Finansudvalget 2013-14
KOM (2014) 0230 Bilag 1
Offentligt
1397900_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
8. september 2014
Kommissionens meddelelse om Forordning 1/2003, KOM(2014) 230
endelig)
1.
Resumé
Kommissionen har den 9. juli 2014 vedtaget meddelelsen ”Ti års håndhævel-
se af EU's kartel- og monopolregler i henhold til forordning 1/2003: Opnåede
resultater og fremtidsperspektiver”.
Forordning 1/2003 indeholder gennemførelsesbestemmelserne til TEUF’s
forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler (Artikel 101) og misbrug af do-
minerende stilling (Artikel 102).
Meddelelsen indeholder en evaluering af håndhævelsen af reglerne i Kom-
missionen og ved de nationale konkurrencemyndigheder igennem de seneste
10 år, dvs. siden Forordning 1/2003 trådte i kraft. Endvidere indeholder den
en undersøgelse af visse centrale aspekter af de nationale konkurrencemyn-
digheders håndhævelse – især de institutionelle og proceduremæssige aspek-
ter – med henblik på yderligere forbedringer.
Kommissionen vurderer, at der især er behov for:
at skabe yderligere garanti for de nationale konkurrence-
myndigheders uafhængighed i udøvelsen af deres opgaver
og for, at de har tilstrækkelige ressourcer
at sikre, at de har et komplet sæt effektive undersøgelses- og
beslutningsbeføjelser til rådighed
at sikre, at der i alle medlemsstater er tilstrækkelige beføjel-
ser til at pålægge passende og afskrækkende bøder og vel-
udformede straflempelsesprogrammer samt overveje, hvor-
dan det bedst kan undgås, at virksomhederne afholder sig
fra at søge om straflempelse.
Kommissionen kommer i meddelelsen ikke med forslag til, hvordan disse mål
bedst kan nås, men anfører, at den vil undersøge dette.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397900_0002.png
2/6
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, ligesom den ikke har administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Såfremt Kommissionen fremsætter konkrete lovgiv-
ningsinitiativer på baggrund af meddelelsen, vil det være nødvendigt at vurde-
re sådanne eventuelle konsekvenser.
Den danske regering kan overordnet støtte, at Kommissionen beskæftiger sig
med de problemstillinger, der tydeliggøres i meddelelsen. Regeringen vil af-
vente mere konkrete forslag, før der mere endeligt forholdes til nødvendighe-
den og hensigtsmæssigheden af at foretage eventuelle ændringer.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Baggrund
Meddelelsen blev vedtaget af Kommissionen den 9. juli 2014.
Emnet for meddelelsen er håndhævelsen af EU’s konkurrenceregler i henhold
til forordning 1/2003. Forordning 1/2003
1
indebar en omfattende revision af
procedurerne for anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF ("EU's konkurren-
ceregler"). Den indførte et håndhævelsessystem, der bygger på direkte anven-
delse af EU's konkurrenceregler i deres helhed. Den bemyndigede de nationale
konkurrencemyndigheder og de nationale domstole til at anvende samtlige
aspekter af EU's konkurrenceregler ligesom Europa-Kommissionen.
Meddelelsen indeholder: 1) en fakta-baseret evaluering af den offentlige regel-
håndhævelse i de sidste 10 år i Kommissionen og de nationale konkurrence-
myndigheder og 2) en undersøgelse af visse centrale aspekter af de nationale
konkurrencemyndigheders håndhævelse, især de institutionelle og procedure-
mæssige aspekter, med henblik på yderligere forbedringer. Til meddelelsen er
knyttet to arbejdspapirer fra Kommissionen.
Meddelelsen tager udgangspunkt i rapporten om de første fem år med forord-
ning 1/2003, hvori det blev konstateret, at den nye ordning har bidraget posi-
tivt til en styrket håndhævelse af EU's konkurrenceregler, men at der var en
række aspekter, som fortjente yderligere evaluering, som f.eks. divergerende
procedurer og bødeudstedelsesbeføjelser.
2
3.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen og de tilknyttede arbejdsdokumenter er at evaluere
håndhævelsen af EU’s konkurrenceregler igennem de 10 år, forordning 1/2003
har været i kraft. Derudover indeholder meddelelsen en undersøgelse af visse
1
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurren-
cereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
2
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Rapport om anvendelsen
af forordning 1/2003 KOM(2009) 206 endelig, ledsaget af et arbejdsdokument fra Kom-
missionens tjenestegrene SEK(2009) 574 endelig ("2009-rapporten").
