PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0316
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.5.2014

COM(2014) 316 final

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS

SÆRBERETNING

"STØTTEN FRA SAMHØRIGHEDSPOLITIKKENS FONDE TIL PRODUKTION AF

VEDVARENDE ENERGI - HAR DEN GIVET GODE RESULTATER?"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

"STØTTEN FRA SAMHØRIGHEDSPOLITIKKENS FONDE TIL PRODUKTION AF

VEDVARENDE ENERGI - HAR DEN GIVET GODE RESULTATER?"

RESUMÉ

III. Kommissionen hilser Rettens konstatering af, at de reviderede VE-produktionsprojekter

leverede de planlagte output, velkommen. I betragtning af de øgede investeringer i bæredygtig

energi, herunder vedvarende energi, der kan forudses under samhørighedspolitikken i perioden

2014-2020, er Rettens beretning meget aktuel, og det initiativ, der er taget i beretningen, til at

udnytte finansieringen fuldt ud, hilses generelt velkommen.

IV. Indtil installationerne er fuldt operationelle, kender man ikke systemets faktiske resultater. Den

faktiske energiproduktion varierer fra år til år afhængigt af flere parametre (herunder f.eks.

vejrforholdene, apparaturets pålidelighed og bygningernes udnyttelsesgrad). Der vil blive

indberettet faktiske data, så snart projektet er fuldt operationelt.

Første bullet: Det kan fastsættes i udvælgelseskriterierne for de specifikke foranstaltninger, at der

skal tages hensyn til omkostningseffektiviteten. Samhørighedspolitikken tjener imidlertid et bredere

formål, og alle operationelle programmer, der finansieres under samhørighedspolitikken, skal

opfylde politikkens målsætninger om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed

og fremme en overordnet harmonisk udvikling ved at reducere de udviklingsmæssige skævheder

mellem regionerne og fremme udviklingen i tilbagestående regioner. Samhørighedspolitikken er en

integreret og lokalt baseret politik, og en øget andel af VE er et blandt flere af dens programmers

mål, hvilket vil sige, at projekterne på samme tid kan have flere mål end blot VE-produktion.

Kommissionen anerkender principperne om produktivitet og effektivitet som fastslagt i EU's

finansforordning

. I henhold til forordningen vedrører princippet om produktivitet et optimalt

forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater, og princippet om effektivitet

vedrører indfrielse af de opstillede specifikke mål og opnåelse af de forventede resultater.

Kommissionen finder derfor, at produktivitet og effektivitet ikke kun bør måles i megawatt VE pr.

investeret euro, men også i programmets og projekternes samlede succes med at nå de ønskede

resultater.

Kommissionen finder, at omkostningseffektivitetsbegrebet kan defineres på flere måder: en

omkostningsreduktion på meget kort sigt eller en omkostningsreduktion på mellemlang til lang sigt

gennem innovation med henblik på den samlede omlægning af energisystemet i tråd med 2020-

målene og forberedelse af tiden derefter.

Anden bullet: Kommissionen finder, at investeringerne i VE under samhørighedspolitikken har

fundet sted i overensstemmelse med målene og kravene i den gældende lovgivningsramme. Der

blev redegjort for dens syn på den europæiske merværdi i samhørighedspolitikken i

arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "The added value of the EU budget" (EU-

budgettets merværdi) fra juni 2011

. Den private sektor bør stå for hovedparten af investeringerne i

VE. Medlemsstaterne og regionerne skal sikre, at den offentlige finansiering ikke erstatter, men

supplerer og fungerer som løftestang for private investeringer i overensstemmelse med

statsstøttereglerne. Finansiering under samhørighedspolitikken bør anvendes som supplement til de

eksisterende nationale støtteordninger med henblik på at sikre merværdi. Det er Kommissionens

Artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle

regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

SEC(2011) 867 final af 29. juni 2011, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "The added value of the EU budget",

ledsagedokument til Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfattelse, at der skal indgå en bred vifte af faktorer i analysen af EU-midlernes merværdi på dette

område.

V. Kommissionen har over for medlemsstaterne hele tiden påpeget det svage punkt i de nationale

administrative systemer.

Reformen af samhørighedspolitikken for 2014-2020 vil give overvågningsudvalget for de

respektive operationelle programmer de nødvendige incitamenter til at godkende

udvælgelseskriterierne og derved sikre den størst mulige virkning af denne type investeringer.

Medlemsstaterne og regionerne skal på forhånd beslutte, hvilke mål de agter at nå med de

disponible ressourcer, og nøjagtigt fastlægge, hvordan de vil måle fremskridtene hen imod disse

mål for hvert enkelt prioriteret felt. Dette vil give mulighed for regelmæssig overvågning og

drøftelse af, hvordan de finansielle ressourcer anvendes.

For programmeringsperioden 2014-2020 er der blevet indført krav om en stærkere

interventionslogik for alle prioriterede felter, herunder en række fælles outputindikatorer, som det er

obligatorisk at benytte, når det er relevant. På VE-området indeholder både EFRU-forordningen og

forordningen om Samhørighedsfonden for 2014-2020 en fælles indikator vedrørende "yderligere

produktionskapacitet for vedvarende energi".

Med hensyn til bemærkningerne vedrørende omkostningseffektivitetsaspekterne henviser

Kommissionen til sit svar på punkt IV.

Anbefaling 1

Inden for den samhørighedspolitiske ramme er Kommissionen ikke involveret i udvælgelsen af

projekter bortset fra godkendelsen af store projekter.

Den nye lovgivningsramme for 2014-2020 sikrer ikke desto mindre lige fra starten, at udvælgelsen

af projekter gennem indholdet af de vedtagne programmer og interventionslogikken, herunder

målenes resultatindikatorer og output, der indgår i de prioritererede felter, vil blive foretaget af

medlemsstaterne og så vidt muligt i overensstemmelse med Rettens anbefaling.

På grundlag af den resultatramme, der er opstillet for hvert operationelt program, vil Kommissionen

ved hjælp af mellemliggende mål, der kun vedrører indikatorer, endvidere være i stand til at fremme

og evaluere resultaterne af programmer. Hvis en resultatevaluering dokumenterer, at et prioriteret

mål ikke har nået de mellemliggende mål, der kun vedrører de finansielle indikatorer og

outputindikatorerne og de fastlagte vigtige skridt i gennemførelsen, og at medlemsstaten ikke har

taget de nødvendige skridt til at afhjælpe problemet, kan Kommissionen suspendere hele eller en

del af en mellemliggende betaling eller i sidste instans anvende finansielle korrektioner.

Resultatreserven bør ikke tildeles disse programmer.

Under lovgivningsrammen for 2014-2020 styrker Kommissionen også forhåndsbetingelserne for

fondene for at sikre, at de nødvendige betingelser for deres effektive gennemførelse er på plads.

Hertil kommer, at Kommissionen gennem sit aktive og løbende samarbejde med medlemsstaterne

vil henstille til forvaltningsmyndighederne at medtage Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger i

udvælgelsesprocessen og kriterierne for udvælgelse af VE-projekter. Bidrag til de forventede

resultater af det prioriterede felt skal nu indgå i udvælgelseskriterierne.

Kommissionen er delvist enig i denne anbefaling. Kommissionen er enig i, at det er vigtigt at undgå

dødvægt. For at støtte en mere markedsbaseret tilgang i perioden 2014-2020 tilskynder

Kommissionen som fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 til anvendelse af finansielle

instrumenter i stedet for tilskud til støtte for investeringer, som forventes at være finansielt

levedygtige, men ikke kan opnå tilstrækkelig finansiering fra markedskilder.

Kommissionen er også enig i, at programmerne skal bygge på hensigtsmæssige behovsvurderinger.

Med henblik herpå bestemmer forordning (EU) nr. 1303/2013, at partnerskabsaftalen for 2014-2020

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal omfatte en analyse af skævheder, udviklingsbehov og vækstpotentiale. De valg, der træffes i

hvert operationelt program, skal ledsages af en relevant begrundelse. Krav, der stammer fra

direktivet om vedvarende energi (f.eks. strategisk tilgang, behovsvurdering og nationale

handlingsplaner for vedvarende energi), vil også sikre optimal planlægning af VE-investeringer

under samhørighedspolitikken. Samhørighedspolitikken er ikke desto mindre en integreret og lokalt

baseret politik, og en øget andel af VE er kun et af dens mange mål. Navnlig andre

samhørighedspolitiske mål såsom fremme af innovation kan begrunde valget af teknologier, der

ikke er de meste omkostningseffektive. Det er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013, at de

relevante udvælgelsesprocedurer og -kriterier skal sikre operationernes bidrag til at nå de specifikke

mål for og resultater af den relevante prioritet i det operationelle program, der kan have flere mål

end VE-produktion.

Med hensyn til store projekter vil Kommissionen i programmeringsperioden 2014-2020 fortsat

kræve, at der udføres en cost-benefit-analyse, herunder en økonomisk og finansiel analyse. Som led

i en cost-benefit-analyse kræves der en analyse af valgmulighederne, hvori der blandt andre

aspekter indgår økonomiske og finansielle betragtninger såsom opførelsesomkostninger med

henblik på at vælge den bedste model, samtidig med at man forsøger at maksimere projektets

fordele for samfundet.

Kommissionen accepterer anbefalingen i anden bullet. Den har konsekvent mindet medlemsstaterne

om nødvendigheden af at sikre stabilitet i lovgivningsrammen og har også løbende kritiseret

hyppige ændringer i medlemsstaternes lovgivningsrammer med tilbagevirkende kraft. Disse

spørgsmål tages op i Kommissionens meddelelse fra november 2013 "Det indre marked for

elektricitetsrealisering og den mest effektive offentlige intervention" og i Kommissionens

vejledning i udformning af støtteordninger for vedvarende energi samt vejledningen i anvendelse af

samarbejdsmekanismer for vedvarende energi

Anbefaling 2

Kommissionen accepterer denne anbefaling og mener at have gennemført den for sit

vedkommende. Medlemsstaterne bør tage Kommissionens vejledning fra november 2013 i

udformning af støtteordninger for vedvarende energi i betragtning. De kommende retningslinjer for

støtte til energisektoren og miljøbeskyttelse vil også bidrage til omkostningseffektiviteten af

medlemsstaternes støtteordninger for vedvarende energi.

INDLEDNING

7. Kommissionen bemærker, at ansvaret for fjernelsen af sektorspecifikke forhindringer, der

begrænser investeringer i VE, ligger hos medlemsstaterne.

Kommissionen har taget disse forhindringer op i sine regelmæssige rapporter, hvori den retter

henstillinger til medlemsstaterne. Støtteordningerne var ikke altid hensigtsmæssigt udformet,

hvilket førte til ugunstige betingelser eller overkompensation. Kommissionens vejledning i

udformning af støtteordninger for vedvarende energi, der blev udstedt i november 2013, samt

vejledningen i anvendelse af samarbejdsmekanismer for vedvarende energi understreger de

principper, der skulle følges for at tackle denne situation

C(2013) 7243 final af 5. november 2013, Kommissionens meddelelse "Det indre marked for elektricitetsrealisering og den mest

effektive offentlige intervention" og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2013) 439 final

"European Commission guidance for the design of renewables support schemes" og SWD(2013) 440 final "Guidance on the

use of renewable energy cooperation mechanisms".

C(2013) 7243 final af 5. november 2013, Kommissionens meddelelse "Det indre marked for elektricitetsrealisering og den mest

effektive offentlige intervention" og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2013) 439 final

"European Commission guidance for the design of renewables support schemes" og SWD(2013) 440 final "Guidance on the

use of renewable energy cooperation mechanisms".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEMÆRKNINGER

17. Kommissionen anerkender, at vanskelighederne med at integrere VE-elektricitet i nettet har

hindret udnyttelsen af VE, men dette afhænger ikke direkte af projektforvaltningen. Kravet om

forbedring af VE-elektricitets adgang til nettene er et retligt krav i direktivet om vedvarende energi.

18. Kommissionen mener ganske rigtigt, at medlemsstaternes kun gør langsomme fremskridt med at

fjerne de administrative hindringer på dette område.

