PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

København, den 22. december 2014

Sagsnr.: 28462

FVM 357

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 13. november 2014 stillet følgende

spørgsmål (spørgsmål nr. 26 (EUU alm. del)) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V):

Spørgsmål nr. 26:

”I sin besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 3 oplyser ministeren, at det ikke er muligt at

udarbejde en ”meningsfuld” liste, der redegør for de seneste fem års implementeringer af EU-

direktiver og forordninger inden for Fødevareministeriets område med en opdeling, der angiver,

hvilke krav der i implementeringen er baseret på EU-lovgivning, og hvilke krav der rækker ud over

EU-lovgivningen, dvs. strengere danske krav. Den pågældende liste, som efterlyses i EUU alm. Del

– spørgsmål 3, ønskes oversendt inden ministerens besvarelse af EUU alm. del –

samrådsspørgsmål C.”

Svar:

Supplerende til besvarelsen af spørgsmål 26 (EUU alm. del) oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 11. december 2014 og på baggrund af samråd i Folketingets Europaudvalg den

12. december 2014 (EUU alm. del – samrådsspørgsmål C) vedlægges oversigt over lovgivning for

de seneste fem år på Fødevareministeriets område, som implementerer EU-lovgivning.

Punkt 1.1. er en oversigt over lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer EU-

direktiver på Fødevareministeriets område. Direktivet om slagtekyllinger er et minimums-

direktiv, mens direktivet om forsøgsdyr er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket vil sige, at

der som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der afviger fra direktivets ordning.

Punkt 1.2 er en oversigt over lovforslag vedtaget de seneste fem år på Fødevareministeriets

område, som implementerer EU-direktiver på Miljøministeriets område. Da målene for de

pågældende minimumsdirektiver fastsættes af Miljøministeriet, har Fødevareministeriet ikke

mulighed for at vurdere, om de pågældende love overopfylder bestemmelserne i direktiverne.

Fødevareministeriets lovgivning bidrager udelukkende til at opfylde de respektive miljømål.

Punkt 2 er en oversigt over lovforslag på Fødevareministeriets område, hvori det er anført,

at et direktiv, der indebærer minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitets-

vejledningen.

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I oversigten er følgende anført:



EU-krav



Danske krav, der går videre end et EU-krav på samme område



Rent danske krav i forhold til direktivets anvendelsesområde

Punkt 3 er en oversigt over administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i et lov-

forslag, hvor den administrative forskrift indebærer en overopfyldelse af et direktiv,

og hjemlen til dette er anført i et lovforslag på Fødevareministeriets område.

Forordninger på Fødevareministeriets område er ikke medtaget, da disse anvendes direkte i

medlemsstaterne.

Danske særregler kan som udgangspunkt ikke betegnes som overopfyldelse af et

minimumsdirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag til besvarelse af EUU spørgsmål 26

1.1 Lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer EU-direktiver på Fødevareministeriets område

Folketingsår

2009/10

Lovforslag

L 182, forslag til lov om

ændring af lov om hold

af slagtekyllinger

L 138, forslag til lov om

ændring af lov om

dyreforsøg og lov om

kloning og

genmodificering af dyr

m.v.

Vedtaget

3. juni 2010

Direktiv(er)

Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om

minimumsforskrifter for beskyttelse af

slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19 ff.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27.

februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om kosmetiske midler, EF-Tidende 2003, nr. L 66, side 26-

35, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr,

der anvendes til videnskabelige formål, EU-Tidende 2010,

nr. L 276, side 33-79.

2010/11

1. juni 2011

1.2 Lovforslag vedtaget de seneste fem år på Fødevareministeriets område, som implementerer EU-direktiver på

Miljøministeriets område

Folketingsår

Lovforslag

Vedtaget

Direktiv(er)

2011

L158, randzoneloven

I 2011 og siden

ændret ved L563 af

18. juni 2012 (L145

2011) og L726 af

25. juni 2014 (L199

2014)

Loven er bl.a.

blevet ændret med

Loven bidrager til at realisere målsætninger i Grøn Vækst-

aftalen, Danmarks samlede forpligtelser i EU’s

vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. Målene

fastsættes af Miljøministeriet inden for rammerne af

Miljøministeriets lovgivning om vandplanlægning og Natura

2000-planlægning.

Loven understøtter bestemmelser, der gennemfører dele af

EU’s vandrammedirektiv. Fastsættelsen af målene til

1998/2009/2013/2014

Lovforslag til lov nr. 472

af 1. juli 1998, lov om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jordbrugets anvendelse

af gødning og om

plantedække

1993/2009/2012

Lov om journal over

brug af

plantebeskyttelsesmidler

og eftersyn af udstyr til

udbringning af

plantebeskyttelsesmidler

i jordbruget er

oprindeligt fra 1993,

hvor

Landbrugsministeriet

overtog området fra det

daværende Miljø- og

Energiministerium.

lov nr. 1528 af 27.

december 2009

(L36/2009).

Loven blev senere

ændret med lov nr.

388 af 22. april

2013 (L148/2012).

Herudover er et

aktuelt lovforslag

om ændring af

gødskningsloven pt.

I ekstern høring,

men er endnu ikke

fremsat i

Folketinget.

Loven blev ændret

ved lov 1529 af 27.

december 2009

(L37/2009) og igen

ved lov 1238 af 22.

december 2012

(L35/2012)

opfyldelse af vandrammedirektivets krav fastsættes af

Miljøministeriet inden for rammerne af Miljøministeriets

regler om vandplanlægning

Loven følger bl.a. Op på Grøn Vækst-aftalens Miljø- og

Naturplan, der skulle sikre, at Danmark lever op til sine

forpligtelser i EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000-

direktiverne samt følge op på Vandmiljøplan III og

Pesticidplan 2004-2009. Lovforslaget fra 2012 har til

formål at sikre en række tekniske justeringer bringes i

overensstemmelse med ny EU-lovgivning på

pesticidområdet.

Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelser i

sprøjtejournalloven vedrørende registrering af

sprøjteoplysninger skal justeres i overensstemmelse med

pesticidforordningen, og eftersyn af sprøjteudstyr skal

reguleres efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 1220 af 15. december 2011 om syn af sprøjteudstyr,

som efter en årrække erstatter reglerne i

sprøjtejournalloven. Det fremgår af lovforslaget, at

reglerne om eftersyn af sprøjteudstyr i lovens § 2 først vil

blive ophævet med virkning fra den 26. november 2016,

hvor Miljøministeriets regler om syn af sprøjteudstyr er

fuldt indfaset.

Det fremgår af lovforslagets afsnit om forholdet til EU-

retten, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014

L38/2014, lovforslaget

om landdistriktsfonden

Forventes vedtaget

den 9. december

2014

yderligere nationale krav om registrering af sprøjtefører og

anvendt sprøjte, der ligger ud over formålet og

anvendelsesområdet for pesticidforordningen. Men der er

ikke i følge lovforslaget regler, der medvirker til opfyldelse

af direktivkrav.

Lovforslaget implementer ikke nogle direktiver, men virker

i en vis udstrækning som økonomisk incitament eller

understøtning af forhold, der kan medvirke til opfyldelse af

EU-krav, der hidrører fra direktiver.

2. Lovforslag på Fødevareministeriets område, hvori det er anført, at et EU-direktiv, der indebærer

minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitetsvejledningen

Folketingsår Lovforslag

Vedtaget

EU-krav

DK-krav, der går

Rent DK krav i forhold

videre end et EU-krav til direktivets

på samme område

anvendelsesområde

2009/2010

L 182, forslag til lov

om ændring af lov

om hold af

slagtekyllinger

3. juni 2010

Rådets direktiv

2007/43/EF om

minimumsforskrifter

for beskyttelse af

slagtekyllinger.

Artikel 3, nr. 5:

Når kriterierne i bilag

V er opfyldt, kan

medlemsstaterne

tillade, at den

maksimale

belægningsgrad, der

er omhandlet i stk. 4,

øges med højst 3

kg/m

Bem.: Denne

bestemmelse

betyder, at

medlemsstaterne kan

Lov nr. 714 af 25. juni

2010 om ændring af lov

om slagtekyllinger

Nr. 4 i ændringsloven (§

7 b, stk. 3 i loven):

Hvis den maksimale

belægningsgrad i et hus

øges til mere end 40 kg

levende vægt pr. m2

friareal, må den

gennemsnitlige

belægningsgrad i det

pågældende hus på

intet tidspunkt overstige

40 kg levende vægt pr.

m2 friareal. Den

gennemsnitlige

belægningsgrad i det

enkelte hus måles som

Lov nr. 714 af 25. juni

2010 om ændring af lov

om slagtekyllinger

Nr. 5. i ændringsloven:

Udover kravene i § 9,

stk. 3 er det i

bekendtgørelsens § 9,

stk. 4 fastsat, at

Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler

om tilsyn på slagteriet.

