Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
B 4
Offentligt
1427110_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
28. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 19. november 2014, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2 (B 4 Forslag til folketingsbeslutning om en
styrket indsats for bevaring af de danske runesten), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes gøre rede for de metoder, man har tænkt sig at anvende for
restaureringen af runestenene.
Svar:
Kulturstyrelsen oplyser, at det prioriteres at bevare mest muligt af stenenes autentiske
udtryk, runer, behugninger, oprindelige placeringer og materialer.
Bevaringsmetoder og materialer udvælges efter konkret vurdering, så de sikrer længst
mulig levetid for runestenene, og således at der manipuleres mindst muligt med
stenmaterialet.
Primært skal stenene sikres mod fortsat nedbrydning ved i videst muligt omfang at
begrænse udefrakommende nedbrydningsfaktorer. For eksempel må skadelige laver
afrenses, og der må ryddes for træ- og buskvækst i stenens nære omgivelser, som kan
medføre beskadigelser.
I forbindelse med bevaringen kan det være nødvendigt at flytte runesten indendørs, for
eksempel til en kirke eller et museum. Det kan desuden være nødvendigt at bruge
materialer som mørtel, voks og lim for at hindre revner i at udvikle sig eller for at
fastholde smuldrende overflader.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2437207