PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Folketingets Europaudvalg har i brev af 6. februar 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 51 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva

Kjer Hansen (V).

5. marts 2015

Sagsnr. 2015 - 1022

Spørgsmål nr. 51:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeriet afgør, hvorvidt en ny EU-

retsakt skal implementeres via lovgivning eller via bekendtgørelse”

Endeligt svar:

Om valg mellem lovgivning og bekendtgørelse generelt har Justitsministeriet op-

lyst følgende:

”Der findes ikke faste retningslinjer for, hvornår regler bør udstedes ved lov, og

hvornår bemyndigelse bør gives til administrationen med henblik på udstedelse af

regler ved bekendtgørelse. Der kan således heller ikke henvises til nærmere ret-

ningslinjer for, hvornår en ny EU-retsakt bør implementeres ved lov eller ved be-

kendtgørelse.

Det fremgår dog af Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (2005), pkt.

4.3.4., at det generelt om dette spørgsmål på den ene side kan fremhæves, at over-

ordnede og principielle retningslinjer inden for et givet retsområde bør fastlægges

af lovgivningsmagten og ikke af forvaltningen. På den anden side er der ofte væ-

sentlige behov for at overlade dele af regelfastsættelsen til administrationen. Her-

ved sikres det bl.a., at der hurtigt og smidigt kan foretages nødvendige løbende

ændringer og justeringer i regelgrundlaget, og at Folketinget fritages for at be-

handle detailspørgsmål uden principiel karakter, således at lovgivningsmagten har

mulighed for at foretage en grundig realitetsbehandling af de centrale spørgsmål.

Bemyndigelse til administrationen til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform gi-

ves ved lov. Det fremgår af lovkvalitetsvejledningen, pkt. 4.3.4., at i det omfang,

der gives bemyndigelse til administrationen, bør selve bemyndigelsesbestemmelsen

være formuleret så præcist som muligt, ligesom lovforslaget skal indeholde fyldest-

gørende bemærkninger herom.”

Jeg kan supplerende oplyse, at det på Beskæftigelsesministeriets område i nogle til-

fælde vil være muligt at implementere et direktiv ved at bruge en allerede eksiste-

rende bemyndigelsesbestemmelse. Hvorvidt en ny EU-retsakt skal implementeres

via lovgivning eller via bekendtgørelse afgør ministeriet ved at vurdere bemyndi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelsesbestemmelserne i gældende lovgivning. Hvis de er passende og relevante for

formålet med retsakten, og dermed giver mulighed for at gennemføre retsakten ved

bekendtgørelse, vil det ske. Der tages allerede under forhandlinger af en retsakt

stilling hertil, da det i de notater, der sendes til EUU under forhandlingerne af en

retsakt, skal angives de forventede lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis der ik-

ke er bemyndigelse til at gennemføre en retsakt ved bekendtgørelse, vil det ske ved

lovgivning og - hvor relevant - ved kollektive overenskomster.

Retsakter inden for Beskæftigelsesministeriets ressort kan for størstedelens ved-

kommende rubriceres inden for 3 hovedgrupper: Indretning af produkter (teknisk

harmonisering), arbejdsmiljøregler og arbejdsretlige regler.

Lov om indretning mv. af visse produkter mv. gennemfører en række EU-

direktiver. Loven giver bemyndigelse til at fastætte nærmere regler, hvis der sker

tekniske ændringer af direktiverne inden for direktivernes anvendelsesområder.

Sker der ændringer af direktiverne, der går ud over dette, vil det være nødvendigt at

ændre loven.

Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der indeholder en række bemyndigelsesbe-

stemmelser. Herudover har den danske arbejdsmiljølov generelt et højt beskyttel-

sesniveau, hvilket betyder, at det sjældent vil være nødvendigt at ændre loven som

følge af et arbejdsmiljødirektiv.

På det arbejdsretlige område drøftes implementeringen af en ny retsakt med ar-

bejdsmarkedets parter i det såkaldte implementeringsudvalg. Der er ingen ramme-

love på det arbejdsretlige område, og det er således altid nødvendigt at implemen-

tere ved lovgivning, evt. ved overenskomst. Traktaten giver således mulighed for,

at medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre di-

rektiver. Da overenskomster ikke gælder hele det danske arbejdsmarked, vil det i

sådanne tilfælde være nødvendigt med supplerende lovgivning. Udover den gene-

relle mulighed for at implementere ved overenskomst kan et direktiv indeholde en

bestemmelse om, at direktivets regler kan fraviges ved at en aftale mellem ar-

bejdsmarkedets parter.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen