Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1430097_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
1. december 2014
Statsrets- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0032-1691
Dok.:
1380366
OVERSIGT
over
retsforbeholdsramte forslag til EU-retsakter
Nedenfor følger en oversigt over de direktiv- og forordningsforslag, der
aktuelt er under forhandling i EU på området for retlige og indre
anliggender, og som Danmark på grund af det danske retsforbehold ikke
deltager i vedtagelsen af. De vedtagne retsakter vil ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Det bemærkes, at det omfattende antal forslag til rådsafgørelser,
beslutninger, henstillinger, meddelelser og udtalelser mv., der er fremsat
med hjemmel i bestemmelser, som er omfattet af retsforbeholdet, ikke er
medtaget i oversigten.
1. Strafferetligt og politimæssigt samarbejde
1.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
anvendelse af passageroplysninger til at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet
(europæisk
PNR-samarbejde)
(KOM(2011) 32).
Forslaget har til formål
at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers
videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse
med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om
behandlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe
terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslaget lægger op til, at
medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor, der skal være
ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger. Forslaget
indeholder endvidere bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til
at videregive oplysninger, om behandlingen af de indsamlede oplysninger,
om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
af oplysninger til tredjelande, om hvor længe oplysningerne må opbevares,
og om beskyttelse af personoplysninger.
1.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-
agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse
(Europol) samt ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA
(KOM(2013) 173).
Forslaget har til formål at etablere et nyt retsgrundlag
for Europol og erstatte den eksisterende rådsafgørelse om Europol.
Indholdsmæssigt videreføres store dele af reglerne i den eksisterende
rådsafgørelse, men der lægges samtidig op til en række ændringer, der
særligt vedrører en styrkelse af Europol som knudepunkt for
informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder, en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol og
en række ændringer i Europols ledelsesstruktur. Det fremgår af
Kommissionens forslag, at forslaget afspejler opfordringen i Stockholm-
programmet fra 2009 om, at Europol skal udvikle sig til at blive et
knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder. Desuden bringer forslaget forvaltningen af
Europol i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles tilgang til
EU’s decentraliserede agenturer fra 2012. Det fremgår endvidere af
Kommissionens forslag, at man i løbet af det sidste årti i EU har set en
stigning i den grove og organiserede kriminalitet, som er blevet et stadigt
mere dynamisk og kompliceret fænomen. På den baggrund er der behov
for et EU-agentur, der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling
mellem de retshåndhævende myndigheder.
1.3. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed (EPPO) (KOM(2013) 534).
Formålet med forslaget
er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal efterforske og
retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle
interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslaget indeholder
bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation,
kompetence, udnævnelse og afskedigelse samt procedureregler for
efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Det fremgår
bl.a. af Kommissionens forslag, at retsforfølgning i forbindelse med
lovovertrædelser, der skader EU-budgettet, i dag hører under
medlemsstaternes enekompetence. Selv om lovovertrædelserne kan være
meget alvorlige, efterforsker de relevante nationale myndigheder ifølge
Kommissionen ikke altid sagerne og indbringer dem ikke altid for
domstolene på grund af begrænsede håndhævelsesressourcer. Bl.a. på den
baggrund anfører Kommissionen i forslaget, at medlemsstaternes retlige
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
indsats mod svig i dag ikke kan betragtes som effektiv, ensartet og
afskrækkende, sådan som det kræves i traktaten. Derfor foreslås der
oprettet en europæisk anklagemyndighed, som traktaten giver mulighed
for, med henblik på at rette op på manglerne i det nuværende
håndhævelsessystem og sikre større ensartethed og en bedre koordinering
af denne indsats. Det anføres endvidere i forslaget, at Den Europæiske
Anklagemyndighed nødvendigvis skal have selvstændige beføjelser til
efterforskning og retsforfølgning, herunder mulighed for at udføre
efterforskning i grænseoverskridende eller komplekse sager. Det
bemærkes, at efterforskning mv. i praksis som udgangspunkt vil blive
udført af delegerede anklagere i de enkelte medlemsstater.
1.4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
(KOM(2013) 535).
Kommissionen har med forslaget lagt op til en
gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Eurojust. Formålet er
bl.a. at modernisere Eurojust ved at give det en ny forvaltningsstruktur
samt at forbedre Eurojusts operationelle effektivitet ved at sikre en fælles
definition af de nationale medlemmers status og beføjelser. Forslaget skal
desuden sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse
med den fælles tilgang til EU’s decentraliserede agenturer. Kommissionen
har som en del af baggrunden for det foreliggende forordningsforslag
peget på, at det i TEUF, artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-
Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige
lovgivningsprocedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde,
indsatsområde og opgaver. Kommissionen har endvidere henvist til, at der
i løbet af det seneste årti er sket en eksplosion i den grænseoverskridende
kriminalitet. Hvis grænse-overskridende kriminalitet skal bekæmpes
effektivt, er der efter Kommissionens opfattelse behov for en koordineret
europæisk indsats. Eurojust skal – ligesom i dag – have til opgave at støtte
og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale
myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov
kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver
retsforfølgning på fælles basis.
1.5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om
fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare
handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene
herfor for så vidt angår definitionen af narkotika (KOM(2013) 618).
Formålet med direktivforslaget er at udvide anvendelsesområdet for
3
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse
af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse
med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor til også at omfatte nye
psykoaktive stoffer. Direktivforslaget er fremsat sammen med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om nye psykoaktive stoffer
(KOM(2013) 619). Forslaget tilsigter at ændre definitionen af narkotika i
rammeafgørelsen, så rammeafgørelsen tillige vil omfatte alle nye
psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og
sikkerhedsmæssige risici, og som i medfør af det fremsatte
forordningsforslag vil blive underlagt permanente markedsrestriktioner.
Det fremgår af Kommissionens forslag, at det – for effektivt at begrænse
adgangen til skadelige nye psykoaktive stoffer, der udgør en alvorlig risiko
for enkeltpersoner og samfundet, og for at forebygge ulovlig handel med
disse stoffer og kriminelle organisationers produktion eller distribution
heraf – er nødvendigt, at de nye psykoaktive stoffer omfattes af de samme
strafferetlige bestemmelser, som gælder for kontrollerede stoffer
(eksempelvis kokain og cannabis).
1.6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i
straffesager (KOM(2013) 822).
Rådet vedtog i 2009 en såkaldt køreplan
med henblik på at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i
straffesager, hvorefter der skal vedtages foranstaltninger vedrørende de
mest grundlæggende processuelle rettigheder. I Stockholm-programmet fra
2009 omtales køreplanen som en integreret del af det flerårige program, og
Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til gennemførelse heraf
samt til at undersøge flere aspekter af mistænktes og tiltaltes processuelle
minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål, f.eks.
uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samarbejde.
Direktivforslaget, der er en del af en lovgivningspakke om processuelle
rettigheder i straffesager, er fremsat som led i gennemførelsen af
køreplanen. Direktivforslaget sigter til at fastsætte minimumsregler om
processuelle rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager,
og børn, der er omfattet at reglerne om europæiske arrestordrer. Forslaget
indeholder således bl.a. regler om børns ret til information,
advokatbistand, lægeundersøgelse, individuel vurdering, adgang til
retsmøder, rettidig og omhyggelig sagsbehandling samt beskyttelse af
privatlivet. Forslaget indeholder endvidere nærmere regler om børns
rettigheder i forbindelse med afhøring og frihedsberøvelse.
4
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1.7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreløbig
retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i
sager angående europæiske arrestordrer (KOM(2013) 824).
Direktivforslaget er en del af ovennævnte lovgivningspakke om
processuelle rettigheder i straffesager, der er fremsat som led i
gennemførelsen af køreplanen fra 2009 med henblik på at styrke
mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget
sigter til at fastsætte minimumsregler om adgangen til retshjælp. Forslaget
indeholder således bl.a. regler om, at mistænkte og tiltalte, der
frihedsberøves, og eftersøgte personer, der er genstand for sager om
europæiske arrestordrer har ret til adgang til retshjælp uden unødig
forsinkelse efter frihedsberøvelse og forud for enhver afhøring. Forslaget
indeholder endvidere regler om foreløbig retshjælp til personer, der er
genstand for sager om europæiske arrestordrer. Forslaget har til formål at
sikre en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand. Forslaget
skal således ses i sammenhæng med direktiv 2013/48/EU om ret til adgang
til advokatbistand i straffesager og i sager angående den europæiske
arrestordre og om ret til at få en tredjemand underrettet ved
frihedsberøvelse og til at kommunikere med konsulære myndigheder under
frihedsberøvelsen.
1.8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse
af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede
under retssagen i straffesager (KOM(2013) 822).
Direktivforslaget er en
del af ovennævnte lovgivningspakke om processuelle rettigheder i
straffesager, der er fremsat som led i gennemførelsen af køreplanen fra
2009 med henblik på at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle
rettigheder i straffesager. Forslaget sigter til at fastsætte minimumsregler
om
bl.a.
uskyldsformodningen,
offentlige
udtalelser
om
skyldsspørgsmålet, bevisbyrde og beviskrav, retten til ikke at inkriminere
sig selv og til ikke at udtale sig samt retten til at være til stede under
retssagen.
1.9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Den Europæiske Unions agentur for uddannelse inden
for retshåndhævelse (Cepol) og om ophævelse og erstatning af Rådets
afgørelse
2005/681/RIA (KOM(2014) 465).
Formålet
med
forordningsforslaget er at oprette EU’s agentur for uddannelse inden for
retshåndhævelse (Cepol) og erstatte den eksisterende rådsafgørelse om
Cepol. Cepol pålægges ifølge forslaget dels at udbyde relevant uddannelse
og udveksling på EU-plan af retshåndhævende personale, dels at
5
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1430097_0006.png
koordinere gennemførelsen af den europæiske ordning for udannelse i
retshåndhævelse (LETS). Det fremgår af Kommissionens forslag, at
forslaget afspejler opfordringen i Stockholm-programmet fra 2009 om at
intensivere uddannelsen inden for retshåndhævelse og Europa-
Parlamentets efterspørgsel efter en europæisk uddannelsespolitik for
retshåndhævende personale. Desuden skal forslaget forbedre forvaltningen
af Cepol og bringe den i overensstemmelse med bestemmelserne i den
fælles tilgang til EU’s decentraliserede agenturer fra 2012. Det fremgår
endelig af Kommissionens forslag, at det tager sigte på at udstyre
retshåndhævende personale på alle niveauer med den viden og de
færdigheder, de behøver for effektivt at forebygge og bekæmpe
kriminalitet på tværs af landegrænserne gennem et effektivt samarbejde
med kolleger i andre medlemsstater.
2. Civil-, familie- og handelsretligt samarbejde
2.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM(2011)
126).
Forslaget indeholder regler om international kompetence, lovvalg og
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende
formueforholdet mellem ægtefæller. Det fremgår af Kommissionens
forslag, at baggrunden for forslaget er TEUF, artikel 67, stk. 4, hvorefter
Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet
om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om
civilretlige spørgsmål. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig
ramme i Unionen for kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager
vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og fremme udveksling af
afgørelser og dokumenter herom mellem medlemsstaterne.
2.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede
partnerskaber (KOM(2011) 127).
Forslaget indeholder regler om
international kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af
registrerede partnerskaber. Det fremgår af Kommissionens forslag, at
baggrunden for forslaget er TEUF, artikel 67, stk. 4, hvorefter Unionen
letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om
gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om
civilretlige spørgsmål. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig
ramme i Unionen for kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager
6
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
vedrørende formueforholdet i registrerede partnerskaber og fremme
udveksling af afgørelser og dokumenter herom mellem medlemsstaterne.
2.3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs
(revision
af konkursforordningen)
(KOM(2012) 744).
Det fremgår af
Kommissionens forslag, at formålet med forslaget er at modernisere
konkursforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for
økonomiske krisetider. Forslaget præciserer herudover en række
bestemmelser i den nuværende forordning og lægger op til at udvide
forordningens anvendelsesområde med henblik på fremover at flytte fokus
fra likvidation af insolvente virksomheder til rekonstruktion.
2.4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilpasning af en række retsakter indenfor retlige anliggender, der
indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med
kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (KOM(2013) 452).
Forslaget har til hensigt at tilpasse
fem basisretsakter inden for området for retlige og indre anliggender, der
delegerer beføjelser til Kommissionen, og som hidtil har været omfattet af
forskriftsproceduren med kontrol til delegerede retsakter efter TEUF
artikel 290 i henhold til Lissabon-Traktaten.
2.5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en
europæisk betalingspåkravsprocedure (KOM(2013) 794).
Forslaget er
fremsat på baggrund af Kommissionens rapport om anvendelsen af
forordningen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Forslaget
har til hensigt at gøre småkravsproceduren mere anvendelig og udbredt i
medlemsstaterne ved at præcisere en række bestemmelser i den
oprindelige forordning. Dette gælder bl.a. reglerne om retsgebyrer og
betalingsmåder, regler om bistand til udfyldning af formularer, ændring af
beløbsgrænsen for anvendelse af småkravsproceduren, indførelse af
elektronisk forkyndelse, og i højere grad anvendelse af elektronisk post og
fjernkommunikationsmidler. Forslaget indeholder bestemmelser, der
regulerer forholdet mellem småkravsproceduren og forordningen om den
europæiske betalingspåkravsprocedure. Forslaget indeholder bl.a. en
ændring, som medfører, at den part, der har fremsat indsigelse over for et
europæisk betalingspåkrav, kan anvende småkravsproceduren i stedet for
7
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1430097_0008.png
den almindelige civilretlige procedure, hvis sagen falder inden for
anvendelsesområdet for småkravsproceduren.
