PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0212 Bilag 2
Offentligt

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

INT/744

"Enkeltmandsselskaber med

begrænset ansvar"

Bruxelles, den 10. september 2014

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om enkeltmandsselskaber med

begrænset ansvar

COM(2014) 212 final – 2014/0120 (COD)

_____________

Ordfører:

Oliver Röpke

_____________

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 1/9

Rue Belliard/Belliardstraat 99 — 1040 Bruxelles/Brussel — BELGIQUE/BELGIË

Tlf. +32 25469011 — Fax +32 25134893 — Internet:

http://www.eesc.europa.eu

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 16. april og den 6. maj 2014 under

henvisning til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om enkeltmandsselskaber med

begrænset ansvar"

COM(2014) 212 final – 2014/0120 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og

Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 15. juli 2014.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 501. plenarforsamling

den 10.-11. september 2014, mødet den 10. september 2014, følgende udtalelse med 127 stemmer for,

50 imod og 15 hverken for eller imod:

1.1

Konklusioner og anbefalinger

Kommissionens forslag om et direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

(Societas Unius Personae – SUP)

har til formål at lette SMV'ers aktiviteter på tværs af

grænserne. I sin nuværende udformning mener EØSU, at direktivet bør videreudvikles,

eftersom det indeholder en række (alvorlige potentielle) risici for seriøs

forretningsvirksomhed i det indre marked og for kreditorernes, forbrugernes og

arbejdstagernes interesser. EØSU anbefaler derfor indtrængende, at Kommissionen tager

hensyn til og gennemfører de anbefalinger, udvalget har formuleret i nærværende forslag.

Det valgte retsgrundlag (artikel 50 i TEUF) er ikke overbevisende og har tilsyneladende først

og fremmest til formål at omgå kravet om enstemmighed i Rådet og afværge, at det – lige

som det europæiske private selskab (SPE) – bliver en fiasko. Selv om SUP formelt skal

forankres i de nationale retssystemer som alternativ selskabsform, bliver de væsentlige

karakteristika ved SUP tydeligt fastlagt gennem overnational lovgivning. Den rette hjemmel

ville derfor være artikel 352 TEUF.

EØSU støtter hensigten om at gøre det så enkelt som muligt for navnlig SMV'er at stifte

selskaber. Kravene til minimumskapital for et SUP-selskab på 1 euro og forbuddet mod

forpligtende opbyggelse af reserver er dog de facto ensbetydende med en "gratis"

1.2

1.3

COM(2014) 212 final.

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansvarsbegrænsning. Det kan resultere i, at markedsdeltagerne kræver personlige garantier fra

virksomhedsejerne med henblik på at sikre tredjeparter (forbrugere, leverandører, kreditorer),

hvilket vil annullere fordelene ved begrænset ansvar.

1.4

Set i lyset af behovet for at skabe sunde virksomheder foreslår EØSU, at man kræver

tilstrækkelig og for forretningsformålet passende kapital, der udgør en "pålidelighedstærskel"

for SUP for også at tage hensyn til kreditorernes, forbrugernes, arbejdstagernes og

offentlighedens interesser og undgå risici for handelen. Her kan man tage udgangspunkt i

erfaringerne fra nogle medlemsstater, hvor man som modvægt til sænket indskudskapital har

indført en "spareordning", hvor der opbygges reserver i de følgende år for at forhindre en

permanent underforsyning med kapital. For at opnå "virksomhedstransparens" skal navnet på

et SUP-selskab indeholde en henvisning til ansvarsbegrænsningen samt registreringslandet.

EØSU mener, at et SUP-selskab ikke skal kunne registreres i et land, hvor det ikke udøver

økonomisk virksomhed (postkassefirmaer). Det er første gang, at man tillader separat

vedtægtsmæssigt og faktisk hjemsted for en europæisk selskabsform. Det vil skabe

præcedens, hvilket har givet anledning til bekymring i EØSU. Sammen med bestemmelsen

om, at SUP-selskabet skal være underlagt den lovgivning, der gælder i registreringslandet,

kan dette indebære en risiko for medarbejdernes ret til medbestemmelse og samtidig for

omgåelse af de nationale skatteordninger.

