PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 395
Offentligt

N O T AT

9. februar 2015

J.nr. 6501/6507-2588

Ref. jtj/

Klima og energiøkonomi

Danmarks høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige høring om en reform af

EU’s kvotehandelssystem

Behovet for en reform af kvotehandelssystemet

Kvotehandelssystemets hovedformål er billigt og ensartet at sænke EU’s udledning af drivhusgaser.

Systemet giver mulighed for, at virksomheder selv udpeger de mest omkostningseffektive måder at

reducere deres udledninger på kort, mellemlangt og lang sigt til gavn for den grønne omstilling i EU.

På mødet i Det Europæiske Råd (DER) i oktober 2014 blev de overordnede mål og rammer for EU’s

klima- og energipolitik frem mod 2030 vedtaget. Vedtagelsen af et mål på mindst 40 pct. reduktion af

EU’s interne drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990 er et centralt element i EU’s 2030-

ramme. Med henblik på at opnå den fastsatte reduktion i udledningerne af drivhusgasser mest mu-

ligt omkostningseffektivt henviser konklusionerne fra DER til, at et reformeret kvotehandelssystem

(ETS) også fremover skal være det centrale element i EU’s reduktionsindsats. En øget reduktionsind-

sats nødvendiggør et reformeret ETS. Konkret fastslår konklusionerne, at ETS skal bidrage med en re-

duktion på 43 pct. i 2030 i forhold til 2005 for de omfattede sektorer, hvilket medfører at den årlige

reduktionsfaktor for den lineært faldende kvotetildeling på EU-niveau øges

. Udover den fastsatte

reduktion i sektorerne, der er omfattet af ETS, er der behov for at analysere en række elementer, der

er centrale for et fremtidigt velfungerende ETS, herunder særligt principperne for gratistildeling og

auktionering af kvoter efter 2020 samt indførelsen af den af Kommissionen foreslåede kvotereserve

til stabilisering af kvotemarkedet.

Den nuværende situation, hvor der er opstået en strukturel ulighed mellem udbud af, og efterspørg-

sel efter, kvoter på markedet, er uholdbar på lang sigt. Den strukturelle ulighed risikerer at medføre

fortsatte investeringer i drivhusgas-intensive teknologier og fastlåsning med drivhusgas-intensive

teknologier på kort- og mellemlang sigt kan resultere i unødigt høje omkostninger forbundet med op-

fyldelse af de nødvendige langsigtede reduktioner frem mod 2050.

Regeringens generelle holdning

Danmark støtter kvotehandelssystemet som det centrale instrument til EU’s fælles regulering af

drivhusgasudledningerne. Danmark lægger vægt på, at kvotehandelssystemet styrkes gennem struk-

turelle reformer, der kan sikre det nødvendige prissignal til investeringer i lavemissionsteknologier.

Reduktionsfaktoren øges fra 2021 fra 1,74 pct. til 2,2 pct., hvilket skønsmæssigt kan forventes at svare til en

forøgelse af den årlige reduktion af kvotemængden fra ca. 38 til i størrelsesordenen ca. 48 mio. kvoter.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter, at EU øger sit drivhusgasreduktionsmål allerede i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. og støt-

ter i den forbindelse en permanent annullering af kvoter for at nå dette mål og for at bidrage til at lø-

se kvotesystemets strukturelle problemer.

Som et første skridt støtter Danmark Kommissionens forslag om at indføre en markedsstabiliserende

reserve. Reserven bør designes således, at den får størst mulig effekt på kvoteprisen – fx gennem tid-

ligere ikrafttrædelse, overflytning af flere kvoter og strammere regler for tilbageførelse af kvoter og-

så for at medvirke til, at statens provenu ved salg af kvoter ikke påvirkes negativt. Desuden bør alle

EU-lande bidrage til reserven jf. deres andel af auktionskvoter, som foreslået af Kommissionen.

Gratistildeling af kvoter

Det Europæiske Råd har vedtaget, at andelen af kvoter, der auktioneres, ikke må blive reduceret.

Danmark lægger vægt på, at den samlede mængde af kvoter, der tildeles gratis, begrænses til et mi-

nimum. Andelen af gratiskvoter bør mindskes markant i forhold til de nuværende regler. Andelen af

auktioneringskvoter bør tilsvarende øges. Tildelingen af gratiskvoter bør udelukkende fokuseres på

sektorer og delsektorer, hvor der er størst risiko for udflytning af produktion til tredjelande som følge

af EU’s kvotehandelssystem (herefter benævnt CO

-lækage).

Konkret bør Europa-Kommissionen overveje følgende forhold vedrørende gratistildeling af kvoter:

Europa-Kommissionen bør overveje, hvordan reglerne for tildeling af gratiskvoter på baggrund af

høj udenrigshandelsintensitet kan justeres. Størstedelen af de sektorer, der i dag vurderes at

være i risiko for CO

-lækage kvalificerer sig alene i kraft af udenrigshandelskriteriet, og er i me-

get lille omfang påvirket af udgifter forbundet med kvotehandelssystemet. Kriteriet om uden-

rigshandel bør derfor ikke kunne stå helt alene i en vurdering af en sektors risiko for CO

-lækage,

men bør ses i sammenhæng med graden af omkostninger forbundet med kvotehandelssyste-

met, så bestemmelsen kun anvendes i tilfælde, hvor der er reel risiko for CO

-lækage. Det er dog

klart, at der skal tages højde for, at virksomheder som i højere grad er i konkurrence med 3. lan-

de vil være mere udsatte over for selv mindre meromkostninger som følge af kvotehandelssy-

stemet.

Det bør undersøges, om indførelse af gradueret tildeling af gratiskvoter med fordel kan medvir-

ke til at sikre, at de mest udsatte sektorer modtager gratiskvoter, mens den samlede mængde af

gratiskvoter mindskes. Gradueret tildeling af gratiskvoter vil medføre, at de sektorer og delsek-

torer, der vurderes at være i størst risiko for CO

-lækage, tildeles en højere andel af gratiskvoter

i forhold til sektorer, der vurderes at være i mindre risiko.

I dag vurderes risikoen for CO

lækage for de enkelte sektorer og undersektorer på EU-niveau.

Dermed tages der ikke højde for, at risikoen kan variere på tværs af EU alt efter, i hvor høj grad

virksomhederne konkurrerer med virksomheder i tredjelande. Europa-Kommissionen bør under-

søge, om tildelingen af gratiskvoter indenfor rammerne af et harmoniseret system kan indrettes

efter, at risikoen for CO

-lækage indenfor den samme sektor eller undersektor kan variere på

tværs af EU. Dette under forudsætning af, at det samlede antal gratiskvoter mindskes og med

hensyntagen til at begrænse de administrative byrder.

Det bør overvejes fortsat at basere benchmarks for tildeling af gratis kvoter i forhold til de udsat-

te sektorers mest omkostningseffektive tilgængelige teknologier og brændsler. Kriterier og

benchmarks for tildelingen bør opdateres jævnligt, bl.a. i lyset af teknologiudvikling, udviklingen

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i prisen på CO

-kvoter og sektorernes konkurrencesituation. Herunder også i lyset af om tildeling

af gratis kvoter fortsat vil være nødvendigt for at modgå CO

-lækage, såfremt tredjelande indfø-

rer klimapolitiske virkemidler.

Det Europæiske Råd har vedtaget, at indirekte kvoteomkostninger skal tages i betragtning i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler for at sikre ligebehandling. Europa-Kommissionen

bør overveje og analysere muligheden for harmoniseret tildeling af CO

-kvoter til de mest CO

lækage-udsatte el-intensive sektorer med henblik på at kompensere for elprisstigninger, der op-

står som følge af EU's kvotehandelssystem. Herved vil man kunne undgå eller mindske konkur-

renceforvridende forskelle mellem medlemsstaternes muligheder for at give statsstøtte til el-

intensive virksomheder efter de nuværende statsstøtteregler. Et sådant initiativ vil isoleret set

kunne øge tildelingen af gratis kvoter, hvorfor dette skal ske i kombination med en generel re-

duktion af antallet af sektorer, der kan modtage gratis kvoter, samt en reduktion af gratiskvote-

tildeling til de enkelte udsatte sektorer, således at gratiskvoternes andel af den samlede kvote-

mængde reduceres.

Det bør undersøges, om den anvendte kvotepris ved beregninger af sektorer eller delsektorers

risiko for CO

-lækage bedre kan afspejle en realistisk forventet kvotepris.

Innovationsfond (NER400)

Det Europæiske Råd har vedtaget en udvidelse af den eksisterende innovationsfond fra 2021. Det

bør sikres, at en sådan fond fungerer som en reel innovationsordning blandt andet gennem under-

søgelse af muligheden for at sikre en hensigtsmæssig risikodeling og incitamentsstruktur eventuelt

gennem en justering af tilbagebetalingskravene og/eller krav til medfinansiering. Derudover bør det

undersøges, om der kan sikres bedre adgang for mindre projekter. Teknologier inden for vedvarende

energi og energieffektivitet bør prioriteres og bør modtage den væsentligste andel af NER-400 mid-

lerne.

Moderniseringsfond

Det Europæiske Råd har vedtaget en ny moderniseringsfond, som fra 2021 skal finansiere energief-

fektivitet og modernisering af energisektoren i lav-BNP medlemsstater. Kommissionen bør sikre, at

de allokerede midler anvendes til bæredygtige, sikre teknologier og projekter, der er i overens-

stemmelse med EU’s langsigtede klima- og energimål og med en reel effekt. Det bør yderligere over-

vejes om:

- Den Europæiske Investeringsbank skal have vetoret ved tildeling af midler.

- Der bør indføres miljøkrav og kriterier, der skal medvirke til, at kun projekter med reel effekt i

forhold til opfyldelse af EU’s langsigtede målsætninger udvælges.

- Der bør fastsættes en maksimumsgrænse for medfinansiering fra EU-kilder.

Modernisering af energisektoren i lav-BNP lande.

Det Europæiske Råd har vedtaget en fortsættelse af den eksisterende ordning, som tillader tildeling

af gratiskvoter til modernisering af energisektoren i lav-BNP lande. Denne ordning bør udformes så-

ledes, at der sker mindst mulig konkurrenceforvridning på elmarkedet.

- Kommissionen bør sigte mod at begrænse brugen af gratistildeling til modernisering af energi-

sektoren til udelukkende at omfatte eksisterende anlæg eller nye anlæg baseret på vedvarende

energikilder.

- Kommissionen bør undersøge mulighederne for fastsættelse af miljøkriterier for anvendelse af

gratiskvoter til modernisering af energisektoren.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bør overvejes at fastsætte en maksimal støtteandel til projekter.

Kommissionen bør sigte mod at udfase anvendelsen af tildeling af gratiskvoter til modernisering

af energisektoren frem mod 2030.

Administration

Kommissionen bør sikre en smidig administrationen af kvotehandelssystemet uden unødige admini-

strative omkostninger. Derudover bør Kommissionen sikre at administrationen af Kvoteregistret er

sikker og brugervenlig.

Side 4