Finansudvalget 2014
KOM (2014) 0150
Offentligt
1452685_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.3.2014
COM(2014) 150 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG EUROGRUPPEN
Resultaterne af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU)
nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0002.png
Denne meddelelse opsummerer resultaterne af de dybdegående undersøgelser, der har til
formål at vurdere, om der er ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer i en række af
EU's medlemsstater(*). Den kommer også nærmere ind på de makroøkonomiske ubalancers
euroområdedimension og på, hvordan en række politikudfordringer skal takles i en kontekst,
der omfatter hele euroområdet. Desuden fokuserer meddelelsen på den finanspolitiske
udvikling som et bidrag til en integreret overvågning: For de berørte lande opdaterer
Kommissionen sin vurdering fra november 2013, hvori den drøftede udkastene til
budgetplaner(**).
I de dybdegående undersøgelser gennemgås de relevante faktorer i medlemsstaternes
økonomier, navnlig udviklingen i deres eksterne balancer og opsparings- og investerings-
balancer, effektive valutakurser, eksportmarkedsandele, den omkostningsrelaterede og ikke-
omkostningsrelaterede konkurrenceevne, produktivitet, privat og offentlig gæld, boligpriser,
kreditstrømme, finansielle systemer, arbejdsløshed og andre variabler. Vurderingen af
ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer tager hensyn til situationen i hver enkelt
økonomi på et givet tidspunkt, dynamikken i forbindelse med hvert af de pågældende
spørgsmål samt i givet fald de seneste politiske tiltag.
De dybdegående undersøgelser viser, at de udfordringer, som økonomierne i EU står over
for, har ændret sig. Ved indførelsen af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske
ubalancer (PMU) og under de tidligere gennemførelsesrunder vedrørte de største
udfordringer uholdbare underskud på de løbende poster, tab af konkurrenceevne i
sammenhæng med tidligere meget dynamiske lønomkostninger, privat gæld og høje
boligpriser. De største udfordringer på tværs af landene vedrører nu den virkning, som
nedgearingen i mange lande har på væksten på mellemlang sigt, holdbarheden af den private
og offentlige gæld og gælden over for udlandet i en situation med meget lav inflation, behovet
for at sikre en passede kreditstrøm til levedygtige aktiviteter – specielt i den ikke-
markedsmæssige sektor – i de sårbare økonomier i et opsplittet finansielt system og den meget
høje arbejdsløshed i mange økonomier.
På grundlag af de dybdegående undersøgelser har Kommissionen konstateret, at der er
ubalancer i
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien,
Ungarn, Nederlandene, Slovenien, Finland, Sverige
og
Det Forenede Kongerige.
Blandt
disse medlemsstater har
Kroatien, Italien
og
Slovenien
uforholdsmæssigt store ubalancer.
Med hensyn til
Spanien
mener Kommissionen, at der i det sidste år er sket en væsentlig
tilpasning, og at ubalancerne på grundlag af de nuværende tendenser fortsat vil blive mindre
i den kommende tid; på dette grundlag konkluderes det, at ubalancerne ikke længere er
uforholdsmæssigt store i den betydning, der anvendes i PMU, men Kommissionen
understreger, at der stadig er betydelige risici.
Årsagerne til ubalancerne og de risici, de medfører, er forskellige fra den ene økonomi til den
anden. Politikkerne bør tilpasses til udfordringerne i de enkelte økonomier, og der er behov
for en passende overvågning. Kommissionen vil i overensstemmelse med Rådets henstilling til
euroområdet indføre en specifik overvågning af de politikker, som Rådet anbefaler for
medlemsstater med uforholdsmæssigt store ubalancer (Kroatien,
Italien
og
Slovenien)
samt
for de lande, hvor ubalancerne kræver en målrettet politisk indsats (Irland,
Spanien
og
Frankrig)(***).
Med hensyn til
Irland
og
Spanien
vil denne overvågning være baseret på
overvågning efter programmets gennemførelse.
For
Danmark
og
Malta
mener Kommissionen, at risiciene er mindsket eller kontrolleres
bedre sammenlignet med sidste år; i disse lande konstateres der ikke længere ubalancer i den
betydning, der anvendes i PMU. Med hensyn til
Luxembourg
er der en række forhold i
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0003.png
landets økonomi, herunder dets store finansielle sektor, der kræver opmærksomhed, men de
udgør ikke ubalancer i den betydning, der anvendes i PMU(****).
Det stærkere opsving og en effektiv gennemførelse af politikkerne vil lette afviklingen af
ubalancerne og de uforholdsmæssigt store ubalancer i andre økonomier i de kommende år.
Men ubalancer er langvarige fænomener, og det kan tage tid, før hensigtsmæssige politikker
resulterer i en afgørende reduktion af de makroøkonomiske risici, der er under PMU-
overvågning. Så det, at der for en økonomi konstateres ubalancer eller uforholdsmæssigt
store ubalancer i flere år, er ikke ensbetydende med, at der fældes dom over de anvendte
politikker, men tegn på, at der stadig er risici, og at ubalancerne og gennemførelsen af de
relevante politikker skal overvåges nøje. For nogle lande skal det dog bemærkes, at
vedvarende ubalancer også er forbundet med en langsom gennemførelse af de landespecifikke
henstillinger i forbindelse med det europæiske semester.
Med hensyn til den finanspolitiske udvikling er der sket en yderligere forbedring af
situationen i både EU og euroområdet på grund af de fortsatte konsolideringsbestræbelser
.
De seneste prognoser viser dog, at der for
Frankrig
og
Slovenien
er risiko for, at
konsolideringsbestræbelserne ikke er tilstrækkeligt effektive til at sikre, at korrektionen af de
uforholdsmæssigt store underskud fortsætter planmæssigt. Kommissionen retter derfor
henstillinger til disse medlemsstater i henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 473/2013.
Kommissionen forventer, at medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af de dybdegående
undersøgelser og de finanspolitiske prognoser i deres nationale reformprogrammer og
stabilitets- og konvergensprogrammer. Medlemsstater med uforholdsmæssigt store ubalancer
bør specielt udarbejde en omfattende og detaljeret politisk reaktion i deres kommende
nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen er
villig til at samarbejde tæt med disse medlemsstater om udarbejdelsen af denne reaktion med
fuld respekt for de nationale processer. De to medlemsstater, som der i meddelelsen rettes en
henstilling til for at sikre, at korrektionen af uforholdsmæssigt store underskud fortsætter
efter planen, forventes at rapportere om de foranstaltninger, der gennemføres for at
efterkomme henstillingen, i et særligt afsnit af deres stabilitetsprogrammer. De nationale
reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammerne for alle medlemsstaterne vil
blive vurderet i juni 2014 som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske
politikker for at afgøre, om de er tilstrækkelige i forhold til udfordringerne. For
medlemsstater med uforholdsmæssigt store ubalancer (Italien, Kroatien og Slovenien) vil
Kommissionen, hvis den mener, at de foreslåede politiske tiltag er utilstrækkelige i
betragtning af udfordringerne, henstille til Rådet, at den pågældende medlemsstat træffer
korrigerende foranstaltninger som led i den korrigerende del af PMU. Om nødvendigt vil der
også i begyndelsen af juni blive truffet yderligere skridt i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud.
_______________
(*) Denne meddelelse opfylder kravet i artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1176/2011, ifølge hvilke
Kommissionen skal underrette Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen om resultatet af de dybdegående undersøgelser.
De dybdegående undersøgelser for 17 medlemsstater offentliggøres samtidig med denne meddelelse (se
European Economy-
Occasional Papers).
I PMU defineres ubalancer som tendenser, der medfører en udvikling, som har en negativ indvirkning
på virkemåden af økonomien i en medlemsstat, i Den Monetære Union eller i Unionen som helhed; uforholdsmæssigt store
ubalancer er alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der risikerer at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette
virkemåde i fare.
COM(2013) 900 af 15.11.2013.
(***) Se henstilling 5 i Rådets henstilling (2013/C 217/24) af 9. juli 2013 (EUT C 217 af 30.7.2013, s. 97).
(****) I rapporten om varslingsmekanismen fra november 2013 udtalte Kommissionen, at der ikke var behov for nogen
specifikke tiltag i forbindelse med PMU for Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Østrig, Polen og Slovakiet. Den
makroøkonomiske overvågning for alle disse medlemsstater vil fortsætte i forbindelse med det europæiske semester. Desuden
finder PMU ikke anvendelse på de medlemsstater, der gennemfører makroøkonomiske tilpasningsprogrammer med finansiel
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0004.png
bistand, nemlig Grækenland, Cypern, Portugal og Rumænien; den øgede overvågning af deres ubalancer og politikker vil
fortsætte i forbindelse med deres programmer.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0005.png
OVERSIGT
I
NTEGRERET OVERVÅGNING AF MAKROØKONOMISKE OG FINANSPOLITISKE UBALANCER
(M
EDLEMSSTATER
,
FOR HVILKE DER ER FORETAGET EN DYBDEGÅENDE UNDERSØGELSE
)
Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU)
Resultat
Opfølgning
BE
Ubalance
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål.
Specifik overvågning: overvågning efter programmets
gennemførelse
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål.
Specifik overvågning: overvågning efter programmets
gennemførelse
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål.
Specifik overvågning skal indføres
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål.
Der træffes afgørelse om yderligere skridt under PMU i
juni. Specifik overvågning skal indføres
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål.
Der træffes afgørelse om yderligere skridt under PMU i
juni. Specifik overvågning skal indføres
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål. Der
træffes afgørelse om yderligere skridt under PMU i juni.
Specifik overvågning skal indføres
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Stabilitets- og vækstpagten
(SVP)
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2013
Mellemfristet målsætning
endnu ikke nået
Mellemfristet målsætning
mere end nået
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2013
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2015
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2016
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2015
Kommissionen vedtager en
henstilling i dag(*)
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2016
BG
DE
Ubalance
Ubalance
DK
Ingen ubalance
IE
Ubalance
ES
Ubalance
FR
Ubalance
HR
Uforholdsmæssigt
stor ubalance
IT
Uforholdsmæssigt
stor ubalance
Mellemfristet målsætning
endnu ikke nået
Mellemfristet målsætning
mere end nået
Mellemfristet målsætning
endnu ikke nået
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2014
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2014
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2015
Kommissionen vedtager en
henstilling i dag(*)
Mellemfristet målsætning
mere end nået
Mellemfristet målsætning
endnu ikke nået
LU
HU
Ingen ubalance
Ubalance
MT
Ingen ubalance
NL
Ubalance
SI
Uforholdsmæssigt
stor ubalance
SE
FI
Ubalance
Ubalance
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0006.png
UK
Ubalance
Der skal vedtages henstillinger under det europæiske
semester, bl.a. om PMU-relaterede spørgsmål
Uforholdsmæssigt stort
underskud,
frist for korrektion: 2014-2015
(*) Henstillingerne i henhold til "2-pack" (forordning nr. 473/2013) vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes for at
sikre en rettidig korrektion af landets uforholdsmæssigt store offentlige underskud, vedrører kun medlemsstaterne i
euroområdet.
Mellemfristet målsætning: Mellemfristet finanspolitisk målsætning.
De medlemsstater i euroområdet, for hvilke der er udarbejdet en dybdegående undersøgelse, er angivet med gråt.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0007.png
1.
I
NDLEDNING OG DE VIGTIGSTE RESULTATER
De senere år er den økonomiske styring i EU blevet væsentligt styrket.
Der findes nu en
sammenhængende årlig procedure for samordning af de økonomiske politikker i Europa med
flere integrerede faser for euroområdet. Det europæiske semester spiller en vigtig rolle for
gennemførelsen af reformer ved at sikre, at medlemsstaterne samordner deres økonomiske
politikker og deres indsats for at fremme vækst og jobskabelse
1
.
Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (PMU) udgør sammen
med den styrkede stabilitets- og vækstpagt selve kernen i EU's styrkelse af den
økonomiske styring.
Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (PMU)
er udformet således, at den hjælper med til at opdage, forebygge og korrigere problemer på et
tidligt tidspunkt. Ved starten af det fjerde europæiske semester i november 2013 screenede
Kommissionen i sin rapport om varslingsmekanismen alle EU-medlemsstaterne med henblik
på eventuelle makroøkonomiske ubalancer på grundlag af en resultattavle med indikatorer og
indkredsede 16 tilfælde, hvor en dybdegående undersøgelse var påkrævet. Irland er efter den
vellykkede afslutning af dets makroøkonomiske tilpasningsprogram også medtaget på
opfordring af Rådet for Økonomi og Finans i februar 2014. På grundlag af disse dybdegående
analyser drog Kommissionen en række konklusioner om, hvorvidt der er ubalancer, og deres
art.
Generelt viser analysen, at de makroøkonomiske ubalancer, der er blevet opbygget over
mange år, nu gradvis er ved at forsvinde.
Ubalancerne vurderes ikke længere at være
uforholdsmæssigt store i et land, mens der ikke blev fundet ubalancer i to andre. I nogle
tilfælde er der opstået nye problemer, som det er nødvendigt at se nærmere på. Kommissionen
forventer, at de tre medlemsstater, for hvilke den har konkluderet, at ubalancerne er
uforholdsmæssigt store, vil handle hurtigt og beslutsomt og medtage omfattende og
detaljerede politiske foranstaltninger i deres kommende nationale reformprogram og
stabilitets- og konvergensprogram. De medlemsstater, for hvilke Kommissionen har
konkluderet, at der er ubalancer, opfordres til at tage hensyn til resultaterne af de
dybdegående undersøgelser i deres nationale reformprogram og stabilitets- og
konvergensprogram. På det grundlag vil Kommissionen i juni i forbindelse med det
europæiske semester fremkomme med en række politikanbefalinger med henblik på at
korrigere ubalancerne og forebygge nye.
Kommissionen benytter i dag som en del af sin løbende overvågning af landenes
forpligtelser inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud også et nyt instrument i forbindelse med den styrkede stabilitets- og
vækstpagt og henleder to eurolandes opmærksomhed på risikoen for, at de ikke
opfylder budgetmålet for i år.
I forbindelse med det europæiske semester i juni vil
Kommissionen revurdere den overordnede situation, hvad angår forpligtelserne inden for
rammerne af stabilitets- og vækstpakken og om nødvendigt fremsætte forslag til
hensigtsmæssige foranstaltninger til Rådet.
1
Kommissionens meddelelse om status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst (COM(2014) 130 af 5.3.2014).
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0008.png
2.
Ø
KONOMISK GENOPRETNING
,
MEN FORTSAT BEHOV FOR REFORMER
Den økonomiske genopretning er på vej.
Ifølge de seneste prognoser
2
vil væksten i den
europæiske økonomi være på 1,5 % i 2014 og 2,0 % i 2015. For første gang i flere år er
vækstprognoserne blevet opjusteret for flere lande. En række nøgletal i forbindelse med
ubalancer, herunder de eksterne balancer og de offentlige finanser, konkurrenceevnen og
handelsindikatorerne samt den samlede gældsætning, er blevet bedre. I mange lande har
boligpriserne nået bunden og er begyndt at stige lidt igen. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig
og er langsomt begyndt at falde i en række økonomier, selv om arbejdsløsheden og andre
indikatorer for socialt stress stadig er for høje i mange lande. Korrektionen af ubalancer, der
skyldes politisk komplekse politiske tiltag og socialt smertefulde tilpasninger foretaget af
økonomiske aktører, har været med til at forbedre de grundlæggende forhold og har støttet et
gradvist opsving, som igen bidrager til at mindske de makroøkonomiske risici. Opsvinget er
dog stadig skrøbeligt og ujævnt. Det er først i 2014 og 2015, at EU henholdsvis euroområdet
vil nå op på de normale aktivitetsniveauer, som blev registreret i 2007, og for nogle
medlemsstater vil det tage længere.
De dybdegående undersøgelser viser, at de udfordringer, som de undersøgte økonomier
står over for, har ændret sig.
Da Kommissionen fremsatte forslag til PMU-forordningen,
ved vedtagelsen af forordningen og under de to første gennemførelsesrunder vedrørte de
største udfordringer uholdbare underskud på de løbende poster, tab af konkurrenceevne i
sammenhæng med tidligere meget dynamiske lønomkostninger, privat gæld og høje
boligpriser. Mens der er rettet op på mange af ubalancerne i "strømmene", såsom
underskuddene på de løbende poster, er det endnu ikke tilfældet med ubalancerne i
"beholdningerne", såsom den eksterne gæld. De største udfordringer på tværs af landene
vedrører nu den vedvarende virkning, som nedgearingspresset i mange lande har på væksten
på mellemlang sigt, den private gælds og den eksterne gælds holdbarhed i en situation med
meget lav inflation og lav vækst, virkningerne af, at euroområdet går over til at have et
forholdsvis stort overskud på de løbende poster, og behovet for at yde kredit til levedygtige
investeringer i de sårbare økonomier i et opsplittet finansielt system. Desuden udgør den
meget høje arbejdsløshed i mange økonomier en stor politisk og social udfordring.
I de politiske svar på de ændrede udfordringer bør der også tages hensyn til
euroområdedimensionen af ubalancerne.
Makroøkonomiske ubalancer skader først og
fremmest de pågældende medlemsstaters økonomier, og de har derfor interesse i at mindske
de dermed forbundne risici. Disse risici vedrører den eksterne, offentlige og private gælds
holdbarhed, evnen til at konkurrere på verdensmarkederne og i sidste ende evnen til at skabe
stærk vækst på mellemlang sigt og til at skabe arbejdspladser. Men fordi økonomierne er
indbyrdes afhængige, påvirker ubalancerne de øvrige lande, og effektivitetstab i én
medlemsstat medfører også velfærdstab i partnerlandene. Den makroøkonomiske situation og
de politiske tiltag i én medlemsstat påvirker dens partnere gennem flere forskellige kanaler:
handelsmæssige, finansielle og monetære forbindelser, strukturreformer samt tillid og
usikkerhed
3
.
2
3
Se de økonomiske vinterprognoser fra Kommissionens tjenestegrene af 25. februar 2014 i
European
Economy,
2(2014).
Se "Cross-Border Spillovers in Confidence",
Quarterly Report on the Euro Area,
2013 (3), s. 26-30,
"Assessing the Impact of Uncertainty on Consumption and Investment",
Quarterly Report on the Euro
Area,
2013 (2), s. 7-16, og "The Economic Effects of Policy Uncertainty", boks I.1, i
European
Economy,
2014 (2), s. 28-30.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0009.png
Inden for rammerne af PMU er der en række udfordringer, som på grund af
økonomiernes indbyrdes afhængighed må anskues på baggrund af hele euroområdet:
Vækstpolitik.
Efter en række år med tilbagegang eller lav vækst er euroområdet nu
kommet ind i en skrøbelig opsvingsfase. I betragtning af, at medlemsstaterne er indbyrdes
forbundne, og i lyset af de problemer, som mange af dem står over for, forventes det, at
man kan opnå en stigning i den økonomiske aktivitet og en forbedring af udsigterne på
mellemlang sigt gennem fortsatte strukturreformer, der skal forbedre konkurrenceevnen,
og justeringer i de sårbare økonomier og, for de større og mindre forgældede
medlemsstaters vedkommende, politikker, der skal styrke den indenlandske efterspørgsel
og vækstpotentialet. Politikker, der bidrager til at øge investeringerne, er afgørende, da de
øger efterspørgslen på kort sigt og øger vækstpotentialet i fremtiden
4
.
Den finansielle opsplitning
består i forskellene i den måde, de finansielle markeder i
forskellige medlemsstater fungerer på, og forskellene i deres resultater. Den fører til
forskelle i rentesatserne og kreditvilkårene for virksomhederne og husholdningerne fra det
ene land til det andet, som er større end de forskelle, som de grundlæggende økonomiske
faktorer retfærdiggør. Det må sikres, at det finansielle system stiller finansiering til
rådighed for levedygtige investeringsprojekter, for at ressourcerne kan omfordeles mellem
sektorerne i de mest sårbare medlemsstater
5
, og for at genskabe gnidningsløse
"nedadgående" finansielle strømme til euroområdets periferi.
Gældsætning og meget lav inflation.
Prisstabilitet, som ECB definerer som en
inflationstakt på under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt, er vigtig for vækst på
mellemlang sigt. I Kommissionens vinterprognose forudses der en lang periode med en
meget lav inflationstakt, som kan påvirke den økonomiske aktivitet og gældsniveauet
negativt. Derudover medfører en meget lav inflation en passende grad af nominel
fleksibilitet, som kan sikre den reallønstilpasning, som i nogle tilfælde kan være nødvendig
for at nedbringe arbejdsløsheden.
Genskabelse af balancen i en vanskelig økonomisk sammenhæng.
