Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 15
Offentligt
1437773_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
18. december 2014
Budget- og planlæg-
ningskontoret
Sagsbeh: Holger Bohmers Smith
Sagsnr.: 2014-0038-0033
Dok.:
1405732
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om nærhed i retsbetjeningen (B 15), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om nærhed i retsbetjeningen (B 15).
”Ministeren bedes oplyse, hvornår den under 1. behandlingen
af beslutningsforslaget lovede analyse forventes at foreligge?”
Svar:
Under behandlingen af beslutningsforslag B 15 i Folketinget den 14. no-
vember 2014 tilkendegav jeg, at der iværksættes en undersøgelse, som skal
klarlægge fordelingen af retsmøder mellem hovedtingsteder og afdelings-
kontorer siden reformens ikrafttræden. Undersøgelsen skal klarlægge om
fordelingen af retsmøder mellem hovedtingsteder og afdelingskontorer
sker i overensstemmelse med kriterierne, som er forudsat i forarbejderne
til domstolsreformen.
Domstolsstyrelsen vil forestå undersøgelsen som gennemføres via en un-
dersøgelse ved Retten i Sønderborg, Retten i Randers og Retten i Holste-
bro. Undersøgelsen skal vise sagsudviklingen ved afdelingskontorerne i
årene 2007, 2010 og 2013.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at undersøgelsen ved hver ret for hvert af de
tre år vil omfatte 30 domsmandssager (straffesager), 30 straffesager uden
domsmænd, 30 almindelige fogedsager, 30 skiftesager, 20 tvangsauktioner
over fast ejendom og 20 almindelige civile sager med hovedforhandling.
Domstolsstyrelsen har vurderet, at de udvalgte sagstyper er repræsentative
for retternes samlede aktivitet. I forbindelse med undersøgelsen noteres så
vidt muligt bl.a. antallet af parter, vidner og tiltalte samt deres nærmeste
geografiske tilknytning til enten hovedtingsted eller afdelingskontor.
Endvidere udarbejder Domstolsstyrelsen en oversigt for perioden 2011-
2013 over de tal, der allerede findes om udviklingen i antallet af retsmøder
og sager fordelt mellem hovedtingsted og afdelingskontor.
Det forventes, at undersøgelsen er færdig medio marts 2015.
2