PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
KOM (2014) 0043 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Forslag til reform af strukturen i EU's banksektor

(EU-Kommissionens opfølgning på Liikanen-rapporten om strukturelle re-

former i den finansielle sektor)

EU-kommissionen fremsatte 29. januar 2014 forslag om ”Reform af struktu-

ren i EU's banksektor” (forordning om strukturelle foranstaltninger). Forsla-

get behandles første gang i Rådets arbejdsgruppe den 13. maj 2014.

Overordnet set er Finansrådet meget bekymret over forslaget, herunder

konsekvenserne for den finansielle stabilitet. Bekymringen deles ikke blot af

de øvrige bankforeninger i Norden, men på tværs i Europa.

Forslaget i hovedtræk

Forordningens bestemmelser retter sig mod de banker, som EU-Kommissio-

nen vurderer, er de største og mest komplekse baseret på bankernes akti-

ver og handelsaktiviteter. For de pågældende banker bliver det forbudt at

handle med finansielle instrumenter og råvarer for egne midler med det

formål at skabe fortjeneste til banken. Samtidig får de nationale tilsyns-

myndigheder mulighed for at kræve, at visse handelsaktiviteter overføres til

særskilte juridiske handelsenheder.

Handelsaktiviteter skal i den forbindelse forstås meget bredt og omfatter

enhver aktivitet, der

ikke

er almindelig ind- og udlån, finansiel leasing, beta-

lingstjenester, udstedelse og administration af andre betalingsmidler, låne-

formidling på pengemarkedet, opbevaring og administration af værdipapi-

rer, kreditoplysninger, boksudlejning samt udstedelse af elektroniske penge.

Handelsaktiviteter omfatter således eksempelvis handel med værdipapirer

og afdækning af risici.

Lapper over andre forslag

Forslaget synes politisk begrundet snarere end sagligt begrundet. De for-

mål, som man søger at opnå, er således adresseret i den regulering, der

allerede er vedtaget eller under forhandling (blandt andet SIFI, CRR/CRD

IV, BRRD, SRM, MiFID II og EMIR). Og man bør derfor afvente effekten af

disse forslag og – hvis nødvendigt – tilrette disse, frem for at vedtage regu-

lering der vil have store negative konsekvenser uden at bidrage til den fi-

nansielle stabilitet.

10. april 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammer ikke årsagen til krisen i bankerne

Beregninger foretaget af Finansrådet viser, at de banker, der blev nødliden-

de mellem 2008 og 2012, primært var kendetegnet ved en høj eksponering

mod ejendomme. Ligeledes havde en høj udlånsvækst og høj andel af store

engagementer betydning for sandsynligheden for at blive nødlidende. Be-

regningerne viser også, at banker, der var kendetegnet ved en højere andel

af aktiver relateret til handel, i meget lille omfang blev nødlidende. Tværti-

mod er fakta, at jo flere aktiver banken havde relateret til handelsaktivite-

ter, jo mindre sandsynlighed for at banken var mellem periodens ca. 25

nødlidende banker.

Den seneste finanskrise har altså skyldtes dårlige kreditter snarere end risi-

kable handelsaktiviteter, og havde bankerne været opdelt under krisen, ville

det alligevel have været bankdelen med kerneaktiviteterne, der var gået

ned, og dermed ville der alligevel have været indskydermidler involveret.

De danske erfaringer fra den seneste finanskrise peger således på, at for-

slaget ligefrem kan forringe den finansielle stabilitet herhjemme, da diversi-

fikationen har været med til at højne den finansielle stabilitet. Den indførte

tilsynsdiamant er derimod velegnet som instrument i forhold til at identifice-

re potentielle problemer i pengeinstitutter.

Øgede omkostninger for kunderne

Forslaget om opsplitning af aktiviteter betyder opsplitning af universalban-

kerne. Dermed begrænses bankernes mulighed for at have en diversificeret

forretning, som ellers er med til at gøre bankerne mindre sårbare over for

kriser. Det bliver dyrere for de særskilte enheder at kapitalisere sig, fordi

ratingen af enkeltstående enheder vil være dårligere. Omkostningerne vil

som følge heraf blive højere, og det vil betyde øgede omkostninger for kun-

derne, ligesom bankernes muligheder for at bidrage til den positive udvik-

ling i samfundsøkonomien forringes.

Ingen af disse omkostninger modsvares af øget finansiel stabilitet.

For bankkunder betyder forslaget i øvrigt – ud over øgede omkostninger –

at en del kunder vil skulle have to bankforbindelser.

Handelsaktiviteter koncentreres på færre aktører

Det er usikkert, om de handelsenheder, der kan oprettes i de nordiske ban-

ker, vil være rentable nok til at kunne fungere som udskilte enheder. Det

skaber risiko for, at handelsaktiviteterne i stedet bliver koncentreret i færre

europæiske handelsenheder eller i tredjelandehandelsenheder. Samtidig må

de aktører, der bliver på markedet, forventes at koncentrere deres forret-

ning på de aktiviteter, der giver den højeste margen. Dette gør sikre lav-

margenprodukter som stats- og realkreditobligationer mindre interessante,

hvilke vil påvirke likviditeten og øge finansieringsomkostningerne. En kon-

sekvens kan blive, at eksempelvis market making i mindre likvide aktiver

eller mere perifere markeder vil ophøre, ligesom det vil betyde øgede om-

kostninger for de kunder, der gør brug af handelsenhederne.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Skadevirkningerne må forventes at slå forholdsvist hårdere igennem i Dan-

mark og det øvrige Norden, der er små valutaområder og dermed små mar-

keder. Der må forventes en forringet likviditet, herunder også i realkredit-

markedet, og det vil have ganske negative effekter for samfundsøkonomien.

Samtidig betyder koncentrationen, at det finansielle system bliver endnu

mere sårbart i tilfælde af, at handelsenhederne går ned.

Forringet likviditet i det danske realkreditmarked

Samtidig skal man være opmærksom på, at de danske banker spiller en stor

rolle på realkreditmarkedet. Udskillelse af handelsaktiviteter må forventes at

få stor betydning for likviditeten af blandt andet de danske realkreditobliga-

tioner og SDO’er.

Omfanget er uklart

Afgørende elementer i forslaget vil blive fastlagt i delegerede retsakter,

ef-

ter

at forordningen er blevet vedtaget. Det gælder blandt andet fastsættel-

sen af de grænseværdier, der vil være gældende i forhold til udskillelse af

aktiviteter. Dermed bliver det EU-Kommissionen og EBA, der fastsætter det

reelle omfang af reglerne om udskillelse af aktiviteter. Det er ikke alene en

afgørende, men også en meget politisk beslutning.

Forskellige regler

Ifølge forslaget er det op til de nationale myndigheder at beslutte, hvorvidt

aktiviteter skal udskilles. Kriterierne for disse beslutninger er imidlertid

uklare, og det indebærer stor risiko for forskellige nationale fortolkninger og

dermed uens praksis og konkurrencevilkår landene imellem. Derudover er

der mulighed for at undtage medlemsstater, der har tilstrækkelige nationale

regler, fra forordningens bestemmelser om udskillelse af aktiviteter. Det vil

betyde, at der ikke bliver den ensartethed i den europæiske regulering, som

ellers har været et af hovedargumenterne for forslaget.