PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt

Europaudvalget og Erhvervsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

19. marts 2015

Status på EU’s store investeringsplan

EU’s store europæiske investeringsplan, der skal generere mindst 315 mia.

euro fra private og offentlige investorer inden for de næste tre år, er i fulde

omdrejninger

. Kommissionen lægger op til, at planen skal kunne træde i kraft

til sommer, så Rådet og Europa-Parlamentet er i fuld gang med at forhandle

den nødvendige EU-lovgivning på plads.

EU-landenes økonomi og finansministre nåede således allerede på økofin-

rådsmødet den 10. marts til politisk enighed om et af planens væsentligste

punkter, den ”europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI)”. Sagen

skal herefter forhandles med Europa-Parlamentet, inden den kan vedtages

endeligt til sommer.

Hvorfor en investeringsplan?

Når investeringsplanen, ifølge Kommissionen, er nødvendig, skyldes det bl.a.,

at EU-landenes offentlige budgetter er under alvorligt pres. EU-landenes

gældsniveau er ifølge Kommissionen steget fra 60 pct. af vores BNP til 90 af

vores BNP, samtidig med at de offentlige udgifter udgør tæt på 50 pct. af EU’s

samlede BNP.

Hertil kommer ifølge Kommissionen, at Europa står over for et alvorligt inve-

steringsefterslæb i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Kommissionen taler ligefrem om en investeringsfælde, hvor investorer på den

Meddelelse fra Kommissionen om en investeringsplan for Europa - Kom(2014)903 af 26. no-

vember 2014.

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ene side hævder, at det er attraktivt at investere i Europa, mens man på den

anden side kan konstatere, at investeringsniveauet i EU er faldet med 15 pct. i

forhold til tiden før finanskrisen

Ifølge Kommissionen er der dog ikke mangel på likviditet i Europa. Det, der

mangler, er tillid hos virksomhederne. Der er derfor behov for en investerings-

plan, som er både ambitiøs og realistisk.

Hvad er der i pakken?

Kommissionens plan skal løse investeringsproblemet gennem tre forskellige

tiltag:



En Europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI)



Opbygning af en portefølje af gode rentable investeringsprojekter af eu-

ropæisk betydning (project pipelines) med bedre information til offentlige

og private investorer om disse projekter.



Handlingsplan for bedre investeringsklima i Europa: forenkling af lovgiv-

ning inden for især den finansielle sektor, som kan skabe større forudsi-

gelighed bl.a. ved at fjerne hindringer for investeringer på tværs af Eu-

ropa (skabelsen af en såkaldt kapitalmarkedsunion).

Den europæiske fond for strategiske investeringer

For det første skal der oprettes en ”Europæisk fond for strategiske investerin-

ger”, som garanteres gennem offentlige midler fra EU og EIB. Fonden skal

sikre adgang til risikovillig kapital til mere langsigtede investeringer samt til

små og mellemstore virksomheder og såkaldte midcap-selskaber

. Fonden

skal ifølge Kommissionen kunne mobilisere over 315 mia. euro i ekstra finan-

siering over en treårig periode fra især private investorer.

Pengene skal skaffes på baggrund af offentlige garantier fra EU og den Euro-

pæiske Investeringsbank på henholdsvis 16 og 5 mia.

Tanken er så, at disse

21 mia. i offentlige garantier skal kunne geare 15 gange så meget privat kapi-

tal (21 mia. euro x 15 = 315 mia. euro)

I nogle lande er faldet i investeringer endda lang værre. Dette gælder især Italien (25pct), Por-

tugal (36pct), Spanien (38pct), Irland (39pct) og Grækenland (64pct).

Ifølge Kommissionen er midcap-selskaber virksomheder med mellem 250 og 3000 ansatte.

Ifølge Kommissionens forslag hentes de 8 mia. euro fra EU’s budget fra Horisont 2020 (3.3 mia.

euro), Connecting Europe faciliteten (2.7 mia. euro) og fra budgetmargenen (2 mia. euro).

Ifølge Kommissionen skønnes den nye fond at få en samlet multiplikatoreffekt på 1:15 i reelle

investeringer i realøkonomien. Til sammenligning nævner Kommissionen, at EIB’s kapitalfor-

øgelse i 2012 blev vurderet at have en multiplikatoreffekt på 1:18 og EU’s nuværende lånega-

ranti for SMV’er inden for COSME-programmet giver hver milliard euro i finansiering på samme

måde mindst 20 mia. euro i kapital til SMV’er (1:20 i multiplikatoreffekt)

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har dog samtidig appelleret til EU-landene og private investo-

rer om også at bidrage til fonden for at sætte ekstra skub i de private investe-

ringer. Kommissionen lokker bl.a. medlemsstaterne med, at deres eventuelle

bidrag til fonden ikke vil blive medregnet, når Kommissionen opgør EU-

landenes offentlige underskud under Stabilitets- og vækstpagten. Følgende

fire lande allerede erklæret sig villige til at bidrage til fonden: Italien (8 mia.

euro), Tyskland (8 mia. euro), Frankrig (8 mia. euro) og Spanien (1,5 mia.

euro).

Ifølge Kommissionen skal planen mobilisere investeringer i form af privat risi-

kovillig kapital, som kan investeres i rentable investeringsprojekter, som ellers

ikke ville være blevet til noget og som har en højere risikoprofil end den dem,

som EIB normalt finansierer. Pengene fra fonden skal ikke på forhånd forde-

les til projekter efter geografiske eller tematiske kriterier, men skal alene ud-

vælges på baggrund af deres merværdi. Beslutningerne om, hvilke projekter

der skal have støtte fra Investeringsfonden træffes af fondens bestyrelse og

en uafhængig investeringskomite.

Ledelsen i den europæiske investeringsfond (EFSI)

EFSI skal ledes af en bestyrelse (steering board), som bl.a. skal fastlægge retningslin-

jerne for fondens risikoprofil, samt hvilke nærmere kriterier der skal afgøre, hvilke

projekter der skal have støtte fra EFSI. Ifølge Kommissionens forslag skal Kommissio-

nen og alle direkte bidragsydere til fonden have plads i bestyrelsen, og deres stem-

meandele skal fastsættes efter størrelsen af deres bidrag. Rådet foreslår dog med sin

politiske aftale fra den 10. marts, at bestyrelsen kun sammensættes af repræsentanter

fra Kommissionen og EIB for at sikre uvildig ledelse af fonden.

EFSI skal desuden have en uafhængig

investeringskomité

(Investment Committee),

som sammensættes af 8 eksperter på området. Investeringskomiten skal bl.a. stå for

udvælgelsen af, hvilke projekter, der skal modtage støtte fra EFSI.

Fondens midler vil især være rettet mod projekter, der har større samfunds-

mæssig og økonomisk værdi. Den nye fond skal navnlig støtte strategiske

investeringer af betydning for Europa inden for infrastruktur. Kommissionen

forudser, at 240 mia. euro af fondens midler målrettes langsigtede investerin-

ger i bredbånds- og energinet samt transportinfrastruktur, uddannelse, forsk-

ning, miljø, innovation og energi og energieffektivitet. De resterende 75. mia.

euro ventes afsat til investeringer i små og mellemstore virksomheder og de

såkaldte midcap-selskaber.

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremlagde den 13. januar 2015 sit forslag til lovgivning om

oprettelsen af den europæiske investeringsfond

. Og allerede den 10. marts

nåede EU-landenes økonomi og finansministre til politisk enighed om forsla-

get på et økofinrådsmøde. Sagen skal herefter forhandles med Europa-

Parlamentet, inden den kan vedtages endeligt til sommer.

Europa-Parlamentet forventes dog først at afslutte sin udvalgsbehandling af

forslaget den 20. april. Parlamentets Budgetvalg og Udvalget for Økonomi og

Valuta (ECON), offentliggjorde den 12. marts et fælles udkast til betænkning

om EFSI. S&D-gruppens forhandlere krævede i den forbindelse bl.a., at Par-

lamentet bliver inddraget i kontrollen med fordelingen af fondsmidlerne, samt

at EU’s økonomiske garanti til EFSI ikke må have negative budgetmæssige

konsekvenser for Horisont 2020-programmet eller på planlagte infrastruktur-

projekter under Connecting Europe faciliteten.

Opbygning af portefølje af gode rentable investeringsprojekter

For det andet skal EU opbygge en portefølje af gode rentable investeringspro-

jekter og sørge for, at investorer kan få let adgang til information om disse

projekter via en særlig hjemmeside. Kommissionen foreslår derfor, at der

oprettes lister over sådanne investeringsprojekter af europæisk betydning –

såkaldte ”project pipelines”.

Medlemsstaterne sendte i efteråret deres forslag til projekter til en særlig task-

force

for investeringer, der blev oprettet med henblik på at bistå med udpeg-

ningen af infrastrukturprojekter, som kan indgå i Kommissionens investe-

ringsplan. Task-forcen identificerede i december 2014 2.000 potentielle infra-

strukturprojekter til en samlet værdi på 1.300 mia. euro.

Ingen af de 2.000 projekter er dog automatisk garanteret finansiering fra fon-

den. Ethvert projekt udpeget af taskforcen skal gennem en grundig screening

i Kommissionen og dens uafhængige rådgiver. Listen udelukker heller ikke, at

andre projekter, når som helst kan tages med.

Kommissionen foreslår derudover, at EU opretter et ”centralt kontaktpunkt”,

som potentielle investorer kan kontakte, hvis de har brug for f.eks. teknisk

bistand eller investeringsrådgivning i forbindelse med konkrete projekter.

Bedre regulering

Kom(2015)0010 af 13. januar 2015.

I task forcen sidder bl.a. tidligere dansk næstformand i Europa-Kommissionen, Henning Chri-

stophersen, den italienske økonomiprofessor, Carlo Secchi og Kurt Bodewik, som er tidligere

tysk transportminister og formand for Forbundsdagens europaudvalg.

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det tredje lægger Kommissionen op til, at EU skal

forbedre investe-

ringsklimaet i Europa.

Det skal ske gennem bedre regulering, som sikrer større forudsigelighed for

investorer ved bl.a. at fjerne barrierer for investeringer på det indre marked.

Det gælder – f.eks. administrative byrder, som i særlig grad er problematisk

for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen peger her bl.a. på EU’s

indsats i det såkaldte REFIT-program for bedre regulering. Kommissionen

nævner også, at EU-landene skal sikre en effektiv anvendelse af de nationale

budgetter, mere effektive skattesystemer og højere kvalitet i den offentlige

forvaltning.

Kommissionen vil derudover finde nye kilder til langsigtet finansiering - herun-

der oprettelsen af en kapitalmarkedsunion, som kan sikre et mere varieret

udbud af finansiering for SMV’er og langsigtede projekter end bankfinansie-

ring

. Kommissionen planlæger at udarbejde en handlingsplan for gennemfø-

relsen af en fuldt operationel kapitalmarkedsunion senest i 2019

Hvad skal der ske nu?

Januar 2015: Kommissionen fremægger forslag til forordning om op-

rettelsen af investeringsfonden (EFSI).

Marts-juli 2015: Forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet

om Investeringsfonden.

Medio 2015: Investeringsfonden (EFSI) er operationel.

Medio 2015: EU har oprettet en portefølje af gode rentable investe-

ringsprojekter af europæisk betydning (project pipelines).

Medio 2015: EU opretter en særlig hjemmeside, som gør det muligt

løbende at følge investeringsplanens fremskridt.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(3695)

Kommissionen fremlagde den 18. februar en grønbog om oprettelsen af en såkaldt kapitalmar-

kedsunion – Kom(2015)0063.

5/5