Beskæftigelsesudvalget 2013-14
KOM (2014) 0006 Bilag 1
Offentligt
1342452_0001.png
NOTAT
26. februar 2014
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaud-
valg om en forordning om et europæisk arbejdsfor-
midlingsnet, arbejdstageres adgang til mobiltjene-
ster og øget integrering af arbejdsmarkederne.
KOM(2014) 6 endelig
1. Resumé
EU-Kommissionen har den 17. januar 2014 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet, ar-
bejdstageres adgang til mobiltjenester og øget integration af arbejdsmarkederne
(EURES)(KOM(2014)6). Formålet med EU-Kommissionens forslag til forordnin-
gen er at styrke EURES-netværkets bidrag til EU’s samlede beskæftigelsesstrategi.
Forordningen skal danne lovgrundlag for en reform af det eksisterende EURES-
samarbejde med øget fokus på konkret arbejdsformidling på tværs af grænser i EU,
muligheder for udvidelse af netværket og styrkelse af IT-værktøjerne. Det skal bl.a.
ske gennem en omorganisering af EURES-netværkets struktur og organer, åbning
af adgangen for andre aktører til at levere EURES-ydelser, præcisering af ydelser-
ne til jobsøgere og arbejdsgivere, samt endelig en markant fokus på forbedringer
af IT-værktøjerne, dvs. den europæiske EURES-portal.
Forslaget vurderes ikke at give anledning til ændringer i gældende dansk lovgiv-
ning.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har ved (KOM(2014)6) af 17. januar 2014 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet,
arbejdstageres adgang til mobiltjenester og øget integration af arbejdsmarkederne.
Forslaget er fremsat med henvisning til Forordning 492/2011 om arbejdskraftens
fri bevægelighed og skal afløse bestemmelserne om udveksling af information om
ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er, der i øjeblikket findes i kapitel II og
artikel 38.
EURES har eksisteret siden 1993 og omfatter de offentlige arbejdsformidlinger i
EU, EØS-landene og Schweiz. De væsentligste grundsten i netværket er den
europæiske EURES-portal samt ca. 900 såkaldte EURES-vejledere i de offentlige
arbejdsformidlinger. I Danmark har EURES siden 2008 primært været forankret i
de tre regionale Workindenmark-centre under Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering (STAR), men også jobcentrene har en tilknytning til netværket, bl.a. med
’EURES-kontaktpersoner’. Styringen af EURES Danmark som medlem af netvær-
ket varetages af styrelsen.
EU-Kommissionen har igennem længere tid forberedt en reform af det eksisterende
EURES-netværk for at styrke netværkets bidrag til EU’s 2020-strategi - særligt
målet om at øge beskæftigelsesgraden.
Grundelementerne i reformen er allerede fastlagt med virkning fra 1. janaur 2014,
bl.a. i kraft af Kommissionens afgørelse af 26. november 2012. Kommissionen
tager imidlertid med forslaget til forordningen initiativ til at fastlægge et egentligt
J.nr. 2014-1473
CAIJ/BIK
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU-lovgrundlag for reformen, som fastsætter EURES’ formål, struktur og opgaver
i en mere detaljeret form end hidtil.
Som baggrund for initiativet fremhæver Kommissionen bl.a. at:
Der er potentiale for en langt større mobilitet på tværs af grænser end de ca.
700.000 EU-borgere, der hvert år flytter til et andet EU-land for at arbejde,
Der er stor ledighed i nogle medlemslande, men samtidig et stort antal ledige
job i andre lande,
EURES-netværket, og de værktøjer, der er tilknyttet netværket, har en række
mangler, bl.a.,
o
Ufuldstændig oversigt af ledige job og CV’er på EURES-portalen
o
Begrænsede muligheder for matching via portalen
o
Begrænsede muligheder for at yde matching-services til arbejdsgivere
og jobsøgere.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget vedtages ved den fælles beslutningsprocesdure med hjemmel i TEUF
artikel 46.
