Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2014) 0442 Bilag 1
Offentligt
1395070_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse ”Hen imod en blomstrende datadreven
økonomi”, KOM (2014) 442 final
1.
Resumé
Kommissionen har den 2. juli 2014 offentliggjort sin meddelelse ’Hen imod
en blomstrende datadreven økonomi’, KOM (2014) 442.
Meddelelsen er en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra ok-
tober 2013, som opfordrede EU til at sikre de rette rammebetingelser for et
indre marked for big data og cloud computing.
Meddelelsen indeholder forslag der skal bidrage til at skabe en datadreven
økonomi i Europa. En datadreven økonomi indebærer, at data er til rådig-
hed og anvendes til at udvikle nye tjenester og produkter samt optimere
processer og beslutninger på tværs af lande og sektorer til gavn for vækst
og beskæftigelse.
De foreslåede initiativer sigter på dels at skabe et europæisk datafællesskab
blandet andet gennem et offentligt-privat partnerskab og dels på at sikre
bedre rammebetingelser for en datadreven økonomi.
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-
sekvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen ’Hen imod en
blomstrende datadreven økonomi’ KOM (2014) 442.
Meddelelsen er en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra ok-
tober 2013. Konklusionerne opfordrede til at sikre de rette rammebetingel-
ser for en datadreven økonomi i Europa, hvor data er til rådighed og anven-
des til at udvikle tjenester og produkter, som kan optimere processer, be-
slutninger og forudsigelser på tværs af lande og sektorer. Kommissionen
bemærker, at den digitale økonomi i Europa sammenlignet med USA har
været langsom til at tage datarevolutionen til sig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395070_0002.png
2/8
Meddelelsen beskriver kendetegn ved en datadreven økonomi, og Kommis-
sionen fremlægger forslag til en række tiltag, som kan indgå i en handlings-
plan for en datadreven økonomi.
3.
Formål og indhold
Det primære formål med Kommissionens meddelelse er at igangsætte en
debat om, hvordan Europa kan bevæge sig hen imod en datadreven økono-
mi. Kommissionen vil på baggrund af meddelelsen rådføre sig med Europa-
Parlamentet, Det Europæiske Råd, medlemsstaterne og relevante interessen-
ter med henblik på at udarbejde en mere detaljeret handlingsplan for at
fremme en datadreven økonomi i Europa.
Meddelelsen er inddelt i tre afsnit; I) Data som omdrejningspunkt for frem-
tidens vidensøkonomi og videnssamfund II) Egenskaber ved en datadreven
økonomi samt III) En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi.
I. Data som omdrejningspunkt for fremtidens vidensøkonomi og videnssam-
fund
Meddelelsens første del beskriver, hvad Kommissionen forstår ved en data-
dreven økonomi.
Med den tiltagende digitalisering skabes og indsamles der stadigt mere data.
Det gælder både når borgere og virksomheder anvender digitale tjenester og
når fysiske produkter forbindes med internettet eksempelvis med installe-
ring af smarte el-målere.
Disse store og voksende mængder data betegnes ofte som ’big data’, og er
en ressource, som kan anvendes til udvikle nye datadrevne produkter og
tjenester. En datadreven tjeneste kan anvendes til at optimere processer og
beslutninger samt til at foretage mere nøjagtige forudsigelser. Typerne af
data er vidt forskellige. I produktionsvirksomheder kan der fx være tale
om data fra sensorer i produktion og produkter, som fx kan bruges til at
identificere ineffektivitet i arbejdsprocesser. For detailhandelsvirksomhe-
der kan big data være oplysninger om kundernes køb, som kan anvendes
til at lave en bedre markedsføring i samspil med fx offentlige data om
demografi og socioøkonomiske forhold. Et andet eksempel er Google Flu
Trends, hvor Google ved hjælp af data fra søgninger, hurtigt kan forudsige
udviklingen af influenzaepidemier.
Med datadreven innovation forstår Kommissionen, at virksomheder og den
offentlige sektor anvender data til at udvikle bedre produkter og tjeneste-
ydelser såsom bedre trafikstyring og øget energieffektivitet gennem data-
drevne tjenester. Dette kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen
på tværs af lande og sektorer til gavn for vækst og beskæftigelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395070_0003.png
3/8
II. Egenskaber ved en datadreven økonomi
En datadreven økonomi er kendetegnet ved et velfungerende økosystem,
hvor forskellige aktører spiller sammen på et digitalt indre marked og ska-
ber nye forretningsmuligheder, mere viden og kapital samt relevant forsk-
ning og innovation.
Kommissionen beskriver tre egenskaber ved en datadreven økonomi.
For det første at virksomheder, borgere og det offentlige har adgang til go-
de, pålidelige datasæt, som kan arbejde sammen, og at der er etableret støt-
testrukturer, som understøtter datadreven innovation. Det drejer sig om en
bred adgang til data uden unødige hindringer på tværs af sektorer, sprog og
grænser. Derudover beskriver Kommissionen, at forbrugerne skal have tillid
til teknologier og udbydere i en datadreven økonomi. Desuden er der udvik-
let standardiserede formater for indsamling og behandling af data fra for-
skellige kilder, hvilket sikrer, at der kan udvikles datadrevne tjenester på
baggrund af data fra forskellige systemer (interoperabilitet).
For det andet skal de rette rammebetingelser være på plads. Gode rammebe-
tingelser skal bl.a. gøre det muligt for virksomheder og universiteter at sam-
arbejde om at uddanne tilstrækkeligt med specialister med relevante færdig-
heder samt om forskning og innovation på tværs af sektorer i regi af offent-
ligt-private-partnerskaber.
For det tredje er en datadreven økonomi kendetegnet ved, at data anvendes
indenfor mange sektorer. I en datadreven økonomi er stadigt flere fysiske
produkter indlejret med en forbindelse til internettet, hvilket muliggør en
bred vifte af nye applikationer og tjenester. Det gælder eksempelvis inter-
net-forbundne fjernsyn, såkaldte smart-tv. Derudover bør offentlige indkø-
bere (myndigheder) fungere som pilotkunder af nye datatjenesteydelser og
kan derved spille en afgørende rolle i fremme af blandt andet cloud compu-
ting-tjenester.
III. En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi
For at Europa kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi, er det iføl-
ge Kommissionen nødvendigt, at EU at opbygger et
datafællesskab
blandt
andet i form af et offentlig-privat partnerskab og at der etableres de rette
rammebetingelser.
Opbygning af datafællesskab
Kommissionen fremsætter en række tiltag til opbygningen af et datafælles-
skab.
Meddelelsen lægger for det første op til et europæisk offentligt-privat part-
nerskab om data, som indebærer tilsagn fra Kommissionen og erhvervslivet
om forsknings og innovations-aktiviteter. Samtidig kan partnerskabet skabe
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/8
incitamenter til udveksling af datasæt, fremme viden-og teknologioverførs-
ler og fungere som et diskussionsforum og netværk for parterne.
For det andet foreslår Kommissionen tiltag omkring digitalt iværksætteri og
væksthuse for åbne data. Kommissionen lægger op til, at et væksthus for
åbne data under Horizon 2020-programmet kan hjælpe SMV’er med at rea-
lisere potentialerne ved datadreven innovation.
De tre øvrige tiltag til opbygningen af et europæisk datafællesskab omhand-
ler dels kompetenceudvikling, hvor Kommissionen vil organisere et euro-
pæisk netværk af kompetencecentre, dels oprettelsen af en markedsover-
vågningsmekanisme, hvor Kommissionen vil måle udviklingen på det eu-
ropæiske datamarked og dels prioriteringer af forskning og innovation.
Etablering af gode rammebetingelser
Med henblik på at udvikle de rette rammebetingelser for en datadreven
økonomi peger Kommissionen på tre indsatsområder:
1. adgang til data og interoperabilitet
2. etablering af støtteinfrastrukturer til en datadreven økonomi samt
3. afklaring af reguleringsmæssige spørgsmål.
For at virksomhederne får den nødvendige adgang til data og at de forskel-
lige systemer til håndtering af data kan arbejde sammen, er der behov for
retningslinjer. Kommissionen peger i den forbindelse på, at der bør udar-
bejdes retningslinjer for brugen af standardlicenser og datasæt samt for ge-
byrer for videreanvendelse af data.
Derudover vil Kommissionen forestå frigivelse af EU-institutioners data
samt etablering af en såkaldt kvikskranke (”one-stop-shop”) for, at virk-
somhederne i EU får nem adgang til de åbne data. Endvidere lægges der op
til forskning og innovation indenfor udvikling af dataværktøjer og cloud
computing-tjenester under Horizon 2020-programmet samt en generelt støt-
te til fastlæggelse af nye åbne standarder.
Kommissionen lægger derudover op til en række initiativer for at sikre den
fornødne støtteinfrastruktur til en datadreven økonomi. Det gælder indenfor
cloud computing, hvor man som opfølgning på rapporten om ’Trusted
Cloud Europe’ vil fremsætte en pakke med politiske tiltag i 2015. Desuden
vil man støtte adgang til supercomputeranlæg, sikre udbredelse af bredbånd
og udvikling af 5G-teknologi til mobilt bredbånd samt iværksætte initiativer
omkring ”internet of things”, som er en betegnelse for den udvikling, at fle-
re og flere fysiske produkter indlejres med en forbindelse til internettet.
Meddelelsen fremhæver i øvrigt fire lovgivningsmæssige spørgsmål, som
Kommissionen ønsker at få afklaret:
For det første vil Kommissionen arbejde for, at forslaget om refor-
mer af reglerne for databeskyttelse i EU vedtages. Hensigten er at
sikre en sammenhængende og tillidsskabende ramme for borgeres
og virksomheders håndtering af data på internettet. Når lovgivnin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395070_0005.png
5/8
gen om databeskyttelse er vedtaget, vil Kommissionen samarbejde
med medlemsstaterne og interessenter om at sikre vejledning af er-
hvervslivet om implementeringen af de nye regler.
For det andet vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan styrke
virksomheders brug af data herunder relevante ophavsretlige aspek-
ter.
For det tredje vil Kommissionen undersøge sikkerhedsrisici i for-
bindelse med big data og foreslå foranstaltninger hertil. Desuden vil
Kommissionen støtte forskning og innovation der har til formål at
reducere risikoen for brud på datasikkerheden.
For det fjerde vil Kommissionen undersøge sektormæssige hindrin-
ger for et indre marked for cloud computing og big data. Eksempel-
vis peger Kommissionen på, at krav til geografisk placering af data,
begrænser datastrømme på tværs af grænser. Kommissionen vil
iværksætte en høring og nedsætte en ekspertgruppe til at vurdere
behovet for vejledning til virksomheder omkring ejerskab til data og
ansvar ved videregivelse af data.
Europa-Parlamentets udtalelser
4.
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395070_0006.png
6/8
10.
Høring
Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål den 4. juli 2014 med frist den 11. august
2011. Der er i den forbindelse modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv,
Dansk Industri (DI), og Ingeniørforeningen i Danmark.
Dansk Erhverv (DE) ser generelt den digitale økonomi som en afgørende
drivkraft for at skabe vækst og arbejdspladser. Her udgør datarevolutionen
muligvis den største produktivitetsforbedring i årtier. DE sammenligner i
den forbindelse det fragmenterede digitale indre marked med det langt mere
integrerede marked i USA, som DE anser for én af forklaringerne på, at
USA i nyere tid har oplevet større produktivitetsfremgang end Europa. Iføl-
ge DE er det som digital virksomhed svært at navigere i de mange forskelli-
ge regler i de europæiske lande og derfor ønsker DE en langt højere grad af
fællesmarkedstænkning og harmonisering på disse områder.
DE finder, at der er en stående risiko for, at der sker en dæmonisering af da-
ta grundet mediehistorier om overvågning, identitetstyveri m.v. DE bemær-
ker hertil, at ligesom øget brug af data skaber nye muligheder, skabes der
også nye udfordringer, som kalder på robust regulering, hvor EU bør spille
en vigtig rolle. DE finder det vigtigt, at der i den forbindelse ikke sker unø-
dige begrænsninger i brugen af data. Det er vigtigt, at lovbrud og enkeltsa-
ger ikke blokerer for en langsigtet indfrielse af datas enorme potentiale.
DE bemærker, at den digitale økonomi skaber helt nye markeder og forret-
ningsmodeller, som stiller nye krav til reguleringen, hvor EU spiller en op-
lagt og afgørende rolle. Blandt andet er der meget lave omkostninger ved
fremstilling og produktion af digitale produkter og disse er af natur globale.
Det gør nicheprodukter mere profitable grundet umiddelbar og billig ad-
gang til et globalt marked.
DE finder, at et digitalt indre marked med fælles regler, krav og standarder
på højt niveau vil betyde, at europæiske og danske virksomheder får styrket
deres globale konkurrenceevne. DE mener, at beskyttelsen af data bør finde
sted på et højt totalharmoniseret EU-niveau, med fælles regler der ikke hin-
drer innovation og iværksætteri samt, at der bør etableres en central EU-
enhed til at sikre ensartet håndhævelse på tværs af medlemsstaterne.
DE fremhæver desuden barrierer i form at nationale krav om fysisk tilstede-
værelse ved etablering i et andet EU-land og ophavsrettigheder der er opdelt
efter landegrænser. DE hilser det reviderede PSI-direktiv om frigivelse af
offentlige data velkomment som et væsentligt bidrag mod en liberal, åben
og ensartet praksis med at stille data til rådighed for virksomheder, organi-
sationer og borgere.
