et velfungerende leasingmarked. Dan-

mark har allerede ved udbud af togtrafik anvendt vilkår om adgang til rullende materiel,

der i høj grad svarer til det foreslåede.

319

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side:

lægger vægt på, at det skal være op til medlemslandene selv at vurdere, om og i

hvilket omfang de ønsker at anvende udbud i jernbanesektoren,

ikke arbejder imod Kommissionens forslag om obligatorisk udbud, så længe der er

mulighed for, at der vil være et flertal for Kommissionens forslag, og at man i den

forbindelse:

lægger afgørende vægt på en overgangsperiode, der giver mulighed for til-

strækkelig tid til omstilling, således at fuldt udbud først skal være gennemført

på et senere tidspunkt end i Kommissionens forslag, f.eks. i slutningen af

2020’erne;

lægger vægt på, at det bliver muligt at undtage trafikken på lokalbanerne for

obligatorisk udbud, da omkostningerne ved udbud let kan overstige udbuds-

gevinsterne;

lægger vægt på, at tilsynsorganet ikke tildeles nye beføjelser, herunder i for-

hold til at overvåge de offentlige transportplaner;

arbejder for, at forslaget om offentlige transportplaner, der fastsætter mål for

den offentlige transportpolitik, udgår af forslaget eller gøres frivilligt.

Pia Adelsteen

pointerede, at der i Trafikministeriets notat stod, at man kan se både for-

dele og ulemper ved udbud. Netop derfor syntes hun, at det skulle være et nationalt an-

liggende. Det var også den konklusion, hun kunne læse ud i notatet, men samtidig stod

der, at man ikke ville arbejde imod det, hvis Kommissionen fastholder, at alt skal i udbud.

Det var underligt og krævede en kommentar fra ministeren.

Jakob Ellemann-Jensen

var overrasket over, at ministeren lagde afgørende vægt på, at

det ikke skal være muligt at øge udbud af jernbanedrift før i slutningen af 2020’erne. Kun-

ne ministeren uddybe det? Mente ministeren, at det ville det styrke eller mindske mulig-

heden for at bringe jernbanedriften i Danmark i udbud?

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslistens principielle holdning var, at regeringen skal læg-

ge afgørende vægt på det, som regeringen selv har sagt, nemlig at det må være op til de

enkelte medlemslande at beslutte om og i hvilket omfang, de ønsker at gennemføre ud-

bud af togdriften. Hvis regeringen lægger afgørende vægt på det, betyder det, at regerin-

gen går imod direktivet, hvis det ikke bliver imødekommet. I tråd med Jakob Ellemann-

Jensens spørgsmål ville Finn Sørensen gerne have præciseret, hvad det betyder, at re-

geringen vil lægge afgørende vægt på en overgangsperiode.

320

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Transportministeren

sagde, at der jo var forskel på at lægge vægt og lægge afgørende

vægt på noget. Regeringen kunne godt lægge afgørende vægt på, at udbud udelukkende

skal være en national beslutning, og ikke noget som EU skal blande sig i, men man måtte

konstatere, at der var et flertal for Kommissionens forslag. Hvis man lagde afgørende

vægt på det, ville man i Danmark ikke have mulighed for at arbejde konstruktivt for, at

kravet også kan blive til virkelighed. At man elektrificerer hele Danmarks jernbane får sto-

re konsekvenser for togdriften, og ministeren havde ikke mødt en eneste person med

forstand på togdrift, som syntes, det var en god idé at gennemføre udbud i en periode,

hvor man går fra gamle dieseltog og dårlige skinner til kæmpe investeringer og helt nyt

eltogssystem. Hvordan skulle man kunne lave en kontrakt, der vil ændre sig fundamentalt

undervejs? Ministeren kunne godt forstå, hvis man lagde afgørende vægt på, at udbud

skal være i national interesse, men man risikerer, at der ikke bliver mulighed for at få en

ordentlig overgangsperiode til at få afsluttet allerede planlagte investeringsprojekter. I

Danmark kan man politisk indføre udbud, præcis som man vil. Spørgsmålet var, om man

må have lov til at gøre det i takt med, at man bliver færdig med elektrificeringen af jern-

banerne, eller om man skal få det ind som et krav allerede fra 2018, som i givet fald vil

være i opstarten af togfondsinvesteringerne.

Ministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen mener, at de enkelte lande

skal have muligheden for at definere, hvornår, hvorvidt og hvordan de vil lave togudbud.

Der var intet, der forhindrer, at man i morgen laver udbud på de strækninger, man syntes,

hvis man kan blive politisk enige om det. Han anbefalede dog en praktisk tilgang til sa-

gerne. Som togrejsende er man sikkert bedøvende ligeglad med, hvem der kører toget

–

der skal bare være rettidigt. I de lande, der havde hastet udbud igennem, var det gået

galt, før det var gået godt, og det havde efterfølgende krævet store investeringer at få det

rettet op på situationen. Hvis man til gengæld planlægger i god tid og gør det fornuftigt er

erfaringerne gode, som f.eks. ved det midt- og vestjyske udbud. Når ministeren sagde

slutningen af 2020’erne handlede det om, at togfondsinvesteringerne vil være afsluttet til

den tid, og i praksis vil den danske jernbane være klar til, at man kan gøre ved den, hvad

man vil. København-Køge-Ringsted bliver færdig i 2018 som den første strækning, men

alle investeringerne er først på plads i slutningen af 2020’erne.

Formanden

ønskede at få klarlagt, om ministeren var for eller imod en obligatorisk ud-

budsmodel. Ministeren havde i sit forhandlingsoplæg bedt om, at man kun lægger vægt

på, at landene selv skal kunne vælge. Det gjorde man af forhandlingsmæssige årsager.

Men hvad mente ministeren med at lægge afgørende vægt på overgangsperioden? Mini-

steren sagde, at udbud først bør gennemføres i slutningen

af 2020’erne, men hvad var

udspillet til, hvad en overgangsperiode skal være? Hvad sagde de andre lande, og var

det et realistisk forhandlingsscenario med så lang en udbudsperiode? Endelig måtte mi-

nisteren også uddybe, hvad udbudsdiskussionen havde at gøre med anlægsinvesteringer

i jernbanenettet. Ministeren fik det til at lyde, som om nye investeringer skulle være en

hindring for udbud.

Pia Adelsteen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Ministeren havde sagt, at man på

grund af et kæmpe infrastrukturprojekt var nødt til at have en overgangsordning indtil

321

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

slutningen af 2020’erne, før man kan lave udbud på jernbaneområdet. Dermed sagde

han, at når man ændrer jernbanestrukturen, kan man ikke sende driften i udbud.

Det betød vel så, at hvis man sagde ja til direktivet, kan man aldrig ændre en jernbanes

struktur. Fremover vil det kun være reparationer, fordi banerne ikke kan sendes i udbud.

Det gav ingen mening. Man sagde samtidig, at man gerne ville undtage lokalbanerne,

fordi det var dyrt at lave udbudsmateriale. Hun mente, det måtte være op til politikerne

eller til lokalbanerne, og af samme årsag så hun gerne, at udbud bliver en national be-

slutning. Derudover ville hun gerne vide, om S-togene skal betragtes som en lokalbane,

og dermed muligvis også kan undtages fra udbud. Det var ellers oplagt at lave et udbud

på S-togene.

Jakob Ellemann-Jensen

bad ministeren gentage, hvad regeringen lægger afgørende

vægt på i forbindelse med fjerde jernbanepakke. Det fremgik ikke af samlenotatet, at der

blev lagt afgørende vægt på noget som helst. Det var relevant for en stillingtagen til for-

handlingsoplægget, at man fra regeringen side er klar over, hvad den egentlig vil.