Euroområdet er inde
i en proces med genskabelse af balancen, som er godt i gang, men endnu ikke afsluttet. For
en række medlemsstater betyder det, at konkurrenceevnen forbedres via intern devaluering,
dvs.
løntilbageholdenhed,
produktivitetsforøgelser
og
reduktion
af
andre
produktionsomkostninger i forhold til handelspartnerne. Dette er sammen med en ambitiøs
bredere reformdagsorden en nødvendig proces for at genskabe konkurrenceevnen både
inden for den monetære union og på verdensplan, men det har betydelige sociale
omkostninger. Sammenlignet med den økonomiske tilpasning i visse økonomier efter
oprettelsen af den monetære union er udfordringen ved at genoprette konkurrenceevnen
blevet øget af den lave økonomiske aktivitet i EU som helhed og på verdensplan. De
nødvendige tilpasninger af lønudgifterne afhænger ikke kun af den enkelte medlemsstats
særlige situation, men også af udviklingen i lønomkostningerne hos konkurrenterne i og
uden for euroområdet og den nominelle valutakurs for euroen. Valutakursen for euroen er
ikke et politikmål. Det opadgående pres på valutakursen kan være en følge af interne eller
eksterne udviklinger. Der er risiko for, at de forbedringer af konkurrenceevnen, der er
opnået gennem en meget vanskelig politiktilpasning, forsvinder som følge af styrkelsen af
4
5
Se "The Euro Area's Growth Prospects over the Coming Decade" og "The Growth Impact of Structural
Reforms",
Quarterly Report on the Euro Area,
2013 (4), s. 7-16 og 17-27, og "Post-Crisis Total Factor
Productivity in the EU", boks I.2 i
European Economy,
2014 (2); 31-4.
Se "Drivers of Diverging Financing Conditions Across Member States",
Quarterly Report on the Euro
Area,
2013 (1), s. 19-25, og "Financial Fragmentation and SMEs' Financing Conditions", boks I.2, i
European Economy,
2013 (7); 20-3.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0010.png
den nominelle eurokurs. Selv om den generelle efterspørgsel i euroområdet stadig er svag,
forventes den økonomiske genopretning ifølge Kommissionens vinterprognose i stadig
højere grad at blive hjulpet på vej af den indenlandske efterspørgsel og sprede sig i
medlemsstaterne, hvilket kan være med til at lette det opadgående pres.
Der er brug for en indsats i alle medlemsstater for at løse problemerne med
makroøkonomiske ubalancer og forskelle i konkurrenceevnen, navnlig i euroområdet.
Som det fastslås i de specifikke henstillinger vedrørende medlemsstaterne
6
i
euroområdet, bør de individuelt og i fællesskab træffe foranstaltninger inden for
rammerne af Eurogruppen og tage ansvar for den samlede politik i euroområdet for at
sikre, at euroområdet fungerer godt, og for at øge væksten og beskæftigelsen.
Samordningen bør være med til at sikre, at tempoet i den finanspolitiske konsolidering
tilpasses til de enkelte medlemsstaters finanspolitiske og makroøkonomiske situation.
Finanspolitiske og produktivitetsforøgende foranstaltninger bør fremme en yderligere
genoprettelse af balancen i euroområdet og rette op på forvridninger i opsparings- og
investeringsmønstret i medlemsstaterne. For at takle de sociale konsekvenser af krisen og den
stigende arbejdsløshed er der behov for yderligere reformer (bl.a. for at lette adgangen til
beskæftigelse, forebygge tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, nedbringe
lønomkostningerne og bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet).
Færdiggørelsen af bankunionen udgør fortsat hjørnestenen, når det drejer sig om at
genskabe tilliden i den finansielle sektor og mindske markedsfragmenteringen.
Det vil til
gengæld forbedre kreditstrømmen til realøkonomien, specielt til de små og mellemstore
virksomheder, som traditionelt er mere afhængige af bankfinansiering. De kommende
definitioner vedrørende likviditetsreglerne for bankerne inden for rammerne af de delegerede
retsakter om kapitalkravene i lovgivningen skulle på samme måde lette adgangen til
finansiering i realøkonomien. En yderligere genopretning af balancen i og konsolidering af
banksystemet skal derfor fremmes. I den forbindelse vil den kommende omfattende vurdering
af bankernes balancer, som ECB skal foretage, være afgørende.
De store medlemsstaters bidrag til væksten er vigtigt.
Blandt de største medlemsstater i
euroområdet bør de politiske prioriteter være at styrke den indenlandske efterspørgsel og
væksten på mellemlang sigt i
Tyskland,
at gøre noget ved de flaskehalse, der hæmmer
væksten på mellemlang sigt, og samtidig arbejde på strukturelle reformer og finanspolitisk
konsolidering i
Frankrig
og
Italien,
og at fortsætte den forsvarlige nedgearing og
omstruktureringen af økonomien, som vil bidrage til væksten, og tage fat på sociale spørgsmål
i
Spanien.
6
Rådets henstilling (2013/C 217/24) af 9.7.2013 (EUT C 217 af 30.7.2013, s. 97).
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0011.png
3.
D
E VIGTIGSTE RESULTATER PÅ TVÆRS AF LANDENE
De dybdegående undersøgelser giver et bedre indblik i en række udviklinger på tværs af
landene, som allerede er beskrevet i rapporten om varslingsmekanismen
7
. En række
medlemsstater er stadig præget af flere ubalancer og risici. De dybdegående undersøgelser
viser især følgende:
En stor ekstern gæld er stadig et sårbart punkt.
I de seneste kvartaler er
underskuddene på de løbende poster blevet nedbragt yderligere i de lande, som havde
store underskud i perioden før krisen. I nogle lande, såsom
Bulgarien, Spanien, Kroatien
og
Ungarn,
er der nu et overskud på de løbende poster, og for
Irlands
og
Sloveniens
vedkommende er der tale om et meget stort overskud. Forbedringen af de løbende poster i
disse medlemsstater skyldes en øget konkurrenceevne, som er blevet fremmet af
tilpasningerne af lønomkostningerne, men også en afmatning i den indenlandske
efterspørgsel i de pågældende lande. Når man ser på beholdningerne, er den eksterne
nettogæld dog stadig meget høj i nogle af de undersøgte lande. Det gælder især for
Irland,
Spanien, Kroatien
og
Ungarn,
hvor den negative internationale nettoinvesteringsposition
er tæt på eller over det årlige BNP, men den negative internationale
nettoinvesteringsposition er også meget høj i
Bulgarien.
Problemerne med den eksterne
holdbarhed er forskellige fra land til land og afhænger også af arten af deres brutto- og
nettogæld. Specielt begrænser den høje andel af direkte udenlandske investeringer
risiciene i
Bulgarien, Irland
og
Ungarn
8
. En stor del af forbedringen i de løbende poster
har ikke været konjunkturbestemt og forventes derfor ikke at forsvinde med opsvinget
9
.
Men for at garantere den eksterne holdbarhed i de mest forgældede økonomier må
tilpasningen af de løbende poster fortsætte, således at der fortsat er overskud eller lave
underskud i en længere periode. Den strukturelle nedgang i efterspørgslen i de mest
sårbare lande viser, at der er behov for produktivitetsforbedringer, som skal støttes af
vækstfremmende reformer; ellers vil den økonomiske aktivitet fortsætte med at være svag
i en lang periode, specielt i de mest forgældede økonomier.
I de seneste år er der sket en betydelig forværring af de eksterne strømme i nogle
enkelte lande.
Det er tilfældet i
Frankrig
og
Det Forenede Kongerige:
Det Forenede
Kongerige har på nuværende tidspunkt det største underskud på de løbende poster i hele
EU. Selv om disse landes eksterne nettogæld er forholdsvis lav, og den eksterne
holdbarhed ikke er i fare, kan de voksende forskelle medføre specifikke risici for deres
økonomier, hvis deres eksterne underskud bliver ved med at vokse.
Vedvarende meget store overskud på de løbende poster afspejler ofte en afdæmpet
indenlandsk efterspørgselsdynamik.
Et land med overskud på de løbende poster
overfører forbrug fra nu til fremtiden ved at investere i udlandet. Et land med underskud
på de løbende poster mindsker til gengæld sine investeringer eller sit forbrug nu og er nødt
til at overføre fremtidige indtægter til udlandet for at indfri sin gæld over for udlandet
10
.
Overskuddene er meget store i
Tyskland, Luxembourg, Nederlandene
og
Sverige,
mens
overskuddet i
Danmark
også er stort. Deres overskud er forbundet med gode
eksportresultater sammenlignet med importen, idet den lave vækst i importen stemmer
overens med den lave vækst i den indenlandske efterspørgsel. Akkumulering af moderate
COM(2013) 790 final af 13.11.2013.
Se "The Role of FDI in Preventing Imbalances in the Euro Area",
Quarterly Report on the Euro Area,
2013 (2), s. 17-25.
Se "The Cyclical Component of Current Account Balances", boks I.3, i
European Economy,
2014 (2);
35-8.
Se "Current Account Surpluses in the EU", European Economy, 2012 (9).
7
8
9
10
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0012.png
overskud er en positiv udvikling, da det er nødvendigt at opspare en del af de løbende
indtægter for at kunne klare de udfordringer, som den demografiske udfordring
medfører
11
, og at opspare midler, der kan investeres i udlandet. I det omfang, de større
overskud skyldes store indenlandske investeringsmangler, begrænser de også de
økonomiske udsigter på mellemlang og lang sigt. Overskuddene er ikke af samme art i
alle disse lande; mens overskuddene hænger sammen med nedgearing i
Danmark,
Nederlandene
og
Sverige,
hvor husholdningerne og de ikke-finansielle virksomheder har
et højt gældsniveau, er dette i meget mindre grad tilfældet i
Tyskland. Tysklands
handelsoverskud over for resten af verden er steget, mens handelsoverskuddet over for
resten af euroområdet er faldet. Sidstnævnte udvikling er gunstig, men den skal sættes i
perspektiv; ændringen i forhold til euroområdet skyldes i højere grad en nedgang i
importen i udkanten af euroområdet end en stigning i den
tyske
import. Desuden har en
del af faldet i overskuddet inden for euroområdet at gøre med andre "overskudslande". En
stigning i den indenlandske efterspørgsel på grund af øgede investeringer ville reducere
overskuddet og styrke vækstpotentialet og kan bidrage til opsvinget og tilpasningen i
euroområdet.
Omkostningskonkurrenceevnen er stadig afgørende.
Det gælder især for de lande, som
tidligere havde de største underskud på de løbende poster, og som skal sikre deres
eksterne holdbarhed, såsom
Bulgarien, Spanien
og
Ungarn,
eller som har haft store tab på
eksportmarkederne i de seneste år, såsom
Kroatien, Italien
og
Finland.
Konkurrenceevnen
og eksportresultaterne er særlig relevante for de økonomiske udsigter for en række
økonomier, fordi nettoeksporten eller de eksportorienterede investeringer i betragtning af
behovet for nedgearing i den private sektor og behovet for finanspolitisk konsolidering
sandsynligvis vil være de vigtigste efterspørgselskomponenter, der støtter væksten på
mellemlang sigt. Enhedslønomkostningerne tilpasses stadig i en række af de
medlemsstater, der er hårdest ramt af problemer med konkurrenceevnen og arbejdsløshed.
Blandt de undersøgte medlemsstater har den største tilpasning i de seneste år fundet sted i
Irland
og
Spanien.
Tilpasningen af enhedslønomkostningerne er blevet fremskyndet af et
stærkt markeds- og konkurrencepres, der har ført til fald i de nominelle lønninger i flere
sektorer, nedlæggelse af arbejdspladser samt produktivitetsforbedringer. Tilpasningen har
været forholdsvis mindre i
Frankrig, Italien
og
Slovenien.
I flere lande er
enhedslønomkostningerne faldet mere end eksport- og BNP-deflatorerne. Dette kan være
foreneligt med genskabelsen af balancen, for så vidt som øgede fortjenstmarginer
medvirker til at tilskynde den markedsmæssige sektor til at vokse
12
. På trods af den
løbende tilpasning af reallønnen har tilpasningen af arbejdsmarkedet hidtil hovedsagelig
haft form af nedlæggelse af arbejdspladser og stærkt reducerede muligheder for at finde
arbejde. Det medførte store stigninger i arbejdsløsheden og en generel forlængelse af
ledighedsperioderne
13
med sociale følger og implikationer for vækstpotentialet, som der
må tages hensyn til i de politiske foranstaltninger, der træffes.
De dybdegående undersøgelser understreger også den ikke-omkostningsrelaterede
konkurrenceevnes rolle.
For de fleste medlemsstater spiller den ikke-
omkostningsrelaterede konkurrenceevne en lige så vigtig rolle for handelsresultaterne som
den omkostningsrelaterede konkurrenceevne. De ikke-omkostningsrelaterede faktorer er
bl.a. eksportens sammensætning og teknologiske indhold, den geografiske diversificering
Se "Ageing Report",
European Economy,
2012(2), og "Fiscal Sustainability",
European Economy,
2012(8).
"Labour Costs Pass-Through, Profits and Rebalancing in Vulnerable Member States",
Quarterly Report
on the Euro Area,
2013 (3), s. 19-25.
Se "Labour Market Developments in Europe",
European Economy,
2013 (6).
11
12
13
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0013.png
af eksporten, virksomhedernes struktur, erhvervsklimaet og innovation. De dybdegående
undersøgelser beskriver, hvordan medlemsstater som
Belgien, Danmark, Italien, Frankrig,
Kroatien, Ungarn, Finland
og
Det Forenede Kongerige
takler udfordringen med at
forbedre deres eksportresultater og genoprette den ikke-omkostningsrelaterede
konkurrenceevne. Eksporten af tjenesteydelser opvejer ofte de dårligere resultater for
eksporten af varer i en række af de lande, der gennemgås i de dybdegående undersøgelser,
såsom
Belgien, Danmark, Kroatien, Luxembourg, Sverige, Slovenien
og
Det Forenede
Kongerige.