Dansk Industri (DI) støtter ambitionen om at etablere et indre marked for
big data og cloud computing og sætter pris på Kommissionens begejstring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395070_0007.png
7/8
for IKT-industrien, idet DI dog opfordrer til at der sættes mere fokus på be-
hovene for borgere, virksomheder og samfund fremfor de tekniske aspekter.
DI støtter op om, at det offentlige arbejder for, at de data der stilles til rå-
dighed er vederhæftige samt at der sættes fokus på behovet for en større
kompetencebase indenfor teknologierhvervet og på at fremme digitalt
iværksætteri.
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) støtter Kommissionens forslag om en
handlingsplan for en datadreven økonomi i Europa og opfordrer til, at der
også udvikles en dansk handlingsplan med fokus på de specifikke behov,
barrierer og styrkepositioner som Danmark har. Begge handlingsplaner bør
have fokus på at styrke uddannelse og efteruddannelse, at stille ikke-
personfølsomme data til rådighed, at privacy by design anvendes til at sikre
brug af personfølsomme data uden risici, at loven om persondatabeskyttelse
opdateres samt at europæiske regler ensrettes og harmoniseres.
IDA ønsker en harmonisering af europæisk lovgivning og anbefaler, at den
danske regering støtter Kommissionens forslag til modernisering af databe-
skyttelsesreglerne. IDA mener, at Kommissionens forslag indeholder initia-
tiver, som vil gøre det lettere at anvende big data over landegrænser. Har-
moniseringen vil skabe større sikkerhed og klare linjer for brugere og virk-
somheder såvel som mindre bureaukrati for virksomhederne gennem prin-
cippet om en one-stop-shop. En samordning af de europæiske regler og
praksis vurderes at kunne spare europæiske virksomheder for 2,3 mia. euro
om året, at kunne skabe større tillid til europæiske virksomheder i den glo-
bale konkurrence.
IDA anbefaler desuden, at der i en europæisk handleplan sættes fokus på
uddannelse og efteruddannelse indenfor IT-kompetencer og IT-sikkerhed.
IDA henviser til en analyse foretaget af Erhvervsstyrelsen, som viser, at der
er stigende efterspørgsel efter analytikere med stor indsigt i håndtering,
strukturering, analyse og visualisering af data, hvilket navnlig gælder ma-
tematikere, statistikere, dataloger, ingeniører og økonomer (’Big Data som
vækstfaktor i dansk erhvervsliv’, 2013).
IDA foreslår ydermere, at der indføres et ’forureneren betaler’-princip ved
brud på IT-sikkerhed, hvorved det er den ansvarlige virksomhed, der bærer
omkostningerne i forbindelse med eksempelvis identitetstyveri, ligesom der
bør indføres en oplysningspligt for virksomheder, der oplever datalæk.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaternes holdninger til meddelelsen kendes ikke.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt ambitionen om et digitalt indre marked i Euro-
pa, hvor digitale virksomheder let kan markedsføre deres produkter og tje-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395070_0008.png
8/8
nester på tværs af de europæiske lande. Det vil give store muligheder for
danske digitale virksomheder i forhold til at eksportere til de øvrige europæ-
iske lande.
Regeringen støtter således også ambitionen om at fjerne barrierer for data-
dreven innovation i Europa og om et indre marked for big data og cloud
computing.
Regeringen finder, at meddelelsen flugter godt med arbejdet i regeringens
IKT-vækstteam. Regeringens opfattelse er, at den digitale udvikling grund-
læggende skal være markedsbaseret. For at fremme det digitale indre mar-
ked bør der derfor være fokus på at fjerne unødige barrierer, for at digitale
virksomheder kan afsætte deres produkter og tjenester på tværs af grænser.
Det gælder også barrierer for datadreven innovation.
Regeringen lægger vægt på, at der sikres den fornødne tillid til digitale tje-
nester, og at der er en solid beskyttelse af forbrugere og borgere på nettet.
Dette skal sikres med den rette balance til administrative omkostninger for
virksomheder. Samtidig skal der sikres gode muligheder for udviklingen af
nye innovative tjenester og produkter baseret på anvendelsen af data, som
kan bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.
Regeringen ser frem til en yderligere afklaring af, hvilke tiltag der mest for-
delagtigt kan foretages på europæisk niveau med henblik på at fremme da-
tadreven innovation i Europa.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.