Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2015) 0135 Bilag 1
Offentligt
1519270_0001.png
Grund- og
nærhedsotat
13. april 2015
J.nr. 15-1261200
Proces og Administration
MG
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplys-
ninger på beskatningsområdet, COM(2015) 135.
Nyt notat.
1. Resume
Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 den danske sprogversion af et forslag til Rådets Direktiv
om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysnin-
ger på beskatningsområdet.
Forslaget vil medføre obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte grænse-
overskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger mellem medlemsstaterne således,
at medlemsstaterne er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan beskytte deres skatte-
grundlag og på effektiv vis sætte ind over for selskaber, som forsøger at undslå sig fra at betale deres del af
skatterne.
Forslaget støtter regeringens linje, og regeringen ser derfor positivt på forslaget.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen fremlagde den 18. marts 2015 en skattegennemsigtighedspakke
med foranstaltninger, der skal skabe gennemsigtighed på skatteområdet. Pakken er en del
af Kommissionens ambitiøse dagsorden for 2015 for bekæmpelse af selskabers skatte-
undgåelse og skadelig skattekonkurrence i EU. Pakken har til formål at sikre, at medlems-
staterne er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan beskytte deres
skattegrundlag.
En vigtig del af pakken er et forslag om indførelse af obligatorisk udveksling af oplysnin-
ger mellem medlemsstaterne om deres skatteafgørelser.
Baggrunden for forslaget om ændring af direktiv 2011/16/EU er at sikre, at direktivet har
regler for et omfattende og effektivt administrativt samarbejde mellem skatteadministrati-
oner, som kræver obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om forhåndsgod-
kendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.
Dette er baseret på princippet om, at det er de andre medlemsstater, som er bedst place-
kom (2015) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1519270_0002.png
ret til at vurdere den potentielle indvirkning og relevansen af sådanne afgørelser, snarere
end den medlemsstat, som giver afgørelsen. I relevante tilfælde kan medlemsstaterne, der
modtager informationen, anmode om mere detaljerede oplysninger.
Genstanden for disse ændringer falder ind under det samme retsgrundlag som direktiv
2011/16/EU, dvs. artikel 115 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), der har som mål at sikre det indre markeds funktion.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed.
3. Formål og indhold
Målet med dette forslag er at sikre, at oplysninger om forhåndsgodkendte grænseover-
skridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger automatisk bliver
udvekslet mellem medlemsstaterne, når betingelser herfor er opfyldt.
Med henblik herpå ændrer forslaget direktiv 2011/16/EU, som ændret ved direktiv
2014/107/EU. Med artikel 1, stk. 3, i det foreslåede direktiv indsættes en ny artikel 8a i
det eksisterende direktiv. Ifølge artikel 8a, stk. 1, skal de kompetente myndigheder i en
medlemsstat ved automatisk udveksling meddele oplysninger om skatteafgørelser, som de
udsteder eller ændrer, til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater. Denne
forpligtelse er udvidet til at omfatte afgørelser, der er udstedt inden for ti år før datoen
for, hvornår det foreslåede direktiv får virkning, og som stadig er gyldige på datoen for
direktivets ikrafttrædelse (artikel 8a, stk. 2)
Med artikel 1, stk. 6, i det foreslåede direktiv får Kommissionen mulighed for at oprette
et sikkert centralregister med oplysninger, der skal meddeles inden for rammerne af dette
forslag. Dette centralregister vil både gøre det lettere at udveksle information, og kan
støtte medlemsstaterne, når de skal undersøge og reagere på afgørelser, der udveksles
mellem medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres over direktivforslaget i overensstemmelse med TEUF
artikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har udtalt følgende:
”Målet med at sikre, at alle medlemsstater har tilstrækkelig information om forhåndsgod-
kendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes gennem en ikkesamordnet indsats, som gennemføres
af medlemsstaterne hver for sig. Derfor kræver udveksling af information om afgørelser,
som potentielt vil kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, en fælles,
obligatorisk tilgang. Desuden er det grænseoverskridende element en iboende del af den
foreslåede foranstaltning. En effektiv information om forhåndsgodkendte grænseover-
Side 2 af 4
kom (2015) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1519270_0003.png
skridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger kan derfor kun
opnås ved tiltag på EU-plan.”
”Da skatteafgørelser ofte gives for grænseoverskridende strukturer, er medlemsstaterne
afhængige af hinanden for at få et komplet billede heraf. Derfor er medlemsstater, som
samarbejder med hinanden, i en bedre position end medlemsstater, der handler hver for
sig, til at sikre, at systemet med udveksling af oplysninger om skatteafgørelser er effektivt
og fyldestgørende. En harmoniseret EU-tilgang vil være mere effektiv til at sikre gennem-
sigtighed på skatteområdet og samarbejde mellem skatteadministrationer i kampen mod
skatteundgåelse.”
”Dermed er forslaget et passende svar på det identificerede problem, fordi det begrænser
sig selv til forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger med en grænseoverskridende dimension. Det er også baseret
på den automatiske udveksling af basisinformation, som skal give den enkelte medlems-
stat mulighed for at fastslå, om den skal anmode om mere detaljerede oplysninger. De
foreslåede ændringer går dermed ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at afhjælpe
de pågældende problemer og på den måde nå traktatens mål og en korrekt og effektiv
funktion af det indre marked.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF er gennemført i dansk ret
ved lov nr. 118 af 7. februar 2012 med virkning fra 1. januar 2013. Skatteministeren er
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger m.v. efter direk-
tivet.
Direktivet er ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på be-
skatningsområdet. Ændringsdirektivet er endnu ikke implementeret i dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at ændringen af direktivet skal implementeres i
dansk ret, idet skattekontrollovens § 11 ikke rummer de senere ændringer til hoveddirek-
tivet.
Økonomiske konsekvenser
Obligatorisk og automatisk udveksling af information om afgørelser, som potentielt vil
kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, vil reducere mulighederne for
skatteunddragelse i enkelte medlemslande. Dette forventes på sigt at medføre et merpro-
venu.
Side 3 af 4
kom (2015) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1519270_0004.png
Andre konsekvenser
Forslaget vil betyde, at de danske skattemyndigheder skal udveksle oplysninger med de
andre medlemsstater, hvilket vil være en ekstra administrativ byrde. I et vist omfang ad-
ministrerer SKAT allerede i dag spontant udveksling af afgørelser, som er dækket af EUs
Model Instruction for the spontaneous exchange of cross-border rulings and unilateral
advance transfer pricing agreements (CACT 036 af 13. november 2013), som er imple-
menteret af SKAT i meddelelse SKM2015.159.SKAT (Spontan udveksling af oplysninger
om bindende svar mv. inden for EU (direkte skatter) af 27. februar 2015). Med dette
direktivforslag gøres udvekslingen bl.a. obligatorisk. Samtidig udsteder de danske skatte-
myndigheder ikke unilaterale forhåndsbeskeder om transfer pricing, hvorfor den øgede
administrative byrde for de danske skattemyndigheder vil være begrænset.
8. Høring
Direktivforslaget vil blive sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, FSR – danske
revisorer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-
faglig Forening.
Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituation.
På nuværende tidspunkt har der været afholdt ét møde i rådsregi med alle medlemsstater-
ne om direktivforslaget. På mødet var den generelle holdning, at medlemsstaterne er posi-
tive overfor forslaget, som skal være med til at bekæmpe selskabers skatteundgåelse og
skadelig skattekonkurrence i EU. Dog er der nogle elementer af forslaget, som en del af
medlemsstaterne på nuværende tidspunkt ikke kan tilslutte sig. Bl.a. mener nogle med-
lemsstater, at forslagets definition af, hvad der skal udveksles, er for bred. Derudover vil
mange medlemsstater have svært ved at holde tidsrammen, hvis direktivforslaget allerede
skal træde i kraft 1. januar 2016.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, idet det forbedrer samarbejdet mellem
medlemsstaternes skattemyndigheder, når især unilaterale forhåndsbeskeder udveksles
indbyrdes mellem medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 4 af 4