Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1433294_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. december 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0032-1722
1379352
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Mette Frederiksen
/
Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om Justitsministeriets kendskab til tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale i forhold til Europol
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”På
baggrund af justitsministerens udmelding på Europaudval-
gets møde den 28. juni 2014 (forelæggelse af rådsmøde nr.
3319, retlige og indre anliggender, den 5.-6. juni 2014), hvor
justitsministeren ift. Europol oplyste, at man på embeds-
mandsniveau arbejdede på at få afklaret de tekniske aspekter af
en eventuel parallelaftale, bedes ministeren uddybende redegø-
re for, om Justitsministeriet ikke kender de tekniske aspekter
ved en parallelaftale ift. Europol, og om de tekniske aspekter
ved parallelaftaler ændrer sig fra sag til sag.”
Svar:
Processen for indgåelse af en parallelaftale er ændret med Lissabon-
Traktaten, idet en international aftale som noget nyt nu også kræver Euro-
pa-Parlamentets godkendelse. Siden Lissabon-traktaten trådte i kraft, har
Danmark ikke indgået en parallelaftale. Der er således ingen fortilfælde
for, hvordan Lissabon-Traktatens regler om indgåelse af internationale af-
taler konkret vil finde anvendelse i forhold til en parallelaftale.
Derudover vedrører ingen af de eksisterende parallelaftaler deltagelse i et
EU-agentur.
På denne baggrund har Justitsministeriet været i dialog med Kommissio-
nen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale om Europol. Der
henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 24. november
2014 af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg.
2