Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
B 18
Offentligt
1495556_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2015 - 289
Doknr.
204305
Dato
10-02-2015
Folketingets Finansudvalg har d. 13. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 6 ved-
rørende B 18 om en lighedsudredning til økonomi- og indenrigsministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Der er et forskningsresultat kaldet ”The Great Gatsby curve” der viser en negativ
sammenhæng mellem ulighed og social mobilitet. Er ministeren enig i, at det forholder
sig sådan?”
Svar:
”The Great Gatsby Curve” illustrerer sammenhængen mellem sandsynligheden for at
’arve’ forældrenes placering i indkomstfordelingen og indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten. Den indikerer, at der i lande med store indkomstforskelle er større
sandsynlighed for at arve forældrenes placering i indkomstfordelingen, dvs. mindre
indkomstmobilitet mellem generationer, end i lande med små indkomstforskelle.
Man skal altid være varsom med at kanonisere forskningsresultater og teorier og sige,
at de gælder universelt. Men jeg hæfter mig ved, at den danske samfundsmodel, der
blandt andet er kendetegnet ved et finmasket socialt sikkerhedsnet og fri og lige ad-
gang til uddannelse både understøtter små indkomstforskelle og stor indkomstmobili-
tet mellem generationer, jf. fx OECD,
A Family Affair: Intergenerational Social Mobility
across OECD Countries,
2010.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard