Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt
1494786_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015-6881
6. februar 2015
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-
106/14
Titel og kort sagsresumé
FCD et FMB
Sagen vedrører: »Når en »artikel« som omhandlet i
forordning nr. 1907/2006 (Reach) er sammensat af flere
elementer, der hver især opfylder definitionen af »artikel«
i nævnte forordning, finder de forpligtelser, der følger af
forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33, da kun
anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt
element, der opfylder definitionen af »artikel«?«
Sähköalojen ammattiliitto
Sagen vedrører: 1. Kan en fagforening, der repræsenterer
arbejdstagere, direkte gøre artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder gældende
som umiddelbar retskilde over for en tjenesteyder fra en
anden medlemsstat, når den bestemmelse, der anfægtes
som værende i strid med artikel 47, (artikel 84 i den
polske lov om arbejdsforhold) er en rent national
bestemmelse? 2. Følger det i en retssag i beskæftigel-
sesstaten vedrørende forfaldne krav som omhandlet i
direktiv 96/71/EF af EU-retten, navnlig af princippet
om effektiv retsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder samt artikel 5, stk. 2, og artikel 6 i det nævnte
direktiv, fortolket i forbindelse med den foreningsfrihed
på fagforeningsområdet, som er sikret i chartrets artikel
12 (organisationsfrihed), at den nationale ret skal undlade
at anvende en bestemmelse i den i arbejdstagerens
hjemstat gældende lov om arbejdsforhold, der er til
hinder for en overdragelse af et lønkrav til en fagforening
i beskæftigelsesstaten med henblik på inddrivelse, når den
tilsvarende bestemmelse i beskæftigelsesstaten tillader en
Deltager i PD
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
Processkridt
GA
Dato
12.02.15
C-
396/13
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
12.02.15
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0002.png
C-
359/13
overdragelse af det forfaldne lønkrav med henblik på
inddrivelse og dermed af stillingen som sagsøger til den
fagforening, som alle de arbejdstagere, der har overdraget
deres krav med henblik på inddrivelse, er medlem af?
3. Skal bestemmelserne i protokol nr. 30 til
Lissabontraktaten fortolkes således, at også en national
ret i en anden stat end Polen eller Det Forenede
Kongerige skal tage hensyn til dem, såfremt den
pågældende tvist har nær tilknytning til Polen og det
navnlig er polsk ret, der finder anvendelse på
arbejdsaftal-erne? Med andre ord: Er den polsk-britiske
protokol til hinder for, at en finsk ret kan fastslå, at
polske love eller administra-tive bestemmelser, en
administrativ praksis eller administrative foranstaltninger
i Polen er i strid med de grundlæggende rettigheder,
friheder og principper, der er proklameret i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder? 4. Skal artikel 14, stk. 2, i Rom I-
forordningen henset til artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes
således, at bestemmelsen er til hinder for anvendelsen af
en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter det er
forbudt at overdrage fordringer og krav hidrørende fra
ansættelsesforholdet? 5. Skal artikel 14, stk. 2, i Rom I-
forordningen fortolkes således, at den lov, der finder
anvendelse på overdragelsen af krav hidrørende fra
arbejdsaf-talen er den lov, som i henhold til Rom I-
forordningen gælder for den pågældende arbejdsaftale,
uanset om bestemmelser i en anden lovgivning også har
indvirkning på indholdet af et enkelt krav?
Martens
Sagen vedrører: 1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF
og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes
således, at den er til hinder for, at EU-medlemsstaten
Nederlandene indstiller studiestøtten til en uddannelse
uden for EU til et voksent barn, over for hvem en i
Belgien bosat grænsearbejder med nederlandsk
statsborgerskab, som arbejder dels i Nederlandene, dels i
Belgien, har forsørgerpligt, og dette sker på det tidspunkt,
da grænsearbejdet ophører, og arbejdstageren nu kun
arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at barnet
ikke opfylder betingelsen om at have boet i
Nederlandene i mindst tre af de seneste seks år forud for
optagelsen på den pågældende undervisningsanstalt?
1B. Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og
det antages, at de øvrige betingelser for studiestøtte er
opfyldt, er EU-retten da til hinder for, at studiestøtten
tilkendes for en periode, der er kortere end varigheden af
den uddannelse, som studiestøtten er bevilget til? Såfremt
Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til
den afgørelse, at reglerne om arbejdskraftens frie
bevægelighed ikke er til hinder for, at der i perioden fra
november 2008 til juni 2011 eller i en del af denne
periode ikke tilkendes Babette Martens nogen
studiestøtte: 2. Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF
da fortolkes således, at de er til hinder for, at EU-
medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger
studiestøtten til en uddannelse på en undervisningsanstalt
i et OLT-område (Curaçao), som der var ret til, da den
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Uddannelses- og
forskningsministeriet
Dom
26.02.15
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0003.png
C-
657/13
C-
684/13
pågældendes fader var beskæftiget i Nederlandene som
grænsearbejder, idet den manglende forlængelse
begrundes med, at den pågældende ikke opfylder den
betingelse, der gælder for enhver unionsborger, herunder
egne statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst tre
af de seneste seks år forud for optagelsen på den
omhandlede uddannelse skal have boet i
Nederlandene?
Verder LabTec GmbH & Co. KG
Sagen vedrører: Er det foreneligt med etableringsfriheden
i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, at en national bestemmelse
foreskriver, at der ved overførsel af et aktiv fra et
indenlandsk til et udenlandsk driftssted inden for samme
virksomhed er tale om en udtagning til
ikkeerhvervsmæssige formål, således at der opstår en
udtagningsavance, idet der konstateres en urealiseret
kapitalgevinst, og en anden national bestemmelse giver
mulighed for, at udtagningsavancen fordeles ligeligt over
fem eller ti regnskabsår?
Demmer
Sagen vedrører: 1. Skal kravet om, at landbrugsarealet
ikke anvendes til "ikkelandbrugsaktiviteter", jf forordning
nr. 1782/2003, artikel 44, stk. 2, og kravet om, at
landbrugsarealet anvendes til "landbrugsaktivitet, eller (...)
fortrinsvis anvendes
til landbrugsaktivitet", jf forordning nr. 73/2009, artikel
34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at det er en betingelse
for støtte, at arealets primære anvendelsesformål er
landbrugs-mæssigt? a) I bekræftende fald bedes
Domstolen præcisere, hvilke parametre der skal tillægges
vægt ved afgørelsen af, hvilket anvendelsesformål der er
det "primære" i de tilfælde, hvor et areal benyttes til flere
forskellige formål samtidig. b) 1bekræftende flt/d bedes
Domstolen endvidere oplyse, om dette i givet fald
betyder, at sikkerhedszoner omkring landingsbaner og
rulle- og stopveje i lufthavne, er en del af lufthavnen og
er underlagt særlige regler og begrænsninger som de i
sagen omhandlede med hensyn til anvendelsen af
arealerne, men samtidig også benyttes til høst afgræsslæt
til grøntpilleproduktion, efter arealernes karakter og
anvendelse er støtteberettigede efter de nævnte
bestemmelser. 2. Skal kravet om, at landbrugsarealet
indgår i landbrugerens"bedrift", jf forordning nr.
1782/2003, artikel 44, stk. 2, og forordning nr. 73/2009,
artikel 34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at
sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og
stopveje i lufthavne, der er en del af lufthavnen og er
underlagt særlige
regler og begrænsninger som de i sagen omhandlede med
hensyn til anvendelsen af arealerne, men samtidig også
benyttes til høst afgræsslæt til grøntpilleproduktion, er
støtteberettigede efter de nævnte bestemmelser? 3.
Såfremt spørgsmål Ib og/eller spørgsmål 2 besvares
benægtende vil der da, fordi arealerne udover
anvendelsen til dyrkning af perma-nent græs til
grøntpilleproduktion tillige er sikkerhedszoner omkring
landingsbaner og rulle- og stopveje i lufthavne, a)
foreligge en fejl, der med rimelighed kunne have været
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Skatteministeriet
GA
26.02.15
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Fødevaremenisteriet
Kammeradvokaten
GA
26.02.15
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0004.png
opdaget af landbrugeren, jf artikel 137 i forordning nr.
73/2009, hvis der desuagtet er tildelt betalingsrettigheder
for arealerne? b) foreligge en fejl, som landbrugeren med
rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf artikel 73,
stk. 4, i Kommission-ens gennemførelsesforordning nr.
796/2004, hvis der desuag-tet er udbetalt støtte for
arealerne? e) foreligge en uretmæssig betaling, som
støttemodtageren ikke kan anses for at have været i god
tro om, jf artikel 73, stk. 5, i Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 796/2004, hvis der
desuagtet er udbetalt støtte for arealerne? 4. Hvilket
tidspunkt er relevant ved vurderingen af, om a) der
foreligger en fejl, der med rimelighed kunne have været
opdaget af landbrugeren,jf artikel 137 iforordning nr.
73/2009, b) der foreligger en fejl, som landbrugeren med
rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf artikel 73,
stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr.
796/2004, ej støttemodtageren kan anses for at have
handlet i god tro.ff artikel 73, stk. 5, i Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 79612004?
5. Skal vurderingen efter spørgsmål 4 a} - ej foretages for
hvert enkelt støtteår eller for udbetalingerne som helhed?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-76/14
Titel og kortsagsresumé
Manea
Sagen vedrører: 1. Henset til bestemmelserne i
lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift,
der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110
TEUF da fortolkes således, at den er til hinder
for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift
på forurenende emissioner, der finder
anvendelse på alle udenlandske
motorkøretøjer, når de registreres i denne stat,
idet afgiften ligeledes finder anvendelse ved
overdragelse af ejendomsretten til et nationalt
motorkøretøj, med undtagelse af tilfælde hvor
en sådan afgift eller en lignende afgift allerede
er blevet betalt? 2. Henset til bestemmelserne i
lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift,
der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110
TEUF da fortolkes således, at den er til hinder
for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift
på forurenende emissioner, der finder
anvendelse på alle udenlandske
motorkøretøjer, når de registreres i denne stat,
idet denne afgift for så vidt angår nationale
motorkøretøjer først skal betales, når
ejendomsretten hertil overdrages, hvilket
medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan
anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et
nationalt køretøj kan anvendes
tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem
til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et
Interessent
Miljøstyrelsen
Sagstype
Orienteringssag
Processk
ridt
GA
Dato
10.02.15
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0005.png
C-
340/13
C-
531/13
sådant køretøj overdrages, såfremt der sker en
sådan overdragelse?
Bpost
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 12, femte led, i
direktiv 1997/67/EF, som ændret ved direktiv
2002/39/EF og 2008/06/EF, fortolkes
således, at den indebærer en forpligtelse til
ikke-diskriminering bl.a. i forholdet mellem en
befordringspligtig virksomhed og
konsolidatorer, når der er tale om
operationelle rabatter, som tildeles af denne
virksomhed, idet de rabatter, der udelukkende
angår mængde, alene er omfattet af artikel 12,
fjerde led? 2) Såfremt det første spørgsmål
besvares bekræftende, er den rabat, der
udelukkende angår mængde, da i
overensstemmelse med forpligtelsen til
ikke-diskriminering i artikel 12, fjerde led, når
den prisforskel, der derved indføres, er baseret
på en objektiv omstændighed vedrørende det
geografiske marked og de relevante
tjenesteydelser, og denne rabat ikke indebærer
en udelukkelsesvirkning eller en
loyalitetsforpligtelse? 3) Såfremt første
spørgsmål besvares benægtende, tilsidesætter
den mængderabat, der tildeles en konsolidator,
da princippet om ikkediskriminering
i artikel 12, femte led, når dens størrelse ikke
svarer til den rabat, der tildeles en afsender,
som indleverer det samme antal forsendelser,
men svarer til samtlige de rabatter, der tildeles
samtlige afsendere på grundlag af antallet af
forsendelser fra hver af disse afsendere, som
konsolidatoren har indsamlet forsendelser
hos?
Kornhuber e.a.
1) Er der ved en tidsmæssigt og kvantitativt
begrænset prøveproduktion af naturgas, der
gennemføres som led i en
efterforskningsboring med henblik på
vurdering af rentabiliteten af en varig
udvinding af naturgas, tale om »udvinding af
[...] naturgas i kommercielt øjemed« i henhold
til punkt 14 i bilag I til Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af
visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EFT L 175, af 5. juli
1985, s. 40, som affattet ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF
af 23. april 2009, EUT L 140 af 5. juni 2009, s.
114 (herefter »direktiv 85/337«)? Såfremt det
første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende forelægges følgende yderligere
spørgsmål: 2) Er punkt 14 i bilag I til direktiv
85/337 til hinder for en ordning i national ret,
hvorefter de grænseværdier for udvinding af
naturgas, der fremgår af punkt 14 i bilag I til
direktiv 85/337, ikke vedrører udvindingen
som sådan, men »produktionen pr. sonde«? 3)
Transportministe
riet
Trafikstyrelsen
Orienteringssag
Dom
11.02.15
Miljøstyrelsen
Energisyrelsen
Orienteringssag
Dom
11.02.15
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0006.png
T-
204/11
C-18/14
C-
349/13
Skal direktiv 85/337 fortolkes således, at
myndighederne under omstændigheder som
dem, der foreligger i tvisten i hovedsagen,
hvor der ansøges om tilladelse til en
prøveproduktion af naturgas inden for
rammerne af en efterforskningsboring, ved
afgørelsen af om der er pligt til at foretage en
miljøindvirkningsvurdering, alene skal vurdere
den kumulative virkning af alle tilsvarende
projekter, konkret alle udnyttede boringer i
kommunen?
Spanien mod Kommissionen
Sagen vedrører: Fortolkning af unionsretten i
den gældende affattelse og i særdeleshed
grundrettighedscharterets artikel 21, TEU
artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 1, 2 og 6 i
direktiv 2000/78/EF om generelle
rammebestemmelser om ligebehandling mht.
beskæftigelse og erhverv.
CO Sociedad de Gestion y Participación
e.a.
Sagen vedrører: 1) Må den kompetente
myndighed, såfremt den udtrykkeligt tillader
en påtænkt erhvervelse som omhandlet i
artikel 15a i direktiv 2007/44/EF, i henhold til
national lovgivning knytte begrænsninger eller
betingelser til denne tilladelse? Har det herved
nogen betydning, om disse begrænsninger
eller betingelser er baseret på tilsagn fra den
potentielle erhverver som omhandlet i tredje
betragtning til direktivet? 2) Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal de
begrænsninger og betingelser, som den
kompetente myndighed har fastsat, være
nødvendige i den forstand, at uden disse
begrænsninger og betingelser havde den
kompetente myndighed set sig nødsaget til at
gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse
på grundlag af vurderingen ud fra de i artikel
15b i direktiv 2007/44/EF omhandlede
kriterier? 3) Såfremt det er tilladt at fastsætte
begrænsninger og betingelser, er der da i
direktivets artikel 15b, stk. 1, hjemmel til, at
den kompetente myndighed i forbindelse med
erhvervelsen må stille krav med hensyn til
»corporate governance« i det selskab, der
ønskes erhvervet, såsom krav med hensyn til
bestyrelsens sammensætning i et »two tier
board«?
Oil Trading Poland
Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets
direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om
den generelle ordning for punktafgiftspligtige
varer, om oplægning og omsætning heraf samt
om kontrol hermed (EFT L 76 af 23.3.1992, s.
1, med senere ændringer, polsk specialudgave,
kapitel 9, bind 1, s. 179) samt den tilsvarende,
gældende artikel 1, stk. 3, litra a, og andet
afsnit i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.
Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og
Fiskeri
Orienteringssag
Dom
11.02.15
Justitsministeriet
Udenrigsminister
iet
Finanstilsynet
Orienteringssag
GA
11.02.15
Skatteministeriet
Orienteringssag
Dom
12.02.15
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0007.png
C-
543/13
T-
579/11
C-
593/13
december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv
92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12,
med senere ændringer) fortolkes således, at
disse bestem-melser ikke er til hinder for, at
en medlemsstat pålægger en punktafgift på
smøreolier under KN-kode 2710 19 71 – 2710
19 99, der anvendes til andet end brændsel til
opvarmning eller motorbrændstof, efter
reglerne for den harmoniserede punktafgift på
forbrug af energiprodukter?
Fischer-Lintjens
Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »ret til« i
artikel 27 ff. i forordning (EØF) nr. 1408/71
fortolkes således, at for fastlæggelsen af, fra
hvilket tidspunkt der er ret til pension eller
rente, er tidspunktet for vedtagelsen af en
afgørelse om tildeling, i henhold til hvilken
pensionen er blevet udbetalt, eller tidspunktet
for den med tilbagevirkende kraft tilkendte
pension, afgørende? 2) Såfremt der med
begrebet »ret til« sigtes til
begyndelsestidspunktet for den med
tilbagevirkende kraft tilkendte pension: Er det
foreneligt hermed, at en pensionsberettiget,
der er omfattet af artikel 27 i forordning
(EØF) nr. 1408/71 efter nederlandsk
lovgivning, ikke kan tegne en sygeforsikring
med den samme tilbagevirkende kraft?
Akhras mod Rådet
Påstande: Punkt 3 i tabel A i bilaget til Rådets
afgørelse 2011/522/FUSP annulleres, for så
vidt som det vedrører sagsøgeren. Punkt 3 i
tabel A i bilag I til Rådets forordning (EU) nr.
878/2011 annulleres, for så vidt som det
vedrører sagsøgeren. Punkt 2 i tabellen i bilag
II til Rådets afgørelse 2011/628/FUSP
annulleres, for så vidt som det vedrører
sagsøgeren. Punkt 2 i tabellen i bilag II til
Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011
annulleres, for så vidt som det vedrører
sagsøgeren. Det fastslås, at artikel 4, stk. 1, i
Rådets afgørelse 2011/273/FUSP (som
ændret) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Det fastslås, at artikel 5, stk. 1, i Rådets
forordning (EU) nr. 442/2011 (som ændret)
ikke finder anvendelse på sagsøgeren. Rådet
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Rina Services e.a.
Sagen vedrører: Er princippet om
etableringsfrihed (artikel 49 TEUF) og
princippet om fri udveksling af tjenesteydelser
(artikel 56 TEUF) samt principperne i direktiv
2006/123/EF til hinder for vedtagelse og
anvendelse af en national bestemmelse,
hvorefter SOA’er (stiftet som aktieselskaber)
»skal have hjemsted i Den Italienske
Republik«? Skal den i artikel 51 TEUF nævnte
undtagelse fortolkes således, at den også
Udenrigsminister
iet
Orienteringssag
GA
12.02.15
Justitsministeriet
Udenrigsminister
iet
Orienteringssag
Dom
12.02.15
Erhvervsstyrelse
n
Orienteringssag
GA
24.02.15
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0008.png
C-
176/13 P
C-
200/13 P
C-
671/13
omfatter en virksomhed såsom den
attestering, der udføres [org. s. 17] af
privatretlige organer, som dels skal være stiftet
som aktieselskaber og virke på et
konkurrencepræget marked, dels deltager i
udøvelsen af offentlig myndighed og derfor er
underkastet en tilladelsesordning og strenge
kontroller foretaget af tilsynsmyndighederne?
Bank Mellat mod Rådet for Den
Europæiske Union (Appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde
Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-496/10
ophæves. Domstolen træffer endelig afgørelse
i sagen og forkaster det af Bank Mellat anlagte
søgsmål til prøvelse af de anfægtede retsakter.
Bank Mellat tilpligtes at betale de
omkostninger, som Rådet har afholdt i første
instans og under denne appelsag.
Bank Saderat Iran mod Rådet for Den
Europæiske Union (Appel)
Påstande: Dommen afsagt af Retten (Fjerde
Afdeling) den 5. februar 2013 i sag T-494/10
annulleres. Der træffes endelig afgørelse i
tvisten, og Rådet for Den Europæiske Union
frifindes i sagen anlagt af Bank Saderat til
prøvelse af de restriktive foranstaltninger.
Bank Saderat tilpligtes at betale Rådets
omkostninger i forbindelse med sagens
behandling i første instans og under denne
appelsag.
Indėlių ir investicijų draudimas et
Nemaniūnas
Sagen vedrører:
1) kan artikel 7, stk. 2, i direktiv 94/19,
sammenholdt med punkt 12 i bilag I hertil,
fortolkes således, at såfremt en medlemsstat
fastsætter bestemmelse om, at de indskydere,
der er indehavere af værdipapirer
(indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut,
ikke er omfattet af en garantiordnings
dækning, omfatter denne udelukkelse kun de
indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de
egenskaber, der kendetegner et finansielt
instrument i henhold til direktiv 2004/39 (når
der samtidig henses til eksistensen af andre
EUretsakter, eksempelvis Den Europæiske
Centralbanks forordning 25/2009), herunder
omsætningsmuligheden på sekundære
markeder? 2) Såfremt den berørte
medlemsstat vælger at gennemføre direktiv
94/19 og direktiv 97/9 i den nationale ret
således, at garantiordningen for indskydere og
investorer fastsættes i den samme retsakt (den
samme lov), kan artikel 7, stk. 2, i direktiv
94/19 og punkt 12 i bilag I til direktiv 94/19
sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i direktiv
97/9 og under hensyn til artikel 3 i direktiv
97/9 da indebære, at indehavere af
indskudsbeviser og obligationer ikke er
Udenrigsminister
iet
Orienteringssag
GA
26.02.15
Udenrigsminister
iet
Orienteringssag
GA
26.02.15
Finanstilsynet
Orienteringssag
GA
26.02.15
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0009.png
dækket af nogen af (garanti)ordningerne som
omhandlet i de nævnte direktiver? 3) Da de
nationale bestemmelser indebærer, at
indehavere af indskudsbeviser og obligationer,
der er udstedt af et kreditinstitut, ikke er
dækket af de garantiordninger, der er nævnt i
direktiv 94/19 og direktiv 97/9, spørges: a)
Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 (som
ændret ved direktiv 2009/14), og artikel 10,
stk. 1, i direktiv 94/19 sammenholdt med
samme direktivs artikel 1, stk. 1, der definerer
begrebet indskud, anses for tilstrækkeligt klare,
præcise og ubetingede til at skabe subjektive
rettigheder, der kan påberåbes af
privatpersoner ved de nationale retsinstanser
med henblik på at opnå dækning af de krav,
som de har rettet mod det garantiorgan, som
medlemsstaten har oprettet, og som har til
opgave at forestå betaling i henhold til en
garantiordning? b) Skal artikel 2, stk. 2, og
artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9 anses for
tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til at
skabe subjektive rettigheder, der kan
påberåbes af privatpersoner ved de nationale
retsinstanser med henblik på at opnå dækning
af de krav, som de har rettet mod det
garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,
og som har til opgave at forestå betaling i
henhold til en garantiordning? c) Såfremt de
foregående spørgsmål (»3a« og »3b«) besvares
bekræftende, spørges, hvilken af de to
garantiordninger den nationale ret skal vælge
ved løsningen af en tvist mellem en
privatperson og et kreditinstitut, i hvilken
forbindelse der er rettet henvendelse til det
garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,
og som har til opgave at forvalte en
garantiordning for indskydere og investorer?
4) Skal artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i
direktiv 97/9 (sammenholdt med bilag I til det
nævnte bilag) fortolkes således, at disse
bestemmelser er til hinder for en national
lovgivning, hvorefter en
investorgarantiordning ikke omfatter de
investorer, der er indehavere af værdipapirer
udstedt af et kreditinstitut, på grund af det
finansielle instruments form (værdipapirer) og
under forudsætning af, at kreditinstituttet ikke
har overført eller anvendt investorernes
midler eller værdipapirer uden disses
samtykke? Er den omstændighed, at det
kreditinstitut, der har udstedt værdipapirerne –
udstederen – [org. s. 12] samtidig optræder
som depotselskab for disse finansielle
instrumenter (mellemled), og at de investerede
midler ikke kan adskilles fra de andre midler,
som kreditinstituttet råder over, relevant for
fortolkningen af de nævnte bestemmelser i
direktiv 97/9 i forhold til beskyttelsen af
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494786_0010.png
T-
365/13
T-
188/12
investorerne?
Republikken Litauen mod Europa-
Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013)
2436 endelig af 2. maj 2013 kendes ugyldig i
det omfang, den finder anvendelse på
Republikken Litauen, og i det omfang, den
afslår at finansiere specifikke udgifter under
ELFUL afholdt af Republikken Litauen.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Breyer mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens beslutning af 16.
marts 2012 vedrørende sagsnr.
Ares(2012)313186 annulleres. Kommissionens
beslutning af 3. april 2012 vedrørende sagsnr.
Ares(2012)399467 annulleres, for så vidt der
herved blev givet afslag på aktindsigt i Østrigs
skriftlige indlæg i sag C-189/09.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Fødevareministe
riet
Orienteringssag
Dom
26.02.15
Udenrigsminister
iet
Orienteringssag
Dom
27.02.15
10