PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 87
Offentligt

NOTAT

1 .

O k to b e r

2 0 1 4

Folketingets EU-beslutningsproces er utids-

svarende

Kontakt:

Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen

+45 30 59 55 87

[email protected]

RESUME

Den 1. november træder den nye Europa-‐Kommission til. Det første

Kommissionen skal kaste sig over er arbejdsprogrammet for 2015. Men der er også

andre vigtige tiltag, Jean-‐Claude Juncker har lovet at tage fat på. Det gælder den

politiske dialog med nationale parlamenter. Det er en vigtig og krævende opgave,

da nationale parlamenter har set deres indflydelse svinde ind i takt med, at EU-‐

integrationen er øget, og Europa-‐Parlamentet har fået mere magt.

I dette notat sætter Tænketanken EUROPA fokus på nationale parlamenters

sårbare rolle i EU og giver fem konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at styrke

deres position. En opgave, Junckers første næstformand, Frans Timmermans, skal

være med til at løfte.

Notatet viser, at Folketingets Europaudvalg kommer for sent ind i EU’s beslut-‐

ningsproces og derfor har begrænset mulighed for at kontrollere regeringen.

Folketingets EU-‐beslutningsproces er stadig utidssvarende og må moderniseres.

De nationale parlamenter risikerer at blive marginaliseret på grund af EU’s

stigende brug af tidlige aftaler, da 85 pct. af EU’s lovgivning i dag bliver forhandlet

på plads allerede ved første behandling. Det gør det meget svært for de nationale

parlamenter at følge med og ikke mindst at kontrollere deres regeringer.

Juncker tilbyder en håndsrækning til nationale parlamenter og lægger op til, at

nationale parlamenter igen kan komme på banen. Teten ligger dog ikke kun hos

Kommissionen. Også nationale parlamenter og regeringerne kan gøre noget aktivt

for at ændre de interne procedurer, så de nationale parlamentarikere får en større

rolle i den samlede EU-‐beslutningsproces.

Tænketanken EUROPA 2014

[email protected]

thinkeuropa.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

HOVEDKONKLUSIONER:

•

Den danske model for EU-‐koordination mellem regeringen og Folketinget

trænger til et grundigt eftersyn. Europaudvalget inddrages for sent og

agerer derfor ofte gummistempel for regeringen.

Tendensen til at træffe beslutninger i EU allerede ved første behandling

har gjort EU’s beslutningsproces mere effektiv, men udgør en demokra-‐

tisk udfordring, da nationale parlamenter hægtes af.

Der er behov for, at Folketinget inddrages tidligere i processen, mens

sagerne behandles på arbejdsgruppe-‐ og COREPER-‐niveau i Rådet.

Lissabontraktatens lancering af det såkaldte ”gule” og ”orange” kort, der

giver nationale parlamenter rollen som vogtere af nærhedsprincippet, er

en symbolsk gestus til nationale parlamenter, men uden bid.

Nationale parlamenter skal ikke kun spille en rolle som bremseklods, som

tilfældet er i dag, men have en konstruktiv og proaktiv rolle.

Kommissionen skal tænke i nye baner. F.eks. kunne man give nationale

parlamenter mulighed for at give Kommissionen idéer til ny lovgivning à

la Europa-‐Parlamentets indirekte initiativret.

Der er brug for faste procedurer for en styrket politisk dialog mellem

Kommissionen og de nationale parlamenter. Kommissionen bør inddrage

udtalelser fra de nationale parlamenter i deres konsekvensanalyser.

Kommissærerne og deres embedsmænd skal regelmæssigt besøge

nationale parlamenter.

Nationale parlamenter skal have en repræsentant til stede under trialog-‐

møderne, der rapporterer tilbage til nationale paramenter og holder dem

ajourførte om nyeste udviklinger i forhandlingerne.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Den nye Kommissions udfordring: inddragelsen af nationale parlamen-

ter

Den 1. november træder den nye Europa-‐Kommission til. Der er nok at gå i gang

med. Som det første skal kommissærerne kaste sig over Kommissionens årlige

arbejdsprogram. Her fremlægger Kommissionen de lovforslag, den har tænkt sig

at fremsætte i 2015. Udover at få styr på hvilken lovgivning Kommissionen skal

koncentrere sit arbejde om det næste år, skal Kommissionen også tage stilling til

nogle strukturelle ændringer. Det gælder forholdet til nationale parlamenter.

29 parlamentariske kamre fra 22 medlemslande har i et brev til Juncker lagt pres

på, at Kommissionen skal nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

nationale parlamenter og EU’s institutioner. Den skal se nærmere på, hvordan

nationale parlamenter kan inddrages bedre i EU's beslutningsproces. Og det er

der god grund til, da nationale parlamenter i stigende grad er blevet hægtet af

EU’s beslutningsproces.

Frans Timmermans (første næstformand og kommissær på området for bedre

regulering og nærhedsprincippet) har varslet en forstærket politisk dialog

mellem Kommission og nationale parlamenter. Hvad det betyder ligger endnu

ikke klart.

I dette notat sætter Tænketanken Europa fokus på de udfordringer, den nyligt

tiltrådte Kommission står overfor, når det gælder inddragelsen af nationale

parlamenter i EU’s beslutningsproces. Der gives også fem bud på, hvordan

nationale parlamenter kan inddrages bedre i fremtiden.

Selv den danske model er utidssvarende

Én af de største udfordringer, nationale parlamenter i EU står overfor, er det

stigende antal beslutninger, der træffes gennem tidlige aftaler. Figur 1 viser, at

antallet af beslutninger truffet ved første behandling er steget markant over tid.

Det har hægtet nationale parlamenter af – også det det danske Folketing.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Figur 1. Antallet af sager afsluttet ved første behandling er steget eksplosivt

Udviklingen i afslutningstrin i sager efter den fælles beslutningsprocedure (pct.)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1999-‐2004

2004-‐2009

2009-‐2014

Kilde: http://www.europarl.europa.eu/code/about/activity_reports_en.htm

85%

72%

Første behandling

Anden behandling

28%

22%

23%

8% 7%

Tredje behandling

50%

Tendensen til at vedtage EU-‐lovgivning tidligt begyndte efter Amsterdam-‐

traktaten i 1999. Traktaten gjorde det muligt for Rådet og Europa-‐Parlamentet at

vedtage et lovforslag efter kun én behandling for at sikre effektivitet i lovgiv-‐

ningsarbejdet. De tidlige aftaler har haft vidtgående konsekvenser for nationale

parlamenters mulighed for at kontrollere deres regering, når det gælder EU-‐

politik. Det skyldes, at beslutninger truffet ved første behandling forudsætter, at

et kompromis mellem Rådet og Europa-‐Parlamentet skæres til tidligt.

De tidlige aftaler har reduceret kredsen af faktiske beslutningstagere og

accelereret beslutningsprocessen. Toneangivende grupper i Europa-‐Parlamentet

(ordføreren og skyggeordføreren), Rådet (formandsskabet) og Kommissionen

forhandler love på plads i et uformelt samspil – de såkaldte trialog-‐møder.

Trialog-‐møderne har banet vejen for kompromiser og en mere effektiv

lovgivningsproces, men det udgør også en demokratisk udfordring. Når magten

indsnævres til en lille kreds af beslutningstagere, bliver andre skubbet ud på et

sidespor. Forhandlingerne er blevet mindre gennemsigtige, og nationale

parlamenter har mistet indflydelse.

For hvordan skal nationale parlamenter stille kritiske spørgsmål til deres

regeringer, når kompromisset skal findes bag lukkede døre? Det udfordrer den

danske model.

Danmark har længe været et land, andre har kigget mod for inspiration til,

hvordan man kan kontrollere sin regering i EU-‐politikken. Særligt nyere

medlemslande, såsom Polen, Slovakiet, Slovenien og de baltiske lande, har ladet

sig inspirere af den danske model. Dog er den danske model ikke længere en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

ledestjerne for andre lande. Den er forældet og ude af trit med EU’s lovgivnings-‐

maskineri.

Folketinget udøver kontrol med den danske regering gennem sit Europaudvalg.

Regeringen har pligt til at forelægge udvalget et mundligt forhandlingsoplæg på

sager af større rækkevidde og kan kun binde Danmark i forhandlinger i Rådet

med opbakning fra et flertal af udvalgets medlemmer (det såkaldte ”mandat-‐

system”).

Orienteringen af Folketingets Europaudvalg sker ofte først, efter at Rådet har

givet formandsskabet grønt lys til at indgå i forhandlinger med Europa-‐

Parlamentet, dvs. efter de uformelle forhandlingsmøder er begyndt.

Allerede i 2006 erklærede den tidligere formand af udvalget, Svend Auken,

Folketingets EU-‐beslutningsproces ”håbløst utidssvarende”.

Han var stærk

fortaler for, at regeringen skal indhente et mandat, inden de reelle forhandlinger

går i gang i EU. Det rykkede dog ikke synderligt på situationen. I dag bliver

mandater i mange tilfælde stadig først givet, når forhandlingerne med Europa-‐

Parlamentet er skudt i gang. Det gør det svært – hvis ikke umuligt – for

Europaudvalget at ændre slagets gang.

Figur 2 viser, at det danske Folketing langt fra står alene i at komme for sent ind i

processen. De fleste parlamenter bliver først inddraget, lige før ministrene

mødes i Bruxelles for at blåstemple en aftale, der allerede er forhandlet på plads

på det diplomatiske plan.

Figur 2. Nationale parlamenters kontrol med deres regeringer

Inddragelsen af nationale parlamenter sker ofte sent i processen?

(frekvenser fra 37

parlamentariske kamre)

Alle niveauer

Arbejdsgruppe

COREPER

Minister

Kan ikke give

instrukser

Kilde: Jensen M.D. & Martinsen, D. (2014) ”Out of time? National Parliaments and Early

Decision-Making in the European Union”,

Government and Opposition, forthcoming

Auken, S. (2006), ”Ny fremdrift i EU kræver dansk nytænkning”,

Berlingske Tidende,

13. marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Den danske model er ikke tidssvarende, og den trænger til en modernisering.

Den sene inddragelse af Europaudvalget gør Folketinget til et gummistempel af

regeringen. Det er dog ikke kun nationale parlamenter, der hægtes af på tidlige

aftaler. Også nationale regeringer er udfordret. De har også svært ved at få

oplysninger om, hvad der sker bag de lukkede trialog-‐døre, når formandsskabet

forhandler på Rådets vegne.

Hvis Folketinget vil være med, hvor beslutningerne tages, må det op i gear og

komme tidligere ind i processen. Regeringen skal pålægges at informere og

hente et forhandlingsmandat hos Europaudvalget, når forhandlingerne i Rådet

finder sted på arbejdsgruppe-‐ og COREPER-‐niveau.

Folketinget kan desuden introducere nye procedurer i Europaudvalget, hvormed

regeringen løbende orienterer udvalget, mens trialog-‐møderne kører. Her er det

vigtigt tidligt i processen at få fagudvalg på banen og få et dynamisk samspil

mellem Europaudvalget og fagudvalg. Mange af Europaudvalgets medlemmer er

generalister, mens fagudvalgene har den dybere faglige indsigt.

Figur 3 viser, at mange nationale parlamenter i EU hverken bliver inddraget eller

har mulighed for at give sin regering instrukser forud for en tidlig beslutning.

Figur 3. Nationale parlamenters inddragelse i tidlige afgørelser

Hvordan bliver nationale parlamenter inddraget i tidlige afgørelser? (frekvenser fra 37

parlamentariske kamre)

Underrettet og Underrettet, men Nogle gange Ikke underrettet

mulighed for at ingen mulighed underrettet efter

vejlede

for at vejlede "tidlig enighed"

Andet

Kilde: Jensen M.D. & Martinsen, D. (2014) ”Out of time? National Parliaments and Early

Decision-Making in the European Union”,

Government and Opposition, forthcoming

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Folketinget har selv et ansvar for at bringe sig selv frem i førersædet, således at

vi igen kan blive et land, andre lande skæver til for inspiration. Teten ligger flere

steder, både hos Folketinget, regeringen og EU’s institutioner. Blandt andet

indførte EU med Lissabontraktaten i 2009 nye procedurer for at informere og

inddrage nationale parlamenter i EU’s beslutningsproces.

Det nye alarmklokkesystem

Nationale parlamenter fik med Lissabontraktaten en formel rolle i forhold til

overholdelsen af nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet betyder, at beslutnin-‐

gerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU skal kun træffe beslutnin-‐

ger på områder, hvor det bedre kan gennemføres på EU-‐plan fremfor på

nationalt, regionalt eller lokalt plan. Kommissionen skal altid undersøge, om dets

forslag stemmer overens med nærhedsprincippet, inden den fremsætter

lovforslag.

Nationale parlamenter har med Lissabontraktaten fået et alarmklokke-‐system.

De skal sørge for, at EU ikke vedtager lovgivning på områder, som bedre kan

reguleres af medlemslandene selv. Traktaten giver nationale parlamenter

mulighed for tidligt i lovgivningsprocessen at påtale brud på nærhedsprincippet.

Retten til at gøre indvendinger ligger hos hvert enkelt parlament, der inden for

en frist på otte uger kan sende en begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis de

mener, nærhedsprincippet er overtrådt. De kan nemlig give Kommissionen et

“gult” og “orange” kort, jf. boks 1.

Boks 1: Lissabontraktatens gule og orange kort

Det gule kort:

Hvis en tredjedel af nationale parlamenter i EU reagerer inden for otte uger,

efter Kommissionen har offentliggjort et lovforslag, er Kommissionen

forpligtet til at tage sit forslag op til fornyet overvejelse. Når det gælder

retlige og indre anliggender, kræver det opbakning fra en fjerdedel af

nationale parlamenter for at kunne udløse et gult kort. Kommissionen er

forpligtet til at begrunde sin afgørelse, hvad enten den vælger at opretholde,

tilbagetrække eller revidere lovforslag.

Det orange kort:

Det orange kort kræver, at mindst halvdelen af de nationale parlamenter

mener, at et lovforslag strider mod nærhedsprincippet. Ligesom det gule

kort kan Kommissionen vælge at opretholde, revidere eller trække sit

lovforslag tilbage. Kommissionen kan dog kun opretholde sit lovforslag med

støtte fra Rådet og Europa-‐Parlamentet. Hvis nationale parlamenter får

medhold hos enten Rådet eller Parlamentet, er Kommission tvunget til at

tage forslaget af bordet. Forslaget falder bort, hvis et simpelt flertal i

Europa-‐Parlamentet eller 55 pct. af landene i Rådet også mener, at

nærhedsprincippet er overskredet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Lissabontraktaten giver desuden nationale parlamenter bedre adgang til

information om Kommissionens arbejde. Kommissionen har forpligtet sig til at

sende alle sine forslag til EU-‐lovgivning samt grøn-‐ og hvidbøger direkte til de

nationale parlamenter, så snart de offentliggøres. Oversendelsen af dokumenter

fra Kommissionen har dog i praksis fundet sted siden september 2006, hvor

kommissionsformand José Manuel Barroso

lancerede det såkaldte Barroso-‐

initiativ med henblik på at styrke Kommissionens politiske dialog med nationale

parlamenter.

Bestemmelserne i Lissabontraktaten er et babyskridt i retningen af at styrke

nationale parlamenters rolle i EU. Dog fungerer det bedre på papiret end i

praksis. Særligt fire udfordringer melder sig.

For det første er vurderingen af, om nærhedsprincippet er overholdt, en politisk

vurdering fremfor en objektiv vurdering. Nærhedsprincippet er defineret i meget

generelle vendinger og er aldrig blevet defineret juridisk.

For det andet er idéen om et system for tidlig varsling med det gule og orange

kort lidt af en misvisende benævnelse, da parlamenter først bliver involveret, når

Kommissionen har fremlagt sit lovforslag. Den heftige lobbyisme af

Kommissionen, allerede inden et forslag er fremsat, viser vigtigheden af at blive

inddraget, allerede inden et forslag formelt fremsættes.

For det tredje er otte uger meget begrænset tid til både at behandle en sag

internt i et parlament og koordinere med et tilstrækkeligt antal parlamenter for

at kunne udløse et gult eller orange kort. Til dags dato er der kun givet to gule

kort og intet orange kort, selvom flere parlamenter mange gange har sendt en

begrundet udtalelse af sted til Kommissionen, dog uden at møde tærsklen for et

gult eller orange kort.

For det fjerde giver muligheden for at give et gult og orange kort nationale

parlamenter en “stopklodsrolle”, fremfor en konstruktiv og proaktiv rolle.