Finn Sørensen

var meget usikker på, hvad ministeren lagde afgørende vægt på i forhold

til en overgangsperiode. Hvis man vidste, at man ikke kunne få et flertal for at få fjernet

kravet om obligatorisk udbud, kunne man godt overveje at have en anden mulighed med i

bagagen. Det var dog svært for dem, der kunne føle sig fristet til at sige ja til forhand-

lingsoplægget, at vide, præcis hvad de sagde ja til. Hvor lang skulle overgangsperioden

være? Og kunne ministeren præcisere de andre forslag ud over det med udbud. Her

tænkte han også på tilsynsorganet, der ikke har noget demokratisk mandat. Enhedslisten

var enig med ministeren i, at det ikke skal tillægges kompetencer af politisk karakter. Ville

ministeren også lægge afgørende vægt på det? Og hvad med det rullende materiel? Mi-

nisteren sagde, at der ikke var et væsentligt behov for EU-regler på området, men burde

han så ikke lægge afgørende vægt på, at der ikke kommer fælles regler på et område,

hvor det er overflødigt?

Transportministeren

svarede formanden, at regeringen ikke er modstander af konkur-

rence eller udbud, men at den mener, at det må være op til medlemsstaterne selv at be-

slutte, om de vil have togdriften i udbud. Det handlede ikke om at være for eller imod,

men om hvor beslutningen bør træffes.

Han citerede fra regeringens samlenotat: ”Rege-

ringen vil arbejde konstruktivt med i forhandlingerne om Kommissionens forslag, herun-

der arbejde for, at der skabes en større fleksibilitet for medlemslandene inden for ram-

merne af en model med

obligatorisk udbud”.

At det var vigtigt med fleksibilitet handlede

om erfaringen med tidligere udbud. Det midt- og vestjyske jernbaneudbud var forbundet

med problemer i starten, men var siden blevet en stor succes. Kystbaneudbuddet havde

derimod været en dundrende fiasko. Man måtte undervejs ændre i kontrakten, fordi der

var gang i et kæmpe stationsbyggeri under Malmø. Det havde store konsekvenser for

togdriften, også i Danmark. Ved udbud er det bod og bøder, hvis man ikke lever op til

køreplanen, og man skal finde ud af, hvem der er skyld i forsinkelser og aflysninger. Mini-

steren tilføjede, at hver tredje forsinkelse til Helsingør skyldes hændelser i Sverige. Ved

udbud handler det om klart at definere, hvilken ydelse man kan levere, men den definition

er vanskelig at lave, hvis man ikke kan sige præcis, hvor meget der skal graves op, hvor-

322

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

når man skal indsætte busser, hvilke forsinkelser der vil være etc. Ministeren foreslog at

læse forhandlingsoplægget op igen.

Formanden

sagde, at det var vigtigere, at ministeren forklarede, hvorfor formuleringen

om at lægge afgørende vægt på en overgangsperiode ikke stod i samlenotatet. Mange

partier var fraværende her på dette tidspunkt af mødet, men diskussionen var vigtig, fordi

ministeren bad om et mandat, hvor regeringen lægger afgørende vægt på noget. Det var

for vagt formuleret i samlenotatet.

Jakob Ellemann-Jensen

gjorde det klart, at hvis forhandlingsoplægget ikke var loyalt

skildret i samlenotatet, røg flertallet fra Venstre.

Formanden

konstaterede, at Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk

Folkeparti ikke var til stede. Partierne var gået ud fra beskrivelsen i samlenotatet, og det

var et problem nu, hvor den ikke svarede overens med ministerens forhandlingsoplæg.

Formanden havde ikke før stået i en lignende situation. Hvad var forklaringen på forskel-

len på formuleringen i samlenotatet og i ministerens forhandlingsoplæg?

Transportministeren

sagde, at man så måtte prøve at løse problemet. Så vidt han for-

stod, er det ikke praksis at skrive selve forhandlingsoplægget i samlenotatet. Det indehol-

der snarere regeringens holdning. Han gentog, at regeringen lægger vægt på, at det bør

være op til medlemslandene at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang de vil gennemføre

udbud. Det var altså ikke afgørende vægt, regeringen lagde på det. Regeringen sagde

også, at den ikke vil arbejde imod Kommissionens forslag om et obligatorisk udbud, så

længe der er mulighed for et flertal for Kommissionens forslag. I den forbindelse lægger

regeringen afgørende vægt på en overgangsperiode, der giver mulighed for tilstrækkelig

tid til omstilling, således at fuldt udbud først skal være gennemført på et senere tidspunkt

end i Kommissionens forslag, f.eks.

i slutningen af 2020’erne.

Ministeren gentog resten af

forhandlingsoplægget i sagen.

Kommissionens forslag var, at man fra 2019 skulle begynde at binde al jernbanedrift op

på kontrakter, og at de skulle gælde fra 2022. Regeringens holdning var, at det bør være

op til de enkelte lande at beslutte det. Det lagde regeringen vægt på. Man arbejder ikke

imod Kommissionens forslag om obligatorisk udbud, så længe der er mulighed for, at der

vil være et flertal for Kommissionens forslag. I det konstruktive arbejde går man ind og

lægger afgørende vægt på en overgangsperiode

–

og lægger derudover vægt på at und-

tage noget lokaltrafik.

Formanden

forstod det sådan, at ministeren selv var imod, at udbud skal være obligato-

risk, idet han understreger, at det bør være op til medlemslandene. Af forhandlingstekni-

ske årsager valgte man alligevel at gå ind for det, og det måtte være et udtryk for, at

Danmark står meget alene med synspunktet. Formanden gjorde det klart, at det er den

mundtlige forelæggelse, der gælder, og det var dermed problematisk, at der i notatet bare

stod, at ”regeringen

var særligt opmærksom på overgangsperioder, der giver tilstrækkelig

tid til omstilling”. Til orientering måtte hun understrege, at den formulering var langt fra

323

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

formuleringen om at lægge afgørende vægt på det, og at man på den måde vanskelig-

gjorde medlemmernes forberedelse af mandatgivningen i udvalget.

Pia Adelsteen

gentog sit nej til mandatet og sit spørgsmål om, hvorvidt S-togene er at

betragte som lokalbaner. Ville man prøve at få undtaget S-togene fra udbudstvangen,

som man i øvrigt principielt ikke ønsker? Hun foreslog i øvrigt, at man ser på den måde,

man udbyder strækninger på. Hende bekendt foregår der også reparationsarbejde på

Vestkysten, hvor der er en anden togoperatør end DSB, uden at det nødvendigvis giver

forstyrrelser. Man ville have et problem med jernbanenettet fremover, hvis det ikke kunne

lade sig gøre, så det var også et spørgsmål om, hvordan man opdeler strækninger.

Jakob Ellemann-Jensen

takkede for genopfriskningen. Han var med på, at den mundtli-

ge fremlæggelse var den afgørende, og at de tilstedeværende træffer beslutningen. Mini-

steren kunne vel være enig i, at det var givet på forhånd, at hvis ikke man opnår det, man

lægger afgørende vægt på, vil Danmark ikke deltage i yderligere forhandlinger.

Finn Sørensen

syntes, der var for mange vage formuleringer. At man i oplægget sagde,

at et fuldt udbud kan udskydes til ”f.eks. i slutningen af 2020erne”, var en af dem. Det

bliver jo også en del af en forhandlingsproces, hvor man kan havne et ubehageligt sted.

