Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2015 - 289
Doknr.
204305
Dato
10-02-2015
Folketingets Finansudvalg har d. 13. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 9 ved-
rørende B 18 om en lighedsudredning til økonomi- og indenrigsministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 9:
”Regeringens beregninger på effekten af topskattelettelser har vist, at disse skulle øge
BNP på sigt (strukturelt BNP). Vil ministeren oplyse om det er korrekt, at topskattelet-
telser øger uligheden, og at øget ulighed mindsker væksten, og hvordan kan denne
modsigelse forklares? Kan grunden være, at der er effekter af topskattelettelser, som
regeringens beregningsmetoder ikke fanger?”
Svar:
Regeringen står ikke alene med vurderingen af, at lettelser i beskatningen af arbejds-
indkomst, herunder topskatten, bidrager til at øge BNP på lang sigt. Det er også do-
kumenteret i analyser fra blandt andet De Økonomiske Råd, Skattekommissionen og
OECD. For eksempel viser OECD i en analyse fra 2010, at personlige indkomstskatter
er de mest hæmmende for væksten (bortset fra selskabskatter), jf. OECD,
Tax policy
reforms and economic growth,
2010.
Det er korrekt, at topskattelettelser bidrager til at øge indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten. Men det kan ikke bekræftes, at lettelser i topskatten mindsker væk-
sten – tværtimod. Lettelser i topskatten bidrager både til at øge den strukturelle be-
skæftigelse og til at øge produktiviteten, og begge disse effekter trækker i retning af at
øge det strukturelle BNP-niveau.
Blandt andet med henvisning til, at lettelser i den højeste marginalskat øger produktivi-
teten, anbefaler OECD i den seneste landerapport for Danmark, at marginalskatten for
de højeste indkomstgrupper reduceres yderligere, jf. OECD,
Economic Surveys Den-
mark,
2014.
Der er således ikke nogen modsigelse i, at lettelser i topskatten både bidrager til at
øge indkomstforskellene og til at øge væksten.
Spørgsmålet antyder, at der kan være effekter, som ikke er regnet ind, når der skøn-
nes over topskattelettelser. De økonomiske ministerier skønner bedst muligt på sam-
menhængen mellem skat og vækst baseret på forskningsresultater mv. Baseret på
den viden man har, er skønnene retvisende. Den modsatte konklusion – som er præ-
missen for spørgsmålet – er der ikke belæg for.
Der er således heller ikke belæg for at sige, at der er en entydig og universel sam-
menhæng mellem indkomstforskelle og vækst. Sammenhængen er kompleks og af-
hænger af en række forhold, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 vedrørende
B 18 om en lighedsudredning.