3. Samarbejdet på udlændingeområdet
3.1. Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om
betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med
henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet og ulønnet
praktik, volontørtjeneste og au pair-ansættelse (omarbejdning)
(KOM(2013) 151).
Direktivforslaget har til formål at tiltrække unge,
studerende og forskere til EU og indeholder forslag til at harmonisere
betingelserne for indrejse og ophold, idet der er forskellig praksis i de
forskellige medlemsstater med hensyn til visum og opholdstilladelse. Det
nye direktiv vil omfatte tredjelandsstatsborgere, der vil opholde sig i over
tre måneder i et EU-land. Direktivforslaget har til formål at understøtte
udvikling af fælles politikker for effektiv og retfærdig håndtering af lovlig
migration for tredjelandsstatsborgere til EU. Forslaget har desuden til
formål at bidrage til implementeringen af EU's 2020-strategi. Der
eksisterer i dag to direktiver på området: direktiv 2004/114/EC om ophold
til studerende fra tredjelande, hvori også indgår mulighed for
medlemsstaterne til at lade direktivet gælde for skoleelever, frivillige og
ulønnede trainees, samt direktiv 2005/71/EC om ”fast-track” regler for
adgang til forskere fra tredjelande. Det nye direktivforslag sigter til at
forbedre reglerne for ophold for de nævnte grupper, samt derudover at
inkludere lønnede trainees og au pairs. Direktivforslaget skal ses i
sammenhæng med EU's ønske om at tiltrække højt kvalificeret
arbejdskraft, hvor forskere og studerende fra tredjelande kan bidrage til
øget udbud af velkvalificerede potentielle arbejdstagere. Desuden vil
forslaget understøtte ”cirkulation af kompetencer” og samarbejde med
tredjelande.
Direktivet
skal
fastsætte
betingelser
for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning,
studie, elevudveksling, lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og
au pair. Det er tiltænkt at forslagene skal forenkle procedurerne for
indrejse- og ophold for persongrupperne omfattet af direktivet, således at
fælles regulering af adgangsregler udvikles samt at der sker en fælles
regulering af autorisation og længde af ophold, afvisningsregler,
rettigheder, mobilitet i EU samt procedurer og gennemsigtighed.
3.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår
fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle
en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af
8
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1430097_0009.png
uledsagede mindreårige uden familiemedlemmer, søskende eller
slægtninge med lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2014) 382).
Med forordningsforslaget lægges der op til at ændre Dublin III-
forordningens artikel 8, stk. 4, om medlemsstaternes ansvar for behandling
af asylansøgninger fra uledsagede mindreårige, som ikke har
familiemedlemmer med lovligt ophold i en medlemsstat. Forslaget, som er
en konsekvens af EU-Domstolens dom i sag C-648/11, præciserer, at det
som udgangspunkt er den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige
befinder sig, som har ansvaret for behandlingen af den pågældendes
ansøgning om international beskyttelse, forudsat at dette tilgodeser
hensynet til den mindreåriges tarv. Det fremgår af Kommissionens forslag,
at forslaget skal afhjælpe den nuværende tvetydighed i bestemmelsen om
uledsagede mindreårige, og at forslaget tager størst muligt hensyn til
dommen i sag C-648/11.
*
4. Forslag til videreudvikling af Schengen-samarbejdet
**
4.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger med henblik på forebyggelse, efterforskning,
opdagelse eller retsforfølgning af strafbare forhold eller fuldbyrdelse
af straf og om fri udveksling af sådanne oplysninger (KOM(2012) 10).
Forslaget vedrører politiets behandling af personoplysninger i forbindelse
med f.eks. forebyggelse og efterforskning af lovovertrædelser. Endvidere
indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om den registreredes rettigheder,
udveksling
af
personoplysninger
med
tredjelande
samt
tilsynsmyndigheder. Det er anført i kommissionens forslag, at den
gældende rammeafgørelse fra 2008, som kun finder anvendelse på
databehandling på tværs af grænserne, og som giver medlemsstaterne et
meget stort råderum til at gennemføre bestemmelserne i national
lovgivning, vil kunne skabe vanskeligheder for politiet og andre
myndigheder, idet det ikke altid med lethed kan sondres mellem rent
national databehandling og databehandling på tværs af grænserne.
Forslaget vil eksempelvis finde anvendelse, når politiet og andre
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark har imidlertid en
parallelaftale i forhold til Dublin-forordningerne, der giver Danmark ret til fortsat at
være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt
Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse om, at man vil gennemføre
ændringerne i national lovgivning. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne
ændringer, betragtes parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt.