I
Belgien
og
Italien
har stagnerende produktivitetsstigninger længe været et
problem, der forværrer de risici, som følger af eksterne eller interne ubalancer. Det er
afgørende, at både den omkostningsrelaterede og den ikke-omkostningsrelaterede
konkurrenceevne forbedres i betragtning af den faldende tendens i de avancerede
økonomiers eksportmarkedsandele på verdensplan.
Der foregår en nedgearing i den private sektor, men den private gæld er stadig høj i
en række økonomier.
Behovet for, at både husholdningerne, de ikke-finansielle
virksomheder og de finansielle virksomheder mindsker deres balancer og nedbringer deres
gæld, har haft en negativ indvirkning på privatforbruget og investeringerne.
Kreditstrømmene til den private sektor har været påvirket af de ugunstige efterspørgsels-
og udbudsbetingelser
14
. Sidstnævnte omfatter nedgearingen i den finansielle sektor selv,
en opsplittet finansiel sektor og vedvarende politisk usikkerhed, som påvirkede
investeringsbeslutningerne. De lave virksomhedsinvesteringer udgør en hindring for, at
ressourcerne kan flyttes til de mest produktive sektorer og de eksportorienterede
industrier, og begrænser væksten på mellemlang sigt
15
. Samtidig har nedgearingen i
husholdningerne og de ikke-finansielle og finansielle virksomheder bidraget til at forbedre
de løbende poster i en række af de undersøgte medlemsstater, såsom
Spanien
og
Slovenien,
og medvirket til at skabe store overskud i
Danmark, Nederlandene
og
Sverige.
Desuden kan den lave inflationstakt, som i flere medlemsstater er en vigtig del af deres
strategi for at genoprette konkurrenceevnen, gøre den indsats, der i visse lande gøres for
sikre en nedgearing af gælden i den private sektor, sværere.
Tilpasningen af boligmarkedet ser ud til at have nået bunden i en række lande.
De
fleste boligmarkeder i EU har været inde i en korrektionsfase efter en særlig lang periode
med stigende priser. I nogle lande, specielt
Danmark, Irland, Spanien
og
Nederlandene,
er
der sket et betydeligt kumuleret fald i de reale boligpriser. I
Spanien
og
Irland
er
tilpasningen af boligpriserne gået hånd i hånd med indskrænkningen af byggesektorerne,
hvilket har forværret arbejdsløsheden. Den medvirkede til stigningen i misligholdte lån og
forværringen af bankernes balancer, som nødvendiggjorde øgede hensættelser og
overførslen af problematiske aktiver til særlige formueforvaltningsfirmaer. For nogle af de
undersøgte lande kan yderligere nedjusteringer ikke udelukkes, men de foreliggende
oplysninger tyder på, at lavpunktet er nået for de fleste lande, og der har været beskedne
stigninger, bl.a. i
Luxembourg, Malta, Sverige
og
Det Forenede Kongerige.
14
15
Se "Drivers of Diverging Financing Conditions across Member States",
Quarterly Report on the Euro
Area,
2013 (1), s. 19-25, og "Assessing the Private Sector Deleveraging Dynamics",
Quarterly Report
on the Euro Area,
2013 (1), s. 26-32.
Se "Product Market Review: Financing the Real Economy",
European Economy,
2013 (8), "Financial
Dependence and Growth",
Quarterly Report on the Euro Area,
2013 (3), s. 7-18, og "Firms' Investment
Decisions in Vulnerable Member States",
Quarterly Report on the Euro Area,
2013 (4), s. 29-35.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452685_0014.png
Arbejdsløsheden og andre indikatorer for socialt stress er fortsat meget høje
16
.
Arbejdsløsheden steg særlig meget i de lande, hvor der er sket en forværring af de løbende
poster, og der er også meget store forskelle mellem de enkelte medlemsstater.
Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden er specifikke problemer, mens der også
må gøres noget ved den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte
kompetencer. Siden medio 2013 har der dog været tegn på en stabilisering og en forsigtig
nedgang i arbejdsløsheden i visse medlemsstater, såsom
Bulgarien, Irland, Ungarn
og
Det
Forenede Kongerige.
Hvis forværringen af de løbende poster medfører et vedvarende fald
i investeringerne og produktiviteten, kan det være nødvendigt, at lønudviklingen følger
produktivitetsudviklingen, hvorved både konkurrenceevnen og den samlede efterspørgsel
støttes.
De seneste prognoser viser, at tempoet i den finanspolitiske tilpasning kan forventes at
falde i EU og euroområdet.
Det skyldes de store konsolideringsbestræbelser i de sidste to år.
I de fleste medlemsstater er der dog stadig behov for at øge den finanspolitiske konsolidering.
Den finanspolitiske konsolidering taber fart, mens den offentlige gældskvote topper i
2014.
I 2013 er de offentlige finanser igen blevet bedre i både EU og euroområdet takket
være de fortsatte konsolideringsbestræbelser. I 2014 forventes tilpasningstempoet at falde.
Alligevel burde de fortsatte konsolideringsbestræbelser og det økonomiske opsving gøre
det muligt at mindske det samlede underskud yderligere. Med hensyn til
strukturtilpasninger var de fleste af medlemsstaternes indsats tilfredsstillende i 2013. Både
i EU og i euroområdet forventes gældskvoten at stige yderligere i 2013 og noget
langsommere i 2014, hvor den forventes at toppe.
Der er tvivl om, hvorvidt konsolideringen i visse medlemsstater er stærk nok til at
sikre, at korrektionen af de uforholdsmæssigt store underskud fortsætter
planmæssigt.
Det er især tilfældet i
Frankrig
og
Slovenien.
For disse lande vedtager
Kommissionen en række henstillinger, hvori den opfordrer regeringerne til at rette op på
situationen hurtigst muligt. Med hensyn til
Italien,
som ikke har et uforholdsmæssigt stort
underskud, tyder prognoserne på, at der er behov for yderligere
konsolideringsbestræbelser for at sikre den nødvendige nedbringelse af gælden. For så
vidt angår de lande, der ikke er med i euroområdet, er der risiko for, at
Kroatien
ikke
opfylder målene for både de samlede underskud og strukturtilpasningerne, hvis den
nuværende udvikling fortsætter, og der ikke træffes yderligere foranstaltninger. I
Ungarn,
som ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud, er den strukturelle saldo ved at skride,
hvilket bringer nedbringelsen af gælden i fare.
K
ONKLUSIONER PR
.
MEDLEMSSTAT
4.
De ubalancer, der findes i fjorten medlemsstater, er af forskellig art.
På grundlag af den
analyse, der dokumenteres i detaljer i de dybdegående undersøgelser, finder Kommissionen,
at der er ubalancer i
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien,
Italien, Ungarn, Nederlandene, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige.
Blandt disse medlemsstater er der uforholdsmæssigt store ubalancer i
Kroatien, Italien og
Slovenien.
