Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Fødevarestyrelsen
Center for Jordbrug/Økologi Landbrugslov
Sagsnr: 25572
Den 26. maj 2014
FVM 280
R
EVIDERET
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produkti-
on og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,
om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremti-
dens økologiske produktion i Den Europæiske Union, og
om henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede
forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold
til handel med økologiske produkter
KOM(2014)180, KOM(2014)179 og KOM(2014) 178
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april
2014. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at
fjerne en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering.
Der lægges samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobase-
ret end i dag bortset fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologi-
kontrol. Der indføres krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-
og fodervirksomheder. Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale
storkøkkenregler opretholdes. Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommis-
sionen tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med komité-
procedurer, dels ved delegerede retsakter. Forslaget strammer kravene til økologiske
produkter, som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal med forslaget fremover
opfylde bestemmelser, som er identiske med nærværende forslag om en ny økologifor-
ordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med tredjelande, der er baseret på
ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en handlingsplan og et oplæg til at
give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande. For-
slaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Baggrund
Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, hand-
lingsplan for økologi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsfor-
slaget er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.