Med hensyn til henvisningen til Det Forenede Kongerige finder Kommissionen, at formuleringen

bør tage hensyn til de forfatningsmæssige ordninger og den decentraliseringsproces, der er

fremherskende i denne medlemsstat. De forskellige operationelle programdokumenter og

programovervågningsudvalg i Det Forenede Kongerige er selvstændige og uafhængige, og

harmonisering opnås ved hjælp af tværgående temaer, der indgår i alle programmer i landet.

20.

Første led: Den ordregivende myndighed erkendte disse problemer, og det var netop for at sikre

gennemsigtighed og mere konkurrence, at udbudsprocedurerne blev iværksat på ny.

Andet led: Med hensyn til vindmølleprojekterne i Polen var der ingen hindringer (hvis tilbuddet fra

en anden leverandør var blevet valgt som følge af tildelingsproceduren) for, at modtageren kunne

ansøge om en ændring af de udstedte byggetilladelser og specificere en anden turbinemodel.

Med hensyn til solfangerprojektet i Polen var omfanget af udbuddet beskrevet korrekt og i

overensstemmelse med gældende lovgivning. I beskrivelsen af udbuddet var det fastsat, at

proceduren vedrørte den givne solfangertype eller en anden type med samme parametre. De

nationale myndigheder foretog også to kontroller af det pågældende projekt og satte ikke

spørgsmålstegn ved, om projektet opfyldte lovgivningen om offentlige indkøb.

21. For programmeringsperioden 2014-2020 er der blevet indført krav om en stærkere

interventionslogik for alle prioriterede felter, herunder en række fælles outputindikatorer, som det er

obligatorisk at benytte, når det er relevant. På området for vedvarende energi indeholder både

EFRU-forordningen og forordningen om Samhørighedsfonden for 2014-2020 en fælles indikator

vedrørende "yderligere produktionskapacitet for vedvarende energi". Der skal dog altid foretages en

evaluering for at adskille bidraget fra operationer, der medfinansieres af midler under

samhørighedspolitikken, til ændringer i produktions- og forbrugsmønstrene for vedvarende energi

fra andre eksterne faktorers indflydelse.

23. Indtil installationerne er afsluttet og fuldt operationelle, kender man ikke systemets faktiske

resultater. Den faktiske energiproduktion varierer fra år til år afhængigt af flere parametre (herunder

f.eks. vejrforholdene, apparaturets pålidelighed og bygningernes udnyttelsesgrad). Der vil blive

indberettet faktiske data, så snart projektet er fuldt operationelt.

24. Med hensyn til vindmølleprojekterne i Polen, hvoraf fire ud af fem ikke nåede målene ifølge

tabel 1, mener Kommissionen, at resultaterne bør vurderes i hele en vindmølleparks driftsperiode,

hvilket ikke var tilfældet for et af projekterne. Bedre territorial planlægning af VE-investeringer er

tilrådelig under hensyn til de særlige betingelser, der gælder for den pågældende VE-type med den

specifikke placering. Den omstændighed, at VE-projekter af og til ikke når eller kun delvist når

deres planlagte produktionsmål, bekræfter den høje risikoprofil, der er forbundet med sådanne

investeringer, og dermed behovet for offentlig finansiering for at opnå bankgodkendte projekter, der

kan fungere som løftestang for privat finansiering.

Tekstboks 5 – Årsager til dårlige projektresultater

Andet afsnit: Kommissionen har foreslået de polske myndigheder og partnerskabet for "fælles

assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspers)" at vurdere resultaterne og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investeringsafkastet af vindmølleparkprojekterne på grundlag af mere realistiske estimater.

Resultatindikatorerne ville så bedre afspejle vindmølleparkernes driftsperiode.

Tredje afsnit: I Det Forenede Kongerige har to ud af tre reviderede lokaliteter givet et lavere output

end forventet på grund af lavere efterspørgsel efter systemerne end forudset. Den dataindsamling,

som forvaltningsmyndigheden har planlagt ved operationernes afslutning, har til formål at indsamle

lokalitetsspecifikke data, som skal skabe yderligere klarhed over, hvorfor efterspørgslen var lavere

end forventet.

26. Kommissionen anerkender principperne om produktivitet og effektivitet som fastslagt i EU's

finansforordning. I henhold til forordningen vedrører princippet om produktivitet et optimalt

forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater, og princippet om effektivitet

vedrører indfrielse af de opstillede specifikke mål og opnåelse af de forventede resultater.

Kommissionen finder derfor, at produktivitet og effektivitet ikke kun bør måles i megawatt VE pr.

investeret euro, men også i programmets og projekternes samlede succes med at nå de ønskede

resultater.

27. Det kan fastsættes i udvælgelseskriterierne for de specifikke foranstaltninger, at der skal tages

hensyn til omkostningseffektiviteten. Samhørighedspolitikken tjener imidlertid et bredere formål,

og alle operationelle programmer, der finansieres under samhørighedspolitikken, skal opfylde

politikkens målsætninger om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og

fremme en overordnet harmonisk udvikling ved at reducere de udviklingsmæssige skævheder

mellem regionerne og fremme udviklingen i tilbagestående regioner. Samhørighedspolitikken er en

integreret og lokalt baseret politik, og en øget andel af VE er et blandt flere af dens programmers

mål, hvilket vil sige, at projekterne på samme tid kan have flere mål end blot VE-produktion.

Navnlig med hensyn til investeringer i VE finder Kommissionen endvidere, at

omkostningseffektivitetsbegrebet kan defineres på flere måder: en omkostningsreduktion på meget

kort sigt eller en omkostningsreduktion på mellemlang til lang sigt gennem innovation med henblik

på den samlede omlægning af vores energisystem i tråd med 2020-målene og forberedelse af tiden

derefter.

28. Selv om "behovsvurderinger" ikke kræves i forordning 1083/2006, er Kommissionen enig i, at

en behovsvurdering kan være hensigtsmæssig. Som et generelt krav til alle operationelle

programmer, der blev finansieret under samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013, indeholder

programmerne "en analyse af situationen i de støtteberettigede områder eller sektorer med hensyn

til stærke og svage sider og den strategi, der er valgt som reaktion herpå".

I perioden 2014-2020 vil de prioriterede felter udvælge en eller flere investeringsprioriteter

afhængigt af de specifikke behov og situationen i medlemsstaterne. De specifikke mål og de

tilsvarende resultatindikatorer vil så udtrykke, hvad hvert prioriteret felt sigter mod at opnå, i

relation til analysen af situationen og de afdækkede politiske behov.

29. I perioden 2007-2013 var de relative andele, der blev tildelt VE-investeringer, forskellige fra

medlemsstat til medlemsstat, hvilket skal ses i lyset af de samlede midler, der var til rådighed, de

nationale behov og de prioriteter, som hver medlemsstater har opstillet. De operationelle

programmer under samhørighedspolitikken for 2007-2013 var planlagt og vedtaget inden

vedtagelsen af klima- og energimålene for 2020 og den respektive EU-lovgivning. Der blev

efterfølgende taget hensyn til bidraget til VE-målene for 2020, hvis og når medlemsstaterne gav

meddelelse om ændringer i deres operationelle programmer. Det er dog vigtigt at bemærke, at den

private sektor bør stå for hovedparten af investeringerne på dette område. Medlemsstaterne og

regionerne skal sikre, at den offentlige finansiering ikke erstatter, men supplerer og fungerer som

løftestang for private investeringer i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Finansiering under

samhørighedspolitikken bør anvendes som supplement til de eksisterende nationale støtteordninger

med henblik på at sikre merværdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30. Siden vedtagelsen af direktivet om vedvarende energi i 2009 og de retlige krav om vedtagelse af

nationale handlingsplaner for vedvarende energi har medlemsstaterne reelt været nødsaget til at

udføre egentlige behovsvurderinger vedrørende VE-investeringer, og de nationale handlingsplaner

for vedvarende energi var baseret på en sådan behovsanalyse. De udgør også et seriøst og

velovervejet grundlag for VE-relaterede investeringer i medlemsstaterne. Den omstændighed, at

sådanne planer blev vedtaget på gennemsigtig vis og gjort tilgængelige for offentligheden, bidrog

endvidere til bedre planlægning og gennemsigtighed, hvilket for første gang gjorde det muligt for

alle aktører, herunder investorer og nabomedlemsstater, at koordinere sådanne investeringer og

dermed øge merværdien og omkostningseffektiviteten. Ikke desto mindre var alle operationelle

programmer under samhørighedspolitikken for 2007-2013 blevet forhandlet og vedtaget, inden de

nationale handlingsplaner for vedvarende energi skulle foreligge (juni 2010).

Fjerde led: En midtvejsevaluering af de operationelle programmer var ikke obligatorisk, medmindre

særlige omstændigheder begrundede det, jf. artikel 48 i forordning (EF) nr. 1083/2006.

Ikke desto mindre skal alle projekter i Wales evalueres fra 2014. I løbet af 2014 vil den walisiske

tilsynsmyndighed bestille en syntese af alle evalueringer af operationer med henblik på at uddrage

resultater på programniveau, herunder energioperationer.

32. Kommissionen er enig i den generelle konklusion, men bemærker, at der ikke er blevet

konstateret mere omfattende tilfælde af ineffektivitet i planlægningen og gennemførelsen af de

reviderede projekter.

36. Med hensyn til de konkrete projekter står medlemsstaterne selv for udvælgelsen. Hvad angår

hensynet til omkostningseffektivitet og de bredere mål med samhørighedspolitikken henviser

Kommissionen til sine svar på punkt 26 og 27.

37. Kommissionen henviser til sine svar på punkt 26 og 27.

39. Kommissionen er enig i, at det er vigtigt at undgå dødvægt. Bestemmelserne om

medfinansieringssatser er fastsat i artikel 53 i forordning (EF) nr. 1083/2006. Dette betyder ikke i

sig selv, at en del af investeringsomkostningerne i forbindelse med et projekt afholdes af den

endelige modtager af et offentligt tilskud. Artikel 55 i denne forordning indeholder også

bestemmelser om indtægtsskabende projekter. For at opfylde de bindende VE-mål skal

medlemsstaterne tilskynde til investeringer i VE-projekter, der muligvis ikke er bankgodkendte i sig

selv i betragtning af sådanne investeringers højere risikoprofil. Medfinansieringssatserne i VE-

statsstøtteprojekter fastlægges ved afgørelser om statsstøtte, og i dette tilfælde finder

finansieringsgabsmetoden ikke anvendelse. Ikke desto mindre tilskyndes der fortsat til at beregne

finansieringsgabet, da det bidrager til at fastsætte støttebeløbet (eller støtteintensiteten) og til at

holde statsstøtten under maksimumsniveauet.

For at støtte en mere markedsbaseret tilgang i perioden 2014-2020 tilskynder Kommissionen som

fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 til anvendelse af finansielle instrumenter i stedet for tilskud,

der skal gennemføres til støtte for investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, men

ikke kan opnå tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. Støtte via finansielle instrumenter

baseres på en detaljeret forhåndsvurdering i henhold til artikel 37, stk. 2, i ovennævnte forordning,

der bl.a. har dokumenteret markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, og den anslåede

størrelse og det anslåede omfang af de offentlige investeringsbehov, herunder de typer finansielle

instrumenter, der skal støttes.

Tekstboks 7 – Høj offentlig medfinansiering – tilfælde i Polen og Malta

Vindmølleparkprojekterne i Polen modtog støtte på mellem 22 % og 70 % af de samlede

støtteberettigede omkostninger op til højst 10 mio. EUR. Det kan bemærkes, at EU-

finansieringsniveauet for større vindmølleparkprojekter, dvs. projekter, der er underlagt

Kommissionens vurdering, er på 22-25 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42. Med hensyn til nationale offentlige finansieringsmekanismer var finansiering under

samhørighedspolitikken rent faktisk nødvendig for at supplere disse mekanismer i henhold til

artikel 9 i forordning (EF) nr. 1083/2006. EFRU's mekanismer til supplering af eksisterende

finansiering har en finansiel merværdi, i og med at der har kunnet gøres mere, end det ville være

tilfældet, hvis ikke der blev modtaget støtte fra samhørighedspolitikkens fonde. Med hensyn til

merværdi er det ikke nødvendigt at ændre politikkens karakter.

44. Kommissionen pointerer, at den øgede EU-merværdi ved at forbedre den administrative

kapacitet tager tid. VE-investeringer er et forholdsvist nyt område af samhørighedspolitikken, og

det vil tage nogen tid, før en sådan læringseffekt indtræder.

45. Kommissionen henviser til sit svar på punkt 7.

46. Kommissionen henviser til sit svar på punkt 29.

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Kommissionens fælles svar på punkt 48 og 52

Reformen af samhørighedspolitikken for 2014-2020 vil give overvågningsudvalget for de

respektive operationelle programmer de nødvendige incitamenter til at godkende

udvælgelseskriterierne og sikre den størst mulige virkning af denne type investeringer.

Medlemsstaterne og regionerne skal på forhånd beslutte, hvilke mål de agter at nå med de

disponible ressourcer, og nøjagtigt fastlægge, hvordan de vil måle fremskridtene hen imod disse

mål for hvert enkelt prioriteret felt. Dette vil give mulighed for regelmæssig overvågning og

drøftelse om, hvordan de finansielle ressourcer anvendes.

For perioden 2014-2020 er det fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013, at de relevante

udvælgelsesprocedurer og -kriterier skal sikre operationernes bidrag til at nå de specifikke mål for

og resultater af den relevante prioritet i det operationelle program, der kan have flere mål end VE-

produktion.

Med

hensyn

til

store

projekter

kræver

Kommissionen,

medlemsstaterne/forvaltningsmyndighederne udfører en cost-benefit-analyse, herunder en

økonomisk og en finansiel analyse, for hvert stort projekt for at vise, at projektet er interessant ud

fra et økonomisk synspunkt (dvs. samfundet er bedre tjent med projektet), og at bidraget fra

samhørighedspolitikkens fonde er nødvendigt for, at projektet kan være finansielt levedygtigt og, i

visse tilfælde, bankgodkendt under hensyn til dets risikoprofil. Som led i cost-benefit-analyser

kræves der en analyse af valgmulighederne, hvori der blandt andre aspekter indgår økonomiske og

finansielle betragtninger såsom at holde opførelsesomkostningerne på et så lavt niveau som muligt

med henblik på at vælge den bedste model, samtidig med at man forsøger at maksimere projektets

fordele for samfundet.

Kommissionen henviser til sine svar på punkt 25-26, 28-32, 36-37 og 39.

50. Kommissionen har over for medlemsstaterne hele tiden understreget det svage punkt i de

nationale administrative systemer. Artikel 13 i direktivet om vedvarende energi indeholder også et

retligt krav. Dette overvåges og analyseres i Kommissionens toårige statusrapporter om vedvarende

energi.

Kommissionen henviser ligeledes til sine svar på punkt 17-21.

51. Kommissionen henviser til sine svar på punkt 23-25.

53. Kommissionen finder, at investeringerne i VE under samhørighedspolitikken har fundet sted i

overensstemmelse med målene og kravene i den gældende lovgivningsramme. Der blev redegjort

for dens syn på den europæiske merværdi i samhørighedspolitikken i arbejdsdokumentet fra

Kommissionens tjenestegrene "The added value of the EU budget" (EU-budgettets merværdi) fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

juni 2011. Det er Kommissionens opfattelse, at der skal indgå en bred vifte af faktorer i analysen af

EU-fondenes merværdi på dette område:

•

Støttede teknologiers og projekters bidrag til at nå EU's VE-mål, herunder fremme af

teknologisk udvikling og innovation, og bidrag til at skabe muligheder for beskæftigelse og

regionaludvikling, navnlig i landdistrikter og afsidesliggende områder.

Støttede projekters bidrag til at nå VE-mål og gøre fremskridt med gennemførelsen af nationale

handlingsplaner for vedvarende energi, herunder ved at tage hensyn til bidrag til fremme af VE

i forskellige sektorer (VE-elektricitet, VE-opvarmning og -køling og VE-transport).

Støttens bidrag til udvikling af markeder for vedvarende energi i medlemsstaterne og i EU.

EU-fondes bidrag til at nå VE-målene på en omkostnings- og energieffektiv måde og samtidig

fremme innovation og teknologisk udvikling (mål i EU's integrerede energi- og klimapolitik).

•

Kommissionen henviser til sine svar på punkt 42, 46 og 47.