Disse regler er fastsat i

bekendtgørelse nr. 757 af

23. juni 2010 og er på

nogle punkter mere

vidtgående end

direktivets krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tillade en

belægningsgrad på

op til 42 kg/m

Bilag II, nr. 1, andet

afsnit:

Ejeren eller den, der

har dyrene i sin

varetægt, angiver

det nøjagtige tal og

oplyser den

kompetente

myndighed om

eventuelle ændringer

i anvendelsen af

belægningsgraden

mindst 15 dage før,

flokken sættes ind i

bedriftsenheden.

Bilag III, 1.

Dødelighed, 1.1:

Ved en

belægningsgrad på

over 33 kg/ m

skal

den dokumentation,

der ledsager flokken,

indeholde den

daglige

dødelighedsrate og

den kumulative

daglige

dødelighedsrate,

beregnet af ejeren

eller den, der har

dyrene i sin

varetægt, samt

den gennemsnitlige

belægningsgrad for det

aktuelle hold og de to

forudgående hold

slagtekyllinger i det

enkelte hus.

Nr. 9 (§ 13, stk. 2, 3.

pkt.):

[..]Hvis producenten

tidligere har opfyldt

betingelserne for at

forøge

belægningsgraden til

mere end 39 kg levende

vægt pr. m2 friareal,

finder § 7 b, stk. 1, nr.

1, dog ikke anvendelse.

Nr. 4 i ændringsloven (§

7 c, stk. 1 i loven):

Anvendelse af den

maksimale

belægningsgrad efter §§

7 a og 7 b skal

anmeldes til

fødevareregionen på det

sted, hvor bedriften

ligger. Anmeldelsen skal

indgives senest 3 uger

før belægningsgraden

forøges.

Nr. 5 i ændringsloven (§

9, stk. 1 i loven):

Ved indlevering af

slagtekyllinger til et

fjerkræslagteri skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kyllingernes

hybridform eller race

Bilag III, 2:

I forbindelse med

den kontrol, der

udføres i henhold til

forordning (EF) nr.

854/2004, skal

embedsdyrlægen

evaluere resultaterne

af inspektionen efter

slagtning med

henblik på at

identificere

eventuelle andre

tegn på dårlige

velfærdsforhold,

såsom abnorme

niveauer for

kontaktdermatitis,

parasitisme og

systemiske

sygdomme […]

producenten sikre, at

kyllingerne er ledsaget

af oplysninger om

afstamning eller race,

den daglige dødelighed

og den samlede

dødelighed […]

Bem.: De krævede

oplysninger skal ledsage

kyllingerne uanset

belægningsgraden.

Nr. 5 (§ 9, stk. 2):

Tilstanden af

trædepuder og fjerdragt

på de slagtekyllinger,

der bliver indleveret på

slagteriet, skal

overvåges løbende på

embedsdyrlægens

ansvar.

Herudover skal

embedsdyrlægen i

forbindelse med den

kontrol, der udføres

efter reglerne om den

offentlige kontrol af

animalske produkter til

konsum, evaluere

resultaterne af

inspektionen efter

slagtning med henblik

på at identificere

eventuelle andre tegn

på velfærdsproblemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bem.: Det specifikke

krav om løbende

overvågning af

trædepuder og fjerdragt

er mere vidtgående end

direktivets krav.

2009/2010

L 84, forslag til lov

om hold af

malkekvæg og

afkom af

malkekvæg

(de dele, der

vedrører kalve, da

EU-direktivet

omhandler disse)

29. april 2010

Rådets direktiv

2008/119/EF om

fastsættelse af

mindstekrav med

hensyn til beskyttelse

af kalve (kodificeret

udgave)

Bilag 1, pkt. 15:

Kalve skal have

råmælk snarest

muligt efter fødslen

og i hvert fald inden

for de første seks

timer.

Lov om hold af

malkekvæg og afkom af

malkekvæg, jf.

lovbekendtgørelse nr.

470 af 15. maj 2014.

§ 28, stk. 1 og 2:

Stk. 1.

Kalve skal

opholde sig sammen

med koen i en enkelt-

kælvningsboks i mindst

12 timer efter fødslen.

Hvis en kælvning har

fundet sted på græs, jf.

