PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
B 18
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Sagsnr.

2015 - 289

Doknr.

204305

Dato

10-02-2015

Folketingets Finansudvalg har d. 13. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 2 ved-

rørende B 18 om en lighedsudredning til økonomi- og indenrigsministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. 2:

”Vil ministeren sende beregninger på virkningen på uligheden på kort, mellemlangt og

længere sigt af kontanthjælpsreformen, førtids-fleksreformen og dagpengereformen

og oplyse, om det er korrekt, at den kortsigtede og den længere sigtede virkning kan

være meget forskellig?”

Svar:

Det skønnes, at kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob

samlet set øger indkomstforskellene med 0,13 pct.-point målt på den umiddelbare

effekt før adfærd. Indregnes de skønnede adfærdseffekter af reformerne, skønnes

indkomstforskellene at øges med 0,07 pct.-point. Det fremgår af svar på FIU spørgs-

mål 246 af 22. marts 2013, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at der knytter sig en vis usikkerhed til de skønnede fordelingsvirknin-

ger – navnlig opgørelsen inklusiv adfærdseffekter. Det skyldes, at disse opgørelser er

baseret på en række beregningstekniske antagelser.

Tabel 1

Virkning på indkomstfordeling af kontanthjælpsreform samt reform af førtidspension og fleksjob

Umiddelbar effekt

(før adfærd)

Effekt efter adfærd

(i 2020)

Kontanthjælpsreform

Reform af førtidspension og fleksjob

I alt

0,06

0,07

0,13

0,02

0,05

0,07

Anm.: Virkningen på indkomstfordelingen er målt ved Gini-koefficienten. De beregnede effekter afspejler som

udgangspunkt indholdet af reformerne på aftaletidspunktet, og medregner således ikke fordelingsvirknin-

gen af afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt med Finansloven for 2015. Det bidrager isoleret set til,

at de anførte effekter for kontanthjælpsreformen er et overkantsskøn.

Kilde: Svar på FIU-spørgsmål 246 af 22. marts 2013.

Baggrunden for, at de skønnede fordelingseffekter er mindre, når der indregnes ad-

færd, er grundlæggende, at reformerne på sigt skønnes at øge den strukturelle be-

skæftigelse, hvilket bidrager til at dæmpe stigningen i indkomstforskellene som følge

af reformerne. Der henvises i øvrigt til ovennævnte svar til Finansudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Set i sammenhæng med, at niveauet for indkomstforskellene i Danmark er 25,5 pct. i

2012, er de skønnede effekter af reformerne på indkomstfordelingen relativt begræn-

sede. Dertil kommer, at de skønnede effekter af reformerne typisk er væsentligt min-

dre end de historiske årlige ændringer i de målte indkomstforskelle – som blandt andet

skyldes konjunkturmæssige forhold.

Med hensyn til at vurdere fordelingsvirkningerne af dagpengereformen, er der tale om

omfattende og tidskrævende beregninger, som det ikke har været muligt at udarbejde

indenfor fristen. Der henvises i øvrigt til svaret på et lignende spørgsmål fra Finansud-

valget, hvor der endnu ikke er afgivet endeligt svar, jf. spørgsmål 301 af 23. maj 2014.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard