EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 449
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 21. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Mandag den 9. marts

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Morten Bødskov (S), næstformand, Holger K. Nielsen (SF), Per

Clausen (EL), Finn Sørensen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V) og

Mikkel Dencker (DF).

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, udenrigsminister

Martin Lidegaard og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan

Jørgensen.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3375 (økonomi og finans) den 10. marts 2015

Økonomi- og indenrigsministeren

ville forelægge alle sager til orientering. Sagen om

makroøkonomiske ubalancer var udgået som selvstændigt punkt på dagsordenen, da

vurderingerne indgik i punktet om landerapporter under det europæiske semester. Der

ville blive fulgt op på de makroøkonomiske ubalancer på et senere rådsmøde. Uden for

Økofin-dagsordenen ville ministeren nævne sagen om Portugals førtidsindfrielse af sit

IMF-lån.

1. Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en europæisk fond for

strategiske investeringer

–

Generel indstilling

KOM (2014) 0903, KOM (2015) 0010

Rådsmøde 3375 - Økofin (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2014) 0903 (2014-15)

–

bilag 159 (oversigt med projekter foreslået fra

dansk side til overvejelse under investeringsplanen) (fortroligt dtfo.ft.dk)

(papiromdelt på KOM (2014) 0903 - bilag 1)

EU-note (2014-15)

–

E 7 (EU-note af 28/11-14 om investerings-planen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 286 (side 366 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/12-14)

Økonomi- og indenrigsministeren

Der ventes enighed om forslaget til en ny europæisk

investeringsfond (EFSI) på Økofin. Jeg forventer ingen større udeståender. Herefter vil

forhandlingerne med Europa-Parlamentet blive indledt. Der arbejdes på, at EFSI er i gang

medio i år.

Sigtet med EFSI er at nå mindst 315 mia. euro i nye investeringer i perioden 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro fra EU-budgettet og EIB, der skal sikre kapital fra private inve-

700

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

storer. EU-landene og andre tredjeparter kan yde direkte bidrag til EFSI. Kompromisfor-

slaget fastslår (i modsætning til Kommissionens forslag), at landene og tredjeparter ikke

vil kunne opnå plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse i kraft af eventuelle bidrag. Kommis-

sionen og EIB vil få pladser i bestyrelsen svarende til hhv. bidraget fra EU-budgettet og

bidraget fra EIB. Bestyrelsen skal træffe beslutninger med konsensus.

Kriterierne for udvælgelse af projekter under EFSI indebærer, at projekterne skal være i

overensstemmelse

med EU’s politikker

og være økonomisk og teknisk holdbare. Projek-

terne skal være supplerende, dvs. EFSI skal løse markedsfejl og understøtte investering-

er, som generelt har større risiko end dem, som EIB normalt finansierer. EFSI-projekter

skal også i videst muligt omfang mobilisere privat kapital. Projekter skal udvælges uaf-

hængigt af geografisk placering.

EFSI skal fremme investeringer inden for 1) infrastruktur, herunder transportinfrastruktur

2) forskning, udvikling og innovation 3) uddannelse, sundhed og informations- og kom-

munikationsteknologi 4) energi og 5) skal fremme virksomheders adgang til finansiering.

Kommissionen foreslår, at 8 mia. euro til understøttelse af EU-garantien finansieres via

midler fra EU-budgetprogrammerne Horisont 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (3,3 mia. euro) samt EU-budgettets margin (2 mia. euro). Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens finansieringsforslag. Der har været klar støtte til det fra et fler-

tal af landene.

Finansieringen af EFSI indebærer en reduktion i midler fra Horisont 2020 og Connecting

Europe-faciliteten, der kan føre til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastruktur-

projekter, som typisk modtager støtte fra disse to programmer. Man kan ikke udlede om -

og i givet fald i hvilket omfang - finansieringsforslaget potentielt vil påvirke danske projek-

ter, eller i hvilket omfang EFSI vil være relevant i forhold til danske projekter.

Kommissionens forslag lagde op til, at EFSI skulle være en permanent facilitet, men

kompromisforslaget lægger op til, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal træffe en

ny beslutning, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Nogle bestemmelser vedrørende

EFSI foreslås præciseret i en EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB. Sammenlignet

med Kommissionens forslag præciserer og afgrænser kompromisforslaget i højere grad

de bestemmelser, som skal indeholdes i EFSI-aftalen.Ud over EFSI indebærer kompro-

misforslaget også etablering af et investeringsrådgivningsorgan (EIAH) i EIB og en porte-

følje af investeringsprojekter på EU-niveau til generel information for investorer om pro-

jekter (en projektdatabase).

EU- landene ventes generelt at kunne støtte forslaget.

701

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Regeringens holdning er følgende:



Regeringen kan støtte den enighed i Rådet, der kan opnås på grundlag af kom-

promisforslaget, som imødekommer en række af vores væsentlige prioriteter.

Regeringen støtter kriterierne for udvælgelse af projekter under EFSI. Det er cen-

tralt, at kompromisforslaget lægger op til, at risiko og afkast for projekter under

EFSI følges ad, også når det gælder offentlige midler. Det er også centralt, at der

er fokus på private investeringer.

Regeringen støtter desuden, at EU-landene og andre tredjeparter har mulighed

for at yde direkte bidrag til EFSI, men ikke har mulighed for herved at opnå plads

stemmer i EFSI’s bestyrelse. Det

er mest hensigtsmæssigt, at det alene er

Kommissionen og EIB, som sidder i EFSI’s bestyrelse.

Regeringen kan acceptere kompromisforslaget om, at Horisont 2020 og Connec-

ting Europe-faciliteten bidrager til finansieringen af EFSI på baggrund af den kla-

re støtte hos et flertal af landene hertil. Regeringen havde gerne set en anden fi-

nansieringsmodel og har arbejdet for justeringer heri. Det gælder bl.a. at be-

grænse overførslen af midler til finansielle instrumenter i Connecting Europe-

faciliteten, hvilket i nogen grad er imødekommet, men ikke fuldt.

Regeringen støtter, at det aktivt skal besluttes af Rådet og af Europa-

Parlamentet, om EFSI skal fortsætte efter juni 2020.



Per Clausen

forstod, at regeringen ikke havde kunnet komme igennem med sit syns-

punkt om at finde en anden finansiering end den, der kan gå ud over danske infrastruk-

turprojekter. Var der andre projekter end Femern Bælt, der kunne komme i fare?

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at det er fjollet at tage fra Connecting Europe og Ho-

risont 2020, når det er de samme tiltag, man ønsker at finansiere. Hensigten var ellers at

tage pengene der, hvor de ikke skaber arbejdspladser, og rykke dem hen, hvor de gør.

Nu tager man dem fra det sted, man ønsker at kanalisere dem hen. Kunne de andre EU-

lande ikke se det uhensigtsmæssige i det? Eller ønskede de noget andet? Af samlenota-

tet fremgik det, at der kunne være statsfinansielle konsekvenser såsom garantiforpligtel-

serne. Da ministeren fik sit mandat i udvalget, var det en forudsætning, at pengene skulle

findes i EU-budgettet, ifald garantien skulle udmøntes. Kunne ministeren bekræfte, at

pengene nu ikke skal findes i medlemsstaterne?

Holger K. Nielsen

forstod det således, at regeringen ikke var meget for den foreslåede

finansiering, men alligevel accepterede den. I samlenotatet stod der, at regeringen var

opmærksom på konsekvenserne af forslaget for de samlede midler i Connecting Europe-

faciliteten og Horisont 2020. Betød det, at den agter at tage det op igen, hvis det viser sig

702

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

at have meget negative konsekvenser for Danmark? Eller siger man ja, og så er der ikke

mere at gøre?

Holger K. Nielsen ville også gerne vide, om de statsfinansielle konsekvenser, garantifor-

pligtelsen eventuelt måtte have, ville få konsekvenser for det finanspolitiske råderum i

Danmark, eller om man ville fastholde det.

Regeringen havde, så vidt han forstod, accepteret kriterierne for udvælgelsen af projekter

under EFSI, men han undrede sig over, at regeringen i så kraftig en satsning på investe-

ringer i EU ikke argumenter kraftigt for en fremtrædende plads til grøn omstilling. Energi

og energieffektivitet står nævnt et sted, men han kunne godt have ønsket sig, at der blev

kæmpet mere for en grøn profil.

Økonomi- og indenrigsministeren

syntes, at det først og fremmest var vigtigt ikke at

overdrive konsekvenserne af Kommissionens finansieringsforslag. Det afgørende for bå-

de Horisont 2020 og for Connecting Europe er projekternes merit. Den afgør, om projek-

terne opnår støtte, og de er således ikke geografisk fordelt. I Danmark har man fået man-

ge forskningspenge, fordi der er tale om høj kvalitet, og der er således masser af penge

at søge. Femern Bælt-projektet er ligeledes så relevant og af åbenlys europæisk mer-

værdi, som før finansieringen af EFSI kom på tale. Derfor kan man ikke konkludere, at

der vil blive investeret mindre i infrastruktur eller i forskning, tværtimod kan man sige, at

der muligvis vil blive investeret mere, fordi fonden gearer pengene og tiltrækker private

investeringer.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde han, at der ikke skulle afleveres flere skattekroner til

EU-budgettet. Eventuel finansiering af garantierne skal altså findes inden for budgettet,

og det eneste, landene kunne blive enige om, var, at det var smartest at holde fast i

Kommissionens forslag om midler fra Horisont 2020 og Connecting Europe. Det havde

Danmark måttet acceptere. Ministeren uddybede endvidere, at samlenotatet var over-

sendt, før der var afholdt yderligere møder i sagen, men at det nu stod klart, hvordan lan-

dene fordeler sig. Fra dansk side vil man selvfølgelig fortsætte med at varetage danske

interesserer, også når man i fremtiden skal gøre brug af fonden.

Man kunne ikke sige noget om, hvor mange af projekterne der vil have med grøn omstil-

ling at gøre. Ministeren havde selv fokuseret meget på energiinfrastruktur, som er et op-

lagt sted at forstærke den grønne omstilling via et sammenhængende elnet. Det kræver

store investeringer og afhænger også af viljen til at investere og kunne aktivere noget

privatkapital. Der var intet til hinder for grønne projekter, og der var inden for både trans-

portområdet og energiområdet blevet peget på forskellige muligheder.

Ministeren understregede, at garantien ikke påvirker det danske finanspolitiske råderum,

fordi den er finansieret inden for EU-budgettet. Det er kun, hvis det viser sig, at investe-

ringerne ikke er så rentable som antaget og man ender med at skulle trække på garanti-

en, at der vil blive trukket veksler på EU-budgettet. Det kan så føre til en diskussion af,

703

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

om man vil ændre på det. I så fald vil den danske holdning forblive den samme: Hvis der

bliver brug for flere penge, må man omprioritere endnu flere penge inden for EU’s budget.

Ministeren tilføjede, at hvis der kræves flere penge i fonden og det kan finansieres inden

for EU’s budget,

har det heller ingen betydning for det finanspolitiske råderum.

Per Clausen

bad ministeren give et mere enkelt svar på, om det vil øge de statslige ud-

gifter. Han havde noteret sig, at regeringen var tilfreds med, at det ikke kan udelukkes, at

EFSI-midler også bruges til grøn omstilling. Det var et lavt ambitionsniveau at have, og

det lød ikke overbevisende for en regering, der forsøger at markere sig som førende in-

den for grøn omstilling i Danmark og i Europa.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at man jo havde taget diskussionen én gang om, at når

man udsteder garantier, kan man risikere, at de skal opfyldes, og dermed kan der opstå

en diskussion om, hvor pengene skal findes. Den eksisterende aftale kunne vel ikke laves

om? Hvad angik gearingen af kapital i fonden, handlede det om at geare med privatkapi-

tal. Hvordan var det muligt for Femernforbindelsen?

Holger K. Nielsen

sagde, at det var et spørgsmål om lidt mere offensivt at sige, at inve-

steringer, er en vigtig del af den grønne omstilling. Grøn omstilling lod dog ikke til at spille

den store rolle, når man så på projektkriterierne. Han konkluderede ud fra ministerens

svar, at der ikke vil være konsekvenser for det finanspolitiske råderum i Danmark.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at det var korrekt, at der ikke var taget be-

slutninger, der ville få konsekvenser for råderummet, og at der var anvist fuld finansiering

fra EU’s budget. Ministeren tog dog højde for, at diskussionen kan opstå på ny, hvis ga-

rantien bliver udløst og der er behov for flere penge. Hvis der var behov for det, uddybede

ministeren gerne skriftligt.

Han undrede sig over, at Holger K. Nielsen mente, at det var et kedeligt svar at give, at

der ikke er noget, der udelukker grønne projekter. Ministeren syntes, man skulle glæde

sig over, at der potentielt er 315 mia. euro til grønne investeringer. Det havde der ikke

været uden EFSI. Ministeren fremhævede, at han var stolt af den nuværende regerings

miljø- og energipolitik og syntes, at man havde nået mange resultater, som Danmark er

velrenommeret for ude i verden. Man skal dog have respekt for, at nogle lande i Europa

har en meget høj arbejdsløshed, og at de kan have brug for at tage nogle beslutninger og

foretage nogle investeringer, der ikke direkte har med grøn omstilling at gøre. Det behø-

ver ikke slå skår i den grønne glæde over danske resultater, og man skal klart overveje,

om der er projekter, hvorved Danmark kan fremme en grøn omstilling. Det kunne f.eks.

være en bedre europæisk energiinfrastruktur, som er til gavn for et vindmølleland som

Danmark.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at det ville være relevant at vi overveje et

OPP-projekt i forbindelse med Femern, men ham bekendt havde de overvejelser ikke

været i spil, og det forekom derfor ikke så oplagt. Oplagte projekter inden for fondens

rammer er derimod de projekter, hvor der skal private investorer ind for at få et i øvrigt

704

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

fornuftigt og rentabelt projekt. Men dermed ikke sagt, at der ikke kan være andre relevan-

te projekter på dansk jord eller imellem Danmark og nabolande. Det måtte man vurdere

på et senere tidspunkt.

Ministeren rundede af med at sige, at investeringerne handler om, hvorvidt projekterne er

gode nok, hvilket regeringen synes gør sig gældende for Femern Bælt-projektet. Fra

dansk side har man umiddelbart opmærksomhed på andre projekter, men Fermernpro-

jektet er ligeså relevant, rentabelt og af europæisk merværdi, som det var, før fonden

kom i spil.

705

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Implementeringen af det styrkede banksamarbejde

–

Status

Rådsmøde 3375

–

Økofin (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der planlægges en kort orientering. Der er ikke lagt

op til substansdrøftelser eller beslutninger.

Den nye formand for den fælles afviklingsinstans, Elke König, ventes at give en status for

arbejdet med at etablere afviklingsinstansen. Afviklingsinstansen vil først skulle påtage

sig sine fulde opgaver fra og med 1. januar 2016. Indtil da vil organisation og planlægning

af krisehåndtering blive udviklet.

Det er muligt, Kommissionen vil give en status over national implementering af direktivet

om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD). BRRD gælder alle

EU28-lande, både inden for og uden for banksamarbejdet. National implementering af

BRRD i de deltagende lande er samtidig en forudsætning for den

fælles afviklingsinstans’

arbejde. Implementering af BRRD skaber således grundlaget for at etablere nationale

afviklingsfonde og nationale afviklingsmyndigheder, som skal indgå i den fælles afvik-

lingsfond og den fælles afviklingsinstans inden for banksamarbejdet for de deltagende

lande. Kravet var egentlig implementering af BRRD fra 1. januar i år, men kun få lande

kan nå denne relativt stramme deadline.

Kommissionen vil også give en status over national ratifikation af den mellemstatslige

aftale om den fælles afviklingsfond, som er nødvendig for at den fælles fond kan etable-

res pr. 1. januar 2016.

706

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

3. Bidrag til Det Europæiske Råd 19.-20. marts 2015: Landespecifikke økonomiske

analyser

–

Præsentation af Kommissionen

KOM (2015) 0085

Rådsmøde 3375 - Økofin (2015-16)

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side

KOM (2014) 0902 (2014-15)

–

bilag 1 (regeringens notat om det europæiske

semester og den årlige vækstundersøgelse 2015)

EU-note (2014-15)

–

E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om

varslingsmekanismen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 285 (fortroligt dtfo.ft.dk) (side 351, lukket

samråd 5/12-14 om Kommissionens vækstanalyse 2015)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 286 (side 372, senest behandlet i EUU 5/12-

14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen skal præsentere sine nye økonomi-

ske analyser af de enkelte EU-lande. Analyserne indeholder vurderinger af landenes op-

følgning på sidste års landespecifikke anbefalinger samt dybdegående analyser for de 16

lande, der blev udpeget i varslingsrapporten under makroubalanceproceduren.

Kommissionen konkluderer, at der samlet set har været fremskridt med opfølgningen på

sidste års anbefalinger. Der er relativt få tilfælde, hvor landene enten har sikret fuld gen-

nemførelse af en anbefaling eller slet ikke har fulgt op på en anbefaling. I de fleste tilfæl-

de er landene i gang, og der er klare tegn på forbedringer i de lande, der har gennemført

reformer. Analyserne bekræfter, at det styrkede økonomiske samarbejde i EU spiller en

vigtig rolle i at få sat spotlight på de vigtigste udfordringer i de enkelte lande.

Hvad angår makroubalanceproceduren, konkluderer Kommissionen, at ubalancerne

gradvis reduceres, men at der i nogle EU-lande fortsat er risici relateret til høj gæld over

for udlandet, høje private og offentlige gældsniveauer, svag produktivitet og ubalancer på

betalingsbalancerne.

Kommissionen konkluderer, at der er alvorlige ubalancer i Frankrig, Italien, Portugal, Kro-

atien og Bulgarien. I forhold til 2014 udgør dette en skærpelse af proceduren for Frankrig

og Bulgarien og en nedtrapning af proceduren for Slovenien. Danmark har i år ikke været

udpeget til en dybdegående analyse.

707

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Hvad angår rapporten om Danmark, bemærker Kommissionen, at dansk økonomi er i

bedring. Kommissionen konkluderer, at vi har gjort fremskridt med at følge op på de lan-

despecifikke anbefalinger fra 2014, herunder gennem beskæftigelsesreformen, reformen

af erhvervsuddannelserne og opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger.

Rapporten peger på, at der fortsat er udfordringer, bl.a. i forhold til at fremme beskæfti-

gelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, reducere frafaldet på er-

hvervsuddannelserne og øge konkurrencen i servicesektoren. Kommissionen nævner

også udfordringen med at sikre, at universiteternes forskningsresultater i tilstrækkelig

grad omsættes til innovation.

Vi er tilfredse med, at analysen generelt peger på, at regeringens reformkurs er den rigti-

ge. De udfordringer, Kommissionen peger på, er vi i fuld gang med at tage hånd om.

gennemfører reformer, der øger produktiviteten og forbedrer virksomhedernes vilkår,

samt reformer, der øger uddannelsesniveauet og beskæftigelsen.

Regeringen vil følge op på Kommissionens landerapport i Danmarks nationale reform-

program for 2015.

Jakob Ellemann-Jensen

var med på, at der ikke var lavet dybdegående analyser af

Danmark i denne omgang, men han gik ud fra, at Danmark fortsat fik en løftet pegefinger

over for høj privat gæld.

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede, at der var blevet peget på høj privat

gæld i Danmark, men man plejer at sige, at Danmark har været igennem en boligkrise,

uden at realkreditinstitutter af den grund havde et problem, på trods af at gælden var

bundet op der.

708

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

4. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0112, KOM (2015) 0113, KOM (2015) 0114,

KOM (2015) 0115

Rådsmøde 3375

–

Økofin (2015-16)

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side

12)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Frankrig har som bekendt en henstilling fra 2013

om at gennemføre strukturelle budgetforbedringer og bringe sit offentlige underskud un-

der 3 pct. af BNP senest i 2015. Det står dog klart, at Frankrig ikke når at nedbringe un-

derskuddet tilstrækkeligt til fristen. Ifølge reglerne kan et land få en ny henstilling med

forlænget frist, hvis landet har gennemført strukturelle budgetforbedringer som anbefalet i

henstillingen, og hvis væksten samtidig er svagere end ventet på tidspunktet for henstil-

lingen. Hvis landet omvendt ikke har gennemført de krævede budgetforbedringer, skal

proceduren optrappes med et pålæg, dvs. en skærpet henstilling, og eventuelt en bøde.

Kommissionen konkluderer, at Frankrig lige netop opfylder betingelserne for en for-

længelse af henstillingen, og fremsætter på den baggrund forslag om, at Rådet tildeler

Frankrig en revideret henstilling med nye stramningskrav og forlænger fristen for at bringe

underskuddet under 3 pct. af BNP med 2 år til 2017.

Belgien og Italien har en gæld som overskrider grænsen på 60 pct. af BNP. Ifølge gælds-

reglen skal de gennemføre strukturelle budgetforbedringer, så gælden nedbringes med

tilfredsstillende hastighed. De to lande har ikke gennemført disse stramninger, men

Kommissionen peger på en række formildende omstændigheder (såkaldte relevante fak-

torer), herunder den ugunstige økonomiske udvikling, landenes efterlevelse af bestem-

melserne om mellemfristede budgetmål og forpligtelser til strukturreformer.

Finland vil i år få en gæld lige over grænsen på 60 pct. af BNP i 2015, men Kommissio-

nen peger også her på formildende omstændigheder. Kommissionen finder, at Belgien,

Italien og Finland ud fra en samlet vurdering efterlever stabilitets- og vækstpagtens krav

og derfor ikke skal tildeles henstillinger.

Danmark har ikke stemmeret i sager om eurolande, men sagerne er relevante for Dan-

mark, da vi som bekendt selv er omfattet af regler om henstillinger og vurdering af efter-

levelse af henstillinger. Regeringen accepterer Kommissionens konklusion, men havde

gerne set, at Frankrigs efterlevelse af reglerne havde været mere overbevisende. Vi note-

rer kritisk, at Kommissionens vurdering indebærer, at Frankrigs efterlevelse af henstillin-

gen er på grænsen af det tilstrækkelige. Frankrig har angiveligt lige præcis gjort tilstræk-

keligt til at slippe med en ny henstilling, men Frankrig burde efter vores vurdering have

gjort mere for at sikre en klarere efterlevelse af de hidtidige krav, især fordi Frankrig alle-

rede har fået længere snor flere gange siden den første henstilling i 2009.

709

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Regeringen synes samtidig, at det er positivt, at Frankrig er i gang med at få sin finanspo-

litik ind på et mere holdbart spor, og at Frankrig kun får 2 år ekstra, og ikke 3 år, som de

selv ønsker. Det er også positivt, og at Frankrig forpligtes til meget nødvendige strukturel-

le reformer og nye strukturelle budgetforbedringer til og med 2017, herunder allerede i

indeværende år. Det er så til gengæld afgørende, at Frankrig nu leverer de aftalte anbe-

falinger.

Kommissionens forslag er formentlig det bedste bud på en balanceret løsning, som der

kan opnås enighed om. Der er andre lande, som stiller spørgsmål til sagen og finder, at

der er tale om et grænsetilfælde, men der er ikke nogen lande, som arbejder for en

grundlæggende anden konklusion end Kommissionens forslag.

Regeringen kan på denne baggrund acceptere de foreslåede løsninger i sagerne om

Frankrig og de øvrige lande, som der ventes enighed om på Økofin. Det positive er, at

samarbejdet og reglerne har en effekt, fordi Frankrig forpligtes til at styrke sin finanspolitik

og reformarbejdet. Det afgørende er nu, at Frankrig også leverer.

Per Clausen

syntes, at Kommissionens holdning til Frankrig var relativt fornuftig, men

kunne man opfatte Kommissionens store fleksibilitet over for Frankrig som et kursskifte

–

også hvis man ser det i sammenhæng med de andre lande, hvor Kommissionen heller

ikke mener, der er grund til tiltag? Man må formode, at andre lande, der fremover står i

samme situation, vil modtage den samme venlige behandling.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det interessant, at Kommissionen er unødigt blødsøden

over for Frankrig, der fører en uansvarlig økonomisk politik. Var der forskel på behandlin-

gen af store og små lande, eller var der tale om et kursskifte fra Kommissionens side?

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at man kunne diskutere, hvad der var kurs-

skifte. Situationen var den, at Frankrig tidligere havde fået snor og nu fik det igen. Man

kunne dermed også sige, at der var brug for et kursskifte, hvor man trak lidt hårdere i tøj-

lerne. Man skulle huske på, at de fælles spilleregler gør, at landene anerkender, at deres

økonomier er forbundne. Nogle lande havde leveret i mindre grad og var blevet mødt

med kritik og nye krav. Regeringen havde hele vejen igennem argumenteret for, at man

ikke skulle lave reglerne om, fordi de indeholder en høj grad af fleksibilitet. Kommissionen

vurderer landene enkeltvis, og der er en verden til forskel på, om man har lånt en masse

penge i andre lande eller holder sig inden for de generelle budgetregler. Danmark var

dog klart kritisk over for Frankrig, fordi det er vigtigt, at et stort land som Frankrig går for-

rest i at levere inden for reglerne. Frankrig skal levere nu, hvor de igen har fået lidt snor.