3. Formål og indhold
Formålet med forordningen er overordnet at gøre EURES til et effektivt instrument
for jobformidling over grænser. Dette skal søges opnået gennem bl.a.:
Et næsten fuldstændigt udbud af ledige job på EURES-portalen,
’Automatisk matching af ledige job og CV’er via portalenInformation om EU-
RES-netværket og bistand til alle personer med behov for rekruttering, matchning
og placering,
saf information om arbejdskraftmangel og overskud.
Strukturelle ændringer
Forslaget rummer organisatoriske ændringer, der bl.a. indebærer, at Kommissionen
opretter et europæisk koordinationsbureau med henblik på styring af det samlede net-
værk. Hvert medlemsland skal oprette et såkaldt nationalt koordinationsbureau, der
skal varetage styringen af EURES på nationalt plan.
Oprettelsen er en del af reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2014, og STAR har med-
delt EU-Kommissionen, at styrelsen varetager denne opgave. Forslaget præciserer en
række opgaver for de nationale bureauer, bl.a. samarbejdet med Kommissionen, med-
virken ved Kommissionens tværnationale aktiviteter, bidrag til EURES-portalen, her-
under oplysninger om arbejdsmarkedsforhold mv., indsendelse af rapporter og data til
Kommissionen mv.
Andre aktører – EURES-partnere
EU-Kommissionen lægger stor vægt på, at EURES-netværket også åbnes for andre
aktører end de nuværende offentlige arbejdsformidlinger, med henblik på at styrke
netværkets samlede kapacitet vedrørende såvel information som rekruttering. Forord-
ningsfor-slaget rummer derfor bestemmelser om godkendelse af såkaldte EURES-
partnere, der kan deltage i EURES-netværket under EURES-varemærket. EURES-
partnere kan være private aktører, organisationer mv., men også de offentlige arbejds-
formidlinger selv.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemslandene skal oprette et system til godkendelse af EURES-partnere. I et bilag
til forslaget er oplistet et sæt af minimumskriterier for at blive godkendt som EURES-
partner, der bl.a. skal sikre hensynet til retssikkerhed, kapacitet, kvalitet og pålidelig-
hed. Alle ydelser til jobsøgere skal leveres gratis, mens der kan tages gebyr for ser-
vices til arbejdsgivere. I forslagets kapitel IV beskrives endvidere en række service-
ydelser (’støttetjenester’), som EURES-partnerne skal levere, jf. i øvrigt neden for.
Medlemslandene kan udpege deres offentlige arbejdsformidling til EURES-partner
uden særlig dokumentation vedr. de nævnte kriterier og serviceydelser. STAR har
meddelt EU-Kommissionen, at styrelsen har godkendt Workindenmark-centrene som
EURES-partner. Hvert land skal have mindst én godkendt EURES-partner. Det må
forventes, at alle medlemslande vil godkende deres offentlige arbejdsformidling som
EURES-partner. Med henblik på systemet vedrørende godkendelse af andre aktører
kan det forventes, at Kommissionen vil udstede nærmere retningslinjer.
Fælles IT-platform – EURES-portalen
Medlemslandene skal levere alle ledige stillinger fra de offentlige arbejdsformidlinger
(i Danmark: jobnet.dk) til EURES-portalen, samt alle CV’er/jobansøgninger, hvis
jobsøgerne har godkendt det. Oplysningerne skal gives i et ensartet system for at mu-
liggøre automatisk, dvs. digital, matchning af stillinger med ansøgere.
For at muliggøre automatisk matchning rummer forslaget en bestemmelse om, at
Kommissionen skal udvikle en europæisk klassifikation af færdigheder, kompetencer,
kvalifikationer og erhverv. Medlemslandene skal derfor ifølge forslaget inden 1. janu-
ar 2017 udarbejde en fortegnelse med en sammenligning af sine nationale klassifikati-
oner med Kommissionens system, således at oplysningerne digitalt kan konverteres til
Kommissionens system.
Serviceydelser (’støttetjenester’)
Medlemslandene i EURES-netværket skal sikre, at EURES-partnere er i stand til at
levere en række nærmere specificerede informations- og rekrutteringsydelser til job-
søgere og arbejdsgivere. De oplistede serviceydelser svarer overordnet set til dem, der
ydes af EURES-organisationerne i medlemslandene i dag, men det er nyt, at der med
forordningen sker en præcisering og detaljering af ydelserne i selve EU-lovgrund-
laget, der således bliver bindende for medlemslandene.
Udveksling af information, arbejdsprogrammer og indberetning af data
Ifølge forslaget skal medlemslandene indberette oplysninger om arbejdskraftsmangel/
-overskud, om leve- og arbejdsvilkår mv. samt om EURES og dets aktiviteter. Det
fremgår også, at landene skal udvikle deres mobilitetspolitikker (dvs. rekruttering over
grænser) som en integreret del af deres beskæftigelsespolitik.
Forslaget indebærer, at medlemslandene hvert år skal udarbejde et arbejdsprogram,
der beskriver de vigtigste aktiviteter, ressourceforbruget samt hvordan aktiviteterne
monitoreres og evalueres. I den forbindelse skal der indberettes en række data vedr.
kontakt med arbejdstagere og arbejdsgivere, kundetilfredshed samt resultater af
rekrutterings- og matchningsaktiviteter (bl.a. antallet af kandidater, der får job i et an-
det medlemsland i kraft af aktiviteterne).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Praktikophold
I forudsætningerne for forslaget nævner Kommissionen, at EURES – iflg. Rådets
konklusioner fra juni 2012 - gradvist skal udvides til også at omfatte ’lærlingepladser
og praktikpladser’. I forslaget er der indsat en bestemmelse om, at det europæiske ko-
ordinationsbureau skal udvikle en ramme for udveksling af lærlingepladser og prak-
tikpladser, mens de nationale koordinationsbureauer alene skal informere og vejlede
herom. Det bemærkes, at Kommissionen har fremsat forslag til en henstilling fra Rå-
det om en ’kvalitetsramme for praktikophold’.
Delegerede retsakter
Traktaten giver Kommissionen bemyndigelse til at udøve delegerede retsakter på
grundlag af en forordning på mere teknisk betonede områder, dvs. bindende in-
strukser til medlemslandene. Forslaget nævner i den forbindelse specifikt bestem-
melserne om godkendelse af EURES-partners og om indberetning af data, jf. oven-
for.
4. Europarlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 46 høres. Der foreligger endnu ik-
ke udtalelser.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen argumenterer i forslaget for, at nærhedsprincippet er overholdt. Ifølge
Kommissionen forudsætter formidling af ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er
på tværs af grænserne, og den deraf følgende formidling af job til arbejdstagere, en
fælles ramme for samarbejde. Målene for forslaget kan ifølge Kommissionen ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene alene, og derfor er der behov for en
indsats på EU-plan. Ifølge Kommissionen går forordningen desuden ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for nå disse mål. Af hensyn til gennemsigtigheden vil
medlemslandene kun gøre de ledige stillinger og CV'er, der allerede findes
nationalt, tilgængelige på EURES-portalen. Automatisk matchning opnås ved
hjælp af simple interoperabilitetsværktøjer (samordning af IT-systemer) og ikke
gennem indførelse af et fælles klassifikationssystem til brug på nationalt plan.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke behov for ændringer i gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget
vurderes i den foreliggende form ikke at have væsentlige statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget om at medlemslandene inden 1. januar 2017 skal udarbejde en fortegnelse
med en sammenligning af sine nationale klassifikationer med Kommissionens system
giver umiddelbart anledning til administrative omkostninger, hvis omfang dog afhæn-
ger af den endelige model og derfor ikke er beskrevet nærmere.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet
og Sociale Forhold med frist den 3. februar 2014. Der er modtaget svar fra DA, Fi-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nanssektorens Arbejdsgiverforening, et fælles svar fra LO, FTF og AC samt svar fra
Kommunernes Landsforening.
DA
kan støtte intentionerne i Kommissionens forslag til en ny forordning, således
at der kan ske en styrkelse af de europæiske rammer, som understøtter arbejds-
kraftmobilitet over landegrænser og fremmer adgang til information om såvel job
som arbejdstageres kompetencer.
Efter DA’s opfattelse bør man dog holde sig Eures samarbejdets proportioner for
øje, og se de foreslåede rammer som et enkelt element til at understøtte mobilitet
på arbejdsmarkedet. De europæiske rammer kan bidrage til at øge bevidstheden og
synligheden om beskæftigelsesmuligheder i hele EU. De egentlige barrierer for
mobilitet skal derimod findes i indretningen af de nationale systemer og i form af
f.eks. sprogbarriere m.v.
DA finder det rigtigt, at Kommissionen har valgt en løsning på udfordringerne for
det nuværende Eures-system i form af et forslag, der kombinerer forordning
492/2011 og rådets afgørelse fra 2012, frem for et mere vidtgående forslag om at
give kommissionen et selvstændigt mandat til at kunne indgå partnerskaber med
nye arbejdsformidlinger. DA finder, at Kommissionens samspil skal være med
medlemsstaternes nationale beskæftigelsesmyndigheder.
DA støtter, at der tages et skridt ad gangen i udvikling af Eures-nettet. Derfor er
DA også enig i, at medlemsstaterne kun skal kunne gøre ledige stillinger og CV’er,
der allerede findes nationalt, tilgængelige på Eures-portalen.
DA deler også opfattelsen af, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre et fælles
klassifikationssystem for job og CV’er, men at lade matchningen foregå ved hjælp
af såkaldte interoperabilitets-værktøjer.
Støttetjenester skal udbydes nationalt efter behov, men det bør sikres, at f.eks. virk-
somheder, som ønsker det, har mulighed for at søge rekrutteringshjælp hos de nati-
onale beskæftigelsesmyndigheder i et hvert medlemsland og på de vilkår, som det
enkelte land opstiller.
Efter DA’s vurdering skal bestemmelsen i artikel 4 nr. 1 b) efter danske forhold
forstås således, at det er de nationale beskæftigelsesmyndigheder, som skal have
ansvaret for at varetage opgaven som ”nationalt koordineringsbureau”. Når det
gælder Eures-partnere, jf. artikel 4 nr. 1 c) finder DA ikke, at bestemmelsen skal
give mulighed for, at arbejdsgiverforeninger eller arbejdstagerorganisationer skal
have mulighed for at blive optaget som Eures-partnere. Eures-partnere skal efter
DA’s vurdering bestå af virksomheder m.v., der lovligt varetager jobformidling.
Rollen for arbejdsmarkedets parter bør være at yde rådgivning til de nationale be-
skæftigelsesmyndigheder, som forstår opgaven som ”nationalt koordineringsbu-
reau”. I Danmark vil en sådan rådgivning af de nationale beskæftigelsesmyndighe-
der kunne varetages af Beskæftigelsesrådet.
DA deler synspunktet om, at det er på nationalt plan, at der skal leveres støttetjene-
ster til såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Det er dog DA’s opfattelse, at det vil
kunne fremme mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked, hvis EU-kommissio-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nen, f.eks. gennem Cross-border samarbejde, kunne fremme og yde økonomisk
støtte til de aktiviteter, som det nævnes i artikel 15 nr. 6, at medlemsstaterne skal
udvikle. Det drejer sig bl.a. om kommunikation med grænsearbejdere og arbejdsgi-
vere i grænseoverskridende regioner, således at udvekslingen af job og medarbej-
dere over landegrænserne kunne styrkes.
