PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2015) 0080 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Energiunionen, KOM(2015)80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en ram-

mestrategi for en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende kli-

mapolitik. Strategien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimensi oner:

1) Forsyningssikkerhed, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3) redukti-

on af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2 -udledninger

og 5) forskning, innovation og konkurrence. Strategien, der le dsages af en

handlingsplan, indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initi a-

tiver samt nye udspil.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det aftalt at etab-

lere en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”,

som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næste 5 år.

Ideen med en Energiunion opstod oprindeligt med Jacques Delors forslag om

et europæisk energifællesskab (2010) og udspringer af et ønske om at styrke

EU's interne og eksterne energipolitik. Behovet for at skabe en mere sa m-

menhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af de n geo-

politiske situation, den nyligt indgåede aftale blandt EU's stats - og regerings-

chefer om 2030-rammen for energi- og klimapolitikken og Juncker-

kommissionens tiltrædelse.

Da kommissionsformanden omtalte Energiunionen i sin præsentation af de

politiske retningslinjer for den nye Kommission den 15. juli 2014, lagde

Juncker bl.a. vægt på behovet for at samle EU’s ressourcer, kombinere infra-

struktur, forene EU’s forhandlingsstyrke over for tredjelande, diversificere

energikilder og mindske energiafhængigheden. Derudover fremhævede

Juncker ambitionen om, at EU forbliver førende inden for vedvarende energi,

øger energieffektiviteten og fører an i kampen mod den globale opvarmning.

Næstformanden for Kommissionen med ansvar for Energiunionen Maros

Šefčovič fik i opdrag at etablere de strategiske rammer for Energ iunionen

25. marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt sikre koordinationen af de indsatser og samarbejde mellem de 12

kommissærer, der er involveret i arbejdet med Energiunionen.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en ram-

mestrategi for en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende kl i-

mapolitik, KOM(2015) 80. Strategien er ledsaget af en handlingsplan .

Strategien indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer

samt nye udspil. Strategien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimen-

sioner:

1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid

2) Et fuldt integreret indre energimarked

3) Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet,

4) Reduktion af CO2-udledninger

5) Forskning, innovation og konkurrence.

Strategien omtaler desuden – ud over de fem dimensioner – et forvaltnings-

system for Energiunionen.

Forsyningssikkerhed

Formålet bag strategiens dimension

forsyningssikkerhed, solidaritet og

tillid

er at sikre et mere effektivt energiforbrug og gennemførelsen af det

indre energimarked. Strategiens initiativer har bl.a. fokus på implementering

af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM (2014) 330), diversificering af

energiforsyningen, forøget udnyttelse af LNG, en styrkelse af EU’s forhand-

lingsevne i forhold til leverandører fra tredjelande f.eks. gennem frivilligt

gasindkøb og en forøgelse af gas- og elektricitetsforsyningssikkerheden.

Derudover er der fokus på styrket koordinering af den eksterne energipolitik

via strategiske partnerskaber med EU’s nabolande, en revision af beslutnin-

gen om mellemstatslige aftaler (IGA’er) i 2016 og en styrkelse af Energifæl-

lesskabet.

Gennemførelse af det indre marked

Inden for dimensionen om et

fuldt integreret indre energimarked

sættes

der fokus på fire overordnede indsatsområder:



Udbygningen af infrastruktur med fokus på PCI-projekterne (projekter af fæl-

les interesse) og fremskridt mod 10 procents-målsætningen for elforbindelser.

Regulering med fokus på den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke

håndhævelse af konkurrenceregler og statsstøttereglerne, vedtagelse af net-

reglerne, styrkelse af ACER og TSO’ernes samarbejdsorganisationer. Kom-

missionen vil endvidere forelægge et forslag til lovgivning for et nyt markeds-

design, der bl.a. vil tage højde for øget egenproduktion og sikre større udnyt-

telse af forbrugerens potentiale til øget fleksibilitet til gavn for VE-integration.

Øget regionalt samarbejde på teknisk niveau.

Aktivering af forbrugere bl.a. gennem udrulning af intelligente målere og smart

grids, samt udfasning af regulerede priser, under hensyntagen til sårbare for-

brugere.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KLIMA-, ENERGI- OG

Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet

Kommissionen lægger desuden op til, at Energiunionens tredje dimension,

reduktion af

energiforbruget via energieffektivitet,

bliver en vigtig del af

det fremtidige samarbejde. Strategien tager især udgangspunkt i revisioner

og mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektiv i-

tetsdirektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdi-

rektivet.