Ved formelt at ændre det vedtægtsmæssige hjemsted og dermed ændre selskabsstatut kan det

ikke udelukkes, at konsekvensen bliver en udhuling af retten til medbestemmelse i

virksomhedsorganerne (tilsynsrådet eller bestyrelsen). EØSU går derfor udtrykkeligt ind for,

at SUP-selskabet har samme vedtægtsmæssige og faktiske hjemsted, hvilket også gælder for

andre overnationale retsformer (det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab

(SCE)). EØSU opfordrer desuden til sikring af arbejdstagernes medbestemmelse, som fastlagt

i lovgivningen i den medlemsstat, hvor et SUP-selskab udøver hovedparten af sin økonomiske

virksomhed, samt til resolut bekæmpelse af illoyal konkurrence. EØSU mener derfor, at det

også

nødvendigt

ensarte

reglerne

for

SUP

med

henblik på

medarbejdermedbestemmelsen.

Hvad selskabsstifteren angår, finder EØSU det vigtigt at sikre, at man hurtigt kan stifte

selskaber inden for et passende tidsrum. Ren onlineregistrering af SUP-selskaber medfører

dog en række problemer og risici, hvis selskabsstifterens identitet ikke kontrolleres.

Manglende identitetskontrol vil sløre gennemsigtigheden fra forretningspartnernes side,

undergrave retshandlens seriøsitet og svække forbrugernes interesser. Samtidig fremmer og

øger man problemet med "postkasseselskaber" og proformaselvstændige. For alligevel at

imødekomme ønsket om onlineregistrering bør medlemsstaterne frit kunne beslutte, om de vil

indføre sådanne systemer fakultativt. I så fald skal processen dog omfatte en indledende

identitetskontrol samt oplysning og rådgivning af stifteren fra de ansvarlige myndigheders

og/eller en notars side.

1.5

1.6

1.7

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.8

EØSU glæder sig over hensigten om at gøre det lettere for navnlig SMV'er (inkl. opstarts- og

mikrovirksomheder) at operere i det indre marked med en ny selskabsretlig form. For at sikre

støtten til SMV'er inden for rammerne af direktivforslaget skal direktivets anvendelsesområde

indsnævres til disse virksomheder. Dette instrument er ikke beregnet til at give internationale

koncerner mulighed for at drive datterselskaber med hundred- eller tusindvis af arbejdstagere

som SUP-selskaber. Derfor foreslår EØSU, at SUP-formen kun skal kunne bruges af

virksomheder, som opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 2

, i direktiv 2013/34/EU

(regnskabsdirektivet)

. Dette ville betyde, at et SUP-selskab, når det når en vis størrelse, skal

omdannes til en anden juridisk selskabsform.

Sammenfattende må det fastholdes, at vedtagelsen af direktivforslaget vil så tvivl om

nationale principper for selskabsret for aktieselskaber i adskillige medlemsstater. Hvad det

valgte retsgrundlag angår, tvivler EØSU på, at forslaget er kompatibelt med

nærhedsprincippet. Derfor opfordrer EØSU til, at SUP-selskabsformen kun skal kunne

anvendes

virksomheder

med

grænseoverskridende

aktiviteter,

der

på

registreringstidspunktet har aktiviteter i mindst to medlemsstater, eller som på troværdig vis

godtgør, at de inden for en vis periode (ca. to år) efter registreringen vil have aktiviteter i

mindst to medlemsstater. Forslaget til forordning om statut for den europæiske almennyttige

fond (FE)

samt Europa-Parlamentets interimsbetænkning herom kan tjene som et forbillede.

Af de nævnte årsager anerkender EØSU Kommissionens selskabsretlige indsats for SMV'er,

men mener, at der er behov for yderligere drøftelser om direktivets konkrete indhold. For at

kunne nå frem til en positiv bedømmelse af forslaget er det efter EØSU's mening afgørende,

at de forslag, der fremsættes i nærværende udtalelse, bliver gennemført. Frem for alt bør man

indgå i et i tæt samarbejde med de berørte parter – der desværre ikke blev inddraget på lige

fod af Kommissionen fra begyndelsen – om at nå frem til en afbalanceret løsning.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget

Allerede i 2008 havde Kommissionen med sit forslag om statutten for det europæiske private

selskab (Societas Privata Europaea – SPE

) til hensigt at give SMV'erne et instrument til at

lette deres grænseoverskridende aktiviteter, som skulle være enkelt, fleksibelt og ensartet i

alle medlemsstaterne. Initiativet strandede dog i sidste ende i Rådet, hvorefter Kommissionen

inden for rammerne af REFIT-programmet meddelte, at den ville trække SPE-forslaget

tilbage

1.9

1.10

2.1

Virksomheder, som på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier:

balancesum: 4 000 000 EUR - nettoomsætning: 8 000 000 EUR – gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50.

EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.

COM(2012) 35 final.

COM(2008) 396 final.

Jf. bilag til COM(2013) 685 final.

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2

Ved en generel offentlig høring om selskabsrettens fremtid (februar 2012) og en mere

udførlig onlinehøring om enkeltmandsselskaber (juni 2013) gav Kommissionen interesserede

parter mulighed for at tage stilling. I tilslutning hertil mødtes Kommissionens

Generaldirektorat for det Indre Marked og Tjenesteydelser med en række af erhvervslivets

repræsentanter i EU den 13. september 2013. Ifølge Kommissionen deltog bl.a.

Businesseurope, European Small Business Alliance, industri- og handelskamre samt

Eurochambres. Man havde altså ikke indbudt nogen repræsentanter for arbejdstagerne, og der

blev ikke afholdt tilsvarende drøftelser med fagforbund eller forbrugerorganisationer.

Derefter fremsatte Kommissionen den 9. april 2014 et forslag til et direktiv om

enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (Societas Unius Personae – SUP), som

udtrykkeligt betegnes som alternativ til SPE. Formålet er at gøre det lettere for SMV'er at

stifte selskaber i udlandet.

Medlemsstaterne anmodes om at indføre en national selskabsretlig form i deres retssystemer,

der skal følge de samme regler i samtlige medlemsstater og anvende en EU-dækkende

forkortelse, nemlig SUP. Et eksplicit mål med forslaget er at mindske etablerings- og

driftsomkostningerne. Der er planer om en forenklet onlineregistreringsprocedure samt om

næsten at fjerne minimumskapitalkravet. Kreditorerne skal være beskyttet af den forpligtelse,

der pålægges SUP-ledelsen til at kontrollere udlodningerne.

Medlemsstaterne skal ikke længere kunne kræve, at et SUP-selskab nødvendigvis skal have

sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i samme medlemsstat. Det er første gang, at

man tillader separate hjemsteder for en europæisk selskabsform. Samtidig er det meningen, at

et SUP skal underlægges lovgivningen i den medlemsstat, hvor det er registreret.

Arbejdstagernes ret til deltagelse nævnes ikke med ét ord i Kommissionens forslag.

Kommissionen fastholder, at nærværende forslag ikke indebærer en "ny overnational retsform

for enkeltmandsselskaber", men i stedet bidrager til den "gradvise afskaffelse af hindringerne

for den frie etableringsret". Derfor er forslaget baseret på artikel 50, stk. 2, litra f) i

EUF-traktaten.

Indledende bemærkninger

Erfaringerne fra medlemsstaterne har vist, at det i nogle sektorer er mere attraktivt for den

enkelte virksomhed at bruge et selvstændigt "jeg A/S" end at ansætte en person som

arbejdstager. Dermed kan man hyppigt omgå nationale kollektive overenskomster. Med det

foreslåede direktiv og dermed de forenklede etableringsmuligheder for SUP,

ansvarsbegrænsning uden kapitalindskud samt muligheden for separat vedtægtsmæssigt og

faktisk hjemsted ville man yderligere begunstige proformaselvstændig virksomhed. Desuden

rammer det typisk også folk, som er svagt stillede på arbejdsmarkedet og som har allermest

brug for beskyttelse af arbejdsret og kollektive overenskomster.

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2

EØSU mener, at det overvejende flertal af virksomheder og arbejdstagere i EU overholder de

love, der gælder inden for deres retssystem. I lyset af udformningen af SUP mener EØSU

dog, at man med det foreslåede system risikerer at fremme virksomhedssvindel, andre

kriminelle aktiviteter (f.eks. hvidvaskning af penge) eller proformaselvstændig virksomhed.

På den måde kan enkeltpersoner f.eks. vælge eller flytte et "virtuelt" officielt hjemsted alt

efter forgodtbefindende eller skjule deres identitet bag en uigennemskuelig konstruktion, der

fortaber sig i flere europæiske lande. Direktivforslaget strider altså imod de europæiske

bestræbelser på at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Det er tvivlsomt, om direktivforslaget vil virke befordrende for Kommissionens positive

bestræbelser på at fremme grænseoverskridende SMV-aktiviteter. EØSU påpeger, at nogle

medlemsstater inden for rammerne af forhandlingerne om SPE allerede har bakket op om

substantiel minimumskapital, samme vedtægtsmæssige og faktiske hjemsted samt fælles

medbestemmelsesstandarder. EØSU finder det uhensigtsmæssigt, at berettigede krav fra disse

medlemsstaters side tilsidesættes i nærværende forslag.

Særlige bemærkninger

Retsgrundlag og anvendelsesområde

Med det nye direktivforslag vil Kommissionen de facto indføre SPE-selskaber via

enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar. De detaljerede regler for den nye retsform SUP

er i det store og hele identiske med de regler, der skulle gælde for SPE. SUP skal ikke kun

have samme navn i hele Europa – alle dets væsentlige kendetegn (etablering,

minimumskapital, vedtægtsmæssigt hjemsted, vedtægter) skal være påkrævede i henhold til

overnational lovgivning. Materielt set skal SUP betegnes som overnational retsform, hvorfor

EUF-traktatens artikel 352 ville være den rette hjemmel.

Selv om der i henhold til SUP-forslaget i sidste ende skal være 28 forskellige SUP'er, er det

ikke ensbetydende med, at der er tale om en national retsform. SE har også 28 forskellige

former, og deres overnationale karakter står ikke til diskussion. Der må derfor sættes

spørgsmålstegn ved korrektheden af det retsgrundlag (EUF-traktatens artikel 50), som

Kommissionen har anvendt.

Kommissionens forslag er heller ikke i overensstemmelse med nærhedsprincippet i

EU-traktaten, fordi det i modsætning til SE og SCE ikke medfører grænseoverskridende krav

og dermed ikke kun er beregnet til grænseoverskridende, men også til rent nationale

anliggender. Det betyder, at selv om man kun agter at drive virksomhed i hjemlandet, skal

man alligevel kunne etablere et SUP-selskab ex nihilo. Med direktivforslaget bliver det også

muligt at omdanne den nationale retsform til et SUP-selskab uden et grænseoverskridende

element. EU-retten skaber dermed en ny national selskabsform, som står i direkte

konkurrence med de nationale retsformer. Uafhængigt af den manglende overensstemmelse

med nærhedsprincippet fremgår kravet om lokaliteter i flere medlemsstater allerede af

3.3

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUF-traktatens artikel 50, stk. 2, litra f). Derfor opfordrer EØSU til, at SUP-selskabsformen

kun skal kunne anvendes af virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter, der på

registreringstidspunktet har aktiviteter i mindst to medlemsstater, eller som på troværdig vis

godtgør, at de inden for en vis periode (ca. to år) efter registreringen vil have aktiviteter i

mindst to medlemsstater. Forslaget til forordning om statut for den europæiske almennyttige

fond (FE)

samt Europa-Parlamentets interimsbetænkning herom kan tjene som forbillede.