§ 27, stk. 1, 2. pkt.,

gælder dette dog ikke,

hvis kalven har adgang

til koen i mindst 12

timer efter fødslen og

koen og kalven har

adgang til et areal, der

har en sådan størrelse

og beskaffenhed, at de

kan færdes uforstyrret.

Stk.

2. kalven og koen

kan adskilles tidligere

end anført i stk. 1, hvis

en dyrlæge har

Lov om hold af

malkekvæg og afkom af

malkekvæg, jf.

lovbekendtgørelse nr.

470 af 15. maj 2014

§ 6, stk. 1:

Anvendelse af

stødgivende elektriske

aggregater til at styre

kreaturers adfærd er ikke

tilladt.

§ 12:

Der skal på bedriften

være en

behandlingsfacilitet, som

gør det muligt at løfte

bagben på kreaturer ved

hjælp af mekaniske

hjælpemidler.

§ 13, stk. 3:

I varme perioder skal alle

kreaturer på

afgræsningsarealer have

mulighed for at få skygge

eller have adgang til stald

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurderet, at koens eller

kalvens helbred eller

adfærd kræver, at de

holdes isoleret for at

blive behandlet.

§ 20, stk. 1:

Gangarealer i stalde,

herunder gangarealet

mellem

sengebåserækker, skal

være indrettet således, at

der er tilstrækkelig

mulighed for, at kalve

uhindret kan vende sig

og passere hinanden.

§ 21, stk. 1:

I sengebåsestalde skal

der være mindst én

sengebås pr. kalv.

§ 22, stk. 1:

Der skal være mindst én

tværgang for hver 15.

sengebås i stalde med

flere end tre rækker

sengebåse. Der skal være

mindst én tværgang for

hver 20. sengebås i

stalde med to eller tre

rækker sengebåse. Hvis

en række af

sengebåsestøder op mod

en væg, skal der være en

tværgang efter højst syv

sengebåse.

§ 30:

Fuldspaltegulv må ikke

anvendes i stalde med

ungdyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 34:

Ved produktion af

slagtekalve skal der være

et modtageafsnit for

nyankomne kalve, hvor

det sikres, at kalvene er

sunde og raske, før de

indsættes i besætningen.

Loven indeholder en

række bemyndigelser,

som ministeren for

fødevarer, landbrug og

fiskeri har udnyttet til for

kalve af malkekvæg i

visse tilfælde at fravige

forbuddet om

stødgivende elektriske

aggregater, og til at

fastsætte regler om

indeklima, lys, indretning

og størrelse af hvileareal,

herunder i sengebåse,

bredden af gangarealer

og tværgange i

sengebåsestalde, adgang

til foder samt adgang til

at udføre hudpleje.

Reglerne findes i

bekendtgørelse nr. 756 af

23. juni 2010om hold af

malkekvæg og afkom af

malkekvæg

2013/2014

L 88, forslag til lov

on ændring af lov

om indendørs hold

23. januar 2014

Rådets direktiv

2008/120/EF om

fastsættelse af

Lov om indendørs hold

af gylte, goldsøer og

drægtige søer, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af drægtige søer og

gylte

mindstekrav med

hensyn til beskyttelse

af svin (kodificeret

udgave).

Artikel 3, stk. 4:

Medlemsstaterne

sikrer, at søer og

gylte holdes i flok fra

fire uger efter

løbning til en uge før

det forventede

faringstidspunkt.

lovbekendtgørelse nr.

255 af 8.marts 2013,

som ændret ved lov nr.

83 af 28. januar 2014

§ 5, stk. 1 og 2:

Stk. 1.

Søer skal fra

fravænning og indtil 4

uger efter løbning være

løsgående i

løsdriftssystemer i

større eller mindre

grupper. Tilsvarende

gælder for gylte fra

indsættelse i stald eller

staldafsnit med henblik

på løbning og indtil 4

uger efter løbning.

Stk. 2.

Søer og gylte

skal senest 4 uger efter

løbning og indtil 7 dage

før forventet faring

være løsgående i

løsdriftssystemer i

større eller mindre

grupper.

3. Administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i et lovforslag, hvor den administrative forskrift indebærer en

overopfyldelse af et direktiv, og hjemlen til dette er anført i lovforslag på Fødevareministeriets område

Bekendtgørelsesnummer og titel

Hjemmelslov

Bekendtgørelse nr. 757 af 23/06/2010 om hold

af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

Bekendtgørelse nr. 756 af 23/06/2010 om hold

af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Lov om hold af slagtekyllinger

Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg