EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

9. juni 2015

Forslag om bedre lovgivning i EU

Europa-Kommissionen fremlagde den 19. maj 2015 en række forslag, som

skal forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning. Forslagene skal bl.a.:



Styrke Europa-Parlamentets og Rådets rolle i forbindelse med Kom-

missionens forberedelse og planlægning af EU-lovforslag.



Forbedre høringen af interesseorganisationer i forbindelse med ved-

tagelsen af EU-lovgivning.



Skabe mere åbenhed omkring vedtagelsen af ”kommissionslovgiv-

ning”



Gøre det nemmere for borgerne at følge med i, hvordan EU-regler

indarbejdes i national lovgivning. Der skal især være mere åbenhed

om, hvornår de enkelte EU-lande går længere, end EU kræver, og

hvilke konsekvenser det har for borgere og virksomheder.



Oprette et europæisk virksomhedsforum.

Europa-Kommissionen fremsatte den 19. maj en større lovkvalitetspakke,

som skal forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning og gøre den mere transparent

og lettere at forstå for EU-landenes borgere.

Kommissionen foreslår bl.a. en ny interinstitutionel aftale mellem EU-

institutionerne om bedre lovgivning i EU

, som fastsætter nye retningslinjer

Kom(2015) 216 af 19. maj 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 295, som gør det muligt

for Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen at indgå interinstitutionelle aftaler af bindende

karakter til at fastsætte formerne for deres samarbejde.

1/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU

for, hvordan EU kan blive bedre til at

forberede

vedtage

lovgivning samt

implementere

den i EU-landene.

Kommissionen håber at kunne afslutte forhandlingerne om den interinstitutio-

nelle aftale med Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2015.

Baggrund

Den nye aftale skal erstatte den interinstitutionelle aftale, som de tre EU-

institutioner indgik i 2003. Allerede i kølvandet på Lissabontraktatens ikraft-

træden i 2009 forsøgte Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet at ind-

gå en ny aftale, men Rådet var dengang ret kritisk over for Kommissionens

forslag og mente, at det gav Europa-Parlamentet beføjelser, der ville forskyde

den institutionelle balance, som den var aftalt i EU-traktaterne

. Det blev der-

for kun til en rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen – uden Rå-

dets deltagelse

Det nye udspil

Kommissionen stiller med sit nye udspil til interinstitutionel aftale en række

forslag, som skal forbedre lovkvaliteten i EU på bl.a. følgende fire områder:

1. Bedre involvering af Parlamentet og Rådet i Kommissionens forbere-

delse og planlægning af EU-lovforslag.

2. Bedre høring af offentligheden i forbindelse med vedtagelsen af EU-

lovgivning.

3. Større åbenhed omkring ”Kommissionslovgivning”.

4. Det skal være nemmere at følge med i, hvordan EU-regler indarbej-

des i national lovgivning.

Bedre involvering af Europa-Parlamentet og Rådet i Kom-

missionens forberedelse og planlægning af EU-lovforslag

Kommissionen foreslår, at Europa-Parlamentet og Rådet bliver inddraget

bedre i Kommissionens planlægning og forberedelse af ny EU-lovgivning.

Bl.a. vil Kommissionen konsultere både Rådet og Europa-Parlamentet, inden

den fremlægger det årlige arbejdsprogram, som fastsætter prioriteterne for

det kommende års EU-lovgivning. Høringen skal ske på baggrund af en skrift-

lig meddelelse fra Kommissionens formand, som fastlægger de væsentligste

elementer i Kommissionens forberedelser af arbejdsprogrammet. Kommissio-

Se erklæring fra Rådet, EUT 2010 C287/1.

Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen – EFT

L304/47 af 20. november 2010.

2/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU

nen vil derudover konsultere Rådet og Parlamentet i forbindelse med sin

fler-

årige

planlægning af lovgivningsarbejdet.

Endelig vil Kommissionen aflægge rapport over for både Europa-Parlamentet

og Rådet om, hvordan det går med fremlæggelsen af forslagene i det årlige

arbejdsprogram.

Kommissionen foreslår derudover, at den hvert år skal aftale en liste over

særligt prioriterede forslag med Rådet og Europa-Parlamentet. Listen skal

især indeholde forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, som sigter på at

forenkle gældende lovgivning eller reducere administrative byrder for især

små og mellemstore virksomheder.

Endelig forpligter Kommissionen sig til ”seriøst at overveje”

at fremsætte EU-

lovforslag, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder Kommissionen om

det. Traktaterne giver allerede både Rådet og Europa-Parlamentet mulighed

for at anmode Kommissionen om at fremsætte et EU-lovforslag

. Men med

den interinstitutionelle aftale forpligtes Kommissionen til at tage anmodninger

seriøst. Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at følge opfordringen, skal

den meddele sin beslutning til forslagsstiller og begrunde afslaget.

II.

Høring af offentligheden i forbindelse med vedtagelsen af

EU-lovgivning

Kommissionen foreslår også, at lovkvaliteten i EU kan forbedres ved at invol-

vere offentligheden og særligt interesserede parter mere i lovgivningsproces-

sen. Ifølge Kommissionen kan de især være med til at gøre Kommissionen

opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med forslag til EU-regler,

som den ellers ikke selv havde registreret.

Inddragelsen skal ske både forud for fremsættelsen af EU-lovgivningsforslag

og umiddelbart efter. Kommissionen foreslår f.eks. en 12-ugers høringsperio-

de forud for fremsættelsen af nye forslag, hvor interesserede parter, f.eks.

interesseorganisationer, har mulighed for både at bidrage til evalueringen af

gældende EU-lovgivning og komme med ideer til forberedelsen af den ny

lovgivning.

Ifølge Rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen fra 2010 har Kommissio-

nen over for Europa-Parlamentet forpligtet sig til inden for en frist på tre måneder at aflægge

rapport om den konkrete opfølgning på en eventuel anmodning fra Parlamentet om at fremsæt-

te et EU-lovforslag.

Den formelle initiativret i EU ligger ifølge EU-traktaterne hos Kommissionen (TEU artikel 17),

men både Rådet (TEUF art. 241) og Europa-Parlamentet (TEUF art. 225) kan ifølge traktaterne

anmode Kommissionen om at fremsætte et EU-lovforslag.

3/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU

Derudover foreslår Kommissionen, at interesserede parter også høres i løbet

af de første otte uger efter et forslags fremsættelse. Høringen løber parallelt

med de nationale parlamenters nærhedstjek af EU-lovgivningsforslag.

Høringerne skal foregå på baggrund af bedre og flere konsekvensanalyser. I

maj 2015 besluttede Juncker-Kommisionen at styrke sine konsekvensanaly-

ser ved at forbedre kvalitetskontrollen. Det skete ved, at Kommissionens så-

kaldte ”Udvalg for Konsekvensanalyser”, som har fungeret siden 2006, blev

erstattet af et mere uafhængigt ”Udvalg for Forskriftskontrol”

. Det nye ”Ud-

valg for Forskriftskontrol” skal både kunne tjekke kvaliteten af Kommissionens

konsekvensanalyser og evaluere allerede gældende EU-lovgivning og politik-

ker.

Kommissionen opfordrer desuden både Rådet og Europa-Parlamentet til også

at gennemføre konsekvensanalyser af de mest indgribende ændringsforslag,

som de vedtager i lovgivningsprocessen

. Europa-Parlamentet og Rådet ved-

tager ofte betydelige ændringer af Kommissionens oprindelige forslag, hvor

der ikke foretages nogen analyse af, hvilke konsekvenser de vil få.

III.

Større åbenhed omkring ”Kommissionslovgivning”

Også kontrollen med ”kommissionslovgivning” skal gøres bedre og mere

transparent. Selv om ”kommissionslovgivning” er ikke-lovgivningsmæssig i

traktatens forstand, kan delegerede retsakter udbygge eller ændre visse

ikke-

væsentlige

elementer i de lovgivningsmæssige EU-retsakter. Spørgsmålet er

imidlertid, hvornår noget er ”ikke-væsentligt”. Dette spørgsmål har der ofte

været strid om under forhandlingerne om ny EU-lovgivning mellem Rådet,

Parlamentet og Kommissionen.

Kommissionen foreslår derfor, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal

vedtage en ny aftale om anvendelsen af delegerede retsakter, som kan er-

statte den eksisterende ”fælles forståelse”, som blev aftalt mellem de tre insti-

tutioner i 2011. Formålet med en ny aftale er bl.a. at fastsætte mere klare

kriterier for, hvornår Kommissionen skal anvende delegerede retsakter, og

hvornår den skal bruge gennemførelsesretsakter. Men aftalen skal dog samti-

Udvalget for Forskriftskontrol kommer til at bestå af en formand og seks medlemmer. Tre af

udvalget medlemmer vil blive fundet inden for Kommissionens tjenestegrene, mens de øvrige

tre rekrutteres udefra, så man får den bedst mulige ekspertise til rådighed. Sidstnævnte ansæt-

tes som midlertidige EU-tjenestemænd ved Kommissionen.

Kommissionen gennemførte i perioden 2007-2014 i alt 700 konsekvensanalyser af de EU-

lovgivningsforslag, som den fremsatte i perioden. Til gengæld udarbejdede Europa-Parlamentet

kun i 20 tilfælde konsekvensanalyser af sine ændringsforslag, mens Rådet slet ikke udarbejde-

de konsekvensanalyser af sine ændringer i denne periode.

4/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU

dig sikre, at Kommissionen kan konsultere interesserede parter, før den frem-

sætter forslag til delegerede retsakter.

Kommissionen foreslår f.eks. øget åbenhed, hvor alle forslag til delegerede

retsakter samt vigtige forslag til gennemførelsesretsakter gøres tilgængelige

for offentligheden på Kommissionens hjemmeside fire uger, før de vedtages

af Kommissionen

. I dag offentliggør Kommissionen som hovedregel først

delegerede retsakter efter, at de er vedtaget

. Høringen kommer således til at

ske parallelt med den konsultation, der i dag finder sted af EU-landenes ek-

sperter.

IV.

Nemmere at følge med i, hvordan EU-regler indarbejdes i na-

tional lovgivning

EU får nogle gange skylden for forringelser i EU-landene, som ikke altid

stammer fra den europæiske lovgivning, men som er et resultat af nationale

regler. Kommissionen mener, at det er med til at svække borgerne tillid til EU.

Kommissionen foreslår derfor, at borgerne fremover tydeligere skal kunne se,

hvilke regler der stammer fra EU, og hvilke regler de nationale regeringer og

parlamenter er ansvarlige for. Der skal især være mere åbenhed om, hvornår

de enkelte EU-lande går længere, end EU kræver, og hvilke konsekvenser

det har for borgere og virksomheder.

Kommissionen foreslår derfor, at EU-landene, når de implementerer EU-

lovgivning, skal gøre det klart, hvilke elementer i den vedtagne nationale lov-

givning der stammer fra EU, og hvilke elementer der eventuelt er tilføjet fra

national lovgivers side. EU-landene opfordres samtidig til at foretage konse-

kvensanalyser af, om eventuelle nationale bestemmelser medfører admini-

strative byrder for virksomheder, offentlige myndigheder eller borgere.

Endelig foreslår Kommissionen, at EU-landene leverer en ”begrundet udtalel-

se”, som specifikt begrunder sådanne nationale tiltag. EU-landene opfordres

til i deres notifikation om gennemførelsen af direktivet at skelne mellem de

regler og procedurer, som sigter på at implementere direktivet, og evt. yderli-

ge nationale regler og procedurer.

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er ”bindende EU-retsakter”, som Kommissio-

nen vedtager på baggrund af bemyndigelser fra EU-lovgiverne i Rådet og Parlamentet jf. TEUF

artikel 290 og 291. Delegerede retsakter er ikke lovgivningsmæssige i traktatens forstand, men

de kan udbygge eller ændre visse ikke væsentlige elementer i de lovgivningsmæssige retsak-

ter.

De enkelte generaldirektorater i Kommissionen kan dog i dag vælge at offentliggøre udkast. Det

har f.eks. DG FISMA valgt at benytte sig af i visse tilfælde.

5/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU

Oprettelsen af et europæisk virksomhedsforum

Næstformanden i Kommissionen, Frans Timmermans, har sagt, at Kommissi-

onen ikke automatisk skal foreslå ny europæisk lovgivning hver gang, der er

et fælles europæisk problem, der skal løses. Den skal også være villig til at

gennemgå eksisterende lovgivning og se på, om der er noget som kan enten

forbedres eller helt undværes.

Kommissionen etablerede bl.a. derfor i 2012 det såkaldte REFIT-program

med henblik på at forenkle EU-lovgivningen og nedbringe de administrative

byrder for europæiske virksomheder, så deres omkostninger kunne reduce-

res. Næsten 200 tiltag er det hidtil blevet til inden for rammerne af REFIT og

yderligere næsten 80 REFIT-lovgivningsinitiativer er planlagt i 2015.

Kommissionen foreslår som led i sin lovkvalitetspakke at styrke REFIT-

programmet ved bl.a. at inddrage interesserede parter fra erhvervslivet, civil-

samfundet og arbejdsmarkedets parter på en mere systematisk måde.

Kommissionen foreslår at etablere et europæisk virksomhedsforum, som kan

rådgive Kommissionen om hvordan man kan reducere de administrative byr-

der for virksomhederne i EU. Kommissionen kalder forummet for ”REFIT Plat-

form”

Forslaget er inspireret af det danske virksomhedsforum, som regeringen etab-

lerede i foråret 2012 samt af det britiske ”Red Tape Challenge”. Folketingets

Europaudvalg opfordrede på denne baggrund i januar 2015 Kommissionen til

at arbejde for et etablere et sådant virksomhedsforum på europæisk niveau

Med venlig hilsen

Morten Knudsen (3695)

Kom(2015)0215 af 19. maj 2015.

Forslaget om at opfordre Kommissionen til at arbejde for oprettelsen af et europæisk virksom-

hedsforum skulle have været drøftet på et møde i COSAC mellem de nationale parlamenters

Europaudvalg i Riga den 31. maj-2. juni. Forslaget var led i drøftelserne om, hvorvidt nationale

parlamenter skal have en slags initiativret over for Kommissionen, hvor de ligesom Europa-

Parlamentet og Rådet skal kunne anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til fælles

europæisk lovgivning. Ideen er også kendt som det ”grønne kort”.

6/6