Hvad angår
Spanien,
finder Kommissionen, at der har fundet en betydelig justering
sted det seneste år, og at hvis denne tendens fortsætter, vil ubalancerne fortsat blive mindre
over tid. Selv om det på grundlag heraf kan konkluderes, at ubalancerne i
Spanien
ikke
16
Se også Kommissionens meddelelse "Styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale
dimension", COM(2013) 690 af 2.10.2013, og "Udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen 2014",
COM(2013) 801 final af 13.11.2013.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
længere er uforholdsmæssigt store ud fra kriterierne i PMU, understreger Kommissionen, at
situationen stadig indebærer risici. Forskellene i arten af landenes ubalancer og
uforholdsmæssigt store ubalancer, bl.a. deres finanspolitiske råderum og den fase i
overvågningsproceduren, de befinder sig i, indebærer, at de politiske tiltag, medlemsstaterne
skal forberede i samarbejde med Kommissionen, skal skræddersys til de særlige behov i det
enkelte land.
Belgien
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiske
tiltag.
Navnlig bør der til stadighed holdes øje med udviklingen i belgiske varers eksterne
konkurrenceevne, da en vedvarende forringelse af konkurrenceevnen kan true den
makroøkonomiske stabilitet.
Nærmere bestemt kan den fortsatte forringelse af landets konkurrenceevne, herunder det
ikke-omkostningsrelaterede aspekt, få negative konsekvenser for økonomien. Landets evne
til at producere varer, der kan konkurrere internationalt, er blevet dårligere, hvilket
afspejles i producenternes svindende fortjeneste og tabet af arbejdspladser. For at kunne
tilpasse de høje arbejdskraftomkostninger til en holdbar jobskabelse og høj levestandard
kræves det, at der satses på varer højere oppe i den globale værdikæde. Samtidig er det
nødvendigt at forhindre, at sammenhængen mellem hurtige lønstigninger og langsom
produktivitetsvækst styrkes yderligere. Belgien har i den henseende truffet en række
foranstaltninger, der forventes at få virkning de kommende år. At bevare grundlaget for
varefremstilling kræver dog mere ambitiøse tiltag, så meget desto mere som der
gennemføres reformer i konkurrerende lande. Belgien er ved beskatningen af arbejdskraft
nødt til at sikre, at løndannelsen gøres mere afhængig af de økonomiske og sektorielle
realiteter, og at der tages fat på det vedvarende problem med den måde, hvorpå
arbejdsmarkedet fungerer. Belgiens høje offentlige gæld skaber fortsat bekymring for de
offentlige finansers holdbarhed. Det er dog positivt, at det er lykkedes for Belgien at
stabilisere sin offentlige gældskvote, at landet har opfyldt det anbefalede mål for
underskuddet i 2013, og at det forventes at holde underskuddet på under 3 % af BNP.
Derudover mindsker den lange gennemsnitlige løbetid på lån, den relativt begrænsede
tilknytning til den indenlandske finansielle sektor og den relativt sunde private sektor
risikoen for økonomien generelt.
Bulgarien
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiske
tiltag.
Navnlig den langvarige tilpasning af arbejdsmarkedet kræver politiske tiltag, men
der gøres gode fremskridt, hvad angår korrektionen af landets stilling over for udlandet og
nedgearingen inden for erhvervssektoren.
Bulgarien har nærmere bestemt oplevet en meget hurtig akkumulering af ubalancer i
perioden med kraftig vækst, som faldt sammen med landets tiltrædelse af EU. Den store
tilstrømning af udenlandsk kapital var med til at overophede økonomien og opretholde
stigningerne i priserne på anlægsaktiver. Situationen, hvad angår betalingsbalancens
løbende poster, er vendt siden 2009, men gældsætningen over for udlandet er fortsat stor,
selv om en stor del heraf er direkte udenlandske investeringer. Tilpasningen synes for
størstedelens vedkommende at være konjunkturuafhængig, men en forudsætning for
yderligere at mindske gældsætningen over for udlandet er, at den eksterne
konkurrenceevne opretholdes, og at der opnås markante eksportresultater. Den
igangværende nedgearing af virksomhederne uden for finanssektoren kan begrænse
investeringerne og væksten i visse sektorer på kort og mellemlang sigt. Derudover
begrænser et svagt ikke-inklusivt arbejdsmarked økonomiens tilpasningsevne og er en af
årsagerne til, at dens potentielle vækst bremses. Arbejdsløsheden er steget kraftigt, da
nedgangen i beskæftigelsen under krisen har været mere udtalt end faldet i produktionen
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tydede på. Det er de lavtuddannede og de unge, der er blevet mest påvirket af
nedlæggelsen af arbejdspladser. Selv om lønomkostningerne trods de store stigninger de
senere år stadig er relativt lave, kan mindstelønningerne risikere at presse de mest sårbare
ud af arbejdsmarkedet. Samtidig har de aktive arbejdsmarkedspolitikker og
uddannelsessystemet hidtil ikke været effektive, når det drejer sig om at lette
tilpasningsprocessen og forhindre en generel akkumulering af arbejdskraft.
Tyskland
har
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiske tiltag.
Der har navnlig vedvarende været et meget stort overskud på betalingsbalancens løbende
poster, hvilket afspejler landets stærke konkurrenceevne, samtidig med at store opsparede
beløb blev investeret i udlandet. Det er også et tegn på, at den indenlandske vækst har
været moderat, og at allokeringen af de økonomiske ressourcer måske ikke har været helt
effektiv. Selv om det nuværende overskud på betalingsbalancens løbende poster ikke
skaber de samme risici som et stort underskud i Tyskland, er det værd at holde øje med
størrelsen og varigheden heraf. I betragtning af den tyske økonomis størrelse er det særlig
vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den måde, hvorpå
den indenlandske økonomi og euroområdet fungerer.
Nærmere bestemt var de relativt lave investeringer i den private og den offentlige sektor
sammen med et moderat privat forbrug over en længere periode med til at skabe en
situation med beskeden vækst, faldende trendvækst, øget afhængighed i økonomien af
udenlandsk efterspørgsel og opbygning af et betydeligt overskud over for udlandet.
Udfordringen består derfor i at indkredse og gennemføre foranstaltninger, der er med til at
styrke den indenlandske efterspørgsel og øge økonomiens vækstpotentiale. Øgede
investeringer i fysiske og menneskelige ressourcer, en yderligere styrkelse af udbuddet af
arbejdskraft og større effektivitetsgevinster i alle sektorer af økonomien, bl.a. ved at frigøre
vækstpotentialet i servicesektoren, hvilket også ville være med til yderligere at øge
udbuddet af arbejdskraft, udgør de centrale politiske udfordringer.
Irland:
Det nyligt afsluttede makroøkonomiske tilpasningsprogram var vigtigt for at styre
de økonomiske risici og mindske ubalancerne. De resterende makroøkonomiske
ubalancer
kræver imidlertid særlig overvågning og afgørende politiske tiltag.
Navnlig udviklingen i
den finansielle sektor, den private og den offentlige sektors gældsætning og i tilknytning
hertil den høje eksterne brutto- og nettogæld over for udlandet og situationen på
arbejdsmarkedet betyder, at der stadig er visse risici. Kommissionen vil indlede en særlig
overvågning af politikimplementeringen og vil regelmæssigt aflægge rapport til Rådet og
Eurogruppen. Denne overvågning vil blive baseret på resultatet af overvågningen efter
programmets gennemførelse.
