Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt
1410692_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
21. oktober 2014
Spillet om Juncker-Kommissionen
Sammenfatning
Øjnene er rettet mod Europa-Parlamentet i spillet om sammensætningen af
den nye Kommission 2014-2019. Det er nemlig i Parlamentet, at høringer-
ne af kommissærkandidaterne finder sted og med dem en række interinsti-
tutionelle og partipolitiske magtkampe, før den endelige Kommission god-
kendes. Denne note ser på forløbet og resultatet af spillet om Juncker-
Kommissionen.
Europa-Parlamentet skal efter planen godkende den nye Europa-Kommission
den 22. oktober, så de 28 nye kommissærer kan begynde deres arbejde fra
den 1. november 2014. Forud er gået en række høringer af EU-landenes
kommissærkandidater, som løb af stablen i Europa-Parlamentet i perioden 29.
september til 20.oktober 2014. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker
blev godkendt efter en særskilt høring i juli.
Europa-Parlamentet fik også denne gang demonstreret sin magt og vilje til at
tage opgaven som demokratisk garant alvorligt. Det lykkedes parlamentet at
supplere sejren i valget af Kommissionsformand med mindre justeringer i
sammensætningen i Kommission. Det blev imidlertid de to store partier, der
svingede taktstokken til frustration for de mindre partier.
1/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410692_0002.png
Baggrund
I følge traktaterne kan Europa-Parlamentet ikke afvise enkeltkommissærer.
Parlamentet skal derimod godkende den samlede Kommission.
1
Parlamentet
har udnyttet denne traktatfæstede ret til at påvirke sammensætningen af
Kommissionen ved at true med ikke at godkende den samlede Kommission.
Høringerne udgør således en vigtig politisk og institutionel kampplads for de
europæiske politiske partier. Høringsprocessen har gradvist udviklet sig, og
den aktuelle høring er den femte, som er afholdt siden 1995. I 2004 førte hø-
ringerne i Parlamentet til, at både den italienske og den lettiske regerings
kandidater måtte trække sig, da Parlamentet ellers truede med at sige nej til
den samlede Kommission. Tilsvarende måtte den bulgarske regering i 2009
trække sin kandidat.
Parlamentets godkendelse af Kommissionen indledes med, at hver enkelt af
de indstillede kommissær afgiver skriftlige svar på 5 spørgsmål fra MEP'erne.
Derpå er der en tre-timers høring hos de ansvarlige parlamentsudvalg med
kandidatens åbningstale og spørgsmål fra udvalgsmedlemmer. Det ansvarlige
udvalg skal afslutte sin vurdering inden 24 timer efter høringen. Udvalget kan
anmode om yderligere oplysninger skriftligt. En særskilt evalueringsrapport
for kommissæren sendes til Udvalgsformandskonferencen og Formandskon-
ferencen i EP, som efter en udveksling af synspunkter, erklærer høringerne
for afsluttede.
Ifølge Parlamentets forretningsorden skal parlamentsudvalgene på høringerne
vurdere de udpegede kommissionsmedlemmer på grundlag af deres alminde-
lige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed. Derud-
over vurderer de kandidaternes viden om deres forventede ansvarsområde
samt deres kommunikationsevner.
Resultat af forløbet
Kommissærer der klarede høringerne uden problemer
Størstedelen af EU-landenes kandidater klarede sig gennem høringerne uden
for alvor at komme i politisk modvind. En række kommissærkandidater klarede
høringen uden problemer og blev godkendt af Parlamentet uden afstemning.
1
Artikel 17, TEU.
2/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410692_0003.png
Dette gælder eksempelvis hollandske Frans Timmermans, italienske Federica
Mogherini, polske Elzbieta Bienkowska, danske Margrethe Vestager, litauiske
Vytenis Andiukaitis, m.fl.
Nogle kommissærkandidater blev godkendt efter en afstemning i de ansvarli-
ge udvalg. Det var bl.a. tilfældet med svenske Cecilia Malmström, finske Jyrki
Katainen og lettiske Valdis Dombrowskis.
Kommissærer der kom i problemer
En håndfuld kommissærkandidater kom dog ikke igennem høringerne uden
politiske skrammer. Parlamentarikerne udbad sig uddybende svar på en ræk-
ke spørgsmål, hvor de fandt, at kandidaterne ikke svarede tilfredsstillende. I
enkelte tilfælde gav det endda anledning til justeringer af kandidaternes porte-
føljer.
Den spanske konservative kandidat til klima- og energikommissær,
Miguel
Arias Cañete,
(EPP) var igennem en barsk høring, hvor MEP’erne særligt
borede i hans fortid i olieindustrien. Hans salg af aktier umiddelbart før hørin-
gerne og det forhold, at hans svoger fortsat ejer aktier i oliefirmaet, blev kriti-
seret kraftigt. Cañetes habilitetsproblemer blev efterfølgende gransket af
Retsudvalget, JURI, som dog frikendte ham. Til trods for at den grønne grup-
pe, de venstreorienterede EU-skeptikere GUE/NGL samt dele af socialdemo-
kraterne og over en halv million EU-borgere
2
var imod Cañetes godkendelse,
stemte miljøudvalget ENVI i sidste ende for hans godkendelse.
Den franske socialdemokrat
Pierre Moscovici
(S&D) blev også udsat for en
kritisk høring samt efterfølgende skriftlige spørgsmål. Kritikken af Moscovici
kom særligt fra de konservative, der udfordrede hans evner til at håndhæve
budgetdisciplin, når han som fransk finansminister ikke evnede dette. Også
han klarede dog afstemningen i udvalget.
Høringen af ungarske
Tibor Navracsics
koncentrerede sig om hans forhold til
grundlæggende rettigheder som justits- og udenrigsminister i Viktor Orbans
Fidesz-regering. Efter en runde opfølgende spørgsmål accepterede parlamen-
tet imidlertid, at han bliver kommissær for uddannelse, kultur og ungdom, så-
fremt han fratages ansvaret for borgerskab.
Den britiske, konservative
Jonathan Hill
(ECR) var den eneste kandidat, som
kom ud i ikke bare opfølgende skriftlige spørgsmål, men også en anden hø-
2
NGO’er mobiliserede offentligheden med næsten 600.000 on line underskrifter mod Canete, se
https://secure.avaaz.org/en/canete_climate_pa_eugen/?med
3/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ring. Det skete, fordi MEP’ere fra især Parlamentets venstrefløj og den grønne
gruppe ikke var tilfredse med de svar, som Hill gav om det videre lovgivnings-
arbejde med EU’s bankunion, kapitalmarkedsunionen og eurobonds. Forud for
høringerne havde Juncker følt sig nødsaget til at justere i Hills portefølje så
spørgsmålet om bankbonusser, der møder kraftig modstand fra Londons fi-
nanscentrum, blev flyttet til tjekkiske Jourová. Efter anden høringsrunde blev
Lord Hill imidlertid godkendt ved afstemning.
Den slovenske liberale kandidat,
Alenka Bratušek
(ALDE), blev som den
eneste ikke godkendt af Parlamentet som næstformand med ansvar for EU’s
energiunion. Bratušek gav indtryk af at være særdeles svagt fagligt funderet
på energiområdet, og hendes generelle svar på MEP’ernes spørgsmål til
Kommissionens klima- og energimålsætninger, og delelementer som vedva-
rende energi, skifergas, energi fra atomkraftværker mv. var utilfredsstillende
for EP. Der var også kritik af, at den tidligere slovenske statsminister i sine
sidste regeringsdage foreslog sig selv som sit lands næste EU-kommissær,
selvom hendes parti havde lidt et valgnederlag. Samtidig har hun obstrueret
offentliggørelsen af en redegørelse om udnævnelsesforløbet fra landets anti-
korruptionsudvalg.
Den slovenske regering udpegede derpå
Violeta Bulc
(ALDE). Juncker om-
rokerede, så den slovakiske kandidat og nuværende kommissær
Maros
Sefcovic
(S&D) flyttes fra transport til næstformand med ansvar for energi-
union, mens Bulc får transportporteføljen. Høringerne af de to sidste kandida-
ter fandt sted mandag d. 19. oktober og begge kandidater forventes godkendt.
Juncker har nu en kandidatliste, som Parlamentet ventes formelt at godkende
på plenarsamlingen den 22. oktober 2014 (se bilag bagerst). Endelig godken-
des Kommissionen af Det Europæiske Råd den 22.-23. oktober.
Den interinstitutionelle magtkamp
Parlamentet vandt allerede i foråret en afgørende sejr i forhold til Det Europæ-
iske Råd, da medlemsstaterne accepterede den såkaldte ”Spitzenkandidat-
proces”. Medlemsstaterne accepterede hermed, at kommissionsformanden
blev valgt blandt de europæiske partiers spidskandidater på baggrund af eu-
ropa-parlamentsvalget - og ikke frit udpeget af stats- og regeringscheferne.
Kommissionsformanden kan således siges at være EP’s egen mand. Den sejr
fik imidlertid ikke Parlamentet til at acceptere kommissionsformandens kandi-
datliste uden sværdslag. Det er første gang Parlamentet sender en kandidat
4/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(Hill) ud i en anden høringsrunde. Hermed udvider EP deres instrumenter med
flere trin mellem godkendt og afvist, der kan bruges til at presse kandidaterne.
Cheferne for de to største grupper, de konservative (EPP) og socialdemokra-
terne (S&D), forsøgte efter afvisningen af Bratusek (ALDE) at blande sig i den
slovenske regerings udpegning af en ny kommissærkandidat, idet de anbefa-
lede Tanja Fajon, der er medlem af Europa-Parlamentet for S&D-gruppen. De
legitimerede dette tiltag med, at den afgående slovenske regering selv oprin-
deligt havde præsenteret Fajon som en af i alt fire kandidater til posten som
slovensk kommissær. Dermed bevægede de politiske grupper sig ind på med-
lemsstaterne prærogativ til forargelse for bl.a. ALDE-gruppen. De store partier
havde dog ikke held med deres manøvre, idet den slovenske premierminister i
stedet udnævnte Bulc, der ligeledes er fra ALDE-familien. Denne episode er
et eksempel på, hvordan magtspillet går på tværs af de institutionelle og parti-
politiske skillelinjer.
Parlamentet fik med justeringer i en række porteføljer og afvisning af en kan-
didat endnu en gang demonstreret, at det tager opgaven med godkendelse af
kommissærer meget alvorligt og forsøger at få såvel institutionelle som politi-
ske krav igennem.
Den partipolitiske magtkamp
Økonomi
Høringerne af kommissærkandidater med økonomiske porteføljer gav anled-
ning til et klassisk ideologisk, nærmest rituelt sammenstød mellem dem, der
forsvarer reformer, balancerede budgetter og gældsreduktion som en forud-
sætning for økonomisk fremgang, og dem, der mener, at sparepolitikken har
fejlet menneskeligt og økonomisk og er grunden til Europas manglende
vækst, der i stedet bør sparkes i gang med ekspansiv finanspolitik. Juncker
havde på forhånd valgt at give parlamentets venstre side en luns i form af en
investeringspakke på 300 mia. euro. Denne blev et omdrejningspunkt for de-
batten, da MEP’erne efterspurgte detaljer om f.eks. finansiering i planen, som
endnu ikke foreligger.
Miljø og klima
Parlamentet – særligt venstre side med de grønne i spidsen, men også store
dele af socialdemokraterne og de liberale - var meget kritiske overfor den
manglende grønne profil i Junckers Kommission. Det kom til udtryk i hårde
angreb på kandidaterne Cañete (klima og energi), Vella (miljø) og Bratusek
(energiunion). Det medførte til de grønnes frustration hverken til en opsplitning
5/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i en klima og en energiportefølje eller til en ny og mere grøn kommissær på
den post. Sefcovic (S&D), der fik ansvar for energiunionen i stedet for Bratu-
sek, er ikke kendt som den fremmeste klimaforkæmper.
Utilfredsheden medførte imidlertid, at Juncker måtte foretage en ressortæn-
dring, så førstenæstformand, Frans Timmermans, også får ansvaret for bære-
dygtig udvikling.
Styrkeforholdet mellem partierne
Når man ser på forløbet, tegner der sig et billede af en alliance mellem de to
store partier, socialdemokraterne og de konservative, om at frede hinandens
kandidater. De konservative lod forstå, at Moscovici ville ryge, hvis S&D ikke
godkendte Cañete – og omvendt. Samtidig fredede de Lord Hill af storpolitiske
grunde, idet der ikke var appetit på at marginalisere UK yderligere. Det er
således bemærkelsesværdigt, at kun én kandidat fra det mindre, liberale parti
ALDE måtte trække sig til trods for, at flere kommissærer var i problemer un-
der høringerne. ALDE fik også i processen reduceret sit antal af næstfor-
mandskandidater fra to til en, da Bratusek blev erstattet med den socialdemo-
kratiske Sefcovic. ALDE stod i forvejen svækket efter europa-
parlamentsvalget, hvor et reduceret antal sæder betød, at ECR (de britisk
konservative) overhalede ALDE som parlamentets tredjestørste gruppe.
Flere EU-skeptiske MEP’ere blev valgt ind ved EP-valget i maj 2014. Det kom
ikke i nævneværdig grad til udtryk under selve høringerne, hvilket dels hæn-
ger sammen med, at de ikke alle er organiseret i egentlige grupper, dels med
den måde, hvorpå høringerne er tilrettelagt. Men det kan meget vel få den
betydning, at de gamle proeuropæiske partier fremover vil rykke sammen om
at lave lovgivningskompromiser på midten - på samme vis som de to store
gruppers alliance om at frede hinandens kandidater. Samlet set står de to
store partier derfor stærkt, mens de mindre partier blev klemt.
Hvad er i øvrigt værd at bemærke i 2014 høringsrunden?
Parlamentet udviste nysgerrighed for nyskabelsen i Kommissionens organise-
ring med koordinerende næstformænd. Men det blev ikke klart, hvordan rela-
tionerne mellem næstformændene og de øvrige kommissærer vil blive. Næst-
formændenes mantra var, at ingen kommissærer vil stå over andre, at hver
kommissær har deres portefølje, og at opgaven som viceformænd bliver koor-
dinerende.
6/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410692_0007.png
Juncker svarede i et brev til parlamentsformand Schulz, at næstformændene
vil finde ”pragmatiske arrangementer” bl.a. i forhold til, hvem der skal repræ-
sentere EU i IMF (Moscovici eller Dombrowskis), uden at uddybe dette nær-
mere.
3
Generelt formåede MEP’erne ikke at bringe flertallet af kommissærkandidater
på glatis. Det skyldes en kombination af mange, politisk tunge kandidater (her-
iblandt 4 statsministre, 3 udenrigsministre og 7 kommissærer) og en topstyret
proces med forberedelse og fordeling af spørgsmålene mellem de politiske
grupper. Det medfører, at MEP’erne i mindre grad kan bide sig fast og bore i
en bestemt problemstilling.
Det var også meget begrænset, hvad kandidaterne leverede af politiske løfter.
Der var en tendens til at svare undvigende og i generelle termer.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
Morten Knudsen (3695)
Lotte Rickers Olesen (3330)
3
Se:
http://blogs.ft.com/brusselsblog/files/2014/10/Reply-to-Martin-Schulz.pdf
7/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410692_0008.png
Bilag 1: Oversigt over kommissærkandidaterne
Kommissærkandidater
Portefølje i den nye
Kommission
EU-land
Politisk
familie
Tidligere beskæftigelse
Johannes Hahn
Naboskabspolitik og
udvidelsesforhandlinger
Østrig
EPP
Kommissær for regionalpolitik
Marianne Thyssen
Beskæftigelse, sociale
anliggender, kompetencer
og arbejdstagermobilitet
Belgien
EPP
MEP
Kristalina Georgieva (NF)
Neven Mimica
Budget og HR
Internationalt samarbejde
og udvikling
Bulg.
Kroatien
EPP
S&D
Kommissær for udviklingsbistand
Kommissær for forbrugerspørgsmål
Christos Stylianides
Humanitær bistand og
krisehåndtering
Cypern
EPP
MEP
Vera Jourova
Justits, forbrugere og
ligestilling
Tjekkiet
ALDE
Minister for regional udvikling
Margrethe Vestager
Andrus Ansip (NF)
Jyrki Katainen (NF)
Konkurrence
Digitale indre marked
Beskæftigelse, vækst,
investeringer og konkurren-
ceevne
Danmark
Estland
Finland
ALDE
ALDE
EPP
Økonomi- og indenrigsminister
Statsminister
Stats- og finansminister
Pierre Moscovici
Økonomiske og finansielle
anliggender, skat og told
Frankrig
S&D
Finansminister
Günther Oettinger
Digital økonomi og sam-
fund
Tyskland
EPP
Kommissær for energipolitik
Dimitris Avramopoulos
Tibor Navracsics
Migration,
Uddannelse, kultur og
ungdom, og borgerskab
4
Græken.
Ungarn
EPP
EPP
Forsvarsminister
Udenrigsminister
Phil Hogan
Federica Mogherini (NF)
Landbrug
Højtstående Repræsentant
for fælles udenrigspolitik
Irland
Italien
EPP
S&D
Miljøminister
Udenrigsminister
Valdis Dombrovskis (NF)
Euroen og den sociale
dialog
Letland
EPP
Statsminister
Vytenis Andriukaitis
Sundhed og fødevaresik-
kerhed
Litauen
S&D
Sundhedsminister
Jean-Claude Juncker
Karmenu Vella
Formand
Miljø, maritime anliggender
og fiskeri
Lux.
Malta
EPP
S&D
Statsminister
Minister for turisme
Frans Timmermans
Bedre regulering, charter
Ned.
S&D
Udenrigsminister
4
Som nævnt forventes ansvaret for borgerskab flyttet til en anden kommissær som resultat af
høringerne.
8/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410692_0009.png
(1. næstformand)
for grundlæggende ret-
tigheder og bæredygtig
udvikling
Elzbieta Bienkowska
Indre marked, industri,
entreprenørskab og SMV’er
Polen
EPP
Minister for infrastruktur
Carlos Moedas
Forskning, videnskab og
innovation
Portugal
S&D
Ass. sekretær for statsministeren
Corina Cretu
Violeta Bulc
Regionalpolitik
Transport og rummet
Rumænien
Slovenien
S&D
ALDE
Landbrugskommissær
Vicepremierminister med ansvar for
udvikling og samhørighed
Maros Sefcovic (NF)
Energiunion
Slovakiet
S&D
Kommissær for interinstitutionelle
spørgsmål og svigbekæmpelse
Miguel Arias Canete
Klima og energi
Spanien
EPP
Minister for landbrug, fødevarer og
miljø
Cecilia Malmström
Jonathan Hill
Handel
Finansiel stabilitet, finan-
sielle tjenesteydelser og
kapitalmarkeder
Sverige
UK
ALDE
ECR
Kommissær for indre anliggender
Leder af Overhuset
9/9