PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-6881

6. februar 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

106/14

Titel og kort sagsresumé

FCD et FMB

Sagen vedrører: »Når en »artikel« som omhandlet i

forordning nr. 1907/2006 (Reach) er sammensat af flere

elementer, der hver især opfylder definitionen af »artikel«

i nævnte forordning, finder de forpligtelser, der følger af

forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33, da kun

anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt

element, der opfylder definitionen af »artikel«?«

Sähköalojen ammattiliitto

Sagen vedrører: 1. Kan en fagforening, der repræsenterer

arbejdstagere, direkte gøre artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder gældende

som umiddelbar retskilde over for en tjenesteyder fra en

anden medlemsstat, når den bestemmelse, der anfægtes

som værende i strid med artikel 47, (artikel 84 i den

polske lov om arbejdsforhold) er en rent national

bestemmelse? 2. Følger det i en retssag i beskæftigel-

sesstaten vedrørende forfaldne krav som omhandlet i

direktiv 96/71/EF af EU-retten, navnlig af princippet

om effektiv retsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder samt artikel 5, stk. 2, og artikel 6 i det nævnte

direktiv, fortolket i forbindelse med den foreningsfrihed

på fagforeningsområdet, som er sikret i chartrets artikel

12 (organisationsfrihed), at den nationale ret skal undlade

at anvende en bestemmelse i den i arbejdstagerens

hjemstat gældende lov om arbejdsforhold, der er til

hinder for en overdragelse af et lønkrav til en fagforening

i beskæftigelsesstaten med henblik på inddrivelse, når den

tilsvarende bestemmelse i beskæftigelsesstaten tillader en

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dato

12.02.15

C-

396/13

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

12.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

359/13

overdragelse af det forfaldne lønkrav med henblik på

inddrivelse og dermed af stillingen som sagsøger til den

fagforening, som alle de arbejdstagere, der har overdraget

deres krav med henblik på inddrivelse, er medlem af?

3. Skal bestemmelserne i protokol nr. 30 til

Lissabontraktaten fortolkes således, at også en national

ret i en anden stat end Polen eller Det Forenede

Kongerige skal tage hensyn til dem, såfremt den

pågældende tvist har nær tilknytning til Polen og det

navnlig er polsk ret, der finder anvendelse på

arbejdsaftal-erne? Med andre ord: Er den polsk-britiske

protokol til hinder for, at en finsk ret kan fastslå, at

polske love eller administra-tive bestemmelser, en

administrativ praksis eller administrative foranstaltninger

i Polen er i strid med de grundlæggende rettigheder,

friheder og principper, der er proklameret i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder? 4. Skal artikel 14, stk. 2, i Rom I-

forordningen henset til artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes

således, at bestemmelsen er til hinder for anvendelsen af

en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter det er

forbudt at overdrage fordringer og krav hidrørende fra

ansættelsesforholdet? 5. Skal artikel 14, stk. 2, i Rom I-

forordningen fortolkes således, at den lov, der finder

anvendelse på overdragelsen af krav hidrørende fra

arbejdsaf-talen er den lov, som i henhold til Rom I-

forordningen gælder for den pågældende arbejdsaftale,

uanset om bestemmelser i en anden lovgivning også har

indvirkning på indholdet af et enkelt krav?

Martens

Sagen vedrører: 1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF

og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes

således, at den er til hinder for, at EU-medlemsstaten

Nederlandene indstiller studiestøtten til en uddannelse

uden for EU til et voksent barn, over for hvem en i

Belgien bosat grænsearbejder med nederlandsk

statsborgerskab, som arbejder dels i Nederlandene, dels i

Belgien, har forsørgerpligt, og dette sker på det tidspunkt,

da grænsearbejdet ophører, og arbejdstageren nu kun

arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at barnet

ikke opfylder betingelsen om at have boet i

Nederlandene i mindst tre af de seneste seks år forud for

optagelsen på den pågældende undervisningsanstalt?

1B. Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og

det antages, at de øvrige betingelser for studiestøtte er

opfyldt, er EU-retten da til hinder for, at studiestøtten

tilkendes for en periode, der er kortere end varigheden af

den uddannelse, som studiestøtten er bevilget til? Såfremt

Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til

den afgørelse, at reglerne om arbejdskraftens frie

bevægelighed ikke er til hinder for, at der i perioden fra

november 2008 til juni 2011 eller i en del af denne

periode ikke tilkendes Babette Martens nogen

studiestøtte: 2. Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF

da fortolkes således, at de er til hinder for, at EU-

medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger

studiestøtten til en uddannelse på en undervisningsanstalt

i et OLT-område (Curaçao), som der var ret til, da den

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Uddannelses- og

forskningsministeriet

Dom

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

657/13

C-

684/13

pågældendes fader var beskæftiget i Nederlandene som

grænsearbejder, idet den manglende forlængelse

begrundes med, at den pågældende ikke opfylder den

betingelse, der gælder for enhver unionsborger, herunder

egne statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst tre

af de seneste seks år forud for optagelsen på den

omhandlede uddannelse skal have boet i

Nederlandene?

Verder LabTec GmbH & Co. KG

Sagen vedrører: Er det foreneligt med etableringsfriheden

i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, at en national bestemmelse

foreskriver, at der ved overførsel af et aktiv fra et

indenlandsk til et udenlandsk driftssted inden for samme

virksomhed er tale om en udtagning til

ikkeerhvervsmæssige formål, således at der opstår en

udtagningsavance, idet der konstateres en urealiseret

kapitalgevinst, og en anden national bestemmelse giver

mulighed for, at udtagningsavancen fordeles ligeligt over

fem eller ti regnskabsår?

Demmer

Sagen vedrører: 1. Skal kravet om, at landbrugsarealet

ikke anvendes til "ikkelandbrugsaktiviteter", jf forordning

nr. 1782/2003, artikel 44, stk. 2, og kravet om, at

landbrugsarealet anvendes til "landbrugsaktivitet, eller (...)

fortrinsvis anvendes

til landbrugsaktivitet", jf forordning nr. 73/2009, artikel

34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at det er en betingelse

for støtte, at arealets primære anvendelsesformål er

landbrugs-mæssigt? a) I bekræftende fald bedes

Domstolen præcisere, hvilke parametre der skal tillægges

vægt ved afgørelsen af, hvilket anvendelsesformål der er

det "primære" i de tilfælde, hvor et areal benyttes til flere

forskellige formål samtidig. b) 1bekræftende flt/d bedes

Domstolen endvidere oplyse, om dette i givet fald

betyder, at sikkerhedszoner omkring landingsbaner og

rulle- og stopveje i lufthavne, er en del af lufthavnen og

er underlagt særlige regler og begrænsninger som de i

sagen omhandlede med hensyn til anvendelsen af

arealerne, men samtidig også benyttes til høst afgræsslæt

til grøntpilleproduktion, efter arealernes karakter og

anvendelse er støtteberettigede efter de nævnte

bestemmelser. 2. Skal kravet om, at landbrugsarealet

indgår i landbrugerens"bedrift", jf forordning nr.

1782/2003, artikel 44, stk. 2, og forordning nr. 73/2009,

artikel 34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at

sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og

stopveje i lufthavne, der er en del af lufthavnen og er

underlagt særlige

regler og begrænsninger som de i sagen omhandlede med

hensyn til anvendelsen af arealerne, men samtidig også

benyttes til høst afgræsslæt til grøntpilleproduktion, er

støtteberettigede efter de nævnte bestemmelser? 3.

Såfremt spørgsmål Ib og/eller spørgsmål 2 besvares

benægtende vil der da, fordi arealerne udover

anvendelsen til dyrkning af perma-nent græs til

grøntpilleproduktion tillige er sikkerhedszoner omkring

landingsbaner og rulle- og stopveje i lufthavne, a)

foreligge en fejl, der med rimelighed kunne have været

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

26.02.15

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Fødevaremenisteriet

Kammeradvokaten

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opdaget af landbrugeren, jf artikel 137 i forordning nr.

73/2009, hvis der desuagtet er tildelt betalingsrettigheder

for arealerne? b) foreligge en fejl, som landbrugeren med

rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf artikel 73,

stk. 4, i Kommission-ens gennemførelsesforordning nr.

796/2004, hvis der desuag-tet er udbetalt støtte for

arealerne? e) foreligge en uretmæssig betaling, som

støttemodtageren ikke kan anses for at have været i god

tro om, jf artikel 73, stk. 5, i Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 796/2004, hvis der

desuagtet er udbetalt støtte for arealerne? 4. Hvilket

tidspunkt er relevant ved vurderingen af, om a) der

foreligger en fejl, der med rimelighed kunne have været

opdaget af landbrugeren,jf artikel 137 iforordning nr.

73/2009, b) der foreligger en fejl, som landbrugeren med

rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf artikel 73,

stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr.

796/2004, ej støttemodtageren kan anses for at have

handlet i god tro.ff artikel 73, stk. 5, i Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 79612004?

5. Skal vurderingen efter spørgsmål 4 a} - ej foretages for

hvert enkelt støtteår eller for udbetalingerne som helhed?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-76/14

Titel og kortsagsresumé

Manea

Sagen vedrører: 1. Henset til bestemmelserne i

lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift,

der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110

TEUF da fortolkes således, at den er til hinder

for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift

på forurenende emissioner, der finder

anvendelse på alle udenlandske

motorkøretøjer, når de registreres i denne stat,

idet afgiften ligeledes finder anvendelse ved

overdragelse af ejendomsretten til et nationalt

motorkøretøj, med undtagelse af tilfælde hvor

en sådan afgift eller en lignende afgift allerede

er blevet betalt? 2. Henset til bestemmelserne i

lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift,

der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110

TEUF da fortolkes således, at den er til hinder

for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift

på forurenende emissioner, der finder

anvendelse på alle udenlandske

motorkøretøjer, når de registreres i denne stat,

idet denne afgift for så vidt angår nationale

motorkøretøjer først skal betales, når

ejendomsretten hertil overdrages, hvilket

medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan

anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et

nationalt køretøj kan anvendes

tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem

til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et

Interessent

Miljøstyrelsen

Sagstype

Orienteringssag

Processk

ridt

Dato

10.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

340/13

C-

531/13

sådant køretøj overdrages, såfremt der sker en

sådan overdragelse?

Bpost

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 12, femte led, i

direktiv 1997/67/EF, som ændret ved direktiv

2002/39/EF og 2008/06/EF, fortolkes

således, at den indebærer en forpligtelse til

ikke-diskriminering bl.a. i forholdet mellem en

befordringspligtig virksomhed og

konsolidatorer, når der er tale om

operationelle rabatter, som tildeles af denne

virksomhed, idet de rabatter, der udelukkende

angår mængde, alene er omfattet af artikel 12,

fjerde led? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende, er den rabat, der

udelukkende angår mængde, da i

overensstemmelse med forpligtelsen til

ikke-diskriminering i artikel 12, fjerde led, når

den prisforskel, der derved indføres, er baseret

på en objektiv omstændighed vedrørende det

geografiske marked og de relevante

tjenesteydelser, og denne rabat ikke indebærer

en udelukkelsesvirkning eller en

loyalitetsforpligtelse? 3) Såfremt første

spørgsmål besvares benægtende, tilsidesætter

den mængderabat, der tildeles en konsolidator,

da princippet om ikkediskriminering

i artikel 12, femte led, når dens størrelse ikke

svarer til den rabat, der tildeles en afsender,

som indleverer det samme antal forsendelser,

men svarer til samtlige de rabatter, der tildeles

samtlige afsendere på grundlag af antallet af

forsendelser fra hver af disse afsendere, som

konsolidatoren har indsamlet forsendelser

hos?

Kornhuber e.a.

1) Er der ved en tidsmæssigt og kvantitativt

begrænset prøveproduktion af naturgas, der

gennemføres som led i en

efterforskningsboring med henblik på

vurdering af rentabiliteten af en varig

udvinding af naturgas, tale om »udvinding af

[...] naturgas i kommercielt øjemed« i henhold

til punkt 14 i bilag I til Rådets direktiv

85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af

visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, EFT L 175, af 5. juli

1985, s. 40, som affattet ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF

af 23. april 2009, EUT L 140 af 5. juni 2009, s.

114 (herefter »direktiv 85/337«)? Såfremt det

første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende forelægges følgende yderligere

spørgsmål: 2) Er punkt 14 i bilag I til direktiv

85/337 til hinder for en ordning i national ret,

hvorefter de grænseværdier for udvinding af

naturgas, der fremgår af punkt 14 i bilag I til

direktiv 85/337, ikke vedrører udvindingen

som sådan, men »produktionen pr. sonde«? 3)

Transportministe

riet

Trafikstyrelsen

Orienteringssag

Dom

11.02.15

Miljøstyrelsen

Energisyrelsen

Orienteringssag

Dom

11.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

204/11

C-18/14

C-

349/13

Skal direktiv 85/337 fortolkes således, at

myndighederne under omstændigheder som

dem, der foreligger i tvisten i hovedsagen,

hvor der ansøges om tilladelse til en

prøveproduktion af naturgas inden for

rammerne af en efterforskningsboring, ved

afgørelsen af om der er pligt til at foretage en

miljøindvirkningsvurdering, alene skal vurdere

den kumulative virkning af alle tilsvarende

projekter, konkret alle udnyttede boringer i

kommunen?

Spanien mod Kommissionen

Sagen vedrører: Fortolkning af unionsretten i

den gældende affattelse og i særdeleshed

grundrettighedscharterets artikel 21, TEU

artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 1, 2 og 6 i

direktiv 2000/78/EF om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling mht.

beskæftigelse og erhverv.

CO Sociedad de Gestion y Participación

e.a.

Sagen vedrører: 1) Må den kompetente

myndighed, såfremt den udtrykkeligt tillader

en påtænkt erhvervelse som omhandlet i

artikel 15a i direktiv 2007/44/EF, i henhold til

national lovgivning knytte begrænsninger eller

betingelser til denne tilladelse? Har det herved

nogen betydning, om disse begrænsninger

eller betingelser er baseret på tilsagn fra den

potentielle erhverver som omhandlet i tredje

betragtning til direktivet? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal de

begrænsninger og betingelser, som den

kompetente myndighed har fastsat, være

nødvendige i den forstand, at uden disse

begrænsninger og betingelser havde den

kompetente myndighed set sig nødsaget til at

gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse

på grundlag af vurderingen ud fra de i artikel

15b i direktiv 2007/44/EF omhandlede

kriterier? 3) Såfremt det er tilladt at fastsætte

begrænsninger og betingelser, er der da i

direktivets artikel 15b, stk. 1, hjemmel til, at

den kompetente myndighed i forbindelse med

erhvervelsen må stille krav med hensyn til

»corporate governance« i det selskab, der

ønskes erhvervet, såsom krav med hensyn til

bestyrelsens sammensætning i et »two tier

board«?

Oil Trading Poland

Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets

direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om

den generelle ordning for punktafgiftspligtige

varer, om oplægning og omsætning heraf samt

om kontrol hermed (EFT L 76 af 23.3.1992, s.

1, med senere ændringer, polsk specialudgave,

kapitel 9, bind 1, s. 179) samt den tilsvarende,

gældende artikel 1, stk. 3, litra a, og andet

afsnit i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

11.02.15

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Finanstilsynet

Orienteringssag

11.02.15

Skatteministeriet

Orienteringssag

Dom

12.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

543/13

T-

579/11

C-

593/13

december 2008 om den generelle ordning for

punktafgifter og om ophævelse af direktiv

92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12,

med senere ændringer) fortolkes således, at

disse bestem-melser ikke er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger en punktafgift på

smøreolier under KN-kode 2710 19 71 – 2710

19 99, der anvendes til andet end brændsel til

opvarmning eller motorbrændstof, efter

reglerne for den harmoniserede punktafgift på

forbrug af energiprodukter?