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/6
centrale aspekter af de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse –
især de institutionelle og proceduremæssige aspekter – med henblik på yderli-
gere forbedringer.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at der især er behov for ændringer på
følgende punkter:
at skabe yderligere garanti for de nationale konkurrence-
myndigheders uafhængighed i udøvelsen af deres opgaver
og for, at de har tilstrækkelige ressourcer
at sikre, at de har et komplet sæt effektive undersøgelses- og
beslutningsbeføjelser til rådighed
at sikre, at der i alle medlemsstater er tilstrækkelige beføjel-
ser til at pålægge passende og afskrækkende bøder og velud-
formede straflempelsesprogrammer samt overveje, hvordan
det bedst kan undgås, at virksomhederne afholder sig fra at
søge om straflempelse.
Kommissionen kommer i meddelelsen ikke med forslag til, hvordan disse mål
bedst kan nås, men anfører, at den vil undersøge dette.
I det følgende redegøres kort for hovedindholdet af de af Kommissionen fore-
slåede forbedringspunkter, som i meddelelsen inddeles i følgende to hovedka-
tegorier: 1) styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders institutionelle
stilling og 2) skabelse af større konvergens mellem de nationale a) procedurer
og b) sanktioner.
Gennemgangen har fokus på de aspekter, som umiddelbart vurderes at have
størst relevans for vores system i Danmark.
Ad 1): De nationale konkurrencemyndigheders institutionelle stilling
Kommissionen påpeger, at for at sikre effektiv håndhævelse af EU’s konkur-
renceregler bør de nationale konkurrencemyndigheder være uafhængige og
upartiske, når de udøver deres funktioner, og bør have tilstrækkelige ressour-
cer. Ifølge Kommissionen er der stadig udfordringer i den henseende, især
vedrørende de nationale konkurrencemyndigheders autonomi i forhold til de
respektive regeringer samt udnævnelser og afskedigelser af de nationale
konkurrencemyndigheders ledelse eller beslutningstagere. Der er ligeledes
opstået spørgsmål om, hvordan man sikrer tilstrækkelige menneskelige og
finansielle ressourcer.
Specifikt med hensyn til spørgsmålet om uafhængighed anfører
Kommissionen, at det er vigtigt, at de nationale konkurrencemyndigheder
har et separat budget med budgetautonomi, at der er klare og transparente
udnævnelsesprocedurer for de nationale konkurrencemyndigheders ledelse
eller bestyrelsesmedlemmer på grundlag af faglige kvalifikationer, at der er
garantier, som sikrer, at der kun sker afskedigelser på et objektivt grundlag
og uden sammenhæng med deres beslutningstagning, samt at der findes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/6
regler om interessekonflikter og uoverensstemmelser for deres ledelse eller
bestyrelse.
Ad 2a): Proceduremæssig konvergens
Kommissionen anfører, at procedurerne for de nationale konkurrencemyndig-
heders anvendelse af EU's konkurrenceregler hovedsagelig er fastlagt i den na-
tionale lovgivning.
Kommissionen påpeger, at der stadig er forskelle inden for EU. Mens de fleste
nationale konkurrencemyndigheder nu har de samme primære arbejdsredska-
ber som Kommissionen, er der stadig nogle, som mangler grundlæggende be-
føjelser som f.eks. beføjelse til at foretage kontrolbesøg i andre lokaler end for-
retningslokaler. Ikke alle de nationale konkurrencemyndigheder har udtrykke-
lige beføjelser til at prioritere deres håndhævelsesindsats, dvs. vælge hvilke
sager, der skal efterforskes. Der er ifølge Kommissionen også forskelle i om-
fanget af undersøgelsesbeføjelser, f.eks. kan de nationale konkurrencemyndig-
heder have beføjelse til at aflægge kontrolbesøg, men må ikke forsegle lokaler
eller på effektiv vis indsamle digitalt bevismateriale. På tilsvarende måde har
alle de nationale konkurrencemyndigheder beføjelse til at vedtage forbudsaf-
gørelser, men nogle af dem, herunder i Danmark, kan ikke afgive påbud af
strukturel karakter. Nogle nationale konkurrencemyndigheder må ikke på ef-
fektiv vis sanktionere manglende overholdelse af en tilsagnsafgørelse eller
håndhæve deres beføjelser med hensyn til kontrolbesøg.
Kommissionen anfører videre, at forskelle i procedureregler fører til omkost-
ninger og usikkerhed for virksomheder, der opererer på tværs af landegræn-
serne.
