Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014
KOM (2014) 0030
Offentligt
1452574_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.1.2014
COM(2014) 30 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om
fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om
fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse
(EØS-relevant tekst)
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
Indledning .................................................................................................................... 3
Resultater inden for kvalitetssikring af erhvervsuddannelser ...................................... 4
Kvalitetssikringsmekanismer på erhvervsuddannelsessystemernes niveau................. 4
Kvalitetssikringsmekanismer på erhvervsuddannelsesudbydernes niveau.................. 5
Udfordringer, der skal tackles ...................................................................................... 7
EQAVET's bidrag til åbenhed omkring erhvervsuddannelse ...................................... 7
Styring .......................................................................................................................... 8
Konklusioner og næste skridt....................................................................................... 8
Ræsonnerende konklusioner ........................................................................................ 8
Gennemførelse af EQAVET ........................................................................................ 9
Ud over EQAVET...................................................................................................... 10
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0003.png
1.
I
NDLEDNING
For at komme ud af den økonomiske krise har Europa brug for intelligent vækst
1
, hvilket
kræver bedre kvalificerede personer. Cedefops prognoser bekræfter, at efterspørgslen efter
lavtkvalificerede vil falde, mens efterspørgslen efter højtkvalificerede vil stige, og den største
efterspørgsel vil være efter mellemkvalificerede personer
2
.
I denne sammenhæng har erhvervsuddannelse en afgørende rolle at spille som fremhævet i en
række nyere strategidokumenter fra Kommissionen. Udfordringerne er stadigvæk betydelige
trods den kraftige politiske opmærksomhed, der har været på erhvervsuddannelser: forøge
deres tiltrækningskraft, inkorporere bedre læring på arbejdspladsen, øge relevansen for
arbejdsmarkedet, udvikle bedre karriere- og uddannelsesvejledning, gennemføre faglig
udvikling for lærere og undervisere samt forbedre anerkendelse og gennemsigtighed af
erhvervsuddannelsernes læringsresultater landene imellem og på tværs af forskellige
uddannelsesforløb.
Kvalitetssikring spiller en vigtig rolle i indsatsen for at løfte disse udfordringer navnlig
overvindelse af misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og forbedring af
unges beskæftigelsesmuligheder, så en fælles forståelse, for hvad der er topkvalitet inden for
erhvervsuddannelse, endelig kan opstå og lette den gensidige anerkendelse af læring, som er
erhvervet i forskellige lande, hvorved mere mobilitet og en bedre løsning på økonomiske og
samfundsmæssige udfordringer muliggøres.
Dette er den første rapport om fremskridt for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne i Den
Europæiske Union efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni
2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af
erhvervsuddannelserne
3
(herefter EQAVET-henstillingen). Kommissionen sammenfatter i
rapporten de indhøstede erfaringer og fremlægger forslag til det videre forløb.
EQAVET-henstillingen fastsætter et referenceinstrument, der kan hjælpe medlemsstaterne
med at fremme og overvåge løbende forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne. Rammen
bør bidrage til kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelserne og til øget gennemsigtighed og
ensartethed i forbindelse med den erhvervsuddannelsespolitiske udvikling mellem
medlemsstaterne, hvorved gensidig tillid, arbejdstageres og lærendes mobilitet samt livslang
læring fremmes.
Rammen omfatter en cyklus med fire faser (planlægning, gennemførelse, evaluering og
revision). Hver fase understøttes af kvalitetskriterier og vejledende deskriptorer
4
, der skal
anvendes på erhvervsuddannelsessystem- og udbyderniveauet samt niveauerne for udstedelse
af kvalifikationer. Cyklussen giver en systematisk tilgang til kvalitet og lægger stor vægt på
overvågning og forbedring af kvaliteten, idet intern og ekstern evaluering, revision og andre
forbedringsprocesser kombineres og understøttes af målinger og kvalitativ analyse.
Rammen bør betragtes som en "værktøjskasse", hvorfra de forskellige brugere kan vælge de
elementer, som de finder mest relevante for deres specifikke systemer. De indikatorer, der
blev foreslået til måling af forbedring af erhvervsuddannelsernes kvalitet, omfatter
oplysninger såsom investeringer i uddannelse af lærere og undervisere, deltagelses- og
1
2
3
4
Meddelelse fra Kommissionen,
"En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk
genopretning",
COM(2012) 582 final af 10.10.2012.
Cedefop,
Roads to recovery: three skill and labour market scenarios for 2025,
juni 2013.
EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.
Deskriptorerne giver f.eks. delmål for planlægningsfasen på systemniveau såsom beskrivelse af
erhvervsuddannelsessystemets lang- og mellemfristede mål i samråd med interessenter, definition af
overvågningsmål og -indikatorer samt afgrænsning af uddannelsesbehov.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0004.png
gennemførelsesprocenter, antal personer, der er kommet i arbejde efter færdiggørelse af et
erhvervsuddannelsesprogram, udnyttelse af de opnåede færdigheder på arbejdspladsen,
arbejdsløshedsprocent, forekomst af udsatte grupper, mekanismer til fastlæggelse af
arbejdsmarkedets behov for videreuddannelse og ordninger for fremme af adgangen til
erhvervsuddannelser.
I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at udarbejde en national tilgang, der sigter mod
at forbedre kvalitetssikringssystemerne på nationalt plan, udpege et nationalt referencekontor
for kvalitetssikring samt deltage i det europæiske netværk (EQAVET-netværket).
2.
2.1.
R
ESULTATER INDEN FOR KVALITETSSIKRING AF ERHVERVSUDDANNELSER
Kvalitetssikringsmekanismer på erhvervsuddannelsessystemernes niveau
Topkvalitet inden for erhvervsuddannelse på systemniveau indebærer en strategi for fortsat
udvikling af færdigheder rettet mod læringsresultater af høj kvalitet, mobilitet, gensidig
anerkendelse og gennemtrængelighed samt iværksættelse af evidensbaserede politikker, som
forbedrer effektiviteten af systemet. Det indebærer også samarbejde og fælles investeringer og
integration af erhvervsuddannelserne i det generelle uddannelsessystem
5
.
I henhold til resultaterne af EQAVET-sekretariatets undersøgelse
6
og den eksterne
evaluering
7
har mere end 20 lande konsolideret deres kvalitetssikringsmetoder, og EQAVET
har bidraget direkte til at forme det nationale system i 14 lande (BG, CZ, EL, HU, HR, MT,
RO og FYROM samt BE fr, ES, IT, LV, LT og SI, hvor der er reformer i gang). De fleste
tilgange omfatter både grundlæggende erhvervsuddannelse
8
og fortsat erhvervsuddannelse
9
og
primært offentligt finansieret institutionel afholdelse. Nogle lande havde allerede EQAVET-
kompatible tilgange og skulle derfor ikke ændre disse væsentligt.
De fleste af EU's nationale uddannelsessystemer har i skrivende stund kvalitetsstandarder for
udbydere af erhvervsuddannelse
10
, der hovedsagelig anvendes som en betingelse for
finansiering, akkreditering og/eller er retsligt påkrævet.
Næsten alle medlemsstaterne indsamler data med henblik på at forbedre effektiviteten af deres
systemer og har dertil udarbejdet passende dataindsamlingsmetoder, f.eks. spørgeskemaer og
indikatorer/målemetoder. Dette betyder dog ikke automatisk, at processerne revideres
regelmæssigt, og at handlingsplaner for forandring udformes, idet undersøgelsen viser, at kun
ca. en tredjedel af landene regelmæssigt udfører undersøgelser og udarbejder handlingsplaner.
I de fleste tilfælde offentliggør medlemsstaterne oplysninger om tilgængelige
evalueringsresultater
11
.
For så vidt angår anvendelsen af indikatorer er praksis på tværs af landene ret forskellig.
Mens nogle indikatorer tilsyneladende anvendes af et flertal af medlemsstaterne (f.eks.
5
6
7
8
9
10
11
Kommissions interne arbejdsdokument, SWD (2012)375 af 20.11.2012, s. 38.
EQAVET,
Supporting the implementation of the European quality assurance reference framework:
Results of the EQAVET Secretariat Survey,
2012, s. 20. Tilgængelig på EQAVET sekretariatets
websted:
http://www.eqavet.eu/gns/what-we-do/annual-forum.aspx.
ICF GHK,
Evaluation of implementation of EQAVET Final report,
(herefter benævnt den eksterne
evaluering) 2013, s. 51.
"Erhvervsuddannelse foretaget inden for det grundlæggende uddannelsessystem, normalt inden man får
adgang til arbejdsmarkedet", inspireret af Cedefop,
Terminology of European education and training
policy,
Luxembourg, Publikationskontoret, 2008.
"Uddannelse eller videreuddannelse efter grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse —
eller efter at have fået adgang til arbejdsmarkedet [...]", Cedefop, se ovenfor.
EQAVET-sekretariatets undersøgelse, cit. s. 29.
Ibid, s. 68: BE (nl), BG, DK, DE, EE, IE, ES, LV, LT, NL, AT, PL, RO, SK, FI, SE, UK og HR.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0005.png
deltagelse i og gennemførelse af erhvervsuddannelsesprogrammer) er andre vigtige
resultatorienterede indikatorer, såsom "udnyttelse af færdigheder på arbejdspladsen" eller
"andel af personer med en erhvervsuddannelse, der er kommet i arbejde på et givet tidspunkt
efter uddannelsens afslutning" mindre brugt, selv om de kunne give vigtige oplysninger om,
hvordan man kan sikre en bedre tilpasning til arbejdsmarkedets behov. Det er generelt sværest
at indhente oplysninger for disse indikatorer.
Ifølge en nylig undersøgelse blandt de nationale referencekontorer for EQAVET ville 75 % af
dem finde det nyttigt at øge EU-samarbejdet med henblik på at arbejde hen imod skabelsen af
betingelser for benchmarking under anvendelse af en eller flere EQAVET-indikatorer
12
.
I den samme undersøgelse bemærkes det, at vejledende EQAVET-deskriptorer anvendes til
kvalitetsstyringen i 22 grundlæggende erhvervsuddannelsessystemer. Det nævnes i den
eksterne evaluering, at det er vanskeligt at sammenligne de nationale
kvalitetssikringsforanstaltninger med EQAVET-deskriptorerne, fordi deskriptorerne er meget
generelle og ofte omfatter aspekter, der ikke er omfattet af særlige
kvalitetssikringsforanstaltninger, men snarere optræder i erhvervsuddannelsespolitikkerne og
politikudformningstilgange.
13
Men denne samlede strategi er også med til at fremskynde
bevægelsen bort fra værktøjskassetilgangen i retning af en kvalitetsforbedringskultur.
Et erhvervsuddannelsessystem af høj kvalitet letter også fortsat udvikling af færdigheder,
mobilitet og gennemtrængelighed mellem erhvervsuddannelserne og de videregående
uddannelser. Omkring halvdelen af landene hævder, at kvalitetssikring i deres
erhvervsuddannelsessystemer er med til at give adgang til videregående uddannelser gennem
forskellige mekanismer: kvalitetssikrede erhvervsuddannelseskvalifikationer anerkendes
enten som en normal kvalifikation, der er adgangsgivende til videregående uddannelser (f.eks.
IE og NL), eller har en dobbeltstatus, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig (f.eks. PT). Det
er imidlertid også et faktum, at gennemtrængelighed i mange lande stadig blot er et mål, og
der skal ydes en betydelig indsats, hvis det skal være muligt at gennemføre det i praksis.
Langt de fleste lande har indført mekanismer og procedurer til at fastlægge uddannelsesbehov
for grundlæggende erhvervsuddannelser, og de fleste af dem har også sådanne ordninger for
fortsatte erhvervsuddannelser
14
. En dybtgående analyse er dog nødvendig for at vurdere
effektiviteten af sådanne systemer, disses synergier med EU-oversigten over færdigheder
15
,
og om inddragelse af fagområdet (navnlig faglige organisationer og virksomheder)
forekommer på en samarbejdende/forhandlende måde
16
, da det har vist sig at være vigtigt for
udformningen af kvalifikationer med læringsresultater af høj kvalitet, der svarer til
arbejdsmarkedets behov.
2.2.
Kvalitetssikringsmekanismer på erhvervsuddannelsesudbydernes niveau
Høj kvalitet af støtten til læringen, lærere og undervisere samt effektiv ledelse udøvet af en
erfaren skoleleder er alle vigtige faktorer, men udbydere af erhvervsuddannelse kan også
bedre levere fremragende erhvervsuddannelser, når der er strategiske forbindelser og netværk
med det bredere økonomiske fællesskab på regionalt, nationalt og internationalt plan.
17
12
13
14
15
16
17
EQAVET-sekretariatets undersøgelse, cit. kapitel 5.
Eksterne evaluering, cit., s. 32.
EQAVET-sekretariatets undersøgelse, cit. s. 61 og 72.
Jf. http://euskillspanorama.ec.europa.eu/.
Adskillige FP7-forskningsprojekter handler om fortsat erhvervsuddannelse og voksenuddannelse. Jf.
“Adult
and continuing education in Europe. Using public policy to secure a growth in skills”,
Europa-
Kommissionen, 2013.
SWD(2012) 375, cit. s. 38.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0006.png
De fleste lande har eller er i færd med at erhverve en fælles kvalitetssikringsramme for
udbyderne af erhvervsuddannelser, der vil være kompatibel med den europæiske
referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse. Næsten alle landene har
lovbestemt ekstern evaluering af udbydere af erhvervsuddannelse, mens 22 lande
18
kræver, at
udbydere af erhvervsuddannelser benytter interne kvalitetssikringsmekanismer, og i
yderligere seks lande (BE FR, BG, FR, IT, LT, SK) er dette frivilligt, men påskønnet.
Den hyppigste form for ekstern revision er inspektion. Disse er generelt
skoleinspektionstjenesteydelser og omfatter både grundlæggende erhvervsuddannelser og
almene uddannelser. Andre former for ekstern evaluering anvendes, men typisk mest for
fortsatte erhvervsuddannelser, og de er mindre udbredt for grundlæggende
erhvervsuddannelser. For eksempel har nogle delstater i Tyskland krav om, at udbyderne skal
gennemføre kvalitetssikringssystemer som f.eks. Q2E, EFQM, QZS eller ISO 9001. Malta
kræver, at udbydere underkastes kvalitetsrevision af uvildige eksperter. Nogle lande har
specifikke kvalitetssikrings- eller evalueringsorganer, f.eks. dækker agenturet for
kvalitetssikring inden for uddannelse i det flamske fællesskab i Belgien hele
uddannelsesområdet undtagen videregående uddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut
dækker hele uddannelsessystemet, og det spanske nationale evalueringsinstitut almen
uddannelse og erhvervsuddannelse.
I mange lande kræver lovgivningen, at udbydere af erhvervsuddannelser systematisk vurderer
deres aktiviteter samt kvaliteten og effektiviteten af de uddannelser, de tilbyder. I BG, HR,
CZ, DK, EE, HU, RO, SI og SK omfatter dette obligatoriske selvevalueringsrapporter og
forbedringsplaner, der giver oplysninger til eksterne evalueringer. Selv om det ikke er
obligatorisk, bruges selvevaluering bredt af udbydere af grundlæggende erhvervsuddannelser
i Østrig.
En af de vigtigste årsager til at man har selvevaluering på udbyderniveauet er, at det udvikler
en kvalitetskultur i uddannelsesinstitutioner. Der er også positive virkninger med hensyn til
ansvarlighed og styring af erhvervsuddannelsesudbydere, som gøres ansvarlige for levering af
kvalitetsresultater. Da konteksten er forskellig for hver enkelt erhvervsuddannelsesudbyder,
kan selvvurdering gøre hver organisation i stand til at udvikle en ramme og en række
foranstaltninger, der er egnede til dens sammenhæng og virkelighed.
Der er mange forskellige former for praksis vedrørende intern revision i medlemsstaterne.
Nogle lande kræver, at erhvervsuddannelsesudbyderne fokuserer den interne revision på
særlige aktivitetsområder. Andre giver ingen vejledning i, hvordan kvalitetssikring bør
foretages, mens flere lande har udarbejdet vejledninger, metoder eller websteder til at støtte
denne proces
19
. Nogle lande har indført en form for peer review/læring blandt
erhvervsuddannelsesudbydere, der i de fleste tilfælde er baseret på en europæisk metodologi
udviklet under et Leonardo da Vinci-projekt
20
.
Generelt har erhvervsuddannelsesudbyderne en tendens til at gøre mindre brug af
deskriptorer, end det man ser på systemniveau.
21
Erhvervsuddannelsesudbyderne går ofte
gennem en akkrediteringsproces
22
og en ekstern eller intern revisionsproces, men en udbredt
brug af EQAVET-cyklussen forekommer ikke ofte. Dette viser, at der stadig er plads til
forbedringer med hensyn til at nå erhvervsuddannelsesudbyderne, navnlig gennem formidlere.
18
19
20
21
22
AT, BE nl, CY, CZ, DK, EE, FI, HU, IE, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, UK, HR, IC og
FYROM, EQAVET-sekretariatets undersøgelse, cit. s. 24.
Ekstern evaluering, cit.s. 25.
http://www.peer-review-education.net/.
EQAVET-sekretariatets undersøgelse, cit. s. 104.
Ordet "akkreditering" forstås i dette dokument som akkreditering af uddannelse og ikke i den betydning
af "akkreditering", som er anvendt i forordning (EF) nr. 765/2008.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0007.png
I den forbindelse kan EQAVET-projekterne tjene som eksempler på god praksis. Som et
eksempel resulterede det maltesiske kvalitetssikringsprojekt for erhvervsuddannelser i
retningslinjer for erhvervsuddannelsesinstitutioner om brugen af indikatorerne. I et
nederlandsk projekt blev der udviklet en bottom-up-tilgang til kvalitetssikring ved at arbejde
med erhvervsuddannelsesudbydere, og en kvalitetskultur blev fremmet
23
.
Den arbejdsbaserede læringsdimension er en stor udfordring for kvalitetssikring. Det er ikke
garanteret, at der er uddannelse af underviserne, og der er ofte ringe oversigt over sådanne
ordninger.
EQAVET-kriterierne, -deskriptorerne og -indikatorerne giver ikke specifik vejledning om
kvalitetssikring af arbejdsbaseret læring. Denne relative svaghed er blevet rettet på politisk
plan gennem Bruggekommunikéet, som opfordrer de deltagende lande til inden 2015 at
udvikle en fælles kvalitetssikringsramme for erhvervsuddannelsesudbyderne, som også er
relevant for læring på arbejdspladsen, og som er forenelig med EQAVET
24
. EQAVET-
netværket har nedsat en arbejdsgruppe og er i færd med at udarbejde retningslinjer på dette
område.
3.
U
DFORDRINGER
,
DER SKAL TACKLES
Det fremgår af EQAVET-undersøgelsen og den eksterne evaluering, at nogle dele af
EQAVET er godt integrerede i medlemsstaternes kvalitetssikringskulturer. Der er dog store
muligheder for at nå frem til en bedre fælles forståelse, der i høj grad vil kunne lette gensidig
anerkendelse af kvalifikationer og øget mobilitet.
3.1.
EQAVET's bidrag til åbenhed omkring erhvervsuddannelse
At EQAVET's bidrag til målet om gennemsigtighed — som støtter gensidig tillid, mobilitet på
tværs af grænser og livslang læring — endnu ikke er fuldt ud udnyttet, kan ses ud af den
begrænsede synergi med europæiske redskaber, der specifikt handler om kvalifikationers og
kompetencers gennemsigtighed: den europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF)
25
,
det europæiske meritoverførselssystem (ECVET)
26
og Europass-rammen
27
, der fokuserer på
læringsprocessens resultater — hvad man ved, og hvad man kan. Mens kvaliteten af
resultaterne er det endelige kriterium, når man skal vurdere kvaliteten af en læringsmulighed,
er dette aspekt ikke rigtigt omfattet af EQAVET, som ikke specifikt dækker kvalitetssikring af
kvalifikationsudformning, -evaluering og -udstedelse, selv om henstillingen fastsætter, at
referencerammen også bør anvendes på kvalifikationsudstedelsesniveauerne. Det understreger
behovet for tættere forbindelser til referencerammer for kvalifikationer på nationalt og
europæisk plan.
Ordninger for at lette den gensidige anerkendelse eksisterer for erhvervsuddannelser
(internationale certificeringer for visse erhvervs vedkommende) og videregående uddannelser
(ENIC/NARIC-netværkene). Det er dog klart, at disse foranstaltninger endnu er nødvendige.
Et andet potentielt udviklingsområde kunne være opstramning af forbindelserne mellem
EQAVET og ECVET. Faktisk var et af formålene med EQAVET oprindeligt at støtte
oprettelsen af ECVET. Imidlertid har kun nogle få lande udviklet meritsystemer for
23
24
25
26
27
Jf.
http://eqavetprojects.eu/.
Jf.
Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse,
7.12.2010, strategisk mål 2b.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 (EUT C 111/01 af 6.5.2008).
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 (EUT C 155/02 af 8.7.2009).
Afgørelse nr. 2241/2004/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0008.png
erhvervsuddannelser (FI, IE, UK, EE, SE og SL samt LU og IT for grundlæggende
erhvervsuddannelser)
28
, og ECVET er i de fleste lande stadig på udviklingsstadiet
29
.
Mobilitet mellem uddannelsesdelsektorerne er af afgørende betydning. Gennemtrængelighed i
retning af videregående uddannelser udgør et hovedelement i erhvervsuddannelsers
tiltrækningskraft og i bestræbelserne på at opnå topkvalitet i erhvervsuddannelserne. Der er
dags dato stadig plads til udvikling i denne henseende. De europæiske standarder og
retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelser
30
indeholder fælles principper, men gør det muligt at have forskellige operationelle strategier,
og der er konstateret meget lidt koordination mellem redskaberne. Ikke desto mindre er der
kommet mere dialog og samarbejde på det seneste med afholdelsen af en række fælles
initiativer. I bilag 3 til EQF foreslås fælles principper for kvalitetssikring for både
videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, omend bilaget udtrykkeligt ikke henviser til
hverken de europæiske standarder og retningslinjer eller EQAVET
31
.
En foranstaltning, der blev foreslået af den europæiske arbejdsgruppe om kvalitet i
voksenuddannelser (og derfor også i fortsatte erhvervsuddannelser) med henblik på en
overordnet tilgang til kvalitetssikring af livslang læring på længere sigt, er en passende
udvikling af EQAVET-modellen, eventuelt med større fokus på kvaliteten af
læringsresultater
32
.
3.2.
Styring
Mens EQAVET-henstillingen opfordrer til inddragelse af alle interessenter under hele
kvalitetssikringscyklussen på europæisk plan, synes styringsstrukturen på europæisk plan for
det meste at bestå af repræsentanter fra grundlæggende erhvervsuddannelser. Når det drejer
sig om nationale styringsstrukturer, viser EQAVET-sekretariatets undersøgelse, at der er
behov for at sikre en bedre og vedvarende inddragelse af visse kategorier af interessenter, især
lærende, sektoren for videregående uddannelser, arbejdsgivere og aktørerne på
arbejdsmarkedet samt regionale og lokale myndigheder.
I det omfang EQAVET har bidraget til bedre kvalitetssikring af de nationale
erhvervsuddannelsessystemer, har den også formidlet kommunikation og udveksling mellem
disse,
hvilket
har
fremmet
overensstemmelsen
mellem
udviklingen
på
erhvervsuddannelsesområdet i de forskellige lande. Dette bidrager i nogen grad til at opfylde
den generelle målsætning om at fremme gennemsigtighed og sammenhæng i den
erhvervsuddannelsespolitiske udvikling medlemsstaterne imellem.
Det har dog ikke ført til let sammenlignelige beskrivelser af de nationale
kvalitetssikringsforanstaltninger, som ofte ikke er præsenteret i omfattende dokumenter og
ikke nødvendigvis følger EQAVET-strukturen. Landene beskriver overvejende deres
kvalitetssikringssystemer ved at henvise til interne og eksterne evalueringer af
erhvervsuddannelsesudbydere, evaluering på systemniveau med henblik på politiske
udviklingsformål samt kvaliteten af kvalifikationernes udformning og udstedelse.
28
29
30
31
32
EQAVET, Serban Iosifescu,
Quality assurance procedures in the processes of certification, curricula
setting, accreditation and training of trainers in European VET systems,
2011.
Cedefop,
Trends in VET policy in Europe 2010-12,
2012, s. 59.
ENQA,
European Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education
Area,
2005.
Selv om EQAVET endnu ikke fandtes som sådan, eksisterede der allerede en fælles ramme for
kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser.
Final report of the Thematic Working Group on quality in adult learning.
Jf. den parallelle
undersøgelse
om
kvalitet
i
voksenuddannelse,
http://ec.europa.eu/education/adult/doc/qualityannex_en.pdf.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0009.png
Dette er i nogen udstrækning en følge af EQAVET-henstillingens fleksible tilgang, som giver
landene og erhvervsuddannelsesudbyderne frihed til at udvælge redskaber og elementer fra et
bredt udvalg og tilpasse dem. Dette har på den ene side vist sig at være effektivt til at udbrede
anvendelsen af disse redskaber, men på den anden side har det ikke ført til tværnational
indførelse af en fælles tilgang til at beskrive kvalitetssikringsforanstaltninger og udviklinger
på erhvervsuddannelsesområdet.
Direkte anvendelse af EQAVET som reference til at beskrive nationale foranstaltninger kan
også være vanskeligt, fordi der i EQAVET er forskellige terminologier for kvaliteten af
erhvervsuddannelsessystemet og erhvervsuddannelsesudbydere
33
. Det passer ikke sammen
med praksis på nationalt plan, hvor en klassisk foranstaltning som f.eks. inspektioner kan
anvendes på både systemet og den enkelte udbyder.
4.
4.1.
–
K
ONKLUSIONER OG NÆSTE SKRIDT
Ræsonnerende konklusioner
EQAVET
har
bidraget
til
at
fremme
en
kvalitetskultur
på
erhvervsuddannelsesområdet i europæiske lande samt til dens praktiske
gennemførelse særligt gennem udviklingen af operationelle foranstaltninger inden
for EQAVET-netværket
34
.
Men sådanne foranstaltninger har været koncentreret om institutionelt og
skolebaseret udbud (det meste af de grundlæggende erhvervsuddannelser og en del af
de fortsatte erhvervsuddannelser) med en mindre synlig indvirkning på
arbejdsbaseret læring og ikke-formelt udbud (der udgør størstedelen af de fortsatte
erhvervsuddannelser, men også kan spille en nøglerolle i den grundlæggende
erhvervsuddannelse i vekseluddannelsessystemer).
EQAVET's fleksible tilgang, hvor redskaber gøres tilgængelige for udvælgelses- og
tilpasningsformål, har lettet dens anvendelse, men har samtidig reduceret dets
potentiale som et fælles sprog og begrebsmæssig ramme på tværs af landene.
Betragtningerne i de foregående afsnit kan sammenfattes som følger:
–
–
Der er derfor et klart behov for et øget samarbejde med andre europæiske instrumenter for
kvalitetssikring og gennemsigtighed.
EQAVET gennemfører en referenceramme, der muliggør en fleksibel anvendelse. Det må
undersøges, i hvilket omfang rammen er nødvendig for at organisere kvalitetskriterier,
deskriptorer og indikatorer — da deres anvendelse under alle omstændigheder er fleksibel.
Erfaringerne med de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring inden for
videregående uddannelser (ESG) kunne tages til følge, også for så vidt angår
anvendelsesområdet (ESG støtter specifikt institutionernes kvalitet, ikke systemets), idet der
tages hensyn til nogle af ESG's mangler.
4.2.
Gennemførelse af EQAVET
Det endelige mål med kvalitetsforanstaltninger på uddannelsesområdet er kvaliteten af
læringsprocessens resultater — dvs. lærende inden for erhvervsuddannelse bør erhverve gode
erhvervsfærdigheder og tværgående færdigheder. Relevansen af niveauet af færdighederne
blev understreget for nylig med et specifikt resultat fra undersøgelsen om
33
34
Dette er en betydelig forskel mellem EQAVET og de europæiske standarder og retningslinjer, som kun
vedrører det institutionelle niveau.
http://www.eqavet.eu
– se specielt it-redskabet til en kvalitetscyklus.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0010.png
voksenkompetencer: voksne med kvalifikationer på det samme formelle niveau har
demonstreret færdigheder på væsentligt forskellige niveauer på tværs af landene
35
.
Mere udtrykkelig opmærksomhed om kvalitetssikringen af kvalifikationers udformning og
udstedelse
med
kontakt
til
EQF,
ECVET
og
Europass-tillægget
til
erhvervsuddannelsesbeviser kan give EQAVET mulighed for bedre at kunne behandle ikke-
formel og arbejdsbaseret erhvervsuddannelse, og også tackle fremkomsten af åbne
uddannelsesressourcer eller store åbne onlinekurser og forbedre dens indvirkning på
gennemsigtighed og gensidig anerkendelse, under hensyntagen til de principper, der er fastsat
i Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring
36
.
Idet de relevante nationale myndigheder og interessenter involveres, agter Kommissionen at
gennemføre følgende foranstaltninger med henblik på en mere omfattende gennemførelse af
EQAVET:
–
udvikle deskriptorer, indikatorer og retningslinjer i tilknytning dertil for bedre at
tackle kvaliteten og det hensigtsmæssigs færdighedsniveau for de resultater, der
erhverves af lærende inden for erhvervsuddannelser. Dette forudsætter samarbejde
med andre kvalitetssikringsinitiativer og gennemsigtighedsinstrumenter samt
samarbejde med de relevante organer og netværk
udvikle og afprøve retningslinjer for politiske beslutningstagere og udbydere, såvel
som ledsagende tjeklister, deskriptorer og indikatorer, som er tilpasset fortsatte
erhvervsuddannelsers forskelligartede virkelighed og de specifikke karakteristika for
arbejdsbaseret læring. Dette forudsætter samarbejde med forskellige interessenter og
koordinering med udviklinger forbundet med kvaliteten af voksenuddannelserne
teste muligheden for at europæiske ordninger kan gøre nationale
kvalitetssikringsforanstaltninger mere gennemsigtige på tværs af lande. Dette kan
bl.a. indebære udvikling af et oplysningstillæg for at lette den fælles forståelse af
nationale akkrediteringsprocesser for erhvervsuddannelsesudbydere, fremme af
fælles retningslinjer for, hvordan man beskriver kvalitetssikringsprocedurer, der er
forenelige med EQAVET, eller indføre en fælles model for akkreditering af
erhvervsuddannelsesudbydere, idet der også trækkes på erfaringerne fra det
europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR)
37
og de
nationale rapporter om henvisninger til EQF
38
.
støtte til grænseoverskridende samarbejde om kvalitetssikring inden for
erhvervsuddannelser via strategiske partnerskaber og alliancer vedrørende
sektorspecifikke kvalifikationer, der støtter meningsfuld inddragelse af en bred vifte
af interessenter, og øget tværsektoriel dialog med videregående uddannelser og
voksenuddannelser om kvalitetssikring
støtte til yderligere dialog på europæisk plan gennem:
–
EQAVET-netværket for at udvikle en kvalitetskultur ved at støtte
arbejdsgrupper, seminarer, peerlæringsaktiviteter, som involverer interessenter
i kvalitetssikring af erhvervsuddannelse
udviklingen af støttematerialer såsom it-værktøjer og manualer
–
–
Gennem Erasmus+ vil EU yde:
•
•
–
35
36
37
38
OECD,
Skills Outlook 2013,
særligt s. 204.
Rådets henstilling (2012/C 398/01).
Jf.
http://www.eqar.eu/.
Jf.
http://ec.europa.eu/eqf/documentation_da.htm.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452574_0011.png
–
innovative projekter med henblik på at styrke kapaciteten for kvalitetssikring
for at støtte forbedringer af erhvervsuddannelserne.
Ved hjælp af Horisont 2020 vil EU:
•
fremme viden om effektiviteten af offentlige politikker om fortsat
erhvervsuddannelse og andre former for voksenuddannelse (herunder
kvalitetssikringsaspekter) i EU og deres komplementaritet med dynamikken i de
private markeder.
Endelig bemærker Kommissionen, at et vist antal lande sigter mod at anvende en del af de
europæiske struktur- og investeringsfonde til finansiering af reformen af
erhvervsuddannelsessystemerne. Det er af afgørende betydning, at kvalitetssikring af
erhvervsuddannelse spiller en central rolle, når disse initiativer virkeliggøres.
4.3.
Ud over EQAVET
Borgerne flytter i stadig større grad mellem systemer — både i de traditionelle
grunduddannelsesforløb og ved at opgradere og udvide deres viden og færdigheder igennem
hele livet. Flere og flere læringsmuligheder passer ikke længere ind i konventionelle
klassificeringsordninger. Lærende tilbydes i stigende grad — med rette — mulighed for at
sammensætte deres uddannelsesforløb ved at vælge muligheder fra forskellige delsystemer og
former for afholdelse af uddannelse, herunder via undervisningsressourcer, der leveres ved
hjælp af IKT, og de er nødt til at kunne stole på deres kvalitet.
Fremkomsten af kvalitetssikrede referencerammer for kvalifikationer for livslang læring,
hvilket kraftigt anbefales af EQF, leder til overvejelser om en sektorbaseret tilgang til
kvalitetssikring og til, om det er muligt at identificere nogle grundlæggende principper og
retningslinjer, der gælder for hele sektorer og for alle kvalifikationer. Det vil være værdifuldt i
forbindelse med tackling af sådanne udfordringer at drøfte EQAVET inden for en omfattende
ramme, der indbefatter alle gennemsigtigheds- og kvalitetssikringsinstrumenterne.
Argumentet for at koordinere alle EU's instrumenter til gennemsigtighed og kvalitetssikring
tættere er ved at blive undersøgt af Kommissionen som en måde, hvorved man kan opnå et
fuldstændigt europæisk område for færdigheder og kvalifikationer
39
.
På denne baggrund agter Kommissionen at gennemføre følgende foranstaltninger i retning af
bedre europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring for livslang læring:
–
høre interessenter om denne rapports resultater og om behovet for og
gennemførligheden af at skabe bedre sammenhæng mellem kvalitetssikring i
forskellige uddannelsesdelsektorer, som led i den kommende offentlige høring om et
europæisk område for færdigheder og kvalifikationer, der søger at opnå yderligere
synergieffekter og konvergens af EU's gennemsigtigheds- og anerkendelsesredskaber
at undersøge, hvordan målene for EQAVET eventuelt kan søges nået ved en
omfattende tilgang til kvalitetssikring for livslang læring
i
samordning
med
andre
kvalitetssikringsinitiativer
og
med
gennemsigtighedsinstrumenter at undersøge de praktiske krav i forbindelse med
udviklingen af sektoroverskridende principper og retningslinjer for kvalitetssikring af
livslang læring og betingelserne for beskyttelse af særlige forhold, der gør sig
gældende for delsystemer eller nationale forhold.
–
–
39
Meddelelse fra Kommissionen,
Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for
bedre socioøkonomiske resultater,
COM(2012) 669 final.
DA
11
DA