4.1.4

Ifølge Kommissionen gør direktivforslaget det lettere for SMV'er at drive

grænseoverskridende virksomhed og stifte datterselskaber i andre medlemsstater.

Kommissionen forsømmer imidlertid at sørge for tilsvarende sikring af den planlagte

SMV-støtte ved at indsnævre anvendelsesområdet. For at sikre støtten til SMV'er inden for

rammerne af direktivforslaget, skal direktivets anvendelsesområde derfor indsnævres til

SMV'er. Regnskabsdirektivet (2013/34/EU), som gælder for alle virksomheder i hele EU,

indeholder en passende definition

. Kun virksomheder, som opfylder størrelseskriterierne i

artikel 3, stk. 2

, i direktiv 2013/34/EU

kan benævnes som SUP-selskaber. Dette ville

betyde, at et SUP-selskab, når det når en vis størrelse, skal omdannes til en anden juridisk

selskabsform. Reglen om offentliggørelse gør det meget let at efterprøve og kontrollere, om

kriterierne overholdes.

Onlinestiftelse og minimumskapital

Kommissionens planer om at indføre en obligatorisk elektronisk registreringsprocedure kan

medvirke til at sløre gennemsigtigheden omkring SUP, hvis det ikke er påkrævet at

kontrollere selskabsstifterens identitet. Men det er også uhyre vigtigt for stifterne at få adgang

til rådgivning om de rettigheder og pligter, der følger med, når man stifter et selskab. Hvis det

udelukkende foregår elektronisk, er det vanskeligt at efterprøve personernes identitet.

Onlinestiftelse uden identitetskontrol vil også medvirke til at undergrave Kommissionens

bestræbelser på at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Af hensyn til SMV'erne mener EØSU, at det er vigtigt at fastsætte et "passende tidsrum" for

stiftelsen af et SUP-selskab. Medlemsstaterne skal frit kunne beslutte, om de vil tillade

onlineregistrering af SUP-selskaber. I så fald skal den elektroniske registreringsprocedure dog

omfatte en indledende kontrol. Dermed kan de ansvarlige myndigheder og/eller notarer

navnlig efterprøve stifterens identitet og formidle information om væsentlige retlige

konsekvenser.

4.2

4.2.1

4.2.2

Jf. fodnote 4.

Jf. fodnote 3.

Virksomheder, som på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier:

balancesum: 4 000 000 EUR - nettoomsætning: 8 000 000 EUR - gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50.

Jf. fodnote 3.

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.3

Ved at afskaffe minimumskapitalkravet og samtidig begrænse selskabsdeltagerens ansvar

signalerer man til stifteren, at det er offentligheden, der bærer den økonomiske risiko. Det er

et forkert signal, som i allerhøjeste grad strider mod det frie markedsprincip.

Minimumskapitalkravet har dog også stor betydning som "pålidelighedstærskel", fordi det er

et signal til selskabsstifterne om, at man skal yde et substantielt risikobidrag for at opnå

ansvarsbegrænsning, og at projekternes muligheder og risici skal afvejes nøje. En

tilstrækkelig minimumskapital, der er i tråd med selskabets forretningsformål, er derfor et

vigtigt element i enhver virksomhed. Obligatoriske reserver ville desuden være en egnet

foranstaltning for at styrke kapitalgrundlaget med henblik på at undgå insolvens.

EØSU mener ikke, at en solvenserklæring, som underskrives af den administrerende direktør,

kan erstatte en væsentlig minimumskapital med tilsvarende krav om at bevare kapital, navnlig

fordi en solvenserklæring under alle omstændigheder er omgærdet af usikkerhed, og

kreditorerne risikerer, at prognoserne er ukorrekte. Solvenserklæringer bør underskrives af en

uafhængig ekstern revisor.

Vedtægtsmæssigt hjemsted

Hvis et SUP-selskab har separate vedtægtsmæssige og faktiske hjemsteder, kan det meget let

unddrage sig det retssystem, der gælder i det land, hvor det faktisk udøver sin virksomhed.

Der findes adskillige eksempler på, at dette sker på bekostning af kreditor- og

forbrugerbeskyttelsen samt arbejdstagernes medbestemmelse, som dermed let kan omgås.

Hvis man helt frit kan vælge det vedtægtsmæssige hjemsted uden at udøve virksomhed på

stedet, øges risikoen for misbrug, bl.a. fordi det under alle omstændigheder bliver lettere at

undgå myndighedernes indblanding. Medbestemmelsesretten i en medlemsstat, hvor

SUP-selskabet udøver hovedparten af sin økonomisk virksomhed, må ikke omgås gennem at

vælge en anden medlemsstat som vedtægtsmæssigt hjemsted. Desuden findes der stadig intet

fælleseuropæisk erhvervsregister. Derfor er det tvingende nødvendigt at forbedre situationen,

inden man overvejer yderligere liberaliseringer.

Hvis et selskab har vedtægtsmæssigt hjemsted et andet sted end hovedkontoret, bliver det

vanskeligere at håndhæve krav, fordi det kan blive nødvendigt at forkynde en stævning på det

vedtægtsmæssige hjemsted, eller fordi man skal håndhæve et retskraftigt krav i det land, hvor

selskabet er registreret. De hidtidige erfaringer har vist, at international forkyndelse trods

europæisk lovgivning (forkyndelsesforordningen, tvangsfuldbyrdelsesforordningen) er

vanskelig, så både retsforfølgelsen og fuldbyrdelsen tager meget længere tid og er langt

vanskeligere. Direktivet bør derfor utvetydigt stille krav om samme vedtægtsmæssige og

faktiske hjemsted, hvilket EU-lovgiveren også foreskriver ved det europæiske selskab (SE) og

det europæiske andelsselskab (SCE).

4.2.4

4.3

4.3.1

4.3.2

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4

4.4.1

Medbestemmelse og corporate governance

En retsform, der bærer det samme navn og har de samme centrale karakteristika i hele EU,

skal – under hensyntagen til virksomhedens størrelse – også overholde de samme

minimumsstandarder i hele Unionen med hensyn til etableringen af en tilsynsmyndighed og

medarbejdermedbestemmelse. Derfor bør der indføres fælles regler med hensyn til

nødvendigheden af at etablere en tilsynsmyndighed (tilsynsråd eller menige

bestyrelsesmedlemmer) samt medarbejdermedbestemmelse (i tilfælde af omdannelse analogt

med SE-lovgivningen) i SUP. Ellers fremmer direktivforslaget "forumshopping" og dermed

konkurrence, som kan medføre opblødning og opløsning af nationale selskabsretlige

standarder samt omgåelse af medarbejdermedbestemmelsen. Medarbejdermedbestemmelsen i

tilsynsrådet er en væsentlig del af den europæiske sociale model. Den indgår i

handlingsplanen for corporate governance i EU og skal beskyttes mod

undgåelseskonstruktioner. For at opnå "virksomhedstransparens" skal navnet på et

SUP-selskab indeholde en henvisning til ansvarsbegrænsningen samt registreringslandet.

Bruxelles, den 10. september 2014

Henri Malosse

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

___________

INT/744 – EESC-2014-02794-00-00-AC-TRA (EN/DE) 9/9