PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0520 Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

Klima-. Energi- og Bygningsmi-

nisteriet

7. oktober 2014

Tidlig forelæggelse den 10. oktober 2014

Dagsorden

Meddelelse fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende ener-

gieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerhed og den klima- og ener-

gipolitiske ramme for 2030.

- Tidlig forelæggelse

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energief-

fektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerhed og den klima- og energipolitiske

ramme for 2030

KOM(2014) 520 endelig

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 23. juli 2014 sin meddelelse om energieffektivitet og dens

bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030.

Meddelelsen indeholder for det første en evaluering af, hvorvidt EU opfylder målet om 20 pct.

energieffektivisering i 2020. Kommissionens analyser viser forventede energibesparelser i EU

på 18-19 pct. frem mod 2020. Dog kan 20-pct.- målet nås i 2020, hvis alle medlemsstater

gennemfører den aftalte lovgivning, og dermed uden at der er behov for yderligere foranstalt-

ninger. For det andet indeholder meddelelsen Kommissionens forslag til EU’s energieffektivi-

seringsmål for 2030, der er en del af EU’s klima- og energipolitiske ramme frem til 2030.

Kommissionen foreslår i meddelelsen et vejledende energieffektiviseringsmål på 30 pct. i

2030 i forhold til EU’s baseline for 2007.

Det Europæiske Råd forventes at tage stilling til EU’s energi- og klimapolitiske ramme på

dets møde den 23.-24. oktober 2014, hvori et mål for EU’s energieffektivisering for 2030 for-

ventes at indgå.

Meddelelsen har ingen direkte konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Meddelelsen fra Kommissionen fra den 23. juli 2014 om energieffektivitet og dens bidrag til

energiforsyningssikkerhed og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 er en opfølgning

på Kommissionens meddelelse fra januar 2014 om EU’ klima- og energipolitik i perioden

2020-2030. Meddelelsen om energieffektivisering er Kommissionens evaluering af udviklin-

gen i forhold til at nå målet om 20 pct. energieffektivisering i 2020. Derudover indeholder

meddelelsen Kommissionens forslag til EU’s mål for energieffektivisering i 2030. Meddelel-

sen fremsættes forud for mødet i Det Europæiske Råds d. 23.-24. oktober 2014, hvor det er

forventningen, at Det Europæiske Råd vil tage endelig beslutning om rammerne for EU’s

energi- og klimapolitik frem mod 2030, herunder mål for vedvarende energi, drivhusgasud-

ledning og energieffektivisering.

Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere konkre-

te forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitikkerne for peri-

oden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er for det første at evaluere udviklingen i forhold til at nå målet

om 20 pct. energieffektivisering i 2020 og for det andet at foreslå et energieffektiviseringsmål

for EU i 2030.

EU har et vedtaget mål om 20 pct. energieffektivitet i 2020 set i forhold til en baseline fra

2007 over udviklingen af energiforbruget. Det fremgår af Kommissionens meddelelse og den

tilhørende konsekvensanalyse, at Kommissionen forventer, at der opnås energibesparelser på

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18-19 pct. frem mod 2020. Dog kan 20-pct. målet nås i 2020, hvis alle medlemsstater gen-

nemfører den aftalte lovgivning. Set i det lys vurderer Kommissionen, at der ikke er behov for

yderligere juridiske tiltag for at fremme energieffektivisering. Derimod opfordres alle lande til

at stramme op i forhold til eksisterende virkemidler.

Fastsættelse af Kommissionens forslag til mål for energieffektvisering bygger på en konse-

kvensanalyse af forskellige scenarier. Konsekvensanalysen viser, at øgede mål for energief-

fektivisering begrænser behovet for import af fossile brændsler og særligt naturgas. Hermed

medvirker energieffektivisering til at øge forsyningssikkerheden på mellemlang og lang sigt.

Kommissionens beregninger viser, at omkostningerne til energisystemet stiger, jo højere am-

bitionsniveauet er. Dette skyldes bl.a., at der er anvendt høje diskonteringsrenter. Samtidig vi-

ser Kommissionens konsekvensanalyse og meddelelse, at en satsning på energieffektivisering

har en positiv indvirkning på beskæftigelsen og investeringer i energieffektiviseringer.

Kommissionen foreslår ved at afveje fordele og ulemper ved forskellige mål, følgende:

Et vejledende mål for energieffektivisering i 2030 på 30 pct. set i forhold til det bereg-

nede energiforbrug i 2030 i Kommissionens egen baseline fra 2007.

At der i forhold til energieffektivisering anvendes den forvaltningsramme, som indgår

i Kommissionens 2030-meddelelse fra januar 2014. Det vil sige, at et EU-mål kombi-

neres med EU-virkemidler og nationale indsatser. De enkelte lande indmelder nationa-

le planer til Kommissionen, som efterfølgende har til opgave at overvåge og vurdere

de nationale planer i sammenhæng og EU’s udsigt til at nå målet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og Energi har

den 9. januar 2014 vedtaget deres initiativrapport om EU’s ramme for klima- og energipoli-

tikkerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27. marts 2013. Initiativ-

rapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for 2030:



mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.



30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.



40 pct. energieffektivitet.

Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle, nati-

onale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats situation og potentiale. Den blev

vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Hvis der vedtages

et EU mål for energieffektivisering i 2030, vil Kommissionen højst sandsynligt foreslå yderli-

gere bindende EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger, der fremmer energieffektivi-

sering.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis der vedtages et EU mål for

energieffektivisering i 2030, vil Kommissionen højst sandsynligt foreslå nye virkemidler og

tiltag, der fremmer energieffektivisering. Sådanne nye virkemidler vil have betydelige statsfi-

nansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg.

Der er indkommet otte høringssvar fra Det Økologiske Råd (DØR), Verdensnaturfonden

(WWF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Erhverv (DE), Vedvarende Energi

(VE), Dansk Industri (DI), Dansk Byggeri (DB), og Dansk Fjernvarme (DF).

Høringssvarende er i det følgende resumeret efter emne:

Mål

WWF fremhæver vigtigheden af at sætte ambitiøse mål for energieffektivitet. DØR, VE, DN

og WWF finder, at Kommissionens ambitionsniveau er for lavt og mener, at et mål for ener-

gieffektivisering i 2030 skal være på mindst 40 pct. Derudover mener DØR, VE, DN og

WWF, at målet skal være bindende. DI støtter Kommissionens forslag om 30 pct. energieffek-

tiviseringsmålsætning og mener samtidig, at det samlede udspil er ambitiøst og udstikker en

god ramme for EU’s energi- og klimapolitik. DB mener, at målet for energieffektivisering i

2030 bør følger Europa-Parlamentets udspil med et energieffektiviseringsmål på 40 pct. i

2030. DB mener samtidig, at målet skal være bindende.

Virkemidler

DØR, VE, DN og WWF mener ikke, at et bindende mål for energieffektivisering må kom-

promittere allerede besluttede bindende virkemidler. VE mener desuden, at Danmark skal ar-

bejde for at styrke reguleringen for energieffektivitet også på områder omfattet af EU’s kvo-

tehandelssystem. DE mener, at den nuværende danske energi- og klimapolitik indeholder for-

vridende elementer, der tilgodeser nogle erhvervssektorer på bekostning af andre. DE opfod-

rer til, at støtte til energieffektivisering tildeles ud fra en vurdering af støttens nettoeffekt i det

enkelte projekt, fordi det vil tilgodese en økonomisk optimal støttefordeling.

DI støtter Kommissionens analyser om, at der skal fokuseres på implementering af eksiste-

rende lovgivning og initiativer frem mod 2020 i stedet for at introducere nye initiativer. DI

støtter en målrettet indsats mod at indfri potentialet for energibesparelser i bygninger. I for-

hold til energieffektivitet i transportsektoren skal dette håndteres via fælles EU-regler. DB

mener, at de eksisterende initiativer til at nå målet om 20 pct. energieffektivitet i 2020 ikke er

gode nok, fordi Kommissionen beregninger viser, at EU ikke er helt på sporet til at nå målet

på 20 pct. energieffektivisering i 2020.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DF mener, at Kommissionen entydigt sammenstiller energieffektivisering med energibespa-

relser. Det betyder ifølge DF, at gevinster ved en fokusering på energieffektivisering i hele

energisystemet går tabt. DF opfordrer til, at energieffektivisering fremmes via systemtænk-

ning.

Om Kommissionens scenarieberegninger

WWF synes ikke, at Kommissionens meddelelse i tilstrækkelig grad afspejler behovet eller

fordelen ved at være ambitiøse omkring energieffektivitet. DØR, VE, DN og WWF mener ik-

ke, at de samfundsøkonomiske beregninger i Kommissionens konsekvensanalyse er korrekte

bl.a. på grund af for høj diskonteringsrente og overvurdering af de nødvendige investeringer

samt manglende inddragelse af ikke-energimæssige fordele. DB mener, at Kommissionens

modelberegninger undervurderer potentialet for energieffektivisering, bl.a. fordi diskonte-

ringsrenten er for høj.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over andre EU-landes positioner. Det formodes,

at en række lande udover Danmark støtter et ambitiøst bindende mål for energieffektivisering

i 2030. Belgien, Tyskland, Grækenland, Irland, Luxemburg og Portugal sendte sammen med

Danmark d. 17. juni 2014 brev til Kommissionen om behovet for et ambitiøst bindende mål

for energieffektivitet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen arbejder for, at der i EU fastlægges binden-

de mål for energibesparelser og vedvarende energi.

Regeringen mener, at realisering af rentable energieffektiviseringer er væsentlige for, at EU

og Danmark kan nå de langsigtede klima- og energipolitiske mål for 2050 på en omkostnings-

effektiv måde. På den baggrund lægger regeringen vægt på, at energieffektvisering får en cen-

tral plads i EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.

Regeringen støtter desuden energieffektivisering, fordi det er et vigtigt middel til at øge EU’s

energiforsyningssikkerhed. Den aktuelle situation i Ukraine understreger vigtigheden af at re-

ducere EU’s afhængighed af importeret olie og naturgas. Endelig kan energieffektiviseringer

være med til at gøre samfundet mindre sårbart overfor udsving i energipriser.

I april 2014 udsendte Kommissionen en offentlig høring i forbindelse med vurdering af frem-

skridt i forhold til energieffektivitetsmålsætningen for 2020 og en ramme for energieffektivi-

tetspolitikken i 2030. Regeringen tilkendegav i den forbindelse en foreløbig positiv linje over

for et ambitiøst, bindende mål for energieffektivisering.

Regeringen vil arbejde for, at EU vedtager et bindende fælles EU-mål for energieffektivise-

ring i 2030. Et bindende EU-mål vil give Kommissionen et stærkere mandat til at fremlægge

nye forslag, såfremt der er udsigt til at målsætningen for 2030 ikke nås.

Regeringen mener, at målet for energieffektivisering skal være ambitiøst, og regeringen vil

derfor arbejde for et mål på mindst 30 pct. energieffektivisering i EU i 2030 i forhold til 2007-

baseline. Et ambitiøst mål for energieffektivisering understøtter omstillingen af energisyste-

met til mere vedvarende energi og EU’s målsætning om reduktionen af drivhusgasudlednin-

gerne med 80-95 pct. i 2050.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen mener, at den fremtidige energieffektiviseringspolitik skal formuleres og efterle-

ves på samme måde som i forbindelse med 2020-målet. Det indebærer bl.a., at et fælles EU-

mål for energieffektivisering skal understøttes af en række bindende EU-virkemidler i form af

direktiver og forordning på relevante områder samt nationale planer for indsatsen, og at målet

for energieffektivisering formuleres som et absolut bruttoenergiforbrug i 2030. På denne må-

de indgår energieffektivisering som en del af den forvaltningsramme, der allerede eksisterer,

og som er foreslået videreført i Kommissionens meddelelse fra januar 2030 om politikram-

men for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 6