Der lægges op til, at især bygnings- og transportsektoren vil være i fokus i

forbindelse med initiativer til begrænsning af energiforbruget . For så vidt an-

går bygninger henvises der bl.a. til, at der er behov for, at me dlemsstaterne

iværksætter tiltag, der udnytter energieffektivitetspotentialet i bygninger.

Kommissionen vil bl.a. støtte muligheder for at forenkle adgangen til finansi e-

ring på dette område. På transportområdet lægges der op til en opstramning

af eksisterende initiativer, bl.a. CO2-krav til person- og varebiler og tiltag

med henblik på at øge effektivitet og reducere emissionerne fra tung trans-

port, Der vil endvidere være fokus på øget brug af alternative brændstoffer

og tilhørende infrastruktur samt yderligere elektrificering af transportsektoren.

Reduktion af CO

-udledninger

Strategiens initiativer inden for det fjerde element i Energiunionen,

reduktion

af CO

-udledninger,

fokuserer på de globale klimaforhandlinger, herunder

vejen til COP21 i Paris, samt en reform af EU’s kvotehandelssystem . Kom-

missionen lægger således op til i regi af 2030-rammen at fremsætte lovgiv-

ningsforslag om en revision af ETS-systemet samt forslag om non-ETS-

sektoren.

Strategien fokuserer desuden på en fortsat udbygning af vedvarende energi

(VE). I forhold til dette gentager strategien kommissionsformand Junckers

ambition om, at EU skal være verdensførende inden for VE. Der henvises til,

at EU har sat et 2030-mål på mindst 27 pct., og at EU allerede er på vej til at

nå sit 2020-mål på 20 pct. vedvarende energi. VE skal gradvist og effektivt

integreres i markedet, som samtidig skal tilpasses vedvarende energi. Der

lægges op til, at der vil komme en VE-pakke i 2016 eller 2017, som blandt

andet vil indeholde en revision af det nuværende VE-direktiv.

Strategien peger endvidere på, at der er behov for at investere i avancerede,

bæredygtige alternative brændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer og bioøk o-

nomien generelt.

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Kommissionen henviser i relation til Energiunionens femte dimension,

forsk-

ning, innovation og konkurrenceevne,

til, at for at have en fuldt koordine-

ret og fokuseret forskning, som effektivt kombinerer EU og medlemsstaternes

programmer med hensyn til fælles mål og leverancer, så er der behov for at

iværksætte en integreret tilgang, bl.a. i forhold til at sikre mere effektive links

mellem forskning og industri. Kommissionen vil derfor lancere en ny europ æ-

isk energistrategi for forskning og innovation, der skal være med til at accel e-

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rere transformationen af energisystemerne. Tiltag, der skal iværksættes, vil

blive grupperet omkring fire prioriteter: 1) at EU skal være førende inden for

vedvarende energiteknologier, 2) deltagelse af forbrugere i energioverga n-

gen gennem smart grids, smart cities etc., 3) effektive energisystemer og 4)

mere bæredygtige transportsystemer.

Forvaltningssystem

Kommissionen henviser i strategien til, at Energiunionen har behov for en

integreret forvaltnings- og monitoreringsproces, der sikrer, at de energir elate-

rede initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og lokal niveau bidrager til

Energiunionens mål. Forvaltningsprocessen skal bl.a. have til formål at sikre

implementering af det indre energimarked og 2030-rammen, navnlig målene

for energieffektivitet, vedvarende energi, non-ETS systemet og interkonnek-

torer. Derudover vil den bl.a. skulle sikre strømlining af nuværende rapport e-

ringskrav, øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt

sikre en dialog med interessenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Strategien og handlingsplanen for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Strategien og handlingsplanen for Energiunionen har ikke umiddelbart stats-

finansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Strategien og handlingsplanen for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Strategien og handlingsplanen for Energiunionen skønnes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotat om Energiunionen har været sendt i høring i Klima-, Energi- og

Bygningspolitisk Specialudvalg den 2. februar 2015. Følgende bemærkninger

fremkom:

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi støttede regeringens arbejde for, at Energiunionen bør fokus e-

re på de langsigtede mål for en lavemissionsøkonomi samt på et effektivt og

integreret indre energimarked. Dansk Energi bemærkede endvidere, at str a-

tegien for Energiunionen bør udarbejdes i tæt samspil med Kommissi onens

arbejde med 2030-forvaltningssystem, og at denne forvaltningsramme så vidt

muligt bør indrettes til effektivt at fremme de fælles 2030 -målsætninger. En-

delig fremhævede Dansk Energi en ambitiøs strukturel reform af ETS, en

snarlig indfasning af den foreslåede Markeds-Stabilitets Reserve (MSR) og

fokusering på udbygningen af VE og EE som væsentlige elementer i Energi-

unionen.

Greenpeace beklagede, at Danmarks målsætning om 100 pct. vedvarende

energi ikke var afspejlet i teksten og mente, at ”vedvarende energi” burde

være indeholdt i en af titlerne på Energiunionens fem elementer. Vedvarende

energi var heller ikke direkte nævnt i beskrivelsen af forventningerne til

Energiunionens fjerde element, ”reduktion af CO2”. I teksten henvistes til

lavemissionsøkonomi og lavemissionsteknologier, som også understøtter

CCS og atomkraft. Greenpeace mente, at Danmark skulle arbejde for en

målsætning om 100 pct. vedvarende energi også på EU -plan.

NOAH fremførte, at markedet kun kan løse problemer, hvis der er en decid e-

ret politik. Det indre energimarked bør således ikke optræde som et mål i sig

selv, men som et middel til at nå nogle mål. Klimaet bør i den sammenhæng

være det vigtigste mål for Energiunionen.

Vedvarende Energi bemærkede, at der er stor sammenhæng mellem de fem

elementer i Energiunionen, og at Danmark bør arbejde for, at de f em elemen-

ter ikke behandles isoleret, men bliver tænkt sammen.

Vindmølleindustrien bemærker, at regeringen bør fremhæve bidraget fra

vedvarende energiressourcer til elementerne i Energiunionen, særligt i for-

hold til forsyningssikkerhed, dekarbonisering og forskning og udvikling.

Vindmølleindustrien opfordrer til, at et tættere regionalt samarbejde om a n-

vendelse af havvind fremhæves som et konkret deliverable i indsatsen mod

en energiunion, ligesom fastlæggelsen af et effektivt og ubureaukratisk for-

valtningssystem for 2030-målene skal stå centralt i udviklingen af energiuni-

onen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Strategien og handlingsplanen for Energiunionen har været behandlet på

energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. marts 2015, hvor drøftelsen bl.a.

viste, at medlemsstaterne lægger vægt på, at de fem dimensioner er gens i-

digt afhængige og forstærkende, og at det indre energimarked udgør kernen i

Energiunionen. Betydning og prioritering af de fem dimensioner vægtes dog

forskelligt i medlemsstaterne. Det Europæiske Råd tiltrådte strategien den

19.-20. marts 2015.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig Energiunion med en

fremadskuende klimapolitik”.

Regeringen lægger vægt på, at strategien for Energiunionen fokuserer på at

realisere det langsigtede mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adress e-

rer eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for re aliseringen af dette mål.

Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen fokuserer på at skabe et

effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed,

konkurrenceevne og bæredygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner,

vedvarende energi og energieffektivitet tjener som vigtige skridt på vejen til

at realisere dette mål.

Regeringen støtter Kommissionens sigte mod en mere integreret klima - og

energipolitik, der tilstræber større sammenhæng og synergi mellem de fo r-

skellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder bedre koordinering

med relevante politikområder (eksempelvis handels-, udenrigs-, transport- og

landbrugspolitikken).

Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for

2030 og 2050 in mente, mener regeringen, at Energiunionen skal:



Sikre at det indre energimarked, som bør være kernen i Energiunionen, fuldt

ud implementeres og styrkes yderligere for at fremme forsyningssikkerheden

og sikre konkurrencedygtige energipriser. Styrket regionalt samarbejde, frem-

me af markedssignaler i el- og gasreguleringen og udbygning af energiinfra-

strukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige redskaber i

den sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efter-

spørgselssiden i navnlig elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne

på at absorbere betydelige mængder fluktuerende VE på omkostningseffektiv

vis.

Fortsat fokusere på reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer og

udbygning af vedvarende energi som væsentligste midler til at nå EU’s lang-

sigtede energi- og klimamål. Et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem

til at sikre opfyldelse af 2030-målene vil i den forbindelse være helt afgørende,

og det kan samtidig fremme fuld implementering af det indre energimarked.

Gennemføre en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem med henblik på

at sikre et tilstrækkeligt prissignal som incitament til investeringer i vedvarende

energi. Et væsentligt styrket kvotehandelssystem er centralt for EU’s indsats

for at opfylde de langsigtede klimamålsætninger.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET



Styrke europæisk energidiplomati i lyset af de senere års geopolitiske begi-

venheder og den globale konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af

EU’s eksterne energipolitik og partnerskaber og bedre koordinering af EU’s

eksterne energipolitik kan medvirke til at diversificere den eksterne en ergi-

forsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 27. februar 2015 i forbindelse med energi- og miljørådsmøderne den 5.

og 6. marts 2015. Samlenotat og revideret samlenotat er fremsendt hen-

holdsvis den 18. og 26. februar 2015.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET