Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
KOM (2014) 0179 Bilag 1
Offentligt
1374490_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Fødevarestyrelsen
Center for Jordbrug/Økologi Landbrugslov
Sagsnr: 25572
Den 26. maj 2014
FVM 280
R
EVIDERET
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produkti-
on og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,
om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremti-
dens økologiske produktion i Den Europæiske Union, og
om henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede
forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold
til handel med økologiske produkter
KOM(2014)180, KOM(2014)179 og KOM(2014) 178
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april
2014. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at
fjerne en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering.
Der lægges samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobase-
ret end i dag bortset fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologi-
kontrol. Der indføres krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-
og fodervirksomheder. Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale
storkøkkenregler opretholdes. Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommis-
sionen tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med komité-
procedurer, dels ved delegerede retsakter. Forslaget strammer kravene til økologiske
produkter, som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal med forslaget fremover
opfylde bestemmelser, som er identiske med nærværende forslag om en ny økologifor-
ordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med tredjelande, der er baseret på
ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en handlingsplan og et oplæg til at
give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande. For-
slaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Baggrund
Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, hand-
lingsplan for økologi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsfor-
slaget er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0002.png
2
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles
efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Henstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 3, og 218, stk. 3 og 4.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regerin-
gens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Forordningsforslaget
Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at
produktionen i højere grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved
at mange af de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre
områder som brugen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendel-
sen af ikke-økologisk foder og nationalt udstedte tilladelser til at bruge op til 5 % ikke-
økologiske landbrugsingredienser i fødevarer, og muligheden for at have parallelavl og for
at få nedsat omlægningstiden i særlige tilfælde. Overgangsordninger forventes fastsat af
Kommissionen.
Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økolo-
giske produkter. Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som
økologisk. Dermed vil kontrollen bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af for-
hold, der indgår i den samlede produktionskæde) til at være mere produktorienteret
(kemiske analyser).
Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på
Traktatens bilag I, herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fø-
devare- og landbrugsprodukter, som for eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kom-
missionen beføjelser til via delegerede retsakter at supplere og udvide forordningens an-
vendelsesområde.
Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opret-
holdes.
Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004),
hvorefter Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som dif-
ferentieres ud fra en risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forord-
ning, medlemsstaterne mulighed for nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhand-
ler, men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra kontrol. Kravet om kontrol af in-
put/output-balance (dokumentationen af, at der er balance mellem indgående og udgå-
ende mængder af økologiske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder mu-
ligheden for at foretage en stikprøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængdere-
gistreringerne hos leverandører og aftagere.
Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større føde-
vare- og fodervirksomheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0003.png
3
Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande.
Produkterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med
nærværende forslag om en ny økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag
på krav om ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser
på import kun anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.
For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret.
Forslaget indebærer, at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gen-
nemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.
Handlingsplanen
Kommissionen har samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en handlingsplan for de
områder, der ikke skal laves regler for. Handlingsplanen indeholder tre hovedoverskrifter
indenfor økologiområdet: 1) Konkurrencedygtighed, 2) Forbrugertillid og 3) Tredjelande /
eksport.
Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen eventuelt vil overveje at lave en kam-
pagne om EU-logoet, hvis forbrugertilliden svækkes. Der forventes ikke at ske en politisk
behandling af handlingsplanen, som alene har form af en meddelelse.
Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande
Kommissionen har yderligere samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en henstilling
til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011.
Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK nr. 716 af 27/06/2012.
Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af
22/01/2013.
Konsekvenser
Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings-
mæssige og administrative konsekvenser.
For myndighederne forventes administrative forenklinger på enkelte punkter. Når undta-
gelsesbestemmelserne først er udfaset, forventes der færre krævede ressourcer til udar-
bejdelse af dispensationer. Der lægges ikke op til generelle forenklinger for producenter-
ne.
Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at blive
gruppeautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordnin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0004.png
4
gen forventes ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske
landbrug er af en vis størrelse.
Der indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem for de større fødevare-
og fodervirksomheder. Det er op til Kommissionen senere at fastlægge krav til dette sy-
stem.
Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder
vil generelt afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via
gennemførelsesbestemmelser.
Kravet om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere
risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. De økono-
miske konsekvenser skal generelt analyseres nærmere.
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning til den endelige forordning.
Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Høring
På basis af de endelige dokumenter er sagen sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug), §
5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske
Fødevareråd og på høringsportalen. Høringssvar er gengivet nedenfor.
Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er
uenig i, at det skyldes en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det
skal være begrundelsen for at fjerne en række af de nuværende undtagelser. Landbrug
& Fødevarer mener, at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt for stor vægt på re-
sultatet af den offentlige spørgeundersøgelse.
Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den
økologiske produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor
skal muligheden for at have samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk
enhed opretholdes, ligesom muligheden for at få nedsat omlægningstid skal bevares.
Reglerne for brug af omlægningsfoder og krav til foder fra egen bedrift bør heller ikke
skærpes. Stramningerne er unødvendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst
inden for det økologisk dyrkede areal.
Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe
uhensigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet
skal desuden have indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.
Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt
skaber ulige konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for
uens, og at der skal være en særlig indsats og strategi for gradvist at øge andelen af
økologisk plantemateriale på EU-niveau. Der ses især ulige konkurrencevilkår, hvor det
er de enkelte medlemsstater, der fastsætter kriterierne, for eksempel langsomvoksende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0005.png
5
fjerkræracer og krav til udearealer til æglæggende høner.
Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til
indsættelse i økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte
sektorer, og der skal tages stilling til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt
problematisk for svin, hvor det vil være en udfordring at få adgang til en tilstrækkelig
genetisk variation, hvis ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.
Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kon-
trol. Foreningen er skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan
ikke støtte, at der indføres en særlig grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Forenin-
gen mener desuden, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage de-
tailbutikker fra økologikontrol, og at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne
fortsat kan gennemføres smidigt som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol.
I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt
skeptisk over for, at delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få
væsentlig betydning for producenter og virksomheder – og derfor kan anses for at være
centrale dele i den lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt uklart i hvor høj grad
medlemsstater og interessenter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug &
Fødevarer peger særligt på, at artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk in-
teresse.
Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt,
og at der ikke specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i
forhold til den danske ægproduktion skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges.
Kravet om, at der i økologisk rugeægsproduktion skal være adgang til udearealer, vil
være vanskelig af hensyn til den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og flok-
størrelse bør ikke strammes i forhold til de gældende danske regler for økologisk opdræt.
Belægningsgraden i etagesystemer ønskes opretholdt som nuværende dansk praksis.
Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støt-
te, at muligheden for samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbe-
grænset og, at de ikke-økologiske besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.
I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturli-
ge kilder til indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opret-
holdt.
Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpe-
stoffer, som for eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetæn-
delse. Desuden skal de biodynamiske præparater fortsat kunne anvendes.
Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kom-
missionens handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal
i EU fra de nuværende ca. 6 % til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have kla-
re mål for at udbrede kendskab til EU- logoet, ligesom den skal forholde sig yderligere til
udfordringerne med overgang til brug af 100 % økologiske dyr og økologisk plantemate-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0006.png
6
riale.
Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode mulig-
heder for samhandel med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne.
Tilstrækkelige overgangsperioder (4-5 år), skal sikre, at ændringerne ikke får negativ
indflydelse på importen fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør undgås, at eksporten
ud af EU gøres besværlig, fordi EU opbygger for stramme og administrativt besværlige
regler ved import (identisk regelopfyldelse).
Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af
sporbarheden ved import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens
troværdighed. Udveksling af data og administrative procedurer kan være en måde at øge
sporbarheden på, men det må dog ikke blive så administrativt besværligt, at det kan få
karakter af teknisk handelshindring overfor tredjelandene.
Økologisk Landsforening er positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at
de økologiske mål og principper skal have en fremtrædende placering i reguleringen af
det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening finder dog ikke, at det afspejler sig til-
strækkeligt i forslaget, der kun i begrænset omfang rykker økologien tættere på mål-
sætningerne. Forslaget indeholder tiltag, der kan gøre det vanskeligt at opretholde den
eksisterende produktion. Ud fra en samlet betragtning mener foreningen, at der er basis
for at overveje en afvisning af forslaget, idet det vil kræve mange ressourcer at tilpasse
det, så der ikke opstår utilsigtede skadelige effekter i forhold til erhvervet, og fordi for-
slaget ikke i tilstrækkelig grad giver økologien et løft.
Foreningen er positiv overfor, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for
både husdyrproduktion og planteavl. EU bør dog medvirke med midler og politik, som
støtter op om initiativet.
Foreningen mener, at det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det
sværere at lægge om, og kan ikke støtte indskrænkningen for, hvornår der kan gives
nedsat omlægningstid. Omlægningstiden for udearealer til enmavede dyr skal fortsat
kunne nedsættes til 6 måneder. Omlægningsfoder skal kunne anvendes som i dag, dog
gerne med den stramning, at foder fra førsteårs omlægning kun kan bruges med op til
20 % pr. dag. Foreningen peger på at indførelsen af skrappe restriktioner på anvendel-
sen af eget omlægningsfoder i øvrigt står i kontrast til, at der samtidigt med foreslås hø-
je selvforsyningskrav.
Foreningen er positiv overfor, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse for firmaer, der
fremstiller og forhandler økologiske produkter. Definitionen holder dog størsteparten af
virksomhederne omfattes af kravet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Økologisk Lands-
forening ser gerne, at der også formuleres egentlige energi- eller klimakrav, eller krav
om en klima- og energihandlingsplaner, på primærbedrifterne og på akvakulturbrugene.
Økologisk Landsforening er som udgangspunkt enig i, at hele bedriften skal drives øko-
logisk, så længe der er tale om den erhvervsmæssige del af bedriften. Landbrugsskolers
mulighed for at have en økologisk produktion må ikke indskrænkes. Ligeledes er det vig-
tigt, at forskningsinstitutioner både kan have en økologisk og en konventionel produkti-
on.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0007.png
7
Foreningen mener, at det er korrekt at stramme op på forvaltningen af såsædsreglerne
og kan støtte en såsædsdatabase. Foreningen bakker også op om, at der indføres en
form for gruppekontrol.
Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Økologisk
Landsforening kan jf. ovenfor ikke bakke op om, at mikrovirksomheder kan holde dyr i
bindestalde – da definitionen er for bred. Økologisk Landsforening finder det desuden ud
fra en sikkerhedsbetragtning meget diskutabelt, at afhorning forbydes.
Økologisk Landsforening finder, at fleksibilitetsmulighederne i højere grad skal forholde
sig til, at EU udgør et meget heterogent billede. Det er nødvendigt at finde en intelligent
løsning, der sikrer et højt minimumsniveau samtidigt med, at der sker en fortsat udvik-
ling på vilkår, der sikrer, at økologien kan vokse i alle lande. Foreningen forslår konkrete
overgangsordninger, der muliggør, at nogle lande på fastlagte betingelser skal kunne få
længere tid til at tilpasse sig nye strammere krav. Forslaget skal imødegå, at der skabes
og næres behov for supplerende private regler. Økologisk Landsforening finder det uhel-
digt, hvis EUs regler lægger op til, at der skal være private regler i supplement til EUs
regler. Det er foreningens ønske, at det indskrives i Kommissionens økologiaktionsplan,
hvordan behovet for en fleksibel tilgang skal håndteres.
Økologisk Landsforening er ikke gået detaljeret ind i kontrolbestemmelserne, men fin-
der, at detailbutikker fortsat skal kunne undtages fra kontrol. Landsforeningen ser åbent
på, om kravet om et årligt kontrolbesøg skal opretholdes eller erstattes af en risikobase-
ret kontrol. De nærmere krav skal dog i givet fald undersøges nærmere. Foreningen øn-
sker at bevare en procesorienteret kontrol fremfor en produktorienteret kontrol. Forenin-
gen kan ikke bakke op om, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester, der
skal udelukke produkter fra at blive markedsført som økologiske. Økologien skal alene
tage ansvar for ikke at anvende pesticider, og ikke for det øvrige landbrugs anvendelse
af pesticider. Forekomst af pesticidrester skal foranledige en afdækning af, om det kan
skyldes overtrædelse af forbuddet mod anvendelse af pesticider, men ikke til automatisk
nedklassificering af det økologiske produkt. Foreningen er endvidere skeptisk overfor den
foreslåede erstatningsordning.
Foreningen støtter, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ikke dækker
de produktioner, som allerede ligger i det foreliggende forslag. Foreningen har hæftet sig
ved, at beføjelsen skal ske under inddragelse af eksperter og med høringer af medlems-
stater undervejs. Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat kan vedtage regler for pro-
duktioner, der ikke er direkte omfattet af fælles EU regler eksempelvis for levekyllinger
og forældredyr til fjerkræ af hønsefugle).
Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande
skal overholde EUs regler for økologisk produktion identisk og ønsker at opretholde sy-
stemet med ækvivalensvurdering i forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have
mulighed for at skulle overholde alle regler i EU's økologiforordning, da landenes klima
og struktur m.m. er helt forskelligt i forhold til Europas. Økologisk Landsforening finder
det urealistisk, at EU formår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande,
hvorfra der i dag foregår import inden for en rimelig tidshorisont, og forventer, at det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0008.png
8
samlet fører til en betydelig reduktion af det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for
at videreudvikle kravene i det økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav
i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at fortsætte en import etableret, inden de
nye krav blev indført. Økologisk landsforening mener derfor, at fokus skal rettes mod
eventuelle opstramninger i forbindelse med godkendelse af kontrolorganerne og udveks-
ling af oplysninger med disse.
Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for ved-
ligeholdelse af bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser.
Foreningen foreslår, at det kan ske ved at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan
beslutte, hvilke produkter de tillader notificeret produktet. Produktet kan kun opføres på
listen, hvis der er opbakning fra alle lande. Der er endvidere et behov for, at der tages
aktivt stilling til anvendelsen af nanoteknologi i økologien.
Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om ve-
randaer – i visse produktionsgrene indenfor fjerkræ – skal kunne erstatte egentlige ude-
arealer. Økologisk Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjer-
kræregler, som blev udarbejdet af Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i
Danmark, idet foreningen mener, at denne indstilling skal ligge til grund for den danske
holdning til det fremlagte forslag.
Økologisk Landsforening mener, at kravet til materialer, der anvendes til bistader skal
beholdes som det er nu, dvs. at de hovedsageligt skal være lavet af naturlige materialer.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte at der sættes begrænsning på antal antiparasi-
tære behandlinger hos fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlings-
regnskabet, når det handler om landbrugsdyr, det samme må gøre sig gældende inden
for akvakultur. De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges, ligesom der også
fremadrettet skal være mulighed for fælles afgræsning. Foreningen ønsker endvidere at
opretholde nuværende håndtering af GMO-forbud, der er fortsat behov for en form for
dokumentation for GM-frihed.
Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at
anvendelsen af biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbru-
gersamfund finder det vigtigt, at præparaterne fortsat kan anvendes.
De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologi-
ske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil
betyde, at butikker eventuelt fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den
ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for økologikontrollen, så vil dette
efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.
De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kon-
trollen med fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk, at
økologikontrollen reguleres dér, hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er således
ikke overbevist om, at reguleringen af økologikontrollen bør flyttes til kontrolforordnin-
gen.
De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0009.png
9
vurdering af risikoen for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse
af kontrolfrekvenser på økologi-området.
Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol
fremfor at gå i retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at
de økologiske produktionsregler følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig foru-
rening af de økologiske fødevarer fra det omgivende miljø.
Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne mar-
kedsføres som økologiske – ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forord-
ningsudkastets bilag 1.
De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre
økologisk havsalt er uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én
oprindelse er økologisk, og salt, der er udvundet på en anden måde, ikke er det. For-
eningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden er forenelig med forord-
ningsforslagets bestemmelse om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være frem-
stillet af landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.
De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommis-
sionen kan betyde, at medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder po-
tentielt bekymrende.
Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel
karakter samt forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudkastets
bilag. Særligt finder foreningen, at der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af øko-
logiske og konventionelle produkter, når der er tale om færdigpakkede varer, og at det
fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i samme
virksomhed.
Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder
som fiskefoder bør genindsættes som nu.
Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger
samtidig vigtigheden af at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes,
som det er sket indtil nu, da den slags udskydelser er ødelæggende for udviklingen og
økonomien hos de omlagte avlsdambrug.
Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk.
Der er ikke samme begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.
Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akva-
kulturbrug, som findes i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den kom-
mende økologiforordning. Det gælder:
- Tilladte vandbehandlingsmidler
- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde
- Afstandskrav til andre anlæg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0010.png
10
Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produkti-
on af økologiske flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.
Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg
for indhold af dioxin og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrun-
delsen er, at disse dyrkes i havet og derfor har risiko for at overskride EU grænseværdi-
er, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder grænseværdierne.
Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på
mulighederne for at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at mulig-
heden for at have samtidig drift derfor skal opretholdes. Foreningen ser også udfasnin-
gen af muligeden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en barriere for økologiens ud-
vikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal
udvikles og udbredes. Regeringen lægger særlig vægt på udbredelse af økologi, da det
tjener til at udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og
øge afsætningen af højværdiprodukter. Regeringen finder desuden, at regelsættet skal
forenkles. Det skal gøres smidigere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive
at drive økologisk landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk
tempo og uden mulighed for yderligere forlængelser.
Det er regeringens holdning, at forskelle medlemsstaterne imellem skal håndteres på en
hensigtsmæssig måde, hvor der tages højde for eventuel konkurrenceforvridning.
Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i
økologiske produkter, som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester,
der for eksempel overføres med vinden.
Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen
dels for bedst at sikre en procesbaseret kontrol, dels fordi det er frivilligt at dyrke økolo-
gisk og der ikke er tale om en regulering angående sundhed og fødevaresikkerhed. Re-
geringen er positiv overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang i forhold til fast-
læggelse af tilsynsfrekvens. Regeringen finder, at det samlede kontroltryk ikke bør stige
og vil arbejde for at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan
gennemføres som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol. Regeringen finder
endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet ikke bør øges. Regeringen arbejder der-
imod for en fastholdelse af kravet til virksomhederne om at kunne dokumentere balance
mellem input og output, og at der udelukkende fraviges fra dette, når risiko- og væsent-
lighedsbetragtninger taler for det. Desuden støtter regeringen at fastholde muligheden
for at kunne udføre stikprøvevis krydskontrol. Regeringen støtter endvidere øvrige tiltag,
der, ligesom dokumentation af balance og krydskontrol, vil kunne dæmme op for svindel
med økologiske produkter.
Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal
indrettes, så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har be-
tydning for nationale ressourcer og for udbredelse af økologien. Regeringen er positivt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374490_0011.png
11
indstillet overfor at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler
med tredjelande, i det omfang det kan forbedre danske eksportmuligheder.
Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må
begrænse markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urime-
ligt grundlag, herunder særligt for udviklingslande. Ligesom der skal være opmærksom-
hed på, at import fra tredjelande også er grundlaget for input-stoffer til økologisk pro-
duktion i EU og ikke må begrænse udviklingen i EU.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 11. april
2014.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat
oversendt den 13. marts 2014.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.