At dømme ud fra den franske premierminister eller den nye franske finansminister var der

noget, der tydede på, at man agtede at gøre et forsøg. Det er dog ikke nok: Der skal leve-

res, før det tæller, og det skal ske i år.

710

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

UDG

5. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0904

Rådsmøde 3375 - økofin (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

EU-note (2014-15)

–

E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om

varslingsmekanismen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 286 (side 372, senest behandlet i EUU 5/12-

14)

Punktet var udgået.

711

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

6. Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 10. marts 2015, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3375 - Økofin (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Portugal ønsker før tid at tilbagebetale en del af sit

lån fra IMF, som indgik i låneprogrammet til Portugal i 2011. Portugal ønsker at tilbagebe-

tale ca. 14 mia. euro af de ca. 25 mia. euro, som er udbetalt fra IMF. Det skyldes, at IMF-

lånet har højere rente end de øvrige internationale lån og de renter, Portugal selv kan

opnå ved at udstede statsobligationer på markedet. Som bekendt fik også Irland sidste år

lov at førtidsindfri sine IMF-lån. Førtidsindfrielse af IMF-lånet kræver accept fra de andre

internationale långivere, dvs. EU-28 og eurolandene, der ligesom IMF hver har ydet ca.

en tredjedel af det samlede lån til Portugal. Modsat Irland er der ingen bilaterale lån til

Portugal.

Portugal forventes at finansiere tilbagebetaling med udstedelse af gæld med mindst

samme løbetid som IMF-lånets restløbetid. Det giver god mening for Portugal at tilbage-

betale IMF før tid, da det sparer renteudgifter (trojkaen skønner en mulig besparelse på

ca. 4 mia. kr. i alt over hele tilbagebetalingsperioden). Tilbagebetalingen øger ikke risiko-

en for EU-28, bl.a. fordi IMF-lånet under alle omstændigheder står over de øvrige lån i

prioritetsrækkefølgen og skal tilbagebetales først, hvis Portugal ikke kan tilbagebetale alle

sine kreditorer. Portugal vil efter førtidsindfrielsen fortsat skylde IMF penge, og IMF vil

derfor også deltage i programopfølgningen som hidtil.

Regeringen støtter førtidsindfrielsen i forhold til EU-28-lånet. Det er en forudsætning, at

eurolandene som ventet også accepterer førtidsindfrielsen, for så vidt angår deres lån til

Portugal.

7. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

712

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3379 (udenrigsanliggender) den 16. marts 2015

Afrika

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3379 - udenrigsanliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

Udenrigsministeren:

Denne gang skal vi også

drøfte EU’s strategiske forhold til Afrika.

Drøftelsen var forudset til rådsmødet i februar, men blev udsat og afvikles nu i stedet på

det forestående rådsmøde den 16. marts. Jeg vil ikke gentage mit indlæg fra den 6. fe-

bruar, men blot nævne, at vi fra dansk side også vil benytte anledningen til at presse på

for mere fokus på den kritiske situation i Sahel.

713

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

2. Libyen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3379 - udenrigsanliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

Udenrigsministeren:

Vi skal igen drøfte situationen i Libyen, som er meget alvorlig. Fra

EU’s –

og dansk

– side bakker vi op om FN’s

mæglingsbestræbelser. Fokus p.t. bør være

at få etableret en varig våbenhvile og få iværksat en inkluderende national dialog- og for-

soningsproces med FN som facilitator. Samtidig er det vigtigt, at vi overvejer, hvilke skridt

EU skal tage, hvis forhandlingerne enten går godt og det lykkes at få etableret en våben-

hvile og en samlingsregering, eller hvis forhandlingerne går i tomgang eller bryder sam-

men. Flere tiltag er under overvejelse, inklusive en

justering af EU’s tilstedeværelse i Li-

byen, støtte til kontrol med de porøse grænser

–

både til lands og til vands

–

og forbere-

delse af sanktioner, som er målrettet de såkaldte spoilere af forhandlingsprocessen og

iværksættes, hvis forhandlingerne ikke giver resultater. Hvilke tiltag EU beslutter sig for,

vil derfor også afhænge af udviklingen i FN-forhandlingssporet.

714

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

EU’s østlige partnerskab

–

Politisk drøftelse

JOIN (2013) 0004, KOM (2013) 0289, KOM (2013) 0290

Rådsmøde 3379 - udenrigsanliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 226 (side 491, senest behandlet i EUU

13/12-14)

Udenrigsministeren:

Rådets drøftelse af EU’s østlige partnerskab er led i forberedelser-

ne til topmødet i Riga den 21.-22. maj 2015. Østpartnerskabet er endnu vigtigere nu end

nogensinde før. Med frosne konflikter, konflikten i det østlige Ukraine, stilstand og des-

værre også tilbagegang for demokrati og menneskerettigheder i nogle østpartnerskabs-

lande er det afgørende, at EU fastholder sit engagement i sit østlige naboområde. EU

skal bidrage til at skabe stabilitet, sikkerhed samt økonomisk og demokratisk udvikling.

Lykkes det ikke, rammer det ikke bare partnerlandene, men også EU selv, som konflikten

i Ukraine kun alt for tydeligt har vist. Topmødet falder således også på et tidspunkt, hvor

EU er i gang med en nøje gennemgang af hele EU’s naboskabspolitik. Signaler og be-

slutninger fra topmødet kan på den baggrund få ekstra stor betydning.

Det er endnu for tidligt at sige noget alt for håndfast om udkommet af Rigatopmødet. Dels

er forberedelserne først nu ved at tage fart. Dels skaber konflikten i Ukraine selvsagt og-

så usikkerhed om hele situationen og stemningen på tidspunktet for topmødets afholdel-

se. Med de forbehold forventer jeg følgende resultater:

- Øget individualisering af

EU’s forbindelser med det enkelte partnerskabsland med ud-

gangspunkt i partnerskabslandenes egne kapaciteter og ambitioner og ikke som i dag

generelle skabeloner for alle.

- Støtte til de tre lande med associerings- og vidtgående frihandelsaftaler (dvs. Ukraine,

Moldova og Georgien) til gennemførelse af aftalerne.

- Mulig beslutning om visumfrihed til Georgien og Ukraine pr. 1. januar 2016, forudsat at

de opfylder alle betingelserne, og muligvis en aftale om visumlettelse med Hviderusland

–

igen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et endeligt udkast til en visumlempelsesaftale

med Hviderusland foreligger endnu ikke, idet forhandlingerne stadig pågår. Derfor og i en

tid, hvor de officielle forbindelser med Hviderusland er lagt på is, er det regeringens hold-

ning, at det bliver så meget desto vigtigere at styrke de mellemfolkelige kontakter.

Jeg vil også nævne forventet styrket samarbejde inden for bl.a. energi, transport og den

private sektor samt styrket dialog med civilsamfundet. Fra dansk side ser vi positivt på det

mulige udfald af Rigatopmødet.

715

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

4. Irak/Syrien-strategien

–

Rådskonklusioner/(Evt.) Politisk drøftelse

Rådsmøde 3379 - udenrigsanliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 309 (side 432, behandlet i EUU 12/12-14 -

Referat fra 6/2-15 foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren:

I forlængelse af tidligere drøftelser her i udvalget vil jeg orientere

om den nye regionale EU-strategi vedrørende Syrien, Irak og bekæmpelsen af terror-

gruppen ISIL.

Ikke mindst i lyset af den trussel, som vi for ganske nylig har mærket i Danmark, er det

afgørende, at alle sejl sættes til i kampen mod ISIL og i forhold til konflikterne i Syrien og

Irak. Nok var terrorangrebene den 14. og 15. februar ikke direkte relateret til ISIL og til

konflikterne i Irak og Syrien. Men vi ved, at mange unge mænd fra Danmark, Europa og

andre dele af verden tager til netop Syrien og Irak for at melde sig under ISIL’s faner.

ISIL’s position og magtbase i Irak og Syrien udgør et arnested for terrorisme, hvorfra ISIL

spreder had og inspirerer og fostrer potentielle terrorister i Danmark og andre vestlige

lande. Det er derfor positivt, at den høje repræsentant forud for udenrigsrådsmødet den

9. februar præsenterede en ny regional strategi for en samlet EU-tilgang til Syrien, Irak og

bekæmpelsen af ISIL.

Strategien indeholder en række stabiliserings- og udviklingstiltag samt diplomatiske ind-

satser, som supplerer den internationale militære indsats mod ISIL

–

og som flugter godt

med den bredspektrede danske tilgang og med arbejdet i den internationale koalition

mod ISIL. Jeg forventer, at vi vedtager rådskonklusioner, som hilser strategien velkom-

men, på mødet i Udenrigsrådet den 16. marts.

Konkret lægger strategien vægt på at støtte stabiliseringsindsatser og initiativer, der skal

imødegå voldelig ekstremisme, ligesom den sætter ind mod finansiering af terror og til-

strømningen af udenlandske krigere til regionen. Den nye strategi skal ses i sammen-

hæng med EU’s antiterror-

og udenlandske krigere-strategi, som blev vedtaget den 20.

oktober 2014.

Desuden indeholder strategien en række landespecifikke tiltag. I forhold til Syrien omfat-

ter disse eksempelvis støtte til FN’s bestræbelser for at nedbringe

volden i Aleppo, tilve-

jebringelse af politisk dialog mellem de stridende parter og støtte til den moderate syriske

opposition. For Iraks vedkommende fokuserer strategien særlig på at støtte op om den

irakiske regerings inkluderende politik, ligesom den betoner behovet for at bekæmpe kor-

ruption og skabe økonomisk udvikling. Der afsættes 1 mia. euro i 2015-2016 til strategi-

ens initiativer. Midlerne findes inden for den eksisterende flerårige finansielle ramme.

716

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Jeg håber, at strategien vil være med til at samle EU’s og medlemslandenes initiativer

mod truslen fra ISIL i Irak og Syrien og dermed bidrage til den samlede internationale

indsats på området.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte

–

jf. sit skriftlige spørgsmål til justitsministeren

–

man ville drøfte muligheden for en fælles strafferamme for udenlandske krigere, eller om

det mere skulle handle om, hvordan man forhindrer folk i at drage af sted.

Udenrigsministeren

forventede ikke, at man ville tale om strafferetsligt samarbejde om

udenlandske krigere, da det var justitsministrenes ressort. Det danske retsforbehold ville

desuden udelukke Danmark fra sådan et samarbejde. Drøftelsen ville have fokus på

udenrigspolitiske tiltag uden for Europa.

717

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

5. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Lad mig desuden nævne, at vi under frokosten forventes at drøfte

spørgsmålet om migration. De migrationsstrømme til Europa, som vi oplever i øjeblikket,

er uden fortilfælde, og konsekvenserne kan mærkes i hele EU. Håndteringen er derfor en

sag, der står højt på dagsorden, både hvad angår de eksterne og de interne aspekter.

Jeg forventer, at der blandt udenrigsministrene bliver en drøftelse af de eksterne aspekter

af migration, herunder særlig mulighederne for at styrke samarbejdet med relevante tred-

jelande om bekæmpelsen af menneskesmuglere og om kapacitetsopbygning i disse lan-

de.

Per Clausen

nævnte, at man under middagen ville drøfte migrationsstrømmene til EU

med fokus på hvordan man modvirker menneskesmuglernes aktiviteter. På baggrund af

de andre emner, ministeren havde nævnt, mente han, at der var dybereliggende grunde

til migrationen end menneskesmuglernes effektivitet.

Holger K. Nielsen

var enig i, at migrationsstrømmene er et kæmpe problem for Europa.

Han havde med Udenrigspolitisk Nævn ugen forinden besøgt en jordansk flygtningelejr

med 83.000 mennesker. 1 million syrere var på flugt, og hertil kom flygtninge fra andre

lande. Libyen var en tikkende bombe, og det var ikke sikkert, at EU kunne gøre så meget

der. Diskussionen rakte langt ud over menneskesmugleri. Man burde derfor diskutere

mere dybdegående, hvad man i fællesskab kunne gøre ved det. Det er det, EU er til for.

Udenrigsministeren

svarede, at flygtningestrømmene ikke bare stoppes ved at stoppe

menneskesmuglerne. Problemet med menneskesmuglerne er, at de folk, der har råd til at

betale dem, ikke nødvendigvis er dem med det største beskyttelsesbehov. De er som

regel ubemidlede og

sidder i FN’s flygtningelejre.

Det, der skal til, er jo at få stoppet de

store konflikter i Syrien og Libyen, som fostrer store grupper af mennesker, der frygter for

deres liv og er fanget i nabolandene. I både Syrien og Libyen udgør

FN’s mæglere det

største håb om fred. I Syrien havde han mødtes med FN’s forhandler Staffan di Mistura

ugen før og fået en status. Der arbejdes stadig på en form for freeze-zone omkring Alep-

po som en start på en proces, der kunne føre til længerevarende løsninger. Men så læn-

ge Syrien er et inferno af vold og hærgen og overgreb, kan nok så mange indsatser ikke

hjælpe. I Libyen var konflikten endnu ikke gået nær så meget i hårdknude, så der var lidt

større håb. FN’s forhandler

havde besøgt det uformelle rådsmøde i Riga og fortalt, at der

var håb om en løsning, og at EU kunne bakke op ved at få gang i investeringerne, huma-

nitær hjælp og genopbygning, så de yderligtgående militser ikke får samme fodfæste som

i Syrien. Derudover kommer en generel kapacitetsopbygning i hele det nordlige Afrika og

Mellemøsten, som skal gøre de civile samfund i stand til at varetage borgernes interesser

og skabe sikkerhed, lov, orden, fungerende politi, skolevæsen og myndighedsudøvelse.

Her er Danmark blandt de mest aktive, og det har man

tilkendegivet over for FN’s for-

handlere at man vil fortsætte med.

718

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Holger K. Nielsen

sagde, at det aktuelle problem er, at migrationspresset skal håndte-

res, indtil situationen i landene stabiliseres. Man kunne forvente mange flere flygtninge

både fra Libyen og Syrien. Var det ikke på tide at begynde at diskutere en mere solidarisk

fordeling af flygtningene og en mere sammenhængende europæisk politik på området?

Udenrigsministeren

svarede, at hvordan flygtninge skulle fordeles og registreres, lå pri-

mært hos justitsministrene. De sydeuropæiske lande stod i en svær situation, og man

måtte bistå de hårdest pressede lande. Samtidig var det vigtigt at fastholde de retslige

rammer inden for Schengen, dvs. at få registreret flygtningene. Ellers bringer man hele

det fælles europæiske asylsystem i spil, og det er der ingen

–

heller ikke flygtningene

–

der har nogen interesse i. Han forventede ikke, at det ville blive drøftet direkte på mødet.

719

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

6. Siden sidst

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævne sidste nyt vedrørende Bosnien-Hercegovina.

De helt nødvendige bosniske reformer har været kørt fast, og det politiske system er fort-

sat ineffektivt og gidsel for de etniske skyttegravskrige, der er ført med ind i den politiske

struktur. Det har EU forsøgt at gøre noget ved. Som jeg orienterede om den 15. decem-

ber,

er der derfor fra EU’s side taget initiativ

til en fornyet tilgang over for Bosnien-

Hercegovina med henblik på at få sat stabiliserings- og associeringsaftalen i kraft.

Initiativet ser nu ud til at have båret frugt. Det bosniske lederskab har på EU’s opfordring

indgået en skriftlig reformforpligtelse, som efterfølgende er godkendt af de politiske ledere

og det bosniske parlament. Bosnien-Hercegovina forpligter sig til implementering af en

række specifikke og nødvendige reformer. Disse reformer skal bl.a. sikre funktionalitet og

effektivitet på alle regeringsniveauer samt skabe fremdrift i EU-sporet. På baggrund af

vedtagelsen af den skriftlige forpligtelse fra bosnisk side forventes der på rådsmødet den

16. marts (udenrigsanliggender) at blive vedtaget rådskonklusioner, der skal bane vejen

for en efterfølgende ikrafttrædelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Den fornyede

tilgang, herunder ikrafttrædelse af stabiliserings- og associeringsaftalen, støttes fortsat fra

dansk side. Der er håb om, at det vil lykkes at skabe fornyet fremdrift denne gang.

Holger K. Nielsen

fandt udviklingen positiv. Får man Serbien til at lægge pres på Repu-

blika Srpska? Så vidt han kunne se, var de den største hindring for at få det til at fungere

bedre i Bosnien.