**
Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold. Da retsakterne imidlertid vil udgøre
en videreudvikling af Schengen-reglerne, kan Danmark inden 6 måneder efter
vedtagelse af retsakterne beslutte at gennemføre dem i dansk ret
9
*
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
myndigheder i forbindelse med f.eks. forebyggelse og efterforskning af
lovovertrædelser behandler personoplysninger, herunder oplysninger om
vidner, forurettede samt mistænkte.
4.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den
Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser (intelligente
grænser
I)
(KOM(2013) 95).
Med forordningsforslaget lægges der op til at etablere
et system til registrering af ind- og udrejseoplysninger om
tredjelandsstatsborgere, der passerer EU’s ydre grænser. Ifølge forslaget er
baggrunden et ønske om at forbedre forvaltningen af og kontrollen med
rejsestrømme ved grænserne. Ind- og udrejsesystemet skal kunne beregne
længden af hver rejsendes tilladte ophold inden for EU’s område og skal i
forbindelse med udrejse gøre det muligt at kontrollere, om denne periode
er overskredet. Endvidere skal systemet via biometriske oplysninger
bidrage til identifikation af personer, der ikke (længere) opfylder
betingelserne for indrejse i eller ophold på EU’s område samt indsamle
data til brug for statistik om migration.
4.3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår brugen af
ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende
(intelligente
grænser II)
(KOM(2013) 96).
Forordningsforslaget
indeholder de konsekvensændringer af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en
fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks),
der er nødvendige som følge af forordningsforslaget om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem (KOM(2013) 95) og forordningsforslaget om
indførelse af et program for registrerede rejsende (KOM(2013) 97).
Ændringerne vedrører navnlig definitioner, registrering af oplysninger,
kontrol af de rejsende samt indretning af grænse-overgange.
4.4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indførelse af et program for registrerede rejsende (intelligente
grænser
III)
(KOM(2013) 97).
Med forordningsforslaget lægges der op til at
indføre et program for registrerede rejsende, der skal lette hyppigt rejsende
og forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgeres passage af EU’s ydre
grænser. Det fremgår af Kommissionens forslag, at baggrunden herfor er
et ønske om at sikre, at hyppigt rejsende og forhåndsgodkendte
tredjelandsstatsborgere hurtigere kan passere EU’s ydre grænser efter
indførelse af et ind- og udrejsesystem som foreslået ved
10
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
forordningsforslaget herom (KOM(2013) 95). Programmet for registrerede
rejsende skal muliggøre, at den registrerede rejsende kontrolleres ved ind-
og udrejse til EU’s område af en automatiseret kontrolpost ved indlæsning
af rejsedokumenter, biometriske oplysninger samt en unik identifikator.
4.5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om
gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og
(EF) nr. 767/2008 (KOM(2014) 163).
Med forordningsforslaget lægges
der op til at indføre en ny type visum (”rundrejsevisum”) til både
visumfritagne og visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der har planer om
at rejse i to eller flere medlemsstater i mere end 90 dage, og som ikke har
til hensigt at opholde sig i den samme medlemsstat i mere end 90 dage
inden for en periode på 180 dage. Det nye visum giver de pågældende
mulighed for at opholde sig i Schengen-området i en periode på op til et år
med mulighed for forlængelse op til to år (uden at opholde sig i ét
medlemsland længere end 90 dage inden for en periode på 180 dage). Det
fremgår af Kommissionens forslag, at den omstændighed, at der ikke
findes en tilladelse, som gør det muligt for rejsende at opholde sig i
Schengen-området i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage
(uden at opholde sig i ét medlemsland længere end 90 dage inden for en
periode på 180 dage), medfører et betydeligt tab for EU. Det er specielt
optrædende kunstnere, der oplever problemer, når de skal organisere
turnéer i EU, men også studerende, forskere, pensionister, forretningsfolk,
tjenesteydere og turister kan have et ønske om at opholde sig i Schengen-
området i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage (uden at
opholde sig i ét medlemsland længere end 90 dage inden for en periode på
180 dage).
4.6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-
kodeks for visa (visumkodeks) (omarbejdning) (KOM(2014) 164).
Forordningsforslaget udgør en omarbejdning og ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om
en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks). Formålet med forslaget er at
videreudvikle og forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af
visa for planlagte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage
inden for en periode på 180 dage. Det fremgår af Kommissionens forslag,
at ændringerne bygger på en evaluering af forordningen, som
Kommissionen har foretaget i henhold til artikel 57 i den gældende
visumkodeks.
11