Udenrigsudvalget 2013-14
KOM (2014) 0263 Bilag 1
Offentligt
1367952_0001.png
92-gruppen
Forum for Bæredygtig
Udvikling
9. maj 2014
Input til møde i Europaudvalget den 15. maj 2014
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3315 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. maj 2014
Vedrørende punkt 4. Den private sektors rolle i udvikling
Concord Danmark, NGO Forum og 92-gruppen
1
har følgende kommentarer til Europaudvalgets drøftelse af
udviklingsministrenes dagsordenpunkt 4 om den private sektors rolle i udvikling forud for
Ministerrådsmødet den 19. maj 2014.
Den private sektors investeringer og engagement i udviklingslandene er vokset markant i de senere år, og
den private sektor udgør et vigtigt element i en fremtidig politik, der har til hensigt at bekæmpe fattigdom
og sikre at udviklingen foregår på bæredygtig og rettighedsbaseret vis.
Den private sektor er en samlet betegnelse for den del af samfundsøkonomien, som ikke er kontrolleret af
staten og som for størstepartens vedkommende drives med profit for øje. Dog omfatter den private sektor
også erhvervsdrivende fonde, der ikke drives for at generere profit (herunder f.eks. visse CSR-aktiviteter),
private (medlemsbaserede), almennyttige organisationer samt den del af økonomien, der forestås af
husholdninger. Det er således
vigtigt at præcisere, hvilke dele af den private sektor der refereres til, når
’den private sektors rolle i udvikling’ overvejes,
nemlig om der tænkes på den del af den private sektor,
der drives med profit for øje, den del der drives af organisationer, fonde etc. som almennyttig virksomhed
uden profit for øje eller endelig den del, der drives af private husholdninger.
Efter at det i en lang årrække er gået trægt med at tiltrække private, udenlandske og indenlandske,
investeringer i udviklingslandene, tyder de seneste års udvikling på, at denne tendens nu er ved at vende.
Fra et udviklingspolitisk perspektiv, og ikke mindst fra et bistandspolitisk perspektiv, er det derfor af
allerstørste vigtighed at skabe de nødvendige
rammebetingelser, der kan sikre gennemsigtige
investeringer til gavn for udviklingslandene.
Samtidigt er det centralt, at disse investeringer bidrager til
bæredygtig udvikling
gennem jobskabelse, forsvarlig udnyttelse af naturressourcerne samt overholdelse
af gældende national lovgivning og internationale konventioner og retningslinjer,
herunder for eksempel
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og
Erhverv, FN's Retningslinjer for Jordrettigheder samt ISO 26000. Denne opgave forventes at udgøre en
central del af bestræbelserne på at sikre at EU’s udviklingsbistand kan yde et katalytisk bidrag til det
udviklingspolitiske samarbejde til fremme af en rettighedsbaseret, fattigdomsorienteret og grøn udvikling i
de kommende år.
Den private sektor har været stærkt medvirkende til at sikre kraftig økonomisk vækst i en lang række
udviklingslande på tværs af kontinenter i en grad, der både har ændret det globale fattigdomslandskab og
forrykket de globale, økonomiske tyngdepunkter.
1
92-gruppen er i denne sag tegnet af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, IWGIA, Mellemfolkeligt
Samvirke, Sex & Samfund, U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen IBIS, VedvarendeEnergi, Verdens Skove.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367952_0002.png
Det er derfor både
naturligt og vigtigt, at EU formulerer en ny politik
der sikrer, at den private sektor bliver
hensigtsmæssigt integreret i de processer, man tilstræber igennem sin udviklingspolitik.
Den generelle konsensus om at integrere den private sektor yderligere i udviklingsbestræbelserne er
imidlertid ikke i tilstrækkelig grad underbygget af et solidt sæt af ’best practises’ på området. Hvor det er
anerkendt, at den private sektor har været motor for økonomisk vækst, har det samtidig
ofte knebet med
at transformere denne vækst til en reel fattigdomsreduktion.
Ligeledes har væksten i mange tilfælde haft
alvorlige miljømæssige konsekvenser og er ofte heller ikke gået hånd i hånd med god regeringsførelse og
respekten for basale menneskerettigheder. Det er derfor vigtigt, at EU’s politik på området indtænker
følgende hensyn i sin tilgang til den private sektors rolle i udvikling.
Målsætningen skal være fattigdomsreduktion, menneskerettigheder og bæredygtighed
Udover at bidrage til at sikre de nødvendige rammebetingelser for den profit-orienterede del af den private
sektors virke i udviklingslandene, er der også muligheder for at inddrage den private profitmotiverede
sektor mere direkte som udviklingsaktør i lighed med inddragelsen af andre dele af den private sektor,
såsom de almennyttige organisationer og private husholdninger, samt den offentlige sektor. I det omfang
denne inddragelse sker som en del af EU’s bistandssamarbejde, er det vigtigt at have følgende for øje:
Formålet med EU’s støtte til og engagement med den private sektor i udviklingslande er at
bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og sikre, at dette sker på et
bæredygtigt grundlag. Disse formål må derfor integreres i alle elementer af den nye politik.
Alt erhvervssamarbejde, der støttes med udviklingsbistand, skal have et tydeligt fattigdoms- og
rettighedsfokus. Investeringer skal vurderes ud fra et helhedsperspektiv, der tager alle relevante
effekter for den lokale udvikling i betragtning.
Når EU og EU’s medlemslande giver støtte til erhvervssamarbejder i udviklingsbistanden, bør der
være fokus på hvilke samarbejder, der bedst kan levere den ønskede udvikling – og ikke hvor de
involverede virksomheder kommer fra. Denne form for støtte bør derfor ikke være bundet til
specifikke virksomheder eller interesser.
Principperne i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, som slår fast at
virksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne og at staten er forpligtet til at
sikre, at dette ansvar overholdes, bør opretholdes og integreres i EU’s politik på området.
EU’s politik skal knæsætte principper for, hvordan hensynet til det lokale og globale miljø
integreres i udviklingssamarbejdet og skal bidrage til en generel omstilling til en grønnere og mere
bæredygtig økonomi- og ressourceforvaltning. Det indebærer bl.a., at klima- og
naturressourcehensyn skal mainstreames i samarbejdet med den private sektor.
Samarbejde med den private sektor skal baseres på sociale og miljømæssige safeguards, der sikrer,
at investeringerne ikke har negative konsekvenser.
En evidensbaseret tilgang
Investeringer og økonomisk vækst alene er en utilstrækkelig succesindikator for en udviklingspolitik
på privatsektorområdet.
For at opnå ovenstående målsætninger (fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og
bæredygtighed) er det centralt, at politikken og samarbejdet med den private sektor baserer sig på
et evidensbaseret grundlag, som redegør for hvilke typer støtte, der mest effektivt retter sig mod
fattige grupper. Effekten af den private sektors investeringer skal måles på
fattigdomsorienteringen, som alt andet udviklingsarbejde. Derfor skal der opstilles en række
indikatorer for opnåelse af målsætninger indenfor fattigdomsbekæmpelse, bæredygtighed
(ressourceudnyttelse, udledning af drivhusgasser, etc.), forretningsførelse (overholdelse af lokal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367952_0003.png
lovgivning, herunder på skatte- og miljøområdet) og menneskerettigheder
(arbejdstagerrettigheder, ligestilling, sårbare grupper, mv.).
Politikkohærens for udvikling
EU’s politik på området bør desuden basere sig på princippet om politikkohærens for udvikling, og
herved sikre at alle EU’s politikker, der regulerer staters og privatsektorens ageren i
udviklingslande, tager hensyn til udviklingspolitikkens målsætninger, og ikke negativt påvirker
opnåelsen af disse.
I tråd med Regeringens svar på Kommissionens høring om den længe ventede meddelelse, bør EU
og EU’s medlemslande arbejde for en større sammenhæng mellem de mange relevante politikker,
der påvirker udviklingslandene. EU har således en forpligtelse til at sikre sammenhæng mellem
udviklingspolitikken og blandt andet handels-, investerings-, regnskabsaflæggelse og skatte-,
energi-, landbrugs-, fiskeri- samt miljø og klimapolitikkerne.
Inddragelse af lokale civilsamfund
I en rettighedsbaseret tilgang til udvikling skal udgangspunktet for et samarbejde basere sig på de
fattigste gruppers rettigheder og interesser. For at sikre inddragelse af lokale aktører, herunder
lokale civilsamfundsorganisationer, uformelle grupperinger og bevægelser, bør politikken aktivt
indtænke disses rolle i samarbejde med den private sektor, lokale myndigheder samt evt. donorer, i
tråd med principperne for effektivt bistandssamarbejde således som det er formuleret i
principperne fra topmødet i Busan 2011.
Finansiering
Finansieringen af udviklingssamarbejde med deltagelse af den private sektor skal være betinget af
ovennævnte principper og underlægges samme kvalitetssikring og evaluering som den øvrige
udviklingsbistand.
Det er essentielt at sikre finansiel additionalitet, når private investeringer understøttes af offentlige
midler; dvs. en vurdering af, hvorvidt den private investering ville være sket uden indblanding af
bistandsmidler. I så fald er der reelt tale om offentlig subsidiering af private aktører. I den
forbindelse er det vigtigt, at man fokuserer støtten i de sektorer, der traditionelt har svært ved at
opnå adgang til de private lånemarkeder.
Ligeledes bør det sikres, at støtte til privatsektor initiativer under udviklingsbistanden ikke
sammenblandes med klimabistand, som bør være additionel til den traditionelle udviklingsbistand
jævnfør beslutningen fra bl.a. COP16 i Cancun, der foreskriver, at klimabistand skal være ”new and
additional”.
Post2015-mål
Initiativerne på privatsektorområdet bør være koordinerede med EU’s indsats i de pågående Post
2015-forhandlinger, hvor EU har mulighed for at spille en progressiv rolle med hensyn til at sikre
den private sektors hensigtsmæssige integration i en global politik for at afskaffe fattigdom. EU bør
også her følge de ovenfor nævnte hensyn og positioner.
Vi anerkender Danmarks konstruktive input i udarbejdelsen af meddelelsen ’Strengthening the role
of the private sector in achieving inclusive and sustainable growth in developing countries’ og
understreger vigtigheden af et fortsat stærkt dansk engagement for at sikre et EU-fokus på
fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling i tilgangen til den private
sektors rolle i udvikling.