Sammenfattende finder Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre, at alle de
nationale konkurrencemyndigheder har et komplet sæt beføjelser til rådighed,
der har omfattende rækkevidde, og som er effektive.
Ad 2b): Sanktionsmæssig konvergens
Kommissionen anfører, at EU-lovgivningen ikke regulerer eller harmoniserer
sanktioner ved overtrædelse af EU's kartel- og monopolregler. Der har været
en høj grad af frivillig konvergens, idet mange nationale konkurrencemyndig-
heder anvender en ensartet grundlæggende metodologi til fastsættelse af bøder.
Der er dog stadig forskelle vedrørende de grundlæggende principper for be-
regning af bødens størrelse samt det grundlag, der anvendes til beregning af
bødens grundbeløb, og metoden til indregning af grovheden og varigheden.
Der er også grundlæggende forskelle med hensyn til, hvem der udgør en po-
tentiel bødemodtager, herunder spørgsmål i relation til moderselskabers ansvar
for datterselskaber og økonomisk succession.
Kommissionen ønsker at opnå øget konvergens på dette punkt. Den anfører
dog, at man ved de foranstaltninger, der eventuelt træffes med henblik herpå,
må finde den rette balance mellem øget konvergens i de grundlæggende bøde-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397900_0005.png
5/6
regler og et passende spillerum for de nationale konkurrencemyndigheder, når
de pålægger bøder i individuelle sager.
Kommissionen påpeger videre, at der ikke er noget krav på EU-plan om, at
medlemsstaterne skal have et straflempelsesprogram (leniency). Så godt som
alle medlemsstater har dog et sådant program. Kommissionen gør sig stadig
overvejelser om det optimale konvergensniveau i den forbindelse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Den nugældende konkurrencelov indeholder såvel bestemmer vedrørende
Konkurrencerådets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens institutionelle stil-
ling samt procedurer og sanktioner i forbindelse med håndhævelsen af konkur-
rencereglerne, herunder EU-konkurrencereglerne.
Reglerne vedrørende den institutionelle stilling er i skrivende stund ved at bli-
ve ændret ved et lovforslag, som overordnet indeholder to initiativer:
a) Det nuværende Konkurrenceråd omlægges til en mindre og profes-
sionel bestyrelse for håndhævelsen af og vejledning om konkurrence-
loven. Bestyrelsen vil fortsat gå under navnet Konkurrencerådet.
b) Den generelt gældende praksis ift. Konkurrence- og Forbrugersty-
relsens udarbejdelse af konkurrenceanalyser formaliseres således, at
analyserne er uafhængige og underlagt bestyrelsens ansvar.
Ændringen vil føre til en styrkelse af Konkurrencerådets og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens institutionelle stilling, hvilket vil være i tråd med Kom-
missionens anbefalinger i meddelelsen. Reglerne vil fortsat sikre, at udnævnel-
ser og afskedigelser sker på et fagligt, objektivt og transparent grundlag.
Hvad angår de danske procedurer og sanktioner i forbindelse med håndhævel-
sen af konkurrencereglerne, afviger disse fra Kommissionens og en række an-
dre medlemsstaters tilsvarende regler på en række punkter. For eksempel har
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke beføjelse til at foretage kontrolbesøg
i andre lokaler end forretningslokaler, ligesom styrelsen ikke må afgive påbud
af strukturel karakter. Videre har vi i dansk ret ikke hjemmel til at pålægge
moderselskaber strafansvar for deres datterselskabers overtrædelser af konkur-
rencereglerne, ligesom strafsubjektet for et moderselskabs overtrædelse af lo-
ven er dette og ikke datterselskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397900_0006.png
6/6
Regeringen har i sit udspil til vækstpakken 2014 lagt op til, at der indføres
hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede strukturelle
påbud ved visse overtrædelser af konkurrencereglerne. Dette er dog ikke med i
Aftalen om en vækstpakke 2014.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle
konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10.
Høring
Meddelelsen har været i høring med frist den 15. august 2014 i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål.
Der er ikke fremkommet bemærkninger til meddelelsen.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdning til meddelelsen.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan overordnet støtte mere effektiv konkurrencelovgivning og
håndhævelse, dog under hensyntagen til nærhedsprincippet, og at det er de en-
kelte medlemslande, der fastlægger konkurrencemyndighedernes budgetter og
ressourceanvendelse.
Regeringen vil afvente mere konkrete forslag, før der mere endeligt tages stil-
ling til nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af at foretage eventuelle æn-
dringer.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.