Udenrigsministeren

svarede, at som traditionen tilskriver, havde man under det uformel-

le rådsmøde besøg af kandidatlandene, herunder Serbien. Her mindede man dem om, at

lægger stor vægt på, at de fører en udenrigspolitik, der flugter med EU’s udenrigspoli-

tiske sigtelinjer, selv om det ikke er en del af de mere slaviske forhandlinger. Som sagt

var der håb om, at det ville lykkes nu. Bilateralt havde ministeren ikke været i kontakt med

den serbiske minister for nylig, men der pågik en intens dialog mellem EU og Serbien

også om dette.

720

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015

Udenrigsministeren ville først forelægge to sager til forhandlingsoplæg, selv om de ikke

var på rådsmødedagsordnen den 17. marts. De resterende punkter var til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 (Udkast til

konklusioner)

–

Politisk drøftelse

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0904

Rådsmøde 3380

–

almindelige anliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat

side 2)

Det Europæiske Råd 19-20/3-15 (2015-16)

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden vedr. DER 19-20/3-15)

Udenrigsministeren:

På vores møde den 17. marts forventer jeg, at der vil være en før-

ste drøftelse af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner. Jeg forventer, at energi-

unionen bliver et hovedemne på mødet. Efter min opfattelse handler etableringen af

energiunionen grundlæggende om, hvordan vi for alvor sætter gang i den omfattende

grønne omstilling, der skal til for at nå EU’s langsigtede

energi- og klimamålsætninger og

øge EU’s forsyningssikkerhed.

Kommissionen fremsatte et forslag til en strategi for energiunionen den 25. februar, og

efter min mening er det et rigtig godt udgangspunkt for de kommende ugers drøftelser.

Det er det rigtige initiativ på det rigtige tidspunkt. Over de næste 10 til 15 år skal 80 pct. af

EU's samlede kraftværkskapacitet under alle omstændigheder udskiftes. Det er en unik

chance for at bryde med EU's historiske og meget dyre afhængighed af import af fossile

brændsler.

Jeg vil fremhæve tre ting, som set fra min stol er helt centrale for, at EU fremover kan

imødekomme den stigende energiefterspørgsel, samtidig med at de rette betingelser for

en grøn omstilling skabes.

For det første skal alle sejl sættes for at færdiggøre det indre energimarked. Et styrket

regionalt samarbejde gennem udbygning af energiinfrastruktur vil være et vigtigt instru-

ment til at løfte det indre energimarked et niveau op. Det vil også styrke konkurrenceev-

nen, øge integrationen af vedvarende energi og forbedre forsyningssikkerheden i EU.

For det andet skal vi arbejde for, at fokus på investeringer i energieffektivitet fastholdes.

Det er vigtigt at udnytte den erfaring, EU har inden for effektive energiteknologier. Mange

af løsningerne findes allerede

–

nu skal de udbredes. Investeringer i energieffektivitet vil

være en drivkraft for øget eksport, vækst og beskæftigelse i EU.

For det tredje skal vi styrke EU’s energidiplomati i lyset af det seneste års begivenheder i

vores nabolande. Ved at etablere nye energipartnerskaber uden for EU og styrke koordi-

721

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

nationen af EU’s eksterne energipolitik kan vi medvirke til at diversificere energiforsynin-

gen, forbedre energiinfrastrukturen og reducere afhængigheden af russisk gas og olie.

Samlet set skal vi vænne os til at tænke mere langsigtet og europæisk, når det gælder

EU’s energipolitik. Og her er etableringen af energiunionen et rigtig godt første skridt.

Endelig lægges der op til et styrket klimadiplomati frem mod COP21 for at fastholde pres-

set for, at alle bidrager, så vi får en klimaaftale i Paris. Det arbejde støtter vi fra dansk

side. Der forventes også en drøftelse af Ukrainekrisen, herunder status over implemente-

ringen af Minsk II. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afvises, at stats- og regerings-

cheferne vil skulle forholde sig til en eventuel stramning

af EU’s sanktioner over for Rus-

land. Det vil afhænge af udviklingen på jorden. Herudover forventes der en kortere drøf-

telse af det europæiske semester, topmødet i Riga om det østlige partnerskab og Libyen.

722

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Det europæiske semester

–

synteserapport 2015 og køreplan for semesteret

–

Præsentation/status

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0906

Rådsmøde 3380 - almindelige anliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat

side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 309 (side 451, senest på dagsorden i EUU

den 12/12-14 - punktet blev ikke nævnt)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3380 - almindelige anliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat

side 7)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

723

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

4. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten)

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (generelle anliggender d.17. marts

2015, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde mhp. vedtagel-

se)

COD (2011) 0901

Rådsmøde 3380 - almindelige anliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat

side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (2012-13)

–

bilag 140 (side 543, senest behandlet i EUU 7/12-

12)

EUU alm. del (2011-12)

–

bilag 488 (FO, side 987, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 23/3-12)

Udenrigsministeren:

EU-domstolen fremlagde tilbage i marts 2011 en række forslag til

effektiviseringer af EU-domstolens arbejdsmetoder og administration. Regeringen lægger

stor vægt på en velfungerende og effektiv EU-domstol og stillede sig positiv over for disse

forslag, som den daværende europaminister forelagde til forhandlingsoplæg i marts 2012.

Jeg forelægger i dag et revideret forhandlingsoplæg om det sidste udestående element i

den samlede pakke, der vedrører ansættelse af ekstra dommere til Retten ved EU-

domstolen, da der er sket grundlæggende ændringer i forslaget.

Rettens sagsmængde er steget markant over de senere år, bl.a.

efter EU’s udvidelse og

siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, hvilket har medført et stort efterslæb af sager.

EU-domstolen foreslog derfor, at der udnævntes 12 ekstra dommere i tillæg til de 28

dommere, som medlemslandene til sammen har udpeget til Retten.

Medlemslandene har længe været enige om, at der er et klart behov for ekstra dommere

ved Retten. På den anden side har medlemslandene efter flere års forsøg ikke kunnet

finde en model for, hvem der skal besætte de 12 ekstra dommerposter. I det lys er EU-

domstolen kommet tilbage og foreslået en fordobling i antallet af dommere ved Retten i

kombination med en nedlæggelse af den særlige personaleret for EU-ansatte. De syv

dommerembeder herfra integreres i stedet som almindelige dommere ved Retten.

Samlet set går forslaget derfor ud på i første omgang at forøge dommerantallet med de

oprindelig foreslåede 12 dommere. Dernæst overflyttes de syv embeder fra EU-

Personaleretten og endelig som led i en tredje fase ansættes yderligere ni dommere. Det

er altså disse ni dommere, der udgør nettoforøgelsen i forhold til EU-domstolens oprinde-

lige forslag.

EU-Domstolen har peget på, at Retten har god brug for disse dommerkræfter for at sikre

en effektiv og hurtig behandling af de tunge retssager, der involverer borgere og virksom-

heder. Domstolens seneste statistik for 2014 viser en fortsat stigning i antallet af sager

ved Retten. Samtidig sikrer modellen fuld lighed mellem medlemsstaterne. Alle medlems-

724

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

lande, herunder Danmark, vil altså have det samme antal dommere ved Retten

–

nemlig

to.

EU-Domstolens nye forslag nyder stor opbakning blandt medlemslandene, og det er for-

mandskabets ambition at få bragt sagen til afslutning inden sommerferien. Jeg finder det

derfor rigtigst at komme tilbage til Europaudvalget med sagen nu med henblik på et revi-

deret forhandlingsoplæg.

Fra regeringens side ønsker vi at medvirke konstruktivt til at få det sidste

–

og afgørende

–

element på plads i reformpakken fra 2011. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det allere-

de er lykkedes at reducere de økonomiske konsekvenser med ca. 25 pct. gennem nedskæ-

ringer i antallet af såkaldte referendarer og andre assistenter for hver enkelt ekstra dommer.

Regeringen agter at tilslutte sig den forventelige opbakning til EU-Domstolens reviderede for-

slag om en forøgelse af antallet af dommere ved Retten.

Lad mig afslutningsvis tilføje, at netop fordi jeg lægger så stor vægt på at sikre en effektiv

EU-domstol, er det vigtigt, at vi også fremover og løbende tager debatten om EU-

domstolens indretning. Jeg har selv for nyligt slået til lyd for, at det efter min mening ville

øge EU-Domstolens autoritet og respekt, hvis den som andre europæiske og internatio-

nale domstole gav mulighed for dissenser, og hvis den som andre EU-institutioner og

internationale domstole havde mere end et arbejdssprog.

Den debat ser jeg frem til at tage

–

også med EU-Domstolen selv.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det var den slags fjol, der gør mange lidt trætte af

systemet. Hvorfor skal et lille land som Danmark have lige så mange dommere som et

stort land som Tyskland? Ideen med de 12 ekstra dommere var at tilgodese nogle af de

større lande, men det kan man ikke blive enige om, fordi nogle små lande er dumstædi-

ge. Hvis det kan føre til en mere effektiv sagsbehandling, burde det sådan set være fint

nok med flere dommere. Han støttede forhandlingsoplægget og var enig i ministerens

betragtninger om dissens og sprog, navnlig det sidste. Det ville nok ikke vække jubel

blandt de store lande, der nu ikke får flere dommere, hvis man også vil tage sproget fra

dem.

Mikkel Dencker

spurgte, hvorfor sagsmængden steg sådan. Havde EU-lovgivningen

bredt sig, eller var den blevet mere kompleks? I Dansk Folkeparti så man det som et tegn

på, at EU vokser i dybden og bredden, og det var man skeptisk overfor.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

sagde, at Domstolen blandede sig for meget, men at problemet var den

bagvedliggende traktat og Kommissionens evindelige indblanding i landenes lovgivning.

Det var en fordel, hvis folk kunne få behandlet deres sager. Med henvisning til Jakob El-

lemann-Jensens bemærkninger, pointerede han, at Domstolen er en politisk domstol med

en helt anden måde at gribe domstolsarbejde an på end herhjemme. Derfor var det væ-

725

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

sentligt, at landene føler, de er repræsenteret i dommerkollegiet. Man har set afgørelser,

der var stærkt præget af, at EU blev udvidet med en række østeuropæiske lande, hvorfra

der kom nogle dommere med et helt andet syn på arbejdsmarkedsregulering, som også

har præget afgørelser såsom Lavaldommen. Dommerne var vel præget af deres hjem-

landes juridiske traditioner. Derfor skal landene være rimelig godt repræsenteret i dom-

merpanelet. Enhedslisten bakkede derfor op om forhandlingsoplægget og om ministerens

forslag til reformer af Domstolen.

Udenrigsministeren

takkede for tilslutningen. Han kunne ikke svare fyldestgørende på

Mikkel Denckers spørgsmål, men det kunne være en årsag, at den økonomiske aktivitet

mellem EU’s lande var stigende. Sagsbehandlingstiden er gennemsnitligt 23,4

måneder.

Inden for statsstøtte- og konkurrencesager er den 4 år, og gennem flere år er der blevet

anlagt flere sager ved Retten, end der afsluttes. Alene i 2014 var antallet af verserende

sager steget med ca. 100. Den lange sagsbehandlingstid havde indtil videre givet anled-

ning til erstatningssager for 23,3 mio. euro. Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen,

at han ikke troede, man ville erstatte det nuværende sprog, fransk, med ét andet sprog,

men man kunne supplere det med engelsk, som flere mennesker taler.

Mikkel Dencker

sagde, at Domstolenes behandlingstid er utilfredsstillende, men at det

først og fremmest skyldes, at EU blander sig i for meget, og det var det, man grundlæg-

gende skulle tage fat på. Dansk Folkeparti sagde nej til forhandlingsoplægget, fordi de

ikke var med på at tilføre flere ressourcer.

Udenrigsministeren

svarede, at det ikke er EU, der beslutter, hvor mange sager der skal

anlægges ved EU-domstolen. Det er de europæiske borgere og virksomheder. Den sti-

gende sagsmængde skyldtes altså ikke, at EU-systemet breder sig, men

derimod at EU’s

borgere og virksomheder finder det nyttigt at prøve deres nationale tvister ved EU-

domstolen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

726

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

5. Koordinations- og samarbejdstiltag for at facilitere konsulær beskyttelse af

ikke-repræsenterede unionsborgere i tredjelande

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (generelle anliggender) den 17.

marts 2015, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde mhp. ved-

tagelse

KOM (2011) 0881

Rådsmøde 3380 - almindelige anliggender (2015-16)

–

bilag 2 (supplerende

samlenotat)

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne forelægge en sag om samarbejde på det konsulære

område. Sagen forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.

Forslaget handler om, at vi i EU bør tage bedst mulig vare på hinandens borgere, hvis de

kommer i nød et sted uden for EU, hvor deres hjemland ikke har en ambassade. Som

eksempel: Hvis en dansker rejser til et af de lande, hvor vi ikke har en ambassade, kan

vedkommende få konsulær bistand fra et andet EU-land, hvis der opstår problemer, og

hvis vi selv har svært ved at bistå. Det kan vi som et lille land, der ikke har ambassader i

hele verden, nyde godt af. Og det gør vi allerede.

Samarbejdet på dette område er nemlig ikke nyt. Det har fungeret godt siden 1995 på

baggrund af en rådsbeslutning og er skrevet ind i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde. Det er altså en traktatfæstet ret og pligt, som vi nu gennemfører i form af

et direktiv, som senere skal omsættes i dansk ret. Hermed bliver det helt klart for borger-

ne, at de har ret til at få konsulær bistand fra andre EU-lande de steder, hvor vi ikke er

repræsenteret.

Det er et grundlæggende princip i forslaget, at medlemslandene skal behandle andre EU-

borgere på samme måde, som de ville behandle deres egne borgere. Det følger af det

generelle ikkediskriminationsprincip. Samtidig lægger forslaget ikke op til en harmonise-

ring af den konsulære bistand, som har meget forskellige traditioner i de enkelte EU-

lande. Vi skal altså fortsat følge vores egen praksis og behandle andre EU-borgere, som

vi ville behandle vore egne borgere. Direktivet sigter på koordination og samarbejde

–

ikke gensidig tilnærmelse.

Det er en del af forslaget, at Danmark kan vælge selv at tage ansvaret for en konsulær

sag, også selv om den finder sted i et land, hvor vi ikke har en ambassade. Det er en god

og pragmatisk mekanisme, som giver os mulighed for at tage en sag tilbage fra et andet

EU-land, hvis vi vurderer, at det er den bedste løsning rent praktisk eller økonomisk.

Samlet set er der tale om et forslag, som i det store og hele formaliserer allerede eksisterende

praksis og forpligtelser. Regeringen agter derfor at tilslutte sig forslaget.

727

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Jakob Ellemann-Jensen

så fælles konsulær bistand som en god ting. Så vidt han for-

stod, var det bare et spørgsmål om at formalisere og nedskrive de eksisterende procedu-

rer. Risikerer man, at det fører til et større bureaukrati?

Mikkel Dencker

bad ministeren bekræfte, at samarbejdet fandtes i forvejen i form af bila-

terale aftaler, som man nu ville erstatte med et direktiv.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten ikke støttede forhandlingsoplægget, da det var

overflødigt med EU-regulering af samarbejdet. Det havde han egentlig også troet at rege-

ringen mente, ud fra de oplæg, man havde fået. Hvis man endelig skulle forstærke noget

på området, så Enhedslisten gerne fællesnordiske ambassader. Finn Sørensen nævnte,

at det kræver nogle ekstra ressourcer at varetage andre statsborgeres interesser, også

fordi der er forskellige principper for, hvad statsborgere har ret til, som man må sætte sig

ind i. Det syntes han ikke var rimeligt at pålægge medlemslandene.

Udenrigsministeren

bekræftede, at der allerede var en praksis, der godt kunne fortsæt-

tes. Danmark havde sammen med bl.a. Storbritannien fået en række uhensigtsmæssige

elementer taget ud af forslaget, så det nu blev en mere fleksibel ramme. F.eks er det

–

jf.

Finn Sørensens spørgsmål om ressourcer

–

det land, hvis borgere får hjælp, der betaler.

Og man vælger selv fra gang til gang, om man skal overlade det til et andet lands tjene-

ste at varetage borgerens interesser. Med så løs en struktur kunne man spørge om, hvad

formålet med en fælles konsulærtjeneste var, og han troede, det var at synliggøre mulig-

heden for borgerne. Fleksibiliteten var stor, og selv Storbritannien, der normalt ikke er

EU-entusiastisk, forventes at stemme for forslaget.

Mikkel Dencker

så konsulærbistanden som et skridt i retning af fælles udenrigstjeneste-

og -politik, hvad Dansk Folkeparti er imod. De var glade for det bilaterale samarbejde og

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

sagde, at der var forskel på at oplyse borgerne om en ret, de har, og at

regulere med et direktiv, for det plejede gerne at føre noget andet med sig. At direktivet

var overflødigt, havde man fået indtryk af i samlenotatet, hvor regeringen konkluderer, at

der ikke er et særskilt behov for det. Hvad var der sket, siden man lavede samlenotatet?

Udenrigsministeren

svarede, at man havde fået en hel del indrømmelser i retning af et

mere fleksibelt direktiv siden samlenotatet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

728

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

729

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

Fødevareministeren

forelagde alle punkter til rådsmødet den 16. marts til orientering.

Punkt 6 om FN’s skovforum forelagde

han på vegne af miljøministeren.

1. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2015/104

for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars og tobis

–

Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2015) 0041

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Det første punkt handler om fiskeriet efter tobis i 2015. Vi har fra

dansk side bedt om at få punktet på dagsordenen. Det er meget vigtigt, at vi sikrer os, at

forslaget bliver vedtaget inden fiskesæsonen starter den 1. april. Derfor har vi ikke taget

nogen chancer. Heldigvis lander vi i år på et meget højere niveau for fiskeriet efter tobis.

Den danske kvote når op på knap 337.000 tons.

Vi kan også støtte Kommissionens forslag om havbars. Endelig vil vi minde Kommissio-

nen om, at der må findes en løsning på den store reduktion i fiskerimulighederne for tun-

ge i Skagerrak og Kattegat.

730

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

2. Produktion og mærkning af økologiske produkter

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0180, KOM (2014) 0178, KOM (2014) 0179

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EU-note (2013-14)

–

E 20 (note om forslag til nye regler for økologisk

produktion)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 309 (side 464, senest behandlet i EUU

12/12-14)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion

og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,

b) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for

fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Union og

c) Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede

forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold

til handel med økologiske produkter

Fødevareministeren:

Punkt 2 er en drøftelse af økologiforslaget. Kommissionen gav

med sit arbejdsprogram for 2015 sig selv en tidsfrist på 6 måneder for, at der skulle være

enighed om forslaget. Forslaget blev fremlagt af den tidligere landbrugskommissær. Den

nye kommissær, Phil Hogan, har understreget, at han er meget åben over for at tilpasse

forslaget. Det er positivt. Det har jeg flere gange drøftet med kommissæren, senest på

den store økologimesse i Nürnberg. På rådsmødet forventes drøftelsen at handle om

kontrol og import.

Det er især spørgsmålet om kontrol af pesticidrester, der er et problem. Her ønsker vi at

fastholde en kontrol af produktionsprocessen frem for en kontrol af det endelige produkt.

Det ser dog ud til, at vi bevæger os i den rigtige retning på det punkt.

Et andet væsentligt spørgsmål er reglerne for import fra lande uden for EU. Vi skal ikke

opstille så store krav, at udviklingslandene ikke kan eksportere til EU. Det giver ikke nød-

vendigvis mening, at EU’s økologiregler skal anvendes for tropisk landbrugsproduktion.

Det bedste vil være at holde fast i det såkaldte ækvivalensprincip, frem for at lande uden

for EU

fuldt ud skal leve op til EU’s økologiregler.

731

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Det er et omfattende forslag med mange hjørner. Grundlæggende er det vigtigt, at vi ikke

gør det sværere at blive og være økolog. På en række punkter begynder det at se ud til,

at vi nu får sikret den nødvendige fleksibilitet.

Finn Sørensen

bad på baggrund af de meget forskellige høringssvar ministeren vurdere,

om forslaget ville fremme omlægningen til økologisk landbrug eller ej.

Fødevareministeren

svarede, at det var for tidligt at give en samlet vurdering. Der var

nogle ting, regeringen mente burde luges ud. Heldigvis går den nye kommissær meget

pragmatisk til værks. Kritikken af forslaget havde været ganske hård, og flere

–

også af

de store

–

medlemslande havde opfordret til at trække forslaget tilbage. Ministeren for-

ventede, man ville få luget de uhensigtsmæssige elementer ud. Denne type lovgivning

skulle gøre det så nemt at drive økologisk landbrug, som man kunne uden at går på

kompromis med den miljømæssige integritet. Ministeren ventede sig meget af harmonise-

ringen, f.eks. på fjerkræområdet, som de danske økologer også havde efterspurgt.

732

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

3. Forenkling af den fælles landbrugspolitik

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

22)

Fødevareministeren:

Punkterne 3 og 4 vil jeg tage samlet. Det handler om gennemfø-

relse af landbrugsreformen og forenkling. Drøftelsen på dette rådsmøde vil være en før-

ste runde på medlemslandenes ideer til forenkling af landbrugspolitikken. Kommissionen

og formandskabet har modtaget hundredvis af forenklingsforslag. Det er et område, hvor

den nye kommissær har meldt meget positivt ud, og det skal vi udnytte.

Man kan groft sagt dele forenklingsforslagene op i to kategorier. Den første er forslag,

som kan gennemføres ved at tilpasse retningslinjer, fortolkningsnoter og gennemførel-

sesbestemmelser. Det kan Kommissionen gøre, og det kan ske relativt hurtigt. Den an-

den kategori er forslag til ændring af grundforordningerne. Det vil tage mere tid, da det vil

skulle vedtages af både Parlamentet og Rådet, men det er også vigtigt at starte en mere

langsigtet debat om forenkling.

I første omgang vil fokus være på, hvad Kommissionen kan gøre på kort sigt, og især på

de grønne krav til den direkte støtte. Det er et nyt element, og der er stor bekymring for

gennemførelsen. Kommissionen har opstillet strenge krav til kontrol og ikke mindst til

støttereduktioner. Det kan og bør tilpasses. Men vi vender tilbage til forenkling igen på

rådsmødet i maj.

4. Status for gennemførelse af reformen af den fælles landbrugspolitik

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

26)

Punkt 3 og 4 blev behandlet under et. Se ovenfor.

733

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

5. Status for internationale forhandlinger på landbrugsområdet

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

32)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 73 (side 66, senest behandlet i EUU 10/10-

15)

Fødevareministeren:

Punkt 5 handler om de internationale handelsforhandlinger på

landbrugsområdet, hvor der i samlenotatet er lavet en gennemgang af de mange forskel-

lige aftaler og forhandlinger. Det russiske importforbud har vist, hvor vigtigt det er, at vi fra

EU’s side er mere

aktive i forhold til at sikre muligheder for eksport til så mange lande

som muligt. Det optimale ville selvfølgelig være, hvis vi kunne få gang i forhandlingerne i

WTO.

734

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Udkast til rådskonklusioner vedrørende det 11. møde i FN’s skovrum

(UNFF 11)

i New York den 4.-15. maj 2015

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 2 (supplerende

samlenotat)

Fødevareministeren:

Punkt 6 drejer sig om forberedelsen af FN’s skovforum, der mødes

i New York i maj. Sagen hører som sagt under Miljøministeriet. Regeringen er enig i den

linje, der er lagt i rådskonklusionerne, hvor fokus er på at forbedre FN samarbejdet på

skovområdet, og at der bør være fokus på udveksling af erfaringer frem for på et juridisk

bindende samarbejde. Derudover vil jeg henvise til samlenotatet.

735

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/3-15

21. Europaudvalgsmøde 9/3-15

Markedssituationen, trends og markedstiltag i mælkesektoren

–

Orientering

Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 4 (supplerende

samlenotat)

Fødevareministeren:

Som følge af det russiske importforbud iværksatte Kommissionen

tilbage i september privat oplagring af smør og skummetmælkspulver. Begge dele er for-

længet til efteråret 2015. Det ser desuden ud til, at der er basis for svagt stigende priser

på mælk.

Fra dansk side havde vi gerne set, at man havde gjort noget ved superafgiften på mælk i

det sidste kvoteår, der udløber her den 31. marts 2015. Det kunne være gjort ved at ju-

stere den såkaldte fedtregulering. Men det ville den tidligere landbrugskommissær ikke

være med til i sommeren 2014.

Kommissionen har nu fremlagt et komitéforslag om at give mulighed for at afdrage super-

afgiften over flere år. Der er oversendt et grundnotat om forslaget. Det sker ved, at med-

lemsstaterne kan vælge at finansiere en afdragsordning over flere år for de producenter,

der skal betale superafgift. Vi havde foretrukket en egentlig reduktion af superafgiften,

men en afdragsordning er et skridt i den rigtige retning. Derfor støtter vi Kommissionens

forslag.

Endelig vil der også være en række medlemslande, som er bekymrede for afskaffelsen af

mælkekvoter. De foreslår en ny form for markedsregulering eller støtte til mælkeprodu-

center i bjergegne. Men jeg mener, at vi skal holde fast i, at markedstiltag i fremtiden kun

må anvendes i ekstreme situationer. Vi skal ikke have genindført kvoterne.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

736