Enhedslisten delte ministerens holdning om, at det ikke skal være obligatorisk med ud-

bud, men det var også for uklart, hvad definitionen var på en lokalbane, som også påpe-

get af Pia Adelsteen. Hvis man taler om forhandlinger om en overgangsperiode, følte

han, at man køber katten i sækken ved at sige ja til det. Enhedslisten syntes, hvis man

mener, at det er medlemslandene selv, der skal bestemme, i hvilket omfang de sender

jernbanedrift i udbud, skal man vel også lægge afgørende vægt på det. Han mente dog

ikke, at

”lægge afgørende vægt på” betyder, at man skal forlade forhandlingerne. Det var

uklogt uanset holdning.

Transportministeren

uddybede, at S-toget ikke er en lokalbane. Lokalbaner var tidligere

privatbaner og drives nu af regionerne.

Ministeren mente, at det burde være op til det enkelte land, om man vil udbyde jernbane-

drift. Der kan være gode argumenter for og imod at udbyde f.eks. S-togsnettet. Det var en

politisk beslutning.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at der blandt de lande, der har markeret

deres holdning, ikke er et eneste, der ikke også arbejder for en længere tidshorisont end i

det oprindelige forslag. Det var derfor urealistisk at forestille sig, at den længere over-

gangsordning ikke skulle blive til noget.

Formanden

spurgte, hvorfor man så lagde afgørende vægt på det.

Transportministeren

sagde, at det var for, at Danmark kan gå så stærkt som muligt ind i

forhandlingerne og for at vise Europaudvalget, at det var hovedpunktet.

324

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Jakob Ellemann-Jensen

kunne konstatere, at det var risikofrit for ministeren. Ministeren

kunne gå fra mødet med et mandat, hvis han fjernede ordet ”afgørende”. Han var enig i,

at det var et vigtigt punkt og støttede gerne regeringen i det, men processuelt var der no-

get forkert i, at regeringen ikke fortæller udvalget på forhånd, at der er noget, man vil

lægge afgørende vægt på. Her må man også være klar over ordets betydning for udval-

get. Hans støtte til forhandlingsoplægget afhang af, om ordet afgørende kunne fjernes.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad der så vil ske, hvis regionerne bliver nedlagt, som Dansk

Folkeparti ønsker det. Hvad er så en lokalbane? Og hvad vil det betyde i forhold til direk-

tivet?

Transportministeren

sagde, at han ikke kendte til Dansk Folkepartis politik på området

og derfor ikke kunne sige, hvordan man vil organisere jernbanerne efter eventuel lukning

af regionerne.

Ministeren forstod det således, at når der stod i samlenotatet, at regeringen særligt vil

arbejde for noget, mente udvalget ikke det var det samme som at lægge afgørende vægt

på. Når det stod således i samlenotatet, betød det dog ifølge hans embedsmænd, at man

vil lægge afgørende vægt på det.

Formanden

spurgte, om ministeren ville ændre forhandlingsoplægget. Stod han fast på

at lægge afgørende vægt på overgangsperioden, eller ville han nøjes med at lægge vægt

på?

Transportministeren

sagde, at han ikke kunne ændre i det mandat, han bad om at få,

og som

havde været drøftet med forskellige udvalgsmedlemmer. Præcis ordene ”at læg-

ge afgørende vægt på” var blevet brugt.

Formanden

understregede, at ministeren forelagde det mandat, som han bad om at få

med sig i de videre forhandlinger, mundtligt i Europaudvalget. Stod ministeren fast på det

mandat, som han havde forelagt?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at udvalget gerne ville sende ministeren af sted med et

solidt mandat. Det kunne godt være, at embedsværket mente, at ”man særligt vil arbejde

for” var den formulering,

man plejede at bruge, men det var ikke hans opfattelse. Og det

talte i situationen, fordi han sad med flertallet.

Ministeren havde sagt, at han ville lægge afgørende vægt på overgangsperioden for at

have den stærkest mulige forhandlingsposition, og at der i øvrigt er bred konsensus om

det, som man vil lægge afgørende vægt på. Det betød, at det forhandlingsoplæg, som

han lagde op til at ville støtte ministeren i, ikke vil forværre ministerens forhandlingspositi-

on på nogen måde. Så inden der gik ministerium kontra udvalg i det, syntes han, at mini-

steren skulle sige, at man ville forhandle ud fra det fremlagte i samlenotatet. Det andet

kunne han ikke støtte.

325

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

Formanden

sagde, at det var et spørgsmål om, hvorvidt ministeren ville have et forhand-

lingsmandat med til sit rådsmøde, eller om man skulle arrangere et nyt møde med udval-

get.

Transportministeren

sagde, at han så måtte spørge udvalget, hvornår han kunne kom-

me igen og fremlægge sagen. Der var tale om et øjebliksbillede, men han havde også

sagt, at ikke alle lande havde meldt ud endnu. Forhandlingerne var komplekse, men det

ville være godt for Danmark at arbejde for en overgangsperiode. Så vidt han forstod mel-

dingerne fra et flertal i udvalget, var man enig i substansen - altså at det er fornuftigt med

en overgangsperiode, som er længere end den i det oprindelige forslag. Det så ud som

om, at der var et flertal af lande, som var enige med Danmark. Man havde i hvert fald ikke

registreret nogen lande, som var tilhængere af forslaget, men ikke ville have en over-

gangsperiode. Forhandlingssituationen var den, at sagen var til fremskridtsrapport på

rådsmødet, og man var dermed var i en fase i forhandlingerne, hvor landene ikke endeligt

har fremlagt en klar politik. Han kunne dermed ikke vide, hvad de andre lande ville kom-

me tilbage med. Nogle lande vil måske ændre holdning undervejs, eller dem, der endnu

ikke havde meldt ud, vil måske pludselig trække i den anden retning. For regeringen er

overgangsperioden det afgørende, når man skal forhandle konstruktivt. Og hvis man skal

kunne gøre det med overbevisning, vejer et mandat, hvori der står afgørende vægt, tun-

gest i forhandlingerne.

Formanden

bemærkede, at det ikke nødvendigvis var den bedste forhandlingsposition at

have et mandat, hvor man lægger afgørende vægt på noget. Det betyder, at man stem-

mer nej til forslaget, uanset hvilket kompromisforslag man måtte nå frem til. Måske var

der behov for en snak om, hvordan ordene skal falde i udvalget. Hun foreslog et nyt mø-

de med et nyt forhandlingsoplæg den kommende tirsdag.

326

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14

10. Europaudvalgsmøde 28/11 2014

8. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Transportministeren:

Under punktet siden sidst vil jeg kort orientere om, at Rådet den 8.

oktober 2014 opnåede generel indstilling på forslaget om regler for adgang til markedet

for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne. Den såkaldte havnepakke.

Hvad angår fjerde jernbanepakke, blev både markedsåbningsdirektivet og PSO-

forordningen drøftet.

En lang række medlemslande opfordrede formandskabet til også at fokusere på den tek-

niske del af jernbanepakken. Samtidig blev forslaget om et fælleseuropæisk luftrum drøf-

tet, og der blev vedtaget en fremskridtsrapport, som overordnet set tilgodeser de danske

synspunkter. Endeligt var der en næsten fuld bordrunde i en orienterende debat om

meddelelsen om åbning af markedet for civile droner.

Jeg opfordrede Kommissionen til at fremsætte et lovforslag med henblik på at skabe fæl-

les standarder for dronerne og til, at der skal laves regulering for selve anvendelsen af

dronerne i luftrummet. Samtidig understregede jeg, at der skal tages hensyn til databe-

skyttelse og privatlivets fred, og at det er vigtigt, at en ny lovgivning ikke lægger hindrin-

ger i vejen for et marked i udvikling i form af administrative byrder.

Til slut kan jeg oplyse, at det lettiske formandskab på arbejdsgruppeniveau har

tilkendegivet, at de vil arbejde videre med både den tekniske og politiske del af fjerde

jernbanepakke og forslagene i SESII+-pakken

327