Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 185
Offentligt
1501018_0001.png
Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
25. februar 2015
Europa-Kommissionen præsenterer forslag om EU’s Energiunion
Europa-Kommissionen præsenterede i dag strategien for EU’s Energi-
union, som er en topprioritet for Kommissionen i det videre arbejde.
Der lægges vægt på fem elementer: 1) Forsyningssikkerhed; 2) Gennem-
førelse af det indre energimarked; 3) Øget energieffektivitet; 4) Reduktion
af CO2-udledningen og 5) Forskning og innovation.
Desuden har Kommissionen offentliggjort to meddelelser om henholdsvis
vejen til COP21 i Paris og målsætningen om grænseoverskridende
elproduktion.
Det er uafklaret, hvordan EU’s energipolitik vil udvikle sig i fremtiden. EU-
landenes interesser stikker i forskellige retninger.
Baggrund og formål
Næstformanden i Kommissionen med ansvar for Energiunionen, Maroš Šef-
covic, og klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, præsenterede i
dag strategien for Energiunionen. Kommissionen har i forlængelse af sit ar-
bejdsprogram gjort Energiunionen til en topprioritet, der ifølge næstformand
Šefcovic er det vigtigste initiativ på energiområdet siden dannelsen af Kul- og
Stålunionen i 1951.
1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501018_0002.png
Krisen i Ukraine har endnu engang skabt øget fokus på en række EU-landes
afhængighed af russiske energileverancer; se tidligere
EU-note
om EU’s im-
port af energi fra Rusland. Det ændrer ikke ved, at mange af initiativerne i
Energiunionen reelt handler om implementering af tredje energipakke, som
blev vedtaget i 2009.
Hvad indeholder strategien om Energiunionen?
Energiunionen er baseret på tre overordnede principper: Et sikkert energiud-
bud, bæredygtighed og konkurrencedygtighed. I forlængelse af disse fem
overordnede principper lagde Kommissionen i dagens præsentation vægt på
fem elementer:
1)
2)
3)
4)
5)
Forsyningssikkerhed
Gennemførelse af det indre energimarked
Øget energieffektivitet
Reduktion af CO
2
-udledningen
Fremme af forskning og innovation.
Det skal nævnes, at Kommissionen derudover offentliggjorde en
meddelelse
om, at alle EU-lande i 2020 mindst skal have mindst 10 pct. af deres elpro-
duktion forbundet med deres nabolande. Dette skal ske via grænseoverskri-
dende interkonnektorer. Samtidig offentliggjorde Kommissionen en
meddelel-
se
om vejen til COP21 i Paris, herunder hvordan EU-landene bedst kan koor-
dinere den fælles klimapolitik.
Fokus i denne note vil dog være de fem søjler, Kommissionen præsenterede i
dag.
1) Forsyningssikkerhed
EU er den største energiforbruger i verden, med en import af energi på 400
milliarder euro om året, svarende til 53 pct. af energiforbruget. Derfor er der
ifølge Kommissionen behov for mere koordination og sikkerhed i EU’s energi-
leverancer.
Kommissionen vil inden for forsyningssikkerhed have fokus på implemente-
ring af EU’s forsyningssikkerhedsstrategi, en styrket ekstern energipolitik,
tættere samarbejde med EU’s nabolande og en styrket forhandlingsevne i
forhold til leverandører fra tredjelande.
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU’s forhandlingsposition skal styrkes gennem frivillige, koordinerede gasind-
køb. Kommissionen understreger dog, at dette ikke må krænke hverken EU’s
og WTO’s konkurrenceregler på området.
Samtidig lovede Kommissionen nye lovgivningsinitiativer i 2016, der skal styr-
ke udbuddet af elektricitetsleverancer. Desuden vil Kommissionen i løbet af
2015-2016 præsentere en pakke, der skal diversificere EU’s forbrug af gas.
Til sidst vil en strategi for flydende naturgas (LNG) og dets oplagring blive
præsenteret.
Kommissionen vil også have større kontrol med medlemslandenes energiafta-
ler med tredjelande, så EU’s samlede energisikkerhedssikkerhedsaspekt
medtænkes. Kommissionen ønsker at indføre en konsultationspligt, hvor et
medlemsland bør konsultere Kommissionen før en aftale indgås med en tred-
jepart. Sideløbende med dette, er det en prioritet for Kommissionen at fremme
importen af energileverancer fra særligt Norge, række lande i Mellemøsten og
Middelhavsregionen.
Samtidig vil Kommissionen fremme investeringer i energiinfrastruktur gennem
finansielle instrumenter som Connecting Europe-faciliteten (CEF), struktur-
fondsmidler og den nyligt lancerede investeringsplan (EFSI). Her foreslås der
nedsat et forum for medlemsstaterne og andre interessenter, så investeringer
i energiinfrastruktur kan fremmes. Første møde vil senest finde sted i slutnin-
gen af 2015. Det forventes, at det geografiske fokus vil være Baltikum, det
sydøstlige Europa og Den Iberiske Halvø.
2) Gennemførelse af det indre energimarked
Inden for konkurrenceevne og det indre energimarked forventes strategien at
have fokus på fuld implementering af 3. liberaliseringspakke. I denne sam-
menhæng vil Kommissionen fremme regionalt samarbejde mellem medlems-
landene.
Samtidig foreslås der vedtaget nye netregler. Det drejer sig konkret om fæl-
leseuropæiske regler for drift, planlægning og brug af de europæiske el- og
gassystemer, tilvejebringelse af den nødvendige grænseoverskridende infra-
struktur mv. Desuden forventes der et styrket fokus på detailmarkedet i for-
hold til ”smart grids” og udrulning af intelligente elmålere.
Kommissionen lagde i sin præsentation vægt på behovet for at investere i den
nødvendige infrastruktur til at binde de nationale energimarkeder sammen. Et
større fælles energimarked vil være mere konkurrencepræget, hvilket vil kun-
ne sænke priserne for virksomheder og forbrugere. Investeringerne skal ifølge
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen være en blanding af offentlige og private investeringer, og skal
komme både fra EU og medlemsstaterne, fra det private, pensionskasser og
andre større investorer.
Med henblik på at sikre større transparens, vil Kommissionen hvert andet år
udgive rapporter, der vil analyse energipriserne og markedsregulerende ele-
menter som energisubsidier, skatter og afgifter. Samtidig vil Kommissionen
offentliggøre en årlig ”State of the Energy Union”-rapport, der skal fungere
som et politisk styringsredskab.
3) Øget energieffektivitet
Kommissionen lagde også vægt på en begrænsning af energiforbruget gen-
nem energibesparelser og energieffektivitet. Især i forhold til revisioner og
mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektivitetsdi-
rektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet.
Det officielle mål er at nå 27 pct. energibesparelser i 2030. Kommissionen
opfordrer medlemslandene til at udnytte de europæiske midler til renovering
og isolering af boliger. Kommissionen ventes i øvrigt konkret at fremsætte en
strategi, der skal skabe grundlag for investeringer i nedkøling og opvarmning
af bygninger.
4) Reduktion af CO
2
-udledningen
Strategiens mål om reduktion af CO
2
fokuserer på de globale klimaforhandlin-
ger, en reform af EU’s kvotehandelssystem, udbygning af vedvarende energi,
Carbon Capture and Storage-direktivet, en politik for bæredygtige
biobrændstoffer og bæredygtig biomasse og EU’s 2030-mål, som allerede er
vedtaget på Det Europæiske Råd i oktober 2014.
Kommissionen vil som noget nyt lancere en ny vejpakke, som skal tage hånd
om transportsektorens del af CO
2
-udledningen. Det skal ske gennem energi-
effektiviseringer og alternative brændstoffer. Målsætningen er, at EU skal
bevæge sig mod mindre afhængighed af kulstoftunge energiformer.
5) Forskning og innovation
Til sidst vil strategien have fokus på forskning og innovation. Det gælder sær-
ligt implementeringen af EU’s nuværende forskningsindsatser gennem Hori-
sont 2020 og Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen).
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen gjorde klart, at den teknologiske udvikling og forskningen i
vedvarende energi er en fundamental del af at nå 2030-målene og mindske
udledningen af drivhusgasser.
Den fremtidige udvikling for Energiunionen
Selvom det er svært at finde en regering i EU, der vil udtale sig negativt om
Energiunionen, så er der bestemt ikke enighed om, hvordan denne Energi-
union skal udformes.
Der er stærke interne spændinger og yderst forskellige interesser blandt EU-
landene. Det skyldes at medlemslandene har forskellig praksis på området,
særligt i forhold til deres nationale energisammensætning. Historisk har de
forskellige EU-lande haft adgang til forskellige energikilder, såsom atomkraft,
kul, olie, gas, flydende naturgas og vedvarende energi.
En række central- og østeuropæiske lande er som bekendt afhængige af
import af russisk gas, hvilket ikke er tilfældet for de fleste vesteuropæiske
lande. Derfor har de importafhængige lande ikke overraskende presset på
hos Kommissionen i forhold til at sikre en fælles indkøbsmekanisme af energi.
Blandt de vesteuropæiske lande er der også interne modsætninger. Eksem-
pelvis har Frankrig og Storbritannien kunne enes om brugen af atomkraft,
men det kun er Frankrig, der er modstander af brugen af skifer gas. Et andet
eksempel er Danmarks hidtidige positionering i forhold til Energiunionen, der
primært har handlet om CO
2
-reduktioner, mens Tyskland har lagt på en im-
plementering af de eksisterende lovgivningsinitiativer.
Det centrale spørgsmål omkring EU’s energipolitik er, om de enkelte med-
lemslandes energipolitik i fremtiden vil blive bestemt af de nationale interes-
ser, eller om medlemslandene ser potentiale i øget integration på området.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
5/5