EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 553
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2015

EU-retskontoret

Sanne A. Edmonson

2015-6140-0823

1600188

Notat til Folketingets Europaudvalg og Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle

sag C-115/15, NA

1. Indledning

Storbritanniens Court of Appeal har forelagt præjudicielle spørgsmål for

EU-Domstolen i en sag vedrørende en pakistansk mor til to mindreårige

tyske statsborgere. Sagen rejser spørgsmål om bl.a. retten til fortsat ophold

i en værtsmedlemsstat for tredjelandsstatsborgere, som er tidligere ægte-

fælle til en unionsborger, der er udrejst, og om samspillet mellem unions-

borgerskabsrettighederne og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) samt artikel 7 i EU’s charter om grundlæggende

rettigheder (chartret).

2. Sagens faktiske omstændigheder

NA er pakistansk statsborger og giftede sig i september 2003 med KA, der

er tysk statsborger. I marts 2004 flyttede parret til Storbritannien. NA blev

ved flere lejligheder udsat for vold i hjemmet. I oktober 2006, hvor NA var

gravid i femte måned, overfaldt KA hende og forlod parrets hjem. I de-

cember 2006 forlod han Storbritannien og anmodede de britiske myndig-

heder om at ophæve NA’s opholdstilladelse, da han permanent var flyttet

til Pakistan.

I den periode, hvor KA opholdt sig i Storbritannien, var han enten arbejds-

tager eller selvstændig erhvervsdrivende. NA og KA har to døtre, som er

født i Storbritannien i henholdsvis 2005 og 2007. Ifølge KA blev parret

skilt ved en såkaldt talaq udstedt i Pakistan i marts 2007. I september 2008

indledte NA en skilsmisseprocedure i Storbritannien, og en uigenkaldelig

skilsmisseerklæring blev udstedt i august 2009. NA fik tildelt forældre-

myndigheden over de to børn, som begge er tyske statsborgere.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA

NA har til appeldomstolen appelleret, at Upper Tribunal fandt, at hun ikke

opfyldte kravet for at blive anset for et familiemedlem, der har bevaret ret-

ten til ophold, jf. opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, idet hendes tidligere

ægtefælle ikke befandt sig i Storbritannien på datoen for skilsmissen.

Secretary of State har appelleret, at Upper Tribunal fastslog, at NA havde

ret til ophold i henhold til både artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) i medfør af principperne i Zambrano-

sagen og artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed inden for Fællesskabet. Secretary of State har ikke appelleret, at

Upper Tribunal endvidere gav NA medhold i hendes anlagte søgsmål på

grundlag af EMRK artikel 8.

Appeldomstolen har på den baggrund forelagt Domstolen følgende

spørgsmål:

1. Skal en tredjelandsstatsborger, som er tidligere ægtefælle til

en unionsborger, kunne godtgøre, at den tidligere ægtefælle

udøvede sine traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten

på tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret til op-

hold i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF?

2. Har en unionsborger i henhold til EU-retten ret til ophold i

en værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21 TEUF

under omstændigheder, hvor den eneste stat i EU, hvor borge-

ren har ret til ophold, er den stat, hvor vedkommende er stats-

borger, men hvor en kompetent domstol har fastslået, at en ud-

sendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten til den stat,

hvor vedkommende er statsborger, udgør en krænkelse af den-

nes rettigheder i henhold til EMRK’s artikel 8 eller chartrets

artikel 7?

3. Hvis unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har

den forælder, der har forældremyndigheden over barnet alene,

i så fald en afledt ret til ophold i værtsmedlemsstaten, hvis

barnet ville være nødsaget til at følge forælderen, hvis denne

blev udsendt fra værtsmedlemsstaten?

4. Har et barn ret til ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til

artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i for-

ordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets forældre, der

er unionsborger, og som har været beskæftiget i værtsmed-

lemsstaten, ikke længere opholder sig i værtsmedlemsstaten,

når barnet påbegynder uddannelse i den pågældende stat?

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA

3. Regeringens interesse i sagen

Spørgsmål 1 om opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, om bevarelse af fa-

miliemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse mv. har været rejst

i en anden verserende præjudiciel sag (sag C-218/14, Singh), hvor regerin-

gen har afgivet skriftligt og mundtligt indlæg. Der er tale om et spørgsmål,

som ikke ses at være afklaret i Domstolens praksis. I sine indlæg i Singh-

sagen har regeringen i overensstemmelse med dansk praksis argumenteret

for, at en afledt ret til ophold for en tredjelandsstatsborger ophører, når en

unionsborger, der tidligere har været gift med tredjelandsstatsborgeren, ud-

rejser fra værtsmedlemsstaten. Det er i forlængelse heraf regeringens op-

fattelse, at opholdsretten ikke efterfølgende kan bevares i medfør af op-

holdsdirektivets artikel 13, stk. 2, hvis parret bliver skilt

efter

unionsborge-

rens udrejse. Regeringen vil i et indlæg i nærværende sag gentage denne

argumentation.

Spørgsmål 2 og 3 vedrører en eventuel selvstændig ret for de to døtre til

ophold i Storbritannien i kraft af deres unionsborgerskab, jf. TEUF artikel

20 og 21, og i givet fald i medfør heraf en afledt opholdsret til deres mor.

Spørgsmålene er baseret på, at Upper Tribunal har vurderet, at det ville

være i strid med døtrenes rettigheder som unionsborgere i henhold til

EMRK artikel 8 eller chartrets artikel 7, hvis de blev udsendt af Storbri-

tannien som følge af afslaget på morens ansøgning om opholdstilladelse.

I henhold til Domstolens praksis vedrørende TEUF artikel 21 om unions-

borgeres ret til indrejse og ophold i en anden medlemsstat kan børn, der er

unionsborgere, have en selvstændig ret til ophold i en anden medlemsstat,

hvis betingelserne herfor er opfyldt. Barnets unionsborgerskab kan, hvor

unionsborgeren er efterkommer af en tredjelandsstatsborger, få afledte

retsvirkninger for tredjelandsstatsborgerens opholdsret, hvis den pågæl-

dende rent faktisk forsørger barnet. Det følger endvidere af Domstolens

praksis vedrørende TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet, at et barns

unionsborgerskab kan være til hinder for, at en medlemsstat nægter en

tredjelandsstatsborger en afledt opholdsret i en situation, hvor tredjelands-

statsborgeren forsørger sine børn, som er unionsborgere, og som har op-

hold i den medlemsstat, hvor de er statsborgere.

Regeringen har en væsentlig interesse i at argumentere for, at der ikke i

medfør af TEUF artikel 20 og 21 er ret til ophold eller en afledt ret til op-

hold i en situation, hvor der ikke er tale om, at afslaget på morens ansøg-

ning om ret til ophold i medfør af EU-reglerne har den virkning, at døtrene

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA

vil være nødsaget til at forlade Unionens område, hvorved de fratages den

effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tillagt i kraft

af deres status som unionsborgere. Dette skyldes, at døtrene har ret til op-

hold i Tyskland, hvor de er statsborgere, og hvor moren, der faktisk tager

sig af børnene, har mulighed for at opnå en afledt ret til ophold. I den for-

bindelse vil regeringen henvise til Domstolens resultat i sag C-86/12,

Alokpa m.fl., hvor Domstolen fastslog, at TEUF artikel 20 og 21 ikke er til

hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger ret til at op-

holde sig på sit område, når denne statsborger er eneforsørger af små børn,

som er unionsborgere, og som har opholdt sig sammen med den pågæl-

dende tredjelandsstatsborger i denne medlemsstat siden deres fødsel, uden

at de er statsborgere i denne samme stat eller har gjort brug af deres ret til

fri bevægelighed, for så vidt som disse unionsborgere ikke opfylder betin-

gelserne i opholdsdirektivet, og et sådant afslag ikke fratager de nævnte

unionsborgere den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder,

som de er tillagt ved statussen som unionsborger, hvilket det tilkommer

den forelæggende ret at undersøge.

Det bemærkes, at regeringen ikke i indlægget vil forholde sig til det

spørgsmål, om det vil være i strid med døtrenes rettigheder som unions-

borgere i henhold til EMRK artikel 8 eller chartrets artikel 7, hvis de ud-

sendes af Storbritannien som følge af afslaget på morens ansøgning om

opholdstilladelse.

Spørgsmål 4 om, hvorvidt et barns ret til ophold i henhold til artikel 10 i

forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed kræver, at

forælderen, der er unionsborger, og som har udnyttet sin ret til fri bevæge-

lighed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, stadig har op-

hold i værtsmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder sin

uddannelse, har Domstolen ikke tidligere taget stilling til.

Det er regeringens vurdering, at der ud fra en formålsfortolkning af be-

stemmelsen og arbejdskraftens fri bevægelighed generelt bør argumenteres

for, at det er et krav, at forælderen har ophold, når barnet påbegynder ud-

dannelsen.