Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0072
Offentligt
1452611_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.2.2014
COM(2014) 72 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Internetpolitik og -forvaltning
EU's rolle i udformningen af fremtidens internetforvaltning
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0002.png
1.
I
NDLEDNING
EU har bidraget til at underbygge og udvikle internettet i mere end 15 år: Internettet er et
vigtigt led i hverdagen og udgør en grundpille i det digitale indre marked, og som sådan har
det fremmet innovation, vækst, handel, demokrati og menneskerettigheder
1
. Det skønnes, at
den del af væksten, der er forbundet med internetøkonomien, ligger på næsten 11 % i EU, og
dens bidrag til BNP forventes at stige fra 3,8 % i 2010 til 5,7 % i 2016
2
. De små og
mellemstore virksomheder, der bruger internettet intensivt, vokser næsten dobbelt så hurtigt
som andre virksomheder
3
. Det er nødvendigt at udnytte dette økonomiske potentiale
yderligere og sikre, at enkeltpersoner kan få adgang til det indhold og de varer og
tjenesteydelser, de ønsker, og at de kan kontrollere, hvilke oplysninger de ønsker at dele med
andre, og hvilke de vil holde for dig selv. Sikre, stabile og robuste net udgør grundlaget for en
pålidelig og blomstrende internetøkonomi
4
. Et åbent og frit internet, hvor alle de rettigheder,
folk har, når de er offline, også gælder online, fremmer social og demokratisk fremgang på
verdensplan.
En bæredygtig forvaltning af internettet med deltagelse af alle interesseparter
5
er altafgørende,
hvis vi skal bevare disse fordele. Der er en bred vifte af organisationer involveret i
internetforvaltning
6
, hvorved der alment forstås at "staterne, den private sektor og
civilsamfundet i deres respektive roller udvikler og anvender fælles principper, normer,
regler, beslutningsprocedurer og programmer, der former udviklingen og brugen af
internettet"
7
.
I den senere tid er modsætningerne mellem de forskellige visioner for internettets fremtid og
om, hvordan det kan forvaltes af de forskellige interesseparter på en holdbar måde, blevet
skærpet. Desuden har afsløringen af storstilede overvågningsprogrammer og frygten for
cyberkriminalitet påvirket tilliden til internettet i negativ retning. Samlet set kan en fortsat
nedgang i tilliden til internettet og den måde, det styres på i dag, bremse innovationen og de
europæiske internetvirksomheders vækst. Dette kunne ligeledes føre til, at der bliver lagt pres
på for at indføre regionale og nationale forvaltningsstrukturer, der kan resultere i en
fragmentering af internettet.
I denne meddelelse foreslås et grundlag for en fælles europæisk vision for internetforvaltning,
der:
1
2
3
4
5
6
7
Se KOM(1998) 111, KOM(1998) 476, KOM(2000) 202, EFT C 293 af 14.10.2000, KOM(2009) 277,
Europa-Parlamentets beslutning af 15.6.2010 (2009/2229(INI)).
Boston Consulting Group, "The $4.2 Trillion Opportunity – the Internet Economy in the G-20", 3/2012.
McKinsey Global Institute "Internet matters: The Net's sweeping impact on growth, jobs, and
prosperity", 2011.
JOIN(2013) 1, "EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace", 7.2.2013.
Ifølge Tunisdagsordenen bør forvaltningen af internettet involvere regeringer, den private sektor og
civilsamfundet (afsnit 34) såvel som mellemstatslige og internationale organisationer (afsnit 35, litra d)
og e)) og omfatte bidrag fra den akademiske verden og tekniske kredse (afsnit 36).
Se f.eks.
"Introduction
to
Internet
Governance",
http://www.diplomacy.edu/IGBook;
Mapping Internet Governance project på adressen
http://idgovmap.org/;
http://www.icann.org/sites/default/files/assets/governance-2500x1664-21mar13-en.png.
Arbejdsdefinition af internetforvaltning, som godkendt i konklusionerne fra WSIS, se
http://www.itu.int/wsis.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0003.png
forsvarer og fremmer grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier samt
forvaltningsstrukturer, der involverer mange interesseparter, og som er baseret på klare
regler, der respekterer disse rettigheder og værdier
8
omfatter et samlet, ufragmenteret net, der er underlagt de samme love og regler som
dem, der gælder for andre aspekter af vores hverdag, og hvor den enkelte kan nyde godt
af sine rettigheder samt af retsmidler, der kan bringes i anvendelse, hvis disse
rettigheder bliver krænket
er baseret på en model, der reelt omfatter mange forskellige interesseparter,
•
hvor de nødvendige mellemstatslige drøftelser er forankret i princippet om
flerpartsdeltagelse i fuld bevidsthed om, at internettet er opbygget og
vedligeholdes af en bred vifte af interesseparter ud over de statslige
administrationer,
•
hvor beslutningerne tages på baggrund af principper om god forvaltningsskik,
herunder gennemsigtighed, ansvarlighed og princippet om, at alle interesseparter
involveres
omfatter et styrket og reformeret forum for internetforvaltning (Internet Governance
Forum)
indebærer en globalisering af organisationerne Internet Corporation for Assigned
Names and Numbers (ICANN) og Internet Assigned Numbers Authority (IANA).
Denne meddelelse bygger videre på Europa-Kommissionens tidligere meddelelse om
internetforvaltning fra 2009, særligt hvad angår målsætningen om at styrke flerpartsmodellen.
Den kræver ikke noget nyt internationalt retligt instrument til behandling af spørgsmål
vedrørende internetforvaltning
9
.
Meddelelsen fokuserer på de vigtigste politikområder, der er relevante for det komplekse
internetforvaltningsøkosystem. Afsnit 2, 3 og 4 behandler hovedområderne i den
igangværende debat, nemlig udviklingen af princippet for internetforvaltning, en ramme for
samarbejdet og internettets kernefunktioner. Afsnit 5 indeholder konkrete forslag til, hvordan
den nuværende flerpartsmodel kan styrkes. Afsnit 6, 7 og 8 ser fremad mod nogle af de
hovedspørgsmål, der bør ses på i forbindelse med internetforvaltning i fremtiden, nemlig det
stærke samspil mellem tekniske normer og internetpolitik, de vigtigste udfordringer ved
genopbygning af tillid samt konflikterne mellem jurisdiktioner og love. Mange af de
fremlagte spørgsmål vil blive genstand for yderligere specifikke høringer af interesseparterne.
2.
E
N PRINCIPBASERET TILGANG
Internettets styrke ligger i dets åbne, decentrale natur, der er baseret på standarder, som ikke
er ophavsretligt beskyttede, hvilket medfører lave adgangsbarrierer. Den Europæiske Union
har altid været tilhænger af internettet som et samlet ufragmenteret forum, hvor alle
ressourcer bør være tilgængelige på samme måde, uanset hvor brugeren og udbyderen
befinder sig. Dette gælder især i tilfælde, hvor ressourcerne har tilknytning til
menneskerettigheder, og hvor nogle stater under henvisning til sikkerhedshensyn forsøger at
begrænse deres borgeres forbindelser med resten af verden ved hjælp af censur og andre
8
9
Som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige
og politiske rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om
grundlæggende rettigheder.
Desuden vil foranstaltningerne i denne meddelelse ikke kræve yderligere budgetmidler ud over de
nuværende bevillinger, som der allerede er taget højde for i den gældende flerårige finansielle ramme.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0004.png
restriktioner. Det er imod internettets åbne natur
10
at blokere, bremse eller diskriminere
indhold, applikationer eller tjenesteydelser. Der kan være komplicerede lovgivningsmæssige
eller politiske udfordringer at takle, men filtrering af trafikken ved grænserne eller andre
tilgange, der udelukkende er af national karakter, kan føre til fragmentering af internettet og
muligvis bringe den økonomiske vækst og den frie strøm af information i fare. Dette
udelukker ikke en øget indsats hen imod diversificering af de underliggende infrastrukturer
såsom lokale internetadgangspunkter og transmissionskapacitet, som kan styrke internettets
modstandskraft og robusthed, samt foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte
grundlæggende rettigheder og tage hånd om de spørgsmål, der er opstået som følge af
afsløringerne af storstilede overvågnings- eller efterretningsaktiviteter.
I mere end to år har Kommissionen været fortaler for en tilgang, som kan opsummeres i
akronymet
COMPACT
11
: "the Internet as a space of Civic responsibilities, One
unfragmented resource governed via a Multistakeholder approach to Promote democracy and
Human Rights, based on a sound technological Architecture that engenders Confidence and
facilitates a Transparent governance", dvs. internettet som et forum for borgeransvar, én
ufragmenteret ressource, der styres ved hjælp af en flerpartstilgang, der har til formål at
fremme demokrati og menneskerettigheder på grundlag af en solid teknologisk arkitektur, der
skaber tillid og fremmer en transparent forvaltning både af den underliggende
internetinfrastruktur og af de tjenester, der bygger på den.
COMPACT bygger på Tunisdagsordenen fra 2005. Siden da er der vokset et væld af
internetforvaltningsprincipper frem i forskellige fora, men i de fleste tilfælde bliver hvert
enkelt forum kun støttet af et begrænset antal interesseparter, eller dets geografiske
rækkevidde er begrænset
12
. En proces, der fører hen imod en række mere sammenhængende
principper for internetforvaltning med en bredere opbakning, ville kunne bidrage til at skabe
et fælles grundlag.
Kommissionen anbefaler, at der i et samarbejde mellem alle interesseparter opstilles et
sammenhængende sæt globale internetforvaltningsprincipper, der er i overensstemmelse
med de grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier. Kommissionen vil fremme
drøftelser blandt interesseparterne bl.a. ved hjælp af flerpartsplatforme og i Gruppen
på Højt Plan vedrørende Forvaltning af Internettet
13
. Kommissionen opfordrer Rådet
og Europa-Parlamentet til at bidrage til en fælles europæisk holdning i alle relevante
sammenhænge.
10
11
12
13
COM(2013) 627. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende
EU’s indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk
område.
Som blev præsenteret på OECD's møde på højt plan om internetøkonomien den 28. juni 2011,
http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/kroes/en/blog/i-propose-a-compact-for-the-internet.
F.eks. OECD-Rådets henstilling om principper for internetpolitik (2011); erklæringen fra G8-topmødet
i Deauville, 2011.
Kommissionens ekspertgruppe, der skal sikre koordinering på europæisk plan som opfølgning på
WSIS.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0005.png
3.
E
N RAMME FOR FORVALTNINGSSAMARBEJDET
I betragtning af internettets globale økonomiske og samfundsmæssige betydning er det
afgørende, at der finder gensidige respektfulde dialoger sted mellem alle interesseparterne om
den globale internetforvaltnings fremtidige udvikling. Internet Governance Forum er et
resultat af verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) og har til formål at fremme
fremsynede drøftelser blandt samtlige parter, hvoraf mange ikke har arbejdet tæt sammen før.
Det er dog vigtigt at forbedre formatet og kvaliteten af forummets resultater for at øge den
indflydelse, de har på den globale internetforvaltning og -politik.
Styrket samspil mellem de parter, der er involveret i internetforvaltning bør fremmes ved
hjælp af dialoger om specifikke spørgsmål i stedet for ved, at der oprettes nye organer. Dette
vil gøre det muligt for relevante parter at arbejde med specifikke udfordringer på tværs af
strukturelle og organisatoriske grænser. Her kunne man lade sig inspirere af internettets
distribuerede arkitektur, som bør fungere som model for et bedre samspil mellem alle parter.
Desuden er det nødvendigt, at en bæredygtig model klart definerer rollerne for aktørerne i
forvaltningsprocessen, herunder de offentlige myndigheders rolle, så disse kan opfylde deres
forvaltningspolitiske forpligtelser i overensstemmelse med menneskerettighederne i
onlineverdenen
14
. For at opnå denne bæredygtighed er det også nødvendigt, at alle
interesseparter forpligter sig til at overholde et sammenhængende sæt principper for
internetforvaltning.
Det er afgørende, at der findes ansvarlighedsmekanismer for aktørerne på internettet, herunder
for organisationer, der er ansvarlige for centrale internetopgaver. Ved hjælp af mekanismer
såsom selvvurdering og uafhængigt peer review kan gennemførelsen styrkes, og der kan gives
anbefalinger til forbedringer.
Bekræftelsen af tilsagnene fra Internet Cooperation for Assigned Names and Numbers
(ICANN) og dennes brug af flerpartsvurderingspaneler kan være en inspirationskilde for
andre organisationer og processer.
Kommissionen vil engagere sig med interesseparterne for:
- at styrke Internet Governance Forum, idet der tages hensyn til anbefalingerne fra
arbejdsgruppen om forbedringer af dette forum
15
- klart at definere de offentlige myndigheders rolle i en flerpartssammenhæng i
overensstemmelse med et åbent og frit internet
- at fremme flerpartsdialoger og -beslutninger om specifikke spørgsmål på tværs af
organisatoriske grænser.
4.
G
LOBALISERING AF VIGTIGE BESLUTNINGER VEDRØRENDE INTERNETTET
Internettet er blevet en vigtig infrastruktur med globale dimensioner. Det fungerer godt, selv
om dets struktur ikke bliver overvåget af internationale mellemstatslige organer. Samtidig vil
14
15
Se afsnit 35 og 36 i Tunisdagsordenen og KOM(2009) 277, afsnit 2.
Se
http://unctad.org/meetings/en/SessionalDocuments/a67d65_en.pdf.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0006.png
en højere grad af international ligevægt i de eksisterende strukturer øge de nuværende
forvaltningsordningers legitimitet.
I 2005 forpligtede USA's regering sig til at arbejde sammen med det internationale samfund
om at løse de forvaltningspolitiske problemer i forbindelse med landekode-topdomænerne
(ccTLD)
16
. Dette tilsagn er dog endnu ikke fuldt ud opfyldt. I sin meddelelse
17
fra 2009
pegede Kommissionen på den ufuldstændige internationalisering af internettets
kernefunktioner og organisationer.
Siden 2009 har ICANN taget skridt i denne retning, særligt med oprettelsen af operationelle
knudepunkter i Istanbul og Singapore i 2013. Disse skridt hilses velkommen. ICANN's status
i henhold til californisk lov med et kontraktligt forhold til et enkelt land er dog ikke blevet
ændret. ICANN's eksklusive relation med en enkelt regering, som illustreres ved
organisationens tilsagnsbekræftelse, har sin oprindelse i internettets historie, og den er nødt til
at blive mere global her i internettets tidsalder, hvor internettet er blevet en altafgørende
støttefunktion for samfund og økonomier overalt i verden. I oktober 2013 opfordrede lederne
af organisationer, der er ansvarlige for koordineringen af internettets tekniske infrastruktur, i
Montevideoerklæringen
18
om internetsamarbejdets fremtid til, at der bliver sat skub i
globaliseringen af ICANN's og IANA's funktioner. Det globale flerpartsmøde om
internetforvaltning i fremtiden, der skal afholdes i Brasilien i april 2014, har til formål at
identificere konkrete og gennemførlige skridt til at tage fat på globaliseringen af ICANN's og
IANA's funktioner
19
.
Kommissionen vil samarbejde med alle interesseparter om at:
- klarlægge, hvorledes IANA's funktioner kan globaliseres, samtidig med at
domænenavnssystemets fortsatte stabilitet og sikkerhed bevares
- fastsætte en klar tidshorisont for globaliseringen af ICANN, herunder dens
tilsagnsbekræftelse.
5.
F
LERPARTSPROCESSEN
Flerpartsprocesserne vedrørende internettet er meget forskellige og omfatter alt fra simpelt
netværkssamarbejde til beslutninger, der har global indvirkning, såsom dem, der træffes af
ICANN, og fastsættelsen af specifikationer i Internet Engineering Taskforce (IETF)
20
. At en
proces hævdes at omfatte flere interesseparter garanterer dog ikke automatisk resultater, der
bredt anerkendes som legitime. Kommissionen støtter fortsat en reel flerpartstilgang, der kan
give denne legitimitet.
16
17
18
19
20
Se
http://www.ntia.doc.gov/other-publication/2005/us-principles-internets-domain-name-and-
addressing-system.
KOM(2009) 277.
Se
http://www.internetsociety.org/news/montevideo-statement-future-internet-cooperation.
IANA's funktioner omfatter 1) koordinering af tildelingen af tekniske internetprotokolparametre, 2)
varetagelse af visse ansvarsopgaver i forbindelse med forvaltningen af domænenavnsystemets rodzone,
3) tildeling af internettets nummerressourcer og 4) andre tjenester vedrørende forvaltning af
topdomænerne ARPA og INT.
Se
http://www.ietf.org/about/.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0007.png
For yderligere at styrkes flerpartsmodellen foreslår Kommissionen, at disse flerpartsprocesser
vedrørende internettet, ud over at være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder
mindst skal opfylde følgende krav:
•Gennemsigtighed.
Alle interesseparter skal have meningsfuld adgang til og oplysninger om
de organisatoriske processer og procedurer, som gælder for organet. Dette bør især forhindre,
at passive interesseparter udfører aktiviteter ved hjælp af en fuldmægtig.
•Rummelighed
og balance.
De, der er ansvarlige for en rummelig proces, må gøre en rimelig
indsats for at nå ud til alle parter, der berøres af et givet emne, og tilbyde rimelige og
prismæssigt overkommelige muligheder for at deltage og bidrage til alle faser i
beslutningsprocessen, samtidig med at man undgår, at dominerende interesseparter eller
særlige interesser overtager processen.
•Ansvarliggørelse.
Der skal være klare, offentlige forpligtelser til at aflægge regelmæssig
rapport til interesseparterne eller til uafhængige overvågningsorganer, og der skal være
klageadgang for alle parter ved hjælp af effektive konfliktløsningsmekanismer.
Desuden skal der ved brug af flerpartsstrategier gøres en passende indsats for at modvirke de
store forskelle mellem de forskellige interessentgruppers evne til at deltage, således at man
sikrer en bedre repræsentativitet, f.eks. ved at gøre det muligt automatisk at deltage via
fjernadgang. Endvidere bør det anerkendes, at de forskellige faser i beslutningsprocessen hver
stiller deres egne krav og kan berøre forskellige grupper af interesseparter. Kommissionen
bifalder, at nogle af interessentgrupperne arbejder på at udvikle retningslinjer for
flerpartsprocesser og opfordrer til, at indsatsen videreføres. Solide flerpartsprocesser er og
bliver af afgørende vigtighed for den fremtidige forvaltning af internettet. Samtidig må de
ikke påvirke offentlige myndigheder, hvis beføjelser og legitimitet hidrører fra demokratiske
processer, og deres evne til at opfylde offentlige politiske forpligtelser, for så vidt de er i
overensstemmelse med universelle menneskerettigheder. Dette omfatter deres ret til at gribe
ind med lovgivning, når dette er nødvendigt.
Europa-Kommissionen er stor tilhænger af flerpartsmodellen for internetforvaltning.
Den opfordrer interesseparterne til yderligere at styrke modellens bæredygtighed ved at
gøre aktørerne og processerne mere rummelige, gennemsigtige og ansvarlige.
Kommissionen vil samarbejde med interesseparterne om udveksling af bedste praksis.
Rummelighed
Den brede vifte af politikområder, der berører internettet, og de tilhørende komplicerede
institutionelle rammer gør det i praksis vanskeligt for mange interesseparter at deltage i
udformningen af internetpolitikken. Dette kan bidrage til en generel følelse af udelukkelse og
fratagelse af rettigheder. I denne sammenhæng bør der også tages hensyn til behovene hos
personer med handicap
21
. Der bør ligeledes gøres en yderligere indsats for at udvide
flerpartsstrukturerne i lande, hvis interesseparter ikke er tilstrækkeligt repræsenteret. De
europæiske og nordamerikanske regionale topdomæneadministratorers støtte til etablering af
den afrikanske regionale topdomæneadministrator er et godt eksempel.
21
Dette vil afspejle den forpligtelse, som EU har indgået som part i FN’s konvention om rettigheder for
personer med handicap, se:
http://www.un.org/disabilities/convention/conventionfull.shtml
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0008.png
En måde at klare denne udfordring på er at lette adgangen til fora og oplysninger ved at gøre
det til en generel regel, at man kan deltage i møder ved hjælp af fjernadgang. Længere ude i
fremtiden kan dataudvindings- og visualiseringsværktøjer, der anvendes på frit tilgængelige
data og oplysninger om internetpolitik og -forvaltning, muliggøre en bredere deltagelse.
Kommissionen har planer om at udvikle en onlineplatform kaldet Global Internet Policy
Observatory (GIPO)
22
, der kan kanalisere sådanne oplysninger og gøre dem bredt
tilgængelige. Denne platform skal være en global onlineressource til overvågning af
internetpolitik, -lovgivning og -teknologi, der skal medvirke til at identificere forbindelser
mellem forskellige fora og debatter for at overvinde "politiske siloer" og bidrage til at sætte
oplysninger ind i en sammenhæng. Dette ville gøre det lettere for interesseparter med
begrænsede ressourcer at følge, forstå og engagere sig i internetforvaltning og -politik
23
.
Kommissionen agter at lancere den tekniske udvikling af Global Internet Policy
Observatory i 2014 som en ressource for det globale samfund.
Kommissionen opfordrer interesseparterne til at engagere sig i kapacitetsopbygning for
at etablere og fremme flerpartsprocesser i lande og regioner, hvor disse er mindre
udviklede eller slet ikke udviklede.
Sammen med støttemodtagerne vil Kommissionen i 2014 fortsætte med at styrke sine
udviklingsbistandsprogrammer til støtte for medieudvikling og ytringsfrihed samt
teknologisk, politisk og lovgivningsmæssig kapacitetsopbygning vedrørende internettet.
Der er høstet visse erfaringer med at anvende en flerpartsmodel til formulering af
internetrelaterede politikker på nationalt plan. Eksempler fra EU omfatter Frankrigs Conseil
National du Numérique og Det Forenede Kongeriges Multistakeholder Advisory Group on
Internet Governance. Uden for EU er den brasilianske Comitê Gestor da Internet et
fremtrædende eksempel, hvor flerpartsprocessen anvendes til høringsformål i forbindelse med
forberedelsen af politikker, der vedrører internettet
24
. Lignende tilgange kunne anvendes på
europæisk plan for at minimere fragmenteringen af internetforvaltningsrelaterede politikker i
fremtiden, idet der muligvis kan bygges på erfaringerne fra eksisterende net
25
. Dette ville
afhjælpe behovet for en mekanisme for tidlig, forudgående høring, der er tilpasset den hurtige
teknologiske udvikling og dens konsekvenser for internetforvaltningsrelaterede politikker, ved
at der løbende foregår en dialog med en bred og kompleks vifte af interessentgrupper. En
anden vigtig funktion kunne være at hjælpe med at koordinere aktiviteterne i eksisterende
rådgivningsorganer i EU, når dette er relevant. Det er nødvendigt, at Kommissionen er i stand
til at engagere sig på meningsfuld vis med de mange forskellige internetinteressenter i
Europa, også græsrodsinitiativer, der udgør en vigtig del af internetøkosystemet.
Kommissionen vil lancere en bred høring af civilsamfundet, tekniske og akademiske
kredse og det europæiske erhvervsliv samt Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om,
22
23
24
25
Se
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/commission-plans-guide-through-global-internet-policy-
labyrinth.
Den tekniske udvikling af Global Internet Policy Observatory og det vejledende EU-bidrag på
500 000 EUR er omhandlet i Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2014-2015.
Andre relevante eksempler er OECD's rådgivende udvalg vedrørende internettet og det kenyanske
KICTAnet.
F.eks. EuroDIG, http://www.eurodig.org/.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0009.png
hvordan man kan sikre, at flere interesseparter bliver involveret på passende og
gennemsigtig
vis
i
formuleringen
af
fremtidige
europæiske
internetforvaltningspolitikker.
6.
D
E TEKNISKE STANDARDER
,
DER FORMER INTERNETTET
De tekniske detaljer i forbindelse med internetprotokoller og andre informationsteknologiske
specifikationer kan have omfattende konsekvenser for forvaltningspolitikken. Deres
udformning kan have indflydelse på menneskerettighederne såsom brugernes ret til
databeskyttelse og -sikkerhed, deres mulighed for at få adgang til viden og information samt
deres ytringsfrihed online. Disse specifikationer berører også andre interesseparter, herunder
virksomheder, der opererer online, og hvis sikkerhedskrav også bør tages med i
overvejelserne.
Kommissionen ser med tilfredshed på den indsats, der gøres i tekniske kredse, for at fastlægge
specifikationer på baggrund af forvaltningspolitiske hensyn. Positive eksempler er blandt
andet teknisk vejledning om hensynet til privatlivets fred i nye protokoller
26
, anerkendelse af
flersprogethed i forbindelse med internationaliserede domænenavne og standarder for
tilgængelighed for personer med handicap. Denne indsats er særlig vigtig, eftersom IP-
baserede teknologier bliver mere og mere udbredte inden for sektorer såsom energi, transport,
finans og sundhed.
Selv hvor den tekniske diskussion foregår åbent, bliver de vigtigste beslutninger dog ofte
taget af tekniske eksperter i mangel af en bred interessentrepræsentation. En virkningsfuld
flerpartstilgang til fastlæggelse af specifikationer på internettet vil blive baseret på effektiv,
gensidig interaktion mellem tekniske og forvaltningspolitiske overvejelser
27
, således at de
tekniske specifikationer mere systematisk tager højde for de politiske behov. Dette er særlig
vigtigt, når specifikationerne klart har betydning for enkeltpersoners juridiske rettigheder,
særligt menneskerettighederne. Samtidig følger udbredelsen og administrationen af
internetressourcer regler, der er skabt gennem flerpartsprocesser.
Konsekvenserne af denne udvikling inden for fastlæggelse af standarder vedrørende
internettet kræver en åben, offentlig debat med alle berørte parter.
Det er også vigtigt at støtte den europæiske internetsektors implementering af åbne standarder
og sektorens deltagelse i udviklingen af åbne internetstandarder.
Sammen med interesserede parter, herunder den europæiske internetsektor, foreslår
Kommissionen at afholde en række workshops med internationale eksperter inden for
jura, etik
28
, samfundsvidenskab, økonomi, internationale relationer og teknologi. Som
resultat forventes der konkrete, gennemførlige henstillinger, der skal sikre
26
27
28
Se
http://tools.ietf.org/html/rfc6973.
Se forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, Kommissionens
afgørelse af 28. november 2011 om oprettelse af den europæiske multistakeholderplatform for IKT-
standardisering,
se
https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/european-multistakeholder-platform-ict-
standardisation.
Se også udtalelse fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny
Teknologi,
http://ec.europa.eu/bepa/european-group-ethics/docs/publications/ict_final_22_february-
adopted.pdf.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0010.png
sammenhæng mellem eksisterende standardiseringsrammer og nye former for
fastlæggelse af standarder via internettet.
Kommissionen opfordrer alle interesseparter til at styrke (og om relevant skabe)
strukturerede mekanismer, der muliggør en regelmæssig, tidlig og reelt rummelig
deltagelse, vurdering og kommentering i forbindelse med tekniske beslutninger. Disse
strukturerede mekanismer bør også stræbe mod at sikre, at de tekniske beslutninger er i
overensstemmelse med menneskerettighederne.
7.
O
PBYGNING AF TILLID
Tillid til internettet og til forvaltningen af det er en forudsætning for, at dets potentiale som en
drivkraft for økonomisk vækst og innovation kan udnyttes. Et sikkert, stabilt og robust
internet er altafgørende for, at vi kan bevare og fremme de økonomiske og samfundsmæssige
fordele ved det digitale økosystem.
Kommissionen er i færd med at takle disse udfordringer, især gennem en reform af EU’s
databeskyttelsesramme
29
, effektiv bekæmpelse af cyberkriminalitet og en ambitiøs tilgang til
cybersikkerhed, f.eks. EU’s strategi for cybersikkerhed
30
. Denne strategi har til formål at gøre
EU’s onlinemiljø til det sikreste i verden, samtidig med at de grundlæggende rettigheder
bevares og fremmes
31
. En stigende mængde onlineaktiviteter er i direkte strid med udøvelsen
af grundlæggende rettigheder.
Cyberkriminalitet, herunder misbrug af børn
32
, identitetstyveri, cyberangreb og svig med
andre betalingsmidler end kontanter samt andre former for ulovlig behandling af
personoplysninger udgør en alvorlig trussel mod tilliden til internettet. Kommissionen er fast
besluttet på at nedbringe cyberkriminalitetsraten drastisk.
Det tekniske samfund har en central rolle at spille, blandt andet ved at skabe tillid til IP-
baseret kommunikation og robuste krypteringssystemer for at øge den IP-baserede
kommunikations troværdighed. Dette ville bidrage til en effektiv bekæmpelse af
cyberkriminalitet og beskytte brugernes privatliv.
Storstilede overvågnings- og efterretningsaktiviteter har også medført en forringet tillid til
internettet og den nuværende forvaltning af det. Kommissionen har behandlet nogle af disse
spørgsmål, især i meddelelsen om genopbygning af tilliden til internationale overførsler af
29
30
31
32
COM(2012) 11, 25.1.2012, forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (generel forordning om databeskyttelse).
JOIN (2013) 1, EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace, 7.2.2013, og
COM(2013) 48, forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et
højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU.
Som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige
og politiske rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om
grundlæggende rettigheder.
Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse
af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA og COM(2012)
196, Europæisk strategi for et bedre internet for børn, 2.5.2012.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0011.png
personoplysninger
33
. Konsekvenserne for den globale internetforvaltning må også undersøges
nærmere.
Kommissionen vil arbejde sammen med Rådet og Parlamentet om at sikre en hurtig
vedtagelse og gennemførelse af vigtig lovgivning, herunder reformen af
databeskyttelsesrammen og det foreslåede direktiv om net- og informationssikkerhed,
for at styrke tilliden til onlinemiljøet.
Kommissionen vil samarbejde med de relevante partnere om at genopbygge tilliden til
internettet, bl.a. ved at styrke den globale forvaltning af det, hvilket er en vigtig
forudsætning for en bæredygtig fremtid for et åbent internet.
8.
K
ONFLIKTER MELLEM JURISDIKTIONER OG LOVE
Ligesom det er tilfældet med andre grænseoverskridende aktiviteter, frembyder internettet en
række udfordringer for anvendelsen af lovgivningen. Selv om disse udfordringer ikke altid
kun omfatter internettet, giver mængden af grænseoverskridende transaktioner af forskellig
slags, der foregår online, anledning til en mere grundig overvejelse af, hvordan de
eksisterende regler anvendes på internettet.
Anvendelse af national lovgivning på en anden stats territorium - ofte baseret på
domænenavnssystemets geografi - har ført til en række modstridende juridiske afgørelser
34
.
Det kan f.eks. føre til sager, hvor domænenavne, der anvendes i én jurisdiktion, tilbagekaldes
på grundlag af bestemmelser i en anden, alt afhængigt af hvor registratoren eller
topdomæneadministratoren hører hjemme.
Mange aktiviteter på internettet er i stigende grad underlagt kontraktlige aftaler mellem
private virksomheder og brugere af internettet. Ikke-kontraktlige forpligtelser for personer,
der indgår elektroniske handler, og mellemled er ligeledes relevante i denne sammenhæng.
Disse ordningers kompleksitet og i visse tilfælde uigennemsigtighed, herunder for så vidt
angår bestemmelser om gældende jurisdiktion og lovgivning, kan give anledning til en vis
grad af retsusikkerhed.
Fra en privatretlig synsvinkel findes der ensartede EU-bestemmelser om retlig kompetence og
anerkendelse og håndhævelse af retskendelser og konfliktregler på visse områder, særligt
hvad angår kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser. Disse regler regulerer denne form
for problemer i EU. På internationalt plan er konfliktreglerne ikke udviklet i tilstrækkelig
grad, hvilket fører til uløste retlige konflikter uden for EU. Især når der er tale om
internetrelaterede tjenester, der i sagens natur er grænseoverskridende såsom cloud
computing-tjenester, kan denne kompleksitet på internationalt plan være skadelig for væksten.
Når det spændte forhold mellem et internationalt internet og nationale jurisdiktioner søges
løst, bør der også tages hensyn til, at der er mange forskelligartede sager, der kan være
genstand for sådanne konflikter, som derfor ikke ville kunne løses ved hjælp af én fælles
ordning.
33
34
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Genopbygning af tilliden til
datastrømmene mellem EU og USA, COM(2013) 846.
Projektet "Internet and Jurisdiction" har frembragt en nyttig samling eksempler, se
http://www.internetjurisdiction.net/.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452611_0012.png
Europa-Kommissionen vil lancere en dybtgående undersøgelse af risiciene på
internationalt plan i forbindelse med de konflikter mellem jurisdiktioner og lovgivning,
der opstår på internettet, samt vurdere alle de mekanismer, processer og værktøjer, der
er til rådighed, og som er nødvendige for at løse disse konflikter. Alle muligheder for
handling på EU-plan eller internationalt plan vil derefter blive overvejet nøje, herunder
mulige lovgivningsmæssige initiativer eller yderligere vejledning efter behov, under
hensyntagen til relevante konsekvensanalyser. Dette arbejde vil bygge videre på
eksisterende politikker.
9.
K
ONKLUSIONER
Den Europæiske Union og verden som helhed er nødt til at tage bevidst stilling til
internetforvaltningens fremtidige form og udvikling. Kommissionen mener, at EU-
institutionerne og medlemsstaterne har brug for en fælles vision for den fremtidige model for
internetforvaltning. Kommissionen agter at forelægge en statusrapport i 2015 om
hovedelementerne i denne meddelelse set på baggrund af den globale udvikling inden for
internetforvaltning.
Internettet bør forblive et
samlet, åbent, frit, ufragmenteret
net af net, som er underlagt de
samme love og regler som dem, der gælder for andre aspekter af vores hverdag. Forvaltningen
af internettet bør baseres på en rummelig, gennemsigtig og ansvarlig
flerpartsmodel,
der dog
ikke må være til hinder for, at der gennemføres lovtiltag for at beskytte fastlagte målsætninger
af almen interesse såsom at sikre respekt for
menneskerettighederne, de grundlæggende
friheder
og
de demokratiske værdier samt sproglig og kulturel mangfoldighed og
omsorg for sårbare personer.
En
sikker, beskyttet, solid
og
robust infrastruktur
danner
grundlaget for internetbrugernes
tillid
og
tiltro.
Samtidig skal
internettets innovative styrke
bevares med fuld deltagelse af den europæiske internetøkonomi, idet der bygges videre på et
styrket digitalt indre marked, der er tæt forbundet med resten af verden. Dette kræver varsomt
men fast lederskab.
Den Europæiske Union er godt rustet til at kunne spille sin rolle i en sund forvaltning af
internettet, idet den fortsat udvikler sig hen imod at blive et moderne netforbundet samfund
med flere forskellige centre for magt og beslutningstagning. Kommissionen opfordrer Rådet
og Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og medlemsstaterne til
at blive enige om en fælles vision, som den fremgår af denne meddelelse, og advokere samlet
for den i de kommende internationale debatter.
DA
12
DA