Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
KOM (2014) 0164 Bilag 1
Offentligt
1380736_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
3. juni 2014
Kontoret for Internatio-
nalt Udlændingesamar-
bejde
Sagsbeh: Anne Ruberg
Sagsnr.: 2014-3060-0113
Dok.:
1170033
GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag om omarbejdning af EU-kodeks for visa (visumkodeks)
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-
ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-
slutte sig forordningen.
KOM (2014) 164 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-
ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-
slutte sig forordningen. Forslaget har til formål at videreudvikle og for-
bedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af visa for planlagte
ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode
på 180 dage. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forordningen, vurde-
res det at have visse lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positiv
over for at forenkle procedurerne for ansøgning om visum med henblik på
at styrke Schengen-områdets position i forhold til turisme og handel, så
længe sikkerheden ved de ydre grænser og Schengen-områdets funktion
opretholdes.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
1.
Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fæl-
lesskabskodeks for visa (visumkodeks) trådte i kraft den 5. april 2010, dog
således at visse bestemmelser først trådte i kraft den 5. april 2011.
Visumkodeksen fastsætter betingelser og procedurer for udstedelse af visa
til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i
højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.
Visumkodeksens bestemmelser finder anvendelse på alle tredjelandsstats-
borgere, der skal have visum, når de passerer medlemsstaternes ydre græn-
ser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (visumforordningen). Visum-
kodeks berører dog ikke tredjelandsstatsborgeres ret til fri bevægelighed,
når de er familiemedlemmer til en unionsborger, eller tredjelandsstatsbor-
geres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed i henhold til af-
taler indgået mellem EU og de pågældende tredjelande.
Ifølge visumkodeksens artikel 57, stk. 1, skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en evaluering af forordningens anvendelse,
når alle bestemmelserne har fundet anvendelse i to år. Det følger endvidere
af artikel 57, stk. 2, at Kommissionen på grundlag af denne evaluering kan
forelægge relevante forslag om ændring af forordningen, såfremt dette
skønnes nødvendigt.
På baggrund af evalueringen fremsatte Kommissionen den 1. april 2014
forslag om omarbejdning af EU-kodeks for visa (visumkodeks). Forslaget
blev fremsat som en del af en såkaldt ”visumpakke”, hvori også indgik et
forslag om indførelse af et ”rundrejsevisum” (KOM (2014) 163 endelig).
Forslaget om omarbejdning af visumkodeks er modtaget i Rådet i dansk
sprogversion den 16. april 2014.
Formålet med forslaget om omarbejdning af visumkodeks er at videreud-
vikle og forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af visa for
planlagte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en
periode på 180 dage.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at samtidig med, at de foreslå-
ede ændringer bevarer sikkerheden ved de ydre grænser og sikrer et vel-
fungerende Schengen-område, gør de det lettere at rejse for lovligt rejsen-
de og forenkler de relevante retsregler i medlemsstaternes interesse.
2
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
1380736_0003.png
Kommissionen anfører videre, at den fælles visumpolitik bør bidrage til at
skabe vækst og være i overensstemmelse med andre EU-politikker om eks-
terne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-
ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-
som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-
reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordnin-
gen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i
dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
2.
Indhold
Med udgangspunkt i evalueringen har Kommissionen identificeret særligt
to problemområder:
- Visumprocedurernes samlede varighed og omkostninger.
- Utilstrækkelig adgang til visumbehandling i visse tredjelande.
Kommissionens forslag til ændringer i visumkodeksen tager udgangspunkt
i disse problemområder, og ifølge Kommissionen vil de foreslåede æn-
dringer til visumkodeks lette den lovlige rejseaktivitet og forenkle de rele-
vante retsregler. De væsentligste foreslåede ændringer er beskrevet i det
følgende.
Forslaget indfører visse proceduremæssige lempelser for nære slægtninge,
der besøger unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, i hvilken de er
statsborgere, og for nære slægtninge til unionsborgere med bopæl i et tred-
jeland, som sammen med unionsborgeren ønsker at besøge den medlems-
stat, i hvilken sidstnævnte er statsborger. Begrebet ”nære slægtninge” er
defineret som ”ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndig-
hed, bedsteforældre og børnebørn”. De proceduremæssige lempelser inde-
bærer bl.a., at visum udstedes gebyrfrit og efter en hasteprocedure.
3
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
I forslaget lægger Kommissionen op til en generel afkortning af fristerne
for at træffe afgørelse om en visumansøgning. Den nuværende generelle
frist foreslås nedsat fra 15 til 10 kalenderdage, dog således at der fortsat er
mulighed for at forlænge fristen i individuelle tilfælde. Men hvor fristen i
dag kan forlænges op til 30 kalenderdage, foreslår Kommissionen, at den
fremover kun skal kunne forlænges op til 20 kalenderdage. Den gældende
bestemmelse om, at man i særlige tilfælde undtagelsesvis kan forlænge pe-
rioden op til 60 dage, er foreslået ophævet.
Endvidere følger det af forslaget, at fristen for behandling af ansøgninger
fra nære slægtninge og familiemedlemmer til unionsborgere (i opholdsdi-
rektivets forstand) skal nedsættes til 5 kalenderdage, dog således, at der i
individuelle tilfælde er mulighed for forlængelse af fristen op til 10 dage.
Forslaget lægger desuden op til, at fristen for at medlemsstaternes centrale
myndigheder skal afgive svar i en eventuel forudgående konsultation ved-
rørende bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere nedsættes fra 7 til 5
kalenderdage.
Forslaget indebærer endvidere en udvidelse af den periode, hvori man kan
ansøge om visum fra maksimalt 3 måneder til maksimalt 6 måneder (og
minimum 15 dage) inden starten på det forventede ophold. Kommissionen
har hertil anført, at dette giver ansøgeren mulighed for at planlægge frem i
tid og undgå højsæsoner, og da der samtidig er indført en minimumsfrist,
giver dette medlemsstaterne mulighed for at foretage en egentlig vurdering
af ansøgningerne og organisere arbejdet.
Som udgangspunkt lægger forslaget ikke op til at ændre det generelle vi-
sumgebyr på 60 EUR for at indgive en ansøgning. Imidlertid lægger for-
slaget op til, at bestemmelserne om fritagelse for visumgebyr bliver obli-
gatoriske i stedet for frivillige, samtidig med at forslaget udvider de per-
sonkategorier, som gebyrfrit kan ansøge om visum. Kommissionen fore-
slår bl.a. kategorien ”børn under seks år” ændret til ”mindreårige under 18
år” og indføjer kategorierne nære slægtninge og familiemedlemmer til
unionsborgere (i opholdsdirektivets forstand).
Kommissionen foreslår ophævelse af en række krav til visumansøgere,
herunder ophævelse af princippet om personligt fremmøde og kravet om at
visumansøgere skal have passende og gyldig rejsesygeforsikring. For så
vidt angår førstnævnte lægger Kommissionen op til, at ansøgere alene skal
4
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
indgive ansøgningen personligt, når der skal optages biometriske oplys-
ninger (foto og fingeraftryk). Ændringen berører dog ikke muligheden for
fortsat at kunne indkalde ansøgeren til et personligt interview. Det følger
desuden af forslaget, at ansøgere fremadrettet vil kunne indgive ansøgnin-
ger såvel elektronisk som manuelt.
Forslaget introducerer nye personkategorier, herunder ”VIS-registreret an-
søger” og ”VIS-registreret regelmæssigt rejsende”. Sidstnævnte defineres
som en visumansøger, der er registreret i visuminformationssystemet, og
som har fået udstedt to visa inden for de seneste 12 måneder inden ansøg-
ningen. Sammenholdt med såkaldte ”ukendte rejsende” tillægges de to
nævnte personkategorier visse fordele i medfør af forslaget. Eksempelvis
lægger forslaget op til, at VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, som lov-
ligt har anvendt to foregående visa, har krav på at få udstedt et visum til
flere indrejser med en gyldighed på mellem tre og fem år.
Forslaget medfører desuden, at den nuværende ikke-udtømmende liste
over dokumentation, som skal fremlægges i forbindelse med behandling af
en visumansøgning, ændres til en udtømmende liste.
Endvidere indebærer forslaget, at medlemsstaterne ikke længere vil være
forpligtede til at give ”direkte adgang” til at indgive ansøgninger på konsu-
latet på steder, hvor en ekstern tjenesteyder har fået bemyndigelse til at
modtage visumansøgninger. Kommissionen lægger hermed op til, at med-
lemsstaternes outsourcing af visumansøgningsbehandling til eksterne tje-
nesteydere ikke som hidtil skal være sidste udvej.
Kommissionen foreslår endvidere en række ændringer af bestemmelserne
om kompetence til at behandle og træffe afgørelse om en visumansøgning.
Kommissionen har anført, at formålet med disse ændringer er at gøre det
lettere for ansøgere at vide, hvor ansøgningen skal indgives, og sikre, at de
i princippet altid kan indgive ansøgningen i deres bopælsland. Dette fører
bl.a. til, at såfremt den kompetente medlemsstat hverken er til stede eller er
repræsenteret (på grundlag af en repræsentationsaftale) i et givent tredje-
land, kan ansøgeren indgive ansøgning hos et hvilket som helst af de til-
stedeværende medlemsstaters konsulater.
Kommissionen har i begrundelsen for ændringen anført, at ‟obligatorisk
repræsentation” vil sikre konsulær dækning i alle tredjelande, hvor der er
mindst et konsulat til at behandle visumansøgninger, og at dette vil være til
fordel for ca. 100.000 ansøgere, som fremover vil kunne indgive ansøg-
5
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
ningen i deres bopælsland i stedet for at rejse til et land, hvor den kompe-
tente medlemsstat er til stede eller er repræsenteret (på grundlag af en re-
præsentationsaftale).
Endvidere har Kommissionen lagt op til at ophæve bestemmelsen om, at
det i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstater-
ne om repræsentation kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat
skal videresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstats-
borgere til den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på
forudgående konsultation.