DA kan se et perspektiv på længere sigt ved at udvide Eures-nettet til at omfatte
lærlingeuddannelser og praktikophold, der omfatter en ansættelseskontrakt.
DA finder, at der, f.eks. i artikel 14 mangler en bestemmelse, der fastslår, at EU-
partnere, som skal lægge ledige stillinger ind i Eures-portalen, skal sikre sig sam-
tykke fra virksomhederne. Bestemmelserne bør være parallelle til de bestemmelser,
som foreslås for arbejdstagere i artikel 14 nr. 3.
Efter DA’s opfattelse bør bestemmelsen i artikel 18 nr. 6 om, at der kan lægges ge-
byr på ydelser, i form af en mekanisme, som kan lette registreringen som arbejds-
giver på Eures-portalen for arbejdsgivere, udgå af udkastet til forordning.
Efter DA’s opfattelse modarbejder muligheden for gebyr intentionen bag ønsket
om at fremme mobilitet. Det skal efter DA’s opfattelse være vederlagsfrit for virk-
somheder at lade sig registrere som bruger i Eures-basen via en godkendelse af de
nationale myndigheder, eller en godkendt Eures-partner. Det skal også efter DA’s
opfattelse være vederlagsfrit for virksomheder at få deres jobopslag optaget i Eu-
res-basen, enten via de nationale myndigheder, eller via godkendte Eures-partnere.
DA finder det rimeligt, at det efter de enkelte medlemslandes beslutning skal være
muligt at fastlægge et gebyr for en egentlig international rekrutteringsservice. Ud-
over hensynet til de offentlige finanser vil en sådan bestemmelse kunne sikre, at
der ikke fra Eures-systemet skabes en konkurrence i forhold til tilsvarende private
udbydere af formidlingsservice.
DA kan fuldt ud støtte bestemmelsen i artikel 8 om, at enhver arbejdsformidling,
der opererer lovligt i en medlemsstat kan anmode om at blive optaget i Eures-nettet
som Eures-partner, således at private jobformidlere kan blive en aktiv spiller i Eu-
res-nettet. DA finder det væsentligt, at det slås fast i forordningen, at private job-
formidlere, som bliver Eures-partnere, har adgang til vederlagsfrit at anvende de
informationer, som indgår i EURES-portalen, når der udfører deres formidlingsser-
vice over for virksomheder eller arbejdstagere.
DA finder, at rækkevidden af bestemmelserne i artikel 24 om, at en medlemsstat
ikke må begrænse adgangen til nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger alene med
den begrundelse, at en arbejdstager søger bistand med henblik på at finde beskæfti-
gelse på en andens medlemsstats område, skal afdækkes mere tydeligt.
Betyder bestemmelsen, at eventuelle rettigheder til ledige i Danmark om at deltage
i aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen også kommer til at gælde EU-borgere?
FA
finder, at øget arbejdskraftmobilitet vil være en fordel for såvel jobsøgende som
arbejdsgivere.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FA bemærker med tilfredshed, at formålet med forslaget er såvel at styrke jobsøgen-
des adgang til arbejdsmobilitetstjenester, som arbejdsgiveres mulighed for at kunne
rekruttere relevant arbejdskraft fra hele Europa.
FA har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.
LO, FTF og AC
er grundlæggende positivt indstillet over for en styrkelse af den eu-
ropæiske arbejdsformidling. En styrkelse af det europæiske arbejdsformidlingsnet,
EURES, kan styrke lønmodtagernes muligheder for at finde job i hele EU.
Imidlertid finder LO, FTF og AC, at det nærværende forslag er for vidtgående. At
alle
jobannoncer, offentlige som private, fuldtids- som deltidsjob, vikarjob som faste stil-
linger skal oversættes til alle EU-sprog virker meget omkostningsfuldt, bureaukratisk
og ude af proportioner med den gevinst, der kan opnås ved et bedre match mellem
virksomheder og arbejdstagere. Det forekommer ikke mindst urealistisk, at jobopsla-
gene skal oversættes til alle EU-sprog med henblik på, at arbejdssøgende i alle EU-
landene, skal kunne nå at søge inden ansøgningsfristerne. Tiltagets omfang bør be-
grænses væsentligt. F.eks. kunne det til en start afprøves til kun at gælde for offentligt
opslåede faste fuldtidsstillinger. Dernæst anbefales det, at formålet med synliggørel-
sen af det europæiske jobmarked først og fremmest bør være, at EU-borgerne kan ori-
entere sig i, hvilke job og hvor mange job, der opslås i givne EU-lande, som borgeren
kan være interesseret i at søge arbejde i.
Da der er tale om et omfattende tiltag, som må forventes at medføre en øget europæ-
isk konkurrence om jobbene, anbefaler LO, FTF og AC, at arbejdsmarkedets parter
inddrages meget tæt i udmøntningen af ordningen.
Mere konkret påpeges følgende:
• Der bør i nationalt regi af Beskæftigelsesrådet tages en snarlig drøftelse af den vide-
re opfølgning på forordningens forslag og mulige konsekvenser.
• For LO, FTF og AC er det afgørende, at EURES kan være med til at synliggøre jo-
båbninger. Forslagets beskrivelse af CV'er og automatiskmatchning virker ikke reali-
stisk. Det forekommer at være alt for omfattende og omkostningsfuldt.
• Af forslaget fremgår, at man vil give medlemslandene mulighed for (gradvist) at
medtage alle de organisationer, som de anser for nyttige, herunder fagforeninger.
Samtidig defineres dog, at en såkaldt "arbejdsformidling" skal levere tjenester, der
skal skaffe jobsøgende i arbejde. Denne formulering anser LO, FTF og AC for at om-
fatte fagforeninger/a-kasser.
• En nærmere beskrivelse af det pilotprojekt, der skal igangsættes i 2014, mangler,
herunder, hvem der skal indgå.
• I LO, FTF og AC´s optik sikrer man den mest optimale matchning ved en kompetent
og individuel samtale, som de faglige a-kasser i Danmark afholder ved CV-samtalen.
Omtalen af udviklingen af en europæisk klassifikation virker derfor ganske urealistisk
— uden hold i en dansk praksis.
• LO, FTF og AC finder, der er behov for en afklaring ift.:
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1342452_0008.png
o
o
o
Betydningen af den adgang som i forordningens artikel 24 skal sikre ledige
arbejdstagere på EU-plan.
Hvorvidt de nationale koordineringsbureauer bør placeres i de regionale
beskæftigelsesråd, således, at der kan sikres et naturligt samarbejde med
parterne, ud fra regionale behov, herunder f.eks. grænseregionssamarbejdet
m.v.
Sammenhængen mellem forordningens forslag og udviklingen af det
igangværende arbejde og indsats over for tredjelandsstatsborgere.
KL
er umiddelbart positivt stemt over for initiativer som EURES-portalen, der gør
det muligt at dele oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger, CV’er, etc., og
derved øge arbejdskraftmobilitet inden for EU, samt bidrage til udviklingen af et
europæisk arbejdsmarked med et højt beskæftigelsesniveau. Mobilitet på arbejds-
markedet er en af metoderne til at nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuvæ-
rende tidspunkt eksisterer i Europa især i blandt unge. Forordningsforslaget giver i
sig selv anledning til følgende kommentar:
Der oplistes i forordningen flere definitioner, hvor det ikke fremgår klart, hvilke de
kommunale jobcentre hører under. Definitionerne har betydning for, hvilke opga-
ver de kommunale jobcentre kan pålægges via denne forordning. KL tolker det
umiddelbart sådan, at de kommunale jobcentre falder under betegnelsen ”de offent-
lige arbejdsformidlinger”, jf. art 2 a.
