Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 160
Offentligt
1492717_0001.png
HØRINGSNOTAT
30. januar 2015
Forsyning
Høringsnotat om udkast til ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller
og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. (nettilslutningsbekendtgørelsen)
Energistyrelsen sendte den 19. januar 2015 et udkast til ændring af § 17 i nettilslutningsbe-
kendtgørelsen i offentlig høring. Fristen for afgivelse af høringssvar var mandag den 26. janu-
ar 2015.
Energistyrelsen har modtaget 16 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Aalborg Universitet, Arbejdstilsynet, Dansk Industri, Dansk Vindmølleforening, Datatilsynet,
Energitilsynet, Faglig Fælles Forbund (3F), FSR – danske revisorer, Rigsrevisionen, SEF
Skattefaglig Forening har ikke haft bemærkninger.
Advokatrådet har oplyst, at de ikke finder grundlag for at udtale sig i sagen. Dansk Arbejdsgi-
verforening har oplyst, at sagen falder uden for deres virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
Det Økologiske Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landbrug og Fødevarer samt
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har afgivet bemærkninger til udkastet.
Nedenfor redegøres i hovedtræk for de indkomne høringssvar. Energistyrelsens bemærknin-
ger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne. Høringssvarene har ikke givet anledning til
at ændre i høringsudkastet til bekendtgørelsen.
1. Generelt om pristillæg
Det Økologiske Råd finder, at husstandsvindmøller i særlig grad er med til at forværre udfor-
dringen med enten rigelig elektricitet fra danske vindmøller eller ingen elektricitet fra danske
vindmøller, fordi husstandsvindmøller sædvanligvis producerer i betydeligt færre timer over
året end de store landvindmøller. Dette tilsiger, at husstandsvindmøller burde have tilskud,
som er mindre end det normale tilskud til landvind i stedet for et større tilskud, som det fore-
skrives i bekendtgørelsen.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er af den opfattelse, at siden Folketinget i decem-
ber 2012 afskaffede nettomålingsordningen har fraværet af afregningsordninger reelt gjort det
umuligt at udbygge med husstandsvindmøller i Danmark. Nordisk Folkecenter for Vedvaren-
de Energi finder endvidere, at det er vigtigt, at de danske myndigheder i god tid træffer de
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492717_0002.png
nødvendige foranstaltninger, således at der skabes kontinuitet i rammebestemmelserne for
husstandsvindmøller efter 1. januar 2017, når den nu snart godkendte ordning udløber.
Landbrug & Fødevarer ser frem til den endelige afklaring på de forskellige VE-ordninger,
som de seneste år har været underlagt stor usikkerhed.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at det er naturligt, at pristillæg tilfalder vind-
energi tilsluttet egen forbrugsinstallation (dvs. produktion til eget forbrug), da det er en fordel
at give et incitament til at forbruge vindenergien, når det blæser meget.
Energistyrelsens bemærkninger:
De nye pristillæg for husstandsvindmøller i VE-lovens § 41, som blev indsat ved § 1, nr. 28, i
lov nr. 641 af 12. juni 2013, forventes at blive sat i kraft i februar 2015. Pristillæggenes stør-
relse er fastsat i VE-loven og ligger derfor uden for rammerne af nettilslutningsbekendtgørel-
sen.
Efter § 41 i VE-loven kan der alene ydes pristillæg for den overskydende elektricitet, som en-
deligt leveres til det kollektive elforsyningsnet. Den elektricitet, som producenten selv forbru-
ger, ydes der ikke pristillæg for.
Europa-Kommissionens afgørelse om den nye støtte til overskydende elektricitet fra hus-
standsvindmøller er tidsbegrænset til og med 2016. Tidsbegrænsningen har som konsekvens,
at der ikke vil kunne gives nye tilsagn om støtte fra den 1. januar 2017 til elektricitet fremstil-
let på husstandsvindmøller, førend Europa-Kommissionen igen har godkendt støtteordnin-
gerne.
2. Egen forbrugsinstallation
Det Økologiske Råd anbefaler, at der opstilles en klar definition af "egen forbrugsinstallati-
on".
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er bl.a. en betingelse for at opnå pristillæg efter § 41 i VE-loven, at vindmøllen er tilslut-
tet i egen forbrugsinstallation. Dette krav blev ikke ændret ved nyaffattelsen af § 41, jf. § 1,
nr. 28, i lov om nr. 641 af 12. juni 2013. Energistyrelsen finder derfor ikke i forbindelse med
denne ændringsbekendtgørelse anledning til at fastsætte regler herom.
Side 2