Kommissionen foreslår at fravige de eksisterende regler om undtagelsesvis
udstedelse af visa ved de ydre grænser (såkaldt ”nødvisum”), idet det anfø-
res, at medlemsstaterne for at fremme korttids-turisme skal kunne udstede
visa ved de ydre grænser i forbindelse med særlige arrangementer el.lign.
Dette dog kun inden for rammerne af en midlertidig ordning og efter at
have underrettet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.
Forslaget lægger desuden op til at styrke den retlige ramme for oplysnin-
ger til offentligheden, idet man foreslår, at Kommissionen udvikler et fæl-
les websted med relevante oplysninger om ansøgning om Schengen-visa
og udvikler en standardmodel for oplysninger til visumansøgere.
Endelig introducerer forslaget en række tekniske ændringer, herunder ind-
førelse af harmoniserede regler for fremgangsmåden, hvis ansøgere har
mistet et identitetsdokument med gyldigt visum, og indførelse af præcise
frister for medlemsstaternes underretning (15 dage) om bl.a. repræsentati-
onsaftaler og iværksættelse af forudgående høring og efterfølgende infor-
mation.
Herudover får Kommissionen delegeret beføjelse til at foretage ikke-
væsentlige ændringer af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal
være i besiddelse af et lufthavnstransitvisum, når de passerer det internati-
onale transitområde i lufthavne beliggende på medlemsstaternes område,
og listen over opholdstilladelser, der giver indehaveren ret til transit i med-
lemsstaternes lufthavne, uden at der stilles krav om, at de skal have luft-
havnstransitvisum.
6
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
3.
Gældende dansk ret
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (vi-
sumkodeks) med senere ændringer gælder i Danmark.
Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udstedes visum i medfør af vi-
sumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle
Schengen-lande.
Ifølge udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., kan udenrigsministeren efter
aftale med justitsministeren indgå repræsentationsaftaler med andre
Schengen-lande, således at disse kan træffe afgørelse i visumsager på veg-
ne af Danmark.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil derfor ikke i sig
selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Da der vil være tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark
imidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle
træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i
dansk ret.
Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den fo-
reløbige vurdering, at dette vil have visse lovgivningsmæssige konsekven-
ser. Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være
behov for ændringer af udlændingelovens regler om repræsentationsafta-
ler.
Forslaget vurderes at have visse statsfinansielle konsekvenser, bl.a. i form
af tab af indtægter på grund af udvidet anvendelse af gebyrfritagelse og
øget ressourceforbrug som følge af kortere sagsbehandlingsfrister og udvi-
det adgang til elektronisk indgivelse af ansøgninger. Det bemærkes i den
forbindelse, at forslaget om udvidet anvendelse af gebyrfritagelse ikke er i
overensstemmelse med dansk praksis om, at gebyrer som udgangspunkt
skal dække omkostningerne ved sagsbehandlingen. Det nærmere omfang
af de statsfinansielle konsekvenser vil blive vurderet, når høringssvarene
7
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
foreligger. Eventuelle merudgifter forventes så vidt muligt afholdt inden
for eksisterende bevillinger.
5.
Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-
tional, Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri (DI), Danske Regio-
ner, Dansk Røde Kors, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening
(KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kø-
benhavns Kommune, Lederne, Landsorganisationen i Danmark (LO), Of-
fentligt Ansattes Organisationer (OAO), Rigspolitiet, Rådet for Etniske
Minoriteter, Søfartsstyrelsen samt Udlændingestyrelsen.
Høringsfristen er fastsat til den 4. juli 2014.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at formålet med
forslaget er at videreudvikle og forbedre foranstaltningerne i visumkodek-
sen, og at dette mål kun kan nås på EU-plan, da det alene er Unionen, som
kan ændre en eksisterende EU-retsakt (Visumkodeksen). Forslaget vurde-
res på den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for at forenkle procedurerne
for ansøgning om visum med henblik på at styrke Schengen-områdets po-
sition i forhold til turisme og handel, så længe sikkerheden ved de ydre
grænser og Schengen-områdets funktion opretholdes.
8
kom (2014) 0164 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-kodeks for visa
Herudover finder regeringen, at den nærmere rækkevidde og det nærmere
indhold af en række af forslagets bestemmelser må søges afklaret under de
kommende forhandlinger. Det gælder bl.a. i forhold til konsekvenserne af
de afkortede frister for behandling af visumansøgninger herunder i sam-
menhæng med indførelse af obligatorisk gebyrfritagelse for nogle af de
omfattede sager, den udtømmende liste over dokumentationskrav, indfø-
relsen af obligatorisk repræsentation og ophævelse af bestemmelsen om, at
det i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstater-
ne om repræsentation kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat
skal videresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstats-
borgere til den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på
forudgående konsultation.
Det skal i forbindelse med forhandlingerne sikres, at bestemmelserne i
forordningen bliver så omkostningseffektive som muligt, og så vidt muligt
i overensstemmelse med princippet om omkostningsægte gebyrer.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget om omarbejdning af visumkodeks behandles efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, der indebærer, at forsla-
get skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget har endnu ik-
ke været behandlet i Europa-Parlamentet.
10. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grund- og nærhedsnotatet sendes – ud over Folketingets Europaudvalg –
til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
9