PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
KOM (2014) 0163 Bilag 1
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

25. april 2014

Kontoret for Internatio-

nalt Udlændingesamar-

bejde

Sagsbeh: Anne Ruberg

Sagsnr.: 2014-3060-0113

Dok.:

1137962

GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag om indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konven-

tion om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr.

562/2006 og (EF) nr. 767/2008

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-

ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-

slutte sig forordningen.

KOM (2014) 163 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-

ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-

slutte sig forordningen. Forslaget har til formål at indføre et såkaldt rund-

rejsevisum for både visumfritagne og visumpligtige tredjelandsstatsborge-

re, der har planer om at rejse rundt i to eller flere medlemsstater i mere

end 90 dage, og som ikke har til hensigt at opholde sig i den samme med-

lemsstat i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage. Forslaget

vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Dan-

mark vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det at have visse lov-

givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man

generelt positivt indstillet over for at indføre en ensartet regulering af vi-

sumfritagne tredjelandsstatsborgeres muligheder for at rejse rundt i

Schengen-området i mere end 90 dage.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

I EU-retten er der fastsat harmoniserede regler for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold i medlemsstaterne i op til 90 dage inden for en periode

på 180 dage. Disse regler findes bl.a. i visumforordningen (Rådets forord-

ning nr. 539/2001/EF), Schengengrænsekodeksen (Rådets forordning nr.

526/2006/EF), visumkodeksen (Rådets forordning nr. 810/2009) og Kon-

ventionen om gennemførelse af Schengenaftalen.

Medlemsstaterne har herudover mulighed for at give tredjelandsstatsborge-

re opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold på medlemssta-

tens eget område i mere end 90 dage. Sådanne tilladelser udstedes til et be-

stemt formål, eksempelvis til arbejde, forretningsaktiviteter, studier eller

familiesammenføring, men i princippet ikke til turisme.

Visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der ønsker at rejse rundt i Schen-

gen-området, kan alene ansøge om et Schengen-visum til kortvarigt ophold

(højst 90 dage inden for en periode på 180 dage), og visumfritagne tredje-

landsstatsborgere har som regel heller ikke mulighed for at opholde sig i

Schengen-området i en længere periode end 90 dage. Såvel visumpligtige

som visumfritagne tredjelandsstatsborgere kan imidlertid have en legitim

interesse i at rejse inden for Schengen-området i mere end 90 dage inden

for en periode på 180 dage, uden at de opholder sig på én medlemsstats

område i mere end 90 dage. Specielt har live-optrædende kunstnere ofte

problemer, når de skal organisere turnéer i EU, og også studerende, forske-

re, pensionister, forretningsfolk, tjenesteydere og turister kan have et ønske

om at opholde sig i Schengen-området i mere end 90 dage inden for en pe-

riode på 180 dage.

Ifølge Kommissionen medfører det forhold, at der ikke findes en tilladelse,

som gør det muligt for rejsende at opholde sig i Schengen-området i mere

end 90 dage inden for en periode på 180 dage, et betydeligt økonomisk tab

for EU. Kommissionen skønner, at der er tale om en relativt begrænset

gruppe af personer, som vil kunne ansøge om rundrejsevisa (ca. 120.000

personer), men denne gruppe rejsende bruger ofte mange penge, og Kom-

missionen konkluderer derfor, at deres besøg forventes at generere betyde-

lige indtægter og øge den økonomiske aktivitet i EU. Kommissionen an-

slår, at den økonomiske gevinst for EU fra disse ”nye” rejsende årligt vil

være på mellem ca. 500 mio. og ca. 1 mia. euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 1. april 2014 fremsatte Kommissionen på denne baggrund forslag om

indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om gen-

nemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 526/2006 og (EF)

nr. 767/2008. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 1.

april 2014.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-

ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-

reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordnin-

gen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i

dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Indhold

Med forslaget indføres en ny type visum (”rundrejsevisum” eller ”type T-

visum”) til både visumfritagne og visumpligtige tredjelandsstatsborgere,

der har planer om at opholde sig på to eller flere medlemsstaters område i

sammenlagt mere end 90 dage, og som ikke har til hensigt at opholde sig i

den samme medlemsstat i mere end 90 dage inden for en periode på 180

dage. Det nye visum giver de pågældende mulighed for at opholde sig i

Schengen-området i en periode på op til et år med mulighed for forlængel-

se op til to år.

Forslaget er fremsat efter samme retsgrundlag som visum til kortvarigt op-

hold, og rundrejsevisummet har en række ligheder med visum til kortvarigt

ophold, særligt at dette nye visum også er gyldigt på alle medlemsstaters

område.

Ansøgninger om et rundrejsevisum skal som udgangspunkt behandles efter

de samme regler i visumkodeks som ansøgninger om et kortvarigt visum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Imidlertid afviger karakteren af rundrejsevisummet på visse punkter fra det

kortvarige visum, hvorfor der i forslaget er fastsat en række undtagelser fra

og tilføjelser til disse regler. De væsentligste undtagelser og tilføjelser er

beskrevet i det følgende.

Kompetencen til at behandle og træffe afgørelse om en ansøgning om

rundrejsevisum afviger fra de eksisterende kompetenceregler vedrørende

kortvarigt visum, idet den kompetente medlemsstat er den medlemsstat,

hvis ydre grænse ansøgeren har til hensigt at passere for at rejse ind i

Schengen-området. Såfremt der er tale om en tredjelandsstatsborger, som

har lovligt ophold på en medlemsstats område, er der dog i visse tilfælde

mulighed for, at den pågældende kan indgive ansøgning om rundrejsevi-

sum i opholdslandet. Det er ikke muligt at indgive ansøgning om rundrej-

sevisum ved de ydre grænser.

De indrejsebetingelser, som følger af Schengengrænsekodeksens artikel 5

gælder også for udstedelse af rundrejsevisum, og ansøgninger om rundrej-

sevisum skal ligeledes registreres i visuminformationssystemet VIS. For så

vidt angår visumfritagne tredjelandsstatsborgere, som ansøger om rundrej-

sevisum, skal der imidlertid ikke optages fingeraftryk, idet disse personer i

princippet ikke udgør nogen sikkerheds- og migrationsrisiko for medlems-

staterne.

Som udgangspunkt stilles der strengere krav til ansøgerens dokumentation

i forbindelse med ansøgning om rundrejsevisum end ved udstedelse af et

kortvarigt visum. Det kræves bl.a., at ansøgerne skal fremlægge passende

bevis for, at de har til hensigt at opholde sig på to eller flere medlemssta-

ters område i sammenlagt mere end 90 dage inden for en periode på 180

dage. Ansøgerne skal endvidere fremlægge dokumentation for, at de er i

besiddelse af de fornødne subsistensmidler til hele det forventede ophold,

herunder tilstrækkelige midler til at dække logi, eller dokumentere, at de

under deres ophold på lovlig vis vil komme i besiddelse af tilstrækkelige

økonomiske midler (f.eks. bevis for, at de har ret til pension). Der er dog

åbnet mulighed for visse dokumentationsmæssige lempelser for nogle ka-

tegorier af særligt pålidelige ansøgere.

Forslaget lægger op til en generel sagsbehandlingsfrist på 20 dage, hvilket

er længere end den nugældende frist for visum til kortvarigt ophold. Der er

desuden mulighed for undtagelsesvis at forlænge fristen til 40 dage. Dette

begrundes med, at der særligt er behov for at foretage en grundig undersø-

gelse af ansøgerens økonomiske situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne om forlængelse af et rundrejsevisum (op til to år) afviger

fra reglerne om forlængelse af et visum til kortvarigt ophold, idet ansøger-

ne ikke behøver at dokumentere, at der foreligger ”særlige” omstændighe-

der. For at ansøge om forlængelse af et rundrejsevisum skal ansøgeren blot

dokumentere, at vedkommende fortsat opfylder betingelserne for indrejse

og udstedelse af visummet, og at det fortsatte ophold også vil opfylde kra-

vet om, at den pågældende person ikke må opholde sig i én medlemsstat i

mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Forslaget indebærer endvidere, at Schengen-gennemførelseskonventionens

artikel 20, stk. 2, ophæves delvist. En medlemsstat, der har indgået en bila-

teral visumfritagelsesaftale med et visumpligtigt tredjeland, inden gennem-

førelseskonventionen trådte i kraft, skal således ikke længere kunne an-

vende den bilaterale aftale som grundlag for at ”forlænge” et visumfrit op-

hold på medlemsstatens område ud over tre måneder for statsborgere fra

det pågældende tredjeland. Den foreslåede bestemmelse skal dog først

træde i kraft efter en overgangsperiode på fem år.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Kommissionen ønsker at gøre op med

det forhold, at statsborgere fra visse tredjelande, som de fleste medlemssta-

ter har bilaterale visumfritagelsesaftaler med, i dag lovligt kan opholde sig

i Schengen-området i en stort set ubegrænset periode. Således kan eksem-

pelvis statsborgere fra Canada, New Zealand og USA – ud over det gene-

relle ophold i Schengen-området på 90 dage – opholde sig i de medlems-

stater, der har bilaterale visumfritagelsesaftaler med de tre lande, i den pe-

riode, der er fastsat i de pågældende bilaterale aftaler (typisk tre måneder).

