Kulturudvalget 2013-14
KOM (2014) 0543 Bilag 1
Offentligt
1400909_0001.png
17. september 2014
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets afgørelse om den holdning som Den Europæiske Union skal
indtage for så vidt angår fastsættelsen af en liste over 15 voldgiftsmænd i pro-
tokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæi-
ske Union og dens medlemsstater og Republikken Korea på den anden side
KOM (2014) 543
1. Resumé
Kommissionen har den 2. september 2014 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om, hvil-
ken holdning EU bør indtage med hensyn til fastsættelse af en liste over voldgiftsmænd i
kulturprotokollen til frihandelsaftalen mellem EU og dens medlemsstater og Republik-
ken Korea. Kulturprotokollen fastsætter rammerne for parternes samarbejde om at lette
udvekslingen af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser og overses af en Komité for
Kulturelt Samarbejde. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 167 (3) og art. 218
(9) og er oversendt til Rådet den 3. september 2014 i dansk sprogversion.
Forslaget lægger op til at fastlægge en liste over 15 voldgiftsmænd til etablering af et
voldgiftspanel m.h.p. behandling af sager inden for kulturprotokollens anvendelsesom-
råde. Listen over voldgiftsmænd indgår som bilag til forslaget og omfatter fem kandida-
ter fra EU-medlemsstater, fem kandidater fra Korea samt fem kandidater, som ikke er
statsborgere i nogen af partnerlandene, og som skal varetage formandskabet for vold-
giftspanelet.
Forslaget skal ses med baggrund i, at EU-Sydkorea frihandelsaftalen foreskriver særlige
regler for behandlingen af sager inden for kulturprotokollens anvendelsesområde, her-
under en bestemmelse om et særligt voldgiftspanel for det kulturelle og audiovisuelle
område.
Det italienske formandskab har lagt op til, at forslaget kan færdigbehandles og vedtages
inden den 10. oktober 2014, hvor kulturkomitéen mødes i Bruxelles.
2. Baggrund
EU og Sydkorea undertegnede i 2010 en frihandelsaftale, der bl.a. rummer en kultur-
protokol, hvis implementering overses af en Komité for Kulturelt Samarbejde. Med pro-
tokollen er parterne bl.a. blevet enige om at oprette et voldgiftspanel bestående af 15
personer, som i medfør af kulturprotokollens art. 3A, litra c), skal have viden og erfa-
ring inden for de områder, der er omfattet af protokollen. De skal endvidere være uaf-
hængige, handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra
nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten, ligesom de skal over-
Dok nr. 2337841
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400909_0002.png
Side 2
holde adfærdskodeksen for medlemmer af voldgiftspaneler og mæglere, som er nedfæl-
det i bilag 14-C til frihandelsaftalen.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at fastsætte en liste på 15 voldgiftsmænd til etablering af et
voldgiftspanel under kulturprotokollen til frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea; jf.
protokollens art. 3 A om tvistbilæggelse.
En liste over voldgiftsmænd indgår som bilag til forslaget og omfatter navne på perso-
ner, hvoraf fem er foreslået af EU-medlemslandene, fem er foreslået af Sydkorea og fem
er foreslået af parterne i fællesskab. Voldgiftsmændene er udvalgt efter en høringspro-
ces og på grundlag af kriterier om uafhængighed, overholdelse af frihandelsaftalens
adfærdskodeks, faglig baggrund og erfaring.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Forslaget til Rådets afgørelse vedr. fastsættelse af en liste over voldgiftsmænd i proto-
kollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea har ingen
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til Rådets afgørelse vedr. fastsættelse af en liste over voldgiftsmænd i proto-
kollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea har ingen
væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentli-
ge eller konsekvenser for EU’s budget.
8. Høring
Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål
med frist den 17. september 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget til Rådets afgørelse vedr. fastsættelse af en liste over voldgiftsmænd er blevet
præsenteret og drøftet kort på møde i Rådets kulturarbejdsgruppe den 5. september
2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Alle lande forventes at kunne støtte forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for fremme af international kulturudveksling og kultursam-
arbejde, herunder også med Korea.
Forslaget bidrager til gennemførelsen af kulturprotokollen til frihandelsaftalen mellem
EU og dens medlemsstater på den ene side og Korea på den anden side og ligger derud-
over i fin forlængelse af UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed, som bl.a.
har til formål at styrke det internationale kultursamarbejde på verdensplan.
Regeringen kan på den baggrund støtte etableringen af et særligt voldgiftspanel for
sager under kulturprotokollens anvendelsesområde med medlemmer, der er udvalgt ud
fra fastsatte kriterier om uafhængighed og med særlige faglige forudsætninger for bl.a.
at vurdere kulturelle og audiovisuelle sager.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalget er
blevet orienteret om kulturprotokollen til frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea ved
flere tidligere lejligheder; senest til orientering ved oversendelse af notat af 13. marts
2014.