Fischer-Lintjens

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »ret til« i

artikel 27 ff. i forordning (EØF) nr. 1408/71

fortolkes således, at for fastlæggelsen af, fra

hvilket tidspunkt der er ret til pension eller

rente, er tidspunktet for vedtagelsen af en

afgørelse om tildeling, i henhold til hvilken

pensionen er blevet udbetalt, eller tidspunktet

for den med tilbagevirkende kraft tilkendte

pension, afgørende? 2) Såfremt der med

begrebet »ret til« sigtes til

begyndelsestidspunktet for den med

tilbagevirkende kraft tilkendte pension: Er det

foreneligt hermed, at en pensionsberettiget,

der er omfattet af artikel 27 i forordning

(EØF) nr. 1408/71 efter nederlandsk

lovgivning, ikke kan tegne en sygeforsikring

med den samme tilbagevirkende kraft?

Akhras mod Rådet

Påstande: Punkt 3 i tabel A i bilaget til Rådets

afgørelse 2011/522/FUSP annulleres, for så

vidt som det vedrører sagsøgeren. Punkt 3 i

tabel A i bilag I til Rådets forordning (EU) nr.

878/2011 annulleres, for så vidt som det

vedrører sagsøgeren. Punkt 2 i tabellen i bilag

II til Rådets afgørelse 2011/628/FUSP

annulleres, for så vidt som det vedrører

sagsøgeren. Punkt 2 i tabellen i bilag II til

Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011

annulleres, for så vidt som det vedrører

sagsøgeren. Det fastslås, at artikel 4, stk. 1, i

Rådets afgørelse 2011/273/FUSP (som

ændret) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

Det fastslås, at artikel 5, stk. 1, i Rådets

forordning (EU) nr. 442/2011 (som ændret)

ikke finder anvendelse på sagsøgeren. Rådet

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Rina Services e.a.

Sagen vedrører: Er princippet om

etableringsfrihed (artikel 49 TEUF) og

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser

(artikel 56 TEUF) samt principperne i direktiv

2006/123/EF til hinder for vedtagelse og

anvendelse af en national bestemmelse,

hvorefter SOA’er (stiftet som aktieselskaber)

»skal have hjemsted i Den Italienske

Republik«? Skal den i artikel 51 TEUF nævnte

undtagelse fortolkes således, at den også

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

12.02.15

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

12.02.15

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

24.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

176/13 P

C-

200/13 P

C-

671/13

omfatter en virksomhed såsom den

attestering, der udføres [org. s. 17] af

privatretlige organer, som dels skal være stiftet

som aktieselskaber og virke på et

konkurrencepræget marked, dels deltager i

udøvelsen af offentlig myndighed og derfor er

underkastet en tilladelsesordning og strenge

kontroller foretaget af tilsynsmyndighederne?

Bank Mellat mod Rådet for Den

Europæiske Union (Appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde

Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-496/10

ophæves. Domstolen træffer endelig afgørelse

i sagen og forkaster det af Bank Mellat anlagte

søgsmål til prøvelse af de anfægtede retsakter.

Bank Mellat tilpligtes at betale de

omkostninger, som Rådet har afholdt i første

instans og under denne appelsag.

Bank Saderat Iran mod Rådet for Den

Europæiske Union (Appel)

Påstande: Dommen afsagt af Retten (Fjerde

Afdeling) den 5. februar 2013 i sag T-494/10

annulleres. Der træffes endelig afgørelse i

tvisten, og Rådet for Den Europæiske Union

frifindes i sagen anlagt af Bank Saderat til

prøvelse af de restriktive foranstaltninger.

Bank Saderat tilpligtes at betale Rådets

omkostninger i forbindelse med sagens

behandling i første instans og under denne

appelsag.

Indėlių ir investicijų draudimas et

Nemaniūnas

Sagen vedrører:

1) kan artikel 7, stk. 2, i direktiv 94/19,

sammenholdt med punkt 12 i bilag I hertil,

fortolkes således, at såfremt en medlemsstat

fastsætter bestemmelse om, at de indskydere,

der er indehavere af værdipapirer

(indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut,

ikke er omfattet af en garantiordnings

dækning, omfatter denne udelukkelse kun de

indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de

egenskaber, der kendetegner et finansielt

instrument i henhold til direktiv 2004/39 (når

der samtidig henses til eksistensen af andre

EUretsakter, eksempelvis Den Europæiske

Centralbanks forordning 25/2009), herunder

omsætningsmuligheden på sekundære

markeder? 2) Såfremt den berørte

medlemsstat vælger at gennemføre direktiv

94/19 og direktiv 97/9 i den nationale ret

således, at garantiordningen for indskydere og

investorer fastsættes i den samme retsakt (den

samme lov), kan artikel 7, stk. 2, i direktiv

94/19 og punkt 12 i bilag I til direktiv 94/19

sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i direktiv

97/9 og under hensyn til artikel 3 i direktiv

97/9 da indebære, at indehavere af

indskudsbeviser og obligationer ikke er

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

26.02.15

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

26.02.15

Finanstilsynet

Orienteringssag

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dækket af nogen af (garanti)ordningerne som

omhandlet i de nævnte direktiver? 3) Da de

nationale bestemmelser indebærer, at

indehavere af indskudsbeviser og obligationer,

der er udstedt af et kreditinstitut, ikke er

dækket af de garantiordninger, der er nævnt i

direktiv 94/19 og direktiv 97/9, spørges: a)

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 (som

ændret ved direktiv 2009/14), og artikel 10,

stk. 1, i direktiv 94/19 sammenholdt med

samme direktivs artikel 1, stk. 1, der definerer

begrebet indskud, anses for tilstrækkeligt klare,

præcise og ubetingede til at skabe subjektive

rettigheder, der kan påberåbes af

privatpersoner ved de nationale retsinstanser

med henblik på at opnå dækning af de krav,

som de har rettet mod det garantiorgan, som

medlemsstaten har oprettet, og som har til

opgave at forestå betaling i henhold til en

garantiordning? b) Skal artikel 2, stk. 2, og

artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9 anses for

tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til at

skabe subjektive rettigheder, der kan

påberåbes af privatpersoner ved de nationale

retsinstanser med henblik på at opnå dækning

af de krav, som de har rettet mod det

garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,

og som har til opgave at forestå betaling i

henhold til en garantiordning? c) Såfremt de

foregående spørgsmål (»3a« og »3b«) besvares

bekræftende, spørges, hvilken af de to

garantiordninger den nationale ret skal vælge

ved løsningen af en tvist mellem en

privatperson og et kreditinstitut, i hvilken

forbindelse der er rettet henvendelse til det

garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,

og som har til opgave at forvalte en

garantiordning for indskydere og investorer?

4) Skal artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i

direktiv 97/9 (sammenholdt med bilag I til det

nævnte bilag) fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for en national

lovgivning, hvorefter en

investorgarantiordning ikke omfatter de

investorer, der er indehavere af værdipapirer

udstedt af et kreditinstitut, på grund af det

finansielle instruments form (værdipapirer) og

under forudsætning af, at kreditinstituttet ikke

har overført eller anvendt investorernes

midler eller værdipapirer uden disses

samtykke? Er den omstændighed, at det

kreditinstitut, der har udstedt værdipapirerne –

udstederen – [org. s. 12] samtidig optræder

som depotselskab for disse finansielle

instrumenter (mellemled), og at de investerede

midler ikke kan adskilles fra de andre midler,

som kreditinstituttet råder over, relevant for

fortolkningen af de nævnte bestemmelser i

direktiv 97/9 i forhold til beskyttelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

365/13

T-

188/12

investorerne?

Republikken Litauen mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013)

2436 endelig af 2. maj 2013 kendes ugyldig i

det omfang, den finder anvendelse på

Republikken Litauen, og i det omfang, den

afslår at finansiere specifikke udgifter under

ELFUL afholdt af Republikken Litauen.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Breyer mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens beslutning af 16.

marts 2012 vedrørende sagsnr.

Ares(2012)313186 annulleres. Kommissionens

beslutning af 3. april 2012 vedrørende sagsnr.

Ares(2012)399467 annulleres, for så vidt der

herved blev givet afslag på aktindsigt i Østrigs

skriftlige indlæg i sag C-189/09.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Fødevareministe

riet

Orienteringssag

Dom

26.02.15

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

27.02.15