Som eksempel nævnes, at statsborgere fra New Zealand, som har bilaterale

visumfritagelsesaftaler med 16 medlemsstater, i praksis kan opholde sig i

Schengen-området i op til 51 måneder (tre måneder plus 48 måneder).

Det følger endvidere af forslaget, at forordningen hverken berører betin-

gelserne eller procedurerne for tredjelandsstatsborgeres adgang til at op-

holde sig i en medlemsstat i over tre måneder eller betingelserne og proce-

durerne for udstedelse af arbejdstilladelser eller tilsvarende tilladelser, dvs.

adgang til arbejdsmarkedet.

Gældende dansk ret

Udlændingelovens kapitel 1 indeholder regler om udlændinges indrejse og

ophold i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af udlændingelovens § 2b, at udlændinge, der har gyldigt visum

for alle Schengen-lande, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark

inden for visummets gyldighedsperiode, men at opholdet ikke må oversti-

ge 90 dage inden for en periode på 180 dage. I de nævnte 90 dages ophold

fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig

i et andet Schengen-land.

Efter udlændingelovens § 3 har udlændinge, som er visumfritaget, ligele-

des ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i højst 90 dage inden for en

periode på 180 dage. I opholdets varighed fradrages den tid, hvori udlæn-

dingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengen-land.

Ifølge udlændingelovens § 4 udstedes visum i medfør af visumkodeksens

bestemmelser til at gælde indrejse og ophold i alle Schengen-lande. Den

samlede varighed af opholdet i Danmark og eventuelle ophold i andre

Schengen-lande må ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 da-

ge.

Det følger af udlændingelovens §§ 2b, 3 og 4, at udlændingens ophold i et

andet Schengen-land forud for ophold i Danmark ikke medregnes i de 90

dages ophold, såfremt opholdet i det andet Schengen-land var baseret på

en opholdstilladelse eller visum til ophold af mere end 90 dages varighed

(begrænset til dette Schengen-land).

Endelig følger det af udlændingelovens § 3, at en udlænding, der er stats-

borger i et land, som Danmark forud for Schengenkonventionens ikraft-

træden har indgået en bilateral visumfritagelsesaftale med, har ret til at

indrejse og opholde sig i Danmark i overensstemmelse med aftalen uaf-

hængigt af, om den pågældende udlænding har opholdt sig i et andet

Schengen-land forud for indrejse i Danmark.

Danmark har indgået bilaterale visumfritagelsesaftaler med Australien,

Canada, Chile, Israel, Japan, Malaysia, New Zealand, Singapore, Sydkorea

og USA forud for Schengenkonventionens ikrafttræden.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil derfor ikke i sig

selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Da der vil være tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark

imidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle

træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i

dansk ret.

Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den fo-

reløbige vurdering, at dette vil have visse lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være

behov for ændringer af enkelte af udlændingelovens regler om indrejse og

ophold.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-

tional, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte (KTO), Københavns Kommune, Lederne, Landsorganisa-

tionen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Rigs-

politiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Søfartsstyrelsen samt Udlændinge-

styrelsen.

Høringsfristen er fastsat til den 23. maj 2014.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at målet med for-

ordningen, som er at indføre en ny type visum, der er gyldigt i alle med-

lemsstater, og at fastlægge ensartede betingelser og procedurer for udste-

delsen, kun kan nås på EU-plan. Forslaget vurderes derfor at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at indføre en ens-

artet regulering af visumfritagne tredjelandsstatsborgeres muligheder for at

rejse rundt i Schengen-området i mere end 90 dage.

En række spørgsmål vedrørende den konkrete udmøntning af forslaget,

herunder hvordan betingelsen om ophold i to eller flere medlemsstater skal

administreres i praksis, vil dog skulle afklares nærmere i forbindelse med

forhandlingerne om forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til ændring af visumforordningen behandles efter den almindeli-

ge lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget

skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget har endnu ikke

været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grund- og nærhedsnotatet sendes – ud over Folketingets Europaudvalg –

til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.