KL finder i forlængelse heraf, at forordningen går for langt i forhold til at definere
den nationale organisering og koordinering af det fælles europæiske samarbejde
omkring jobformidling, herunder ift. centre, platforme, partnere etc. KL finder ik-
ke, at en forordning skal regulere og definere, hvordan dette skal foregå på natio-
nalt plan, da dette kan være forskelligt fra medlemsland til medlemsland, hvordan
dette bedst reguleres i forhold til det nationale arbejdsmarkedssystem. Dette burde
lades være op til det enkelte medlemsland.
De kommunale jobcentre opererer i dag med
www.jobnet.dk,
som er en online ser-
vice, hvor det er muligt for arbejdsgivere at søge arbejdskraft og for arbejdstagere
at søge beskæftigelse. Denne service gælder ikke kun for arbejdsgivere og arbejds-
tagere i Danmark. De kommunale jobcentre arbejder allerede i dag med den euro-
pæiske jobformidling, EURES-portalen. Hvis en arbejdsgiver eller arbejdstager øn-
sker at rekruttere arbejdskraft eller søge et job i et andet EU-medlemsland, Norge,
Island, Liechtenstein og Schweiz, har de mulighed for at gøre dette via de kommu-
nale jobcentre eller via jobnet.
KL opfordrer Beskæftigelsesministeriet til – som ansvarshavende for jobnet – at
sikre, at udviklingen af den europæiske jobportal sker på en måde, der sikrer størst
mulig overensstemmelse og brugbare snitflader mellem jobnet og EURES-
portalen.
Det er uklart om forslaget til den nye forordning vil medføre nye og flere opgaver,
som kommunale jobcentre kan blive pålagt at løse. KL kan generelt støtte forord-
ningen i det omfang, at kommunerne ikke pålægges flere opgaver, end de varetager
i dag. Skulle jobcentrene blive pålagt flere opgaver særligt med henblik på art.10,
18,19, 20, 21, 22, 23 og 27 må KL tage forbehold for DUT krav – afhængig af,
hvordan forordningen konkret udmøntes i dansk sammenhæng.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til art. 14-17 ”En fælles IT-platform” må KL også tage forbehold for et
gøre et DUT krav gældende, såfremt denne IT-løsning skulle pålægge jobcentrene
udgifter.
Artikel 33 giver Kommissionens ret til at vedtage delegeret retsakter, jf. art. 8 og
29. KL er indforstået med, at der skal være nogle fælles indikatorer i forhold til da-
taindsamling på europæisk plan, men KL opfordrer samtidig til, at der gøres brug
af de indikatorer og den dataindsamling, som allerede eksisterer i dag. Det fremgår
dog af art. 29 stk. 3, at der er mulighed for Kommissionen, via delegeret retsakter,
at videreudvikle de fælles indikatorer. Skulle der blive videreudviklet nye fælles
indikatorer, der ikke måles på i dag, skal KL tage forbehold for at gøre DUT krav
gældende, såfremt denne måling skulle pålægge de kommunale jobcentre merud-
gifter.
KL har ikke haft mulighed for at gå i dybden med alle detaljer i forslaget inden for
tidsfristen og forbeholder sig derfor mulighed for at vende tilbage med supplerende
bemærkninger af mere teknisk karakter.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at kunne støtte Kommissionens målsætning om at effekti-
visere og målrette EURES. Der forventes dog en diskussion af flere af elementerne i
forslaget, herunder detaljeringsgraden i forslaget, systemet for godkendelse af EU-
RES-partnere, samt de mulige administrative byrder for medlemslandene.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at forslaget indeholder en række elementer, som skal klargøres
yderligere forud for endelig stillingtagen. Det angår bl.a. rammer for inddragelse af
andre aktører, konsekvenser af overførsel af samtlige stillingsopslag fra jobnet.dk til
Eures-portalen, krav til fortegnelser over kompetenceklassifikationer samt detalje-
ringsgraden af serviceydelserne.
9