Ordningen for tidlig varsling giver i teorien nationale parlamenter muligheden

for at give et “negativt tjek” af Kommissionens lovforslag (dvs. at kunne bremse

lovgivning) fremfor et “positivt tjek” (dvs. muligheden for at kunne påvirke

Kommissionens lovforslag, inden de fremsættes).

Det gule og det orange kort giver kun nationale parlamenter mulighed for at få

Kommissionen til at revurdere sine lovforslag, men de forbliver afhængige af

Rådet og Europa-‐Parlamentet for at kunne blokere forslag. Uden et “’rødt kort”

(der pålægger Kommissionen at trække forslag tilbage der strider mod

nærhedsprincippet) forbliver nationale parlamenters vogterolle over nærheds-‐

princippet en vingeskudt and. Timmermans har selv som tidligere hollandsk

COM(2006) 211: A Citizen’s Agenda: Delivering Results for Europe, side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

udenrigsminister slået til lyd for at introducere et rødt kort og give nationale

parlamenters rolle som vogtere af nærhedsprincippet tyngde bag sig.

Udfordringen for Junckers Kommission bliver at tænke på nye måder at inddrage

nationale parlamenter i EU’s beslutningsproces. Det giver det næste afsnit nogle

bud på.

Fem forslag til, hvordan Kommissionen kan styrke samarbejdet med

nationale parlamenter

Nationale parlamenter spiller en central rolle i at varetage borgernes interesser

og bringe borgerne tættere på EU. En styrket og mere direkte rolle for nationale

parlamenter i EU’s beslutningsproces kan være med til at mindske EU’s

demokratiske underskud. Figur 4 viser, at nationale parlamenter skriver flere

politiske udtalelser end begrundede udtalelser.

Figur 4. Nationale parlamenters aktivitetsniveau over tid

Hvor mange udtalelser og begrundede udtalelser skriver nationale parlamenter? (frekvenser)

700

600

500

400

300

200

106

100

2007

2008

2009

2010

2011

190

242

347

385

615

621

Udtalelser

Begrundede udtalelser

2012

2013

Kilde: http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/relations/relations_other/npo/index_en.htm

Der er stor forskel på nationale kamres aktivitetsniveau. Nogle parlamenter

(såsom det portugisiske parlament, det tjekkiske senat og det tyske Bundesrat)

er meget aktive, mens andre forholder sig mere passivt (f.eks. det tyske

Bundestag, det belgiske senat og det ungarske parlament). En nærmere analyse

af, hvilke parlamenter der benytter sig mest af udtalelser, viser, at det særligt er

parlamenter, der står svagt i forhold til at kunne kontrollere deres regering, når

det gælder EU-‐spørgsmål. Det gælder:

Frans Timmermans, ”Monnet’s Europe needs reform to fit the 21st century”,

Financial Times,

November 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

•

Andet kamre

i lande, der har et to-‐kammer system, skriver flere udtalelser

(41 pct. af de samlede udtalelser) end første kamre (32 pct.) og ét-‐

kammer systemer (20 pct.).

Parlamenter med et dokumentbaseret kontrolsystem: 70 pct. af de udtalel-‐

ser, der er skrevet i perioden 2006-‐2013, er skrevet af parlamenter med

et dokumentbaseret kontrolsystem (som f.eks. det britiske parlament),

mens kun 21 pct. er skrevet af parlamenter med et mandatbaseret system

(som f.eks. Danmark).

Parlamenter, der sjældent giver bindende instrukser til deres regering

(henholdsvis 76 og 63 pct.), skriver flere udtalelser og begrundede udta-‐

lelser end parlamenter, der ofte giver deres regering bindende instrukser

(henholdsvis 15 og 32 pct.)

Interessen for at deltage proaktivt i udformningen af Kommissionens lovforslag

er høj hos de fleste parlamenter. Der er derfor god mulighed for at udbygge

nationale parlamenters rolle yderligere i de tidlige faser af Kommissionens

lovforberedende arbejde.

En større rolle for nationale parlamenter vil tilskynde nationale politikere til at

engagere sig mere i EU-‐politik og drage ansvar for de beslutninger, der træffes i

EU. Et vigtigt skridt i den retning er derfor at give nationale parlamenter en

konstruktiv og proaktiv rolle i EU. En konstruktiv rolle indebærer, at nationale

parlamenter kan præge Kommissionens lovforslag tidligt i processen. Det kan se

ud på flere måder. F.eks. har Folketinget Europaudvalg, det engelske ”House of

Lords” og det hollandske ”Tweede Kamerlid” gjort sig til talsmand for at indføre

et såkaldt ”grønt kort”.

Forslag 1:

Nationale parlamenter skal have muligheden for at forelægge

Kommissionen idéer til lovforslag (et grønt kort).

Timmermans kan med rette søge inspiration fra den måde, Europa-‐Parlamentet

inddrages i de tidlige stadier af EU’s politikformulering. Siden 1993 har Europa-‐

Parlamentet haft ret til at forelægge Kommissionen idéer til lovforslag, når det

gælder implementeringen af traktaterne (artikel 225 i Lissabontraktaten).

Desuden søger Parlamentet uformelt at påvirke Kommissionens initiativret ved

at skrive rapporter (egenbetænkninger), hvor parlamentarikerne ofte kommer

med forslag til lovgivning (artikel 48 i Europa-‐Parlamentets forretningsorden).

Kommissionen har forpligtet sig til at give Parlamentet et skriftligt svar inden for

tre måneder efter modtagelsen af en egen betænkning, hvor den skitserer det

videre forløb.

Tænketankens egen analyse på baggrund af eget datasæt.

Folketinget (2014) ”Nationale parlamenter i et europæisk samarbejde under forandring”,

Europaudvalget, Folketinget; House of Lords (2014) ”The role of nationale parliaments in the

European Union”, European Union Committee, House of Lords, 9th Report of Session 2013–14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Nationale parlamenter kunne få en lignende rolle. F.eks. har Folketingets

Europaudvalg forslået, at hvis en tredjedel af alle nationale parlamenter

anmoder Kommissionen om at fremsætte et lovforslag, skal Kommissionen tage

det op til overvejelse.

Hvis Kommissionen ikke vælger at fremsætte lovforslaget,

skal det begrundes grundigt.

Det grønne kort handler ikke om at give nationale parlamenter reel initiativret.

Det drejer sig heller ikke om at plædere for etableringen af et parlament for

nationale parlamenter – én idé, der har været oppe at vende flere gange, senest

under konventets arbejde. Det handler derimod om at give nationale parlamen-‐

ter muligheden for at spille en proaktiv rolle i EU ved at give Kommissionen

idéer til lovgivning samt en retningssnor for, hvor nationale parlamenter gerne

vil hen.

Et grønt kort vil give nationale parlamenter mere indflydelse på indholdet af

Kommissionens lovforslag. Det kan suppleres med muligheden for at kommente-‐

re på Kommissionens lovforslag, når de fremsættes – og ikke kun i forhold til

nærhedsprincippet.

Forslag 2:

Nationale parlamenter har inden for en frist på f.eks. 10 uger

muligheden for at kommentere på indholdet af Kommissionens lovforslag.

Hvis en tredjedel af nationale parlamenter ønsker at ændre forslaget, skal

Kommissionen tage højde for deres indsigelser og give en skriftlig begrundelse,

såfremt Kommissionen vælger ikke at følge parlamenternes forslag. Rent

praktisk kunne nationale parlamenter gennem COSAC (Conférence des organes

spécialisés dans les affaires communautaires)

identificere et antal lovforslag fra

Kommissionens årlige arbejdsprogram, som flertallet af parlamenter ønsker at

granske særlig grundigt. Det vil hjælpe dem med at koordinere deres indsats.

Kommissionen kunne gøre bedre brug af nationale parlamenters udtalelser.

Forslag 3:

Kommissionen medtager en oversigt over nationale parlamenters

holdninger til dets grøn-‐ og hvidbøger i konsekvensanalysen vedhæftet dets

endelige lovforslag.

Kommissionen er forpligtet til at lave konsekvensanalyser af alle dets lovforslag

og foretage høringer af berørte interessenter. Kommissionen afrapporterer disse

høringssvar i sine konsekvensanalyser. På samme vis kunne nationale

parlamenters holdning til Kommissionens hvid-‐ og grønpapirer også inkluderes.

Her kunne Kommissionen gøre rede for, hvordan nationale parlamenters

holdning er taget i betragtning. Det vil samtidig give Rådet og Europa-‐

Parlamentet indsigt i nationale parlamenters holdninger på området.

Folketinget (2014) ”Twenty-Three Recommendations – to strengthen the role of national parliaments

in a changing European governance”, European Affairs Committee, Danish Parliament

COSAC er et mødeforum for europaudvalg i de nationale parlamenter i EU’s medlemslande og

kandidatlandene samt medlemmer af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Flere nationale parlamenter, herunder Folketinget, ønsker faste procedurer for,

hvordan Kommissionen forholder sig til og responderer på nationale parlamen-‐

ters skriftlige forespørgsler. En styrket dialog mellem Kommissionen og

nationale parlamenter skal ikke kun handle om, hvordan nationale parlamenter

kommer tidligere på banen.

En oprigtig dialog kræver gensidig informations-‐ og synspunktsudveksling, hvor

nationale parlamentarikere har mulighed for at diskutere med kommissærerne

og deres embedsmænd. F.eks. kunne kommissærerne fast besøge de nationale

parlamenter én gang om året for at diskutere deres arbejdsprogram samt tage

imod invitationer for at diskutere med dem, hvis konkrette sager er af særlig

betydning for nationale parlamenter. Kommissionen skal gøres nærværende i

medlemslandene.

I Junckers udnævnelsesbrev til Timmermans

skriver han, at det er vigtigt, at

Timmermans arbejder på, at kommissærerne i højere grad besøger nationale

parlamenter for at forklare sig og redegøre for, hvordan de forholder sig til

nationale parlamenters spørgsmål. Noget Timmermans selv har udtrykt

opbakning til i december 2013.

Forslag 4:

Kommissionen skal lave en fast procedure for, hvordan den forholder

sig til forespørgsler fra nationale parlamenter. Det gælder både tidsfristen for at

svare på forespørgslerne og kommissærernes besøg til nationale parlamenter.

Det kritiske punkt for nationale parlamenter er deres stærkt begrænsede

mulighed for at følge med i trialog-‐møderne og den accelererede beslutningspro-‐

ces under tidlige afgørelser. Én mulighed for at styrke nationale parlamenters

informationsniveau senere i lovgivningsprocessen er at lade repræsentanter fra

nationale parlamenter overvære trialog-‐møder.

Forslag 5:

Nationale parlamenter skal have en repræsentant til stede under

trialog-‐møderne, der hurtigt rapporterer tilbage til nationale parlamenter.

Den nationale repræsentant kunne f.eks. være en repræsentant fra det nationale

parlament, der har formandsskabet i Rådet, såsom formanden for det pågælden-‐

de lands europaudvalg.

Ovenstående forslag udgør idéer til, hvad Timmermans særligt skal have for øje i

sit kommende arbejde med at styrke nationale parlamenters rolle i EU's

beslutningsproces. Vi skal dog ikke glemme, at det danske Folketing selv kan

gøre sit for at forbedre dets mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ved at

føre ”den danske model” up-‐to-‐date. Der er behov for at involvere

http://ec.europa.eu/about/juncker-commission/docs/timmermans_en.pdf

Frans Timmermans, ”Monnet’s Europe needs reform to fit the 21st century”,

Financial Times,

November 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

31. oktober 2014

Europaudvalget tidligere i processen og at være bedre til at informere om de

seneste udviklinger i trialog-‐møderne.

Der ligger også en stor udfordring hos nationale parlamenter selv i forhold til at

styrke og effektivisere samarbejdet mellem nationale parlamenter i COSAC-‐regi.

De begrundede udtalelser og politiske udtalelserne fra nationale parlamenter

viser, at nationale parlamenter ikke har deres fokus det samme sted. Spektret for

de sager, nationale parlamenter vælger at fokusere på, er meget bredt, hvilket

resulterer i, at det gule og det orange kort sjældent aktiveres.

Bedre koordinering i COSAC, i forhold til hvilke sager nationale parlamenter skal

fokusere på, vil styrke koordinationen. Det vil også bane vejen for, at de

fremover kan få en mere konstruktiv og proaktiv rolle, som ikke kun vedbliver

på papiret, men udmøntes i praksis. Men det kræver, at Junckers nye

Kommission indfører nye procedurer.