Nærmere bestemt oplevede Irland fra 2007 et kollaps på boligmarkedet, og
foranstaltningerne for at tackle bankernes tab og faldet i de offentlige indtægter skabte
alvorlige budgetmæssige problemer. Som følge af tab af markedsadgang anmodede Irland
ved udgangen af 2010 om international finansiel bistand. Irland opnåede fortsat gode
resultater under hele gennemførelsen af programmet, som blev afsluttet i 2013. Målene for
budgetkonsolideringen inden for rammerene af programmet er blevet nået, og Irland har
forbedret sine indenlandske finanspolitiske regler og institutioner. Desuden forventes det
samlede underskud at nå målene herfor i 2013 og 2014. Målene for bankernes nedgearing
er blevet opfyldt, og kapitaldækningsgraden er blevet forbedret. Finanstilsynet og den
finansielle regulering er blevet styrket. Husholdningerne har øget deres opsparingskvote og
derved mindsket deres gældsætning. Arbejdsmarkedsreformerne har været med til at
mindske arbejdsløsheden. Huspriserne har også stabiliseret sig, og markedet har vist tegn
på genopretning. Der er dog brug for at gøre yderligere fremskridt, da den offentlige gæld
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fortsat er meget høj i lighed med udlandsgælden, den finansielle sektor er sårbar som følge
af mange uindfriede lån, og både langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden fortsat er
høje.
Spanien
har
makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og afgørende
politiske tiltag.
Der er på flere niveauer klart sket fremskridt med justeringen af de
ubalancer, der sidste år blev identificeret som værende uforholdsmæssigt store, og landets
tilbagevenden til positiv vækst har mindsket risiciene. Ubalancernes omfang og deres
indbyrdes sammenhæng, navnlig den store indenlandske og eksterne gæld, betyder dog, at
der stadig er risici. Kommissionen vil fortsætte den særlige overvågning af de politikker,
som Rådet anbefalede Spanien i forbindelse med det europæiske semester og vil
regelmæssigt aflægge rapport til Rådet og Eurogruppen. Denne overvågning vil blive
baseret på resultatet af overvågningen efter programmets gennemførelse.
Nærmere bestemt er tilpasningen blevet understøttet af afgørende politiske foranstaltninger
på EU-plan og i Spanien. Navnlig rekapitaliseringen og omstruktureringen af svagere
banker har fjernet de systemiske problemer i finanssektoren og muliggjort en problemfri
afslutning af programmet for finansiel bistand i begyndelsen af 2014. Der er kommet et
overskud på betalingsbalancens løbende poster som følge af en kombination af faldende
import og stor eksport understøttet af forbedret konkurrenceevne. Boligmarkedet har
næsten stabiliseret sig. Nedlæggelsen af arbejdspladser synes snart at være et afsluttet
kapitel. På den politiske front er størstedelen af den omfattende dagsorden for strukturelle
reformer, der er indeholdt i det nationale reformprogram for 2013, afsluttet på
lovgivningsniveauet, og der begynder nu at blive lagt større vægt på den udfordrende
gennemførelsesfase. Denne positive udvikling har ført til, at tilliden i høj grad er vendt
tilbage, hvilket har vist sig som et fald i markedsrisikopræmierne, fornyet tilstrømning af
udenlandsk kapital og øget tillid blandt virksomheder og forbrugere.
Tilpasningen er imidlertid langt fra afsluttet, og der er fortsat risikoområder. Mere specifikt
bringer den meget høje private og offentlige gældsætning, både indenlandsk og
udenlandsk, fortsat væksten og den finansielle stabilitet i fare. Selv om arbejdsløsheden er
faldet på det seneste, ligger den stadig på et alarmerende højt niveau. Omlægningen af
produktionssystemet i retning af eksportsektorerne og den forbedrede internationale
konkurrenceevne skal opretholdes, hvis den meget høje gældsætning over for udlandet og
den byrde, den forårsager i form af en negativ strøm af indtægter til resten af verden, skal
mindskes. Der sker fremskridt med tilpasningen af den private sektors balance, men den
høje arbejdsløshed og de faldende indkomster har begrænset den fart, hvormed
nedgearingen i husholdningerne sker. Virksomheder uden for den finansielle sektor har
mindsket deres gæld med en noget mere vedvarende fart. Fremover vil udfordringen bestå i
at sikre, at nedgearingen ledsages af positive kreditstrømme til de finansielt sunde lånere.
Fjernelse af hindringerne for produktmarkedernes og de finansielle markeders funktion og
effektive insolvensprocedurer kan mindske den dæmper, nedgearingen lægger på væksten.
På arbejdsmarkedet kan det på grundlag af de positive virkninger af de nylige reformer for
den interne fleksibilitet og lønfastsættelsen overvejes at iværksætte yderligere reformer.
Derudover har et betydeligt indtægtstab, højere sociale udgifter og rekapitaliseringen af
banker lagt betydeligt pres på økonomien i form af stigende offentlige underskud og
kraftigt stigende offentlig gæld. Målsætningen for budgetunderskuddet i 2013 blev
muligvis ikke nået, men de forbedrede makroøkonomiske udsigter skulle sætte Spanien i
stand til at opfylde målsætningen for det samlede underskud i 2014. For at sikre en
mindskelse af gælden vil der på mellemlang sigt kræves en vedvarende finanspolitisk
indsats.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Frankrig
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og
afgørende politiske tiltag.
Navnlig forværringen af handelsbalancen og konkurrenceevnen
samt konsekvenserne af den høje offentlige gældsætning fortjener vedvarende politisk
opmærksomhed. I betragtning af den franske økonomis størrelse er det særlig vigtigt på
afgørende vis at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den måde,
hvorpå den indenlandske økonomi og euroområdet fungerer, og de potentielle afsmittende
virkninger for den måde, hvorpå euroområdet fungerer. I lyset af behovet for politiske
tiltag, som landet allerede i den dybdegående undersøgelse for 2013 blev opfordret til at
iværksætte, vil Kommissionen indlede en særlig overvågning af de politikker, som Rådet
anbefalede Frankrig i forbindelse med det europæiske semester, og vil regelmæssigt
aflægge rapport til Rådet og Eurogruppen.
Nærmere bestemt afspejler det voksende underskud på handelsbalancen et fald i
eksportmarkedsandele over en længere periode, hvilket igen hænger sammen med et
vedvarende tab af såvel omkostningsrelateret som ikke-omkostningsrelateret
konkurrenceevne. Trods foranstaltninger for at fremme konkurrenceevnen er der hidtil
begrænsede tegn på en forbedring. Selv om lønningerne har udviklet sig i takt med
produktiviteten, er lønomkostningerne stadig høje og presser virksomhedernes
fortjenstmargin. Den lave og faldende rentabilitet i private virksomheder, især inden for
fremstillingsindustrien, kan have hæmmet deres evne til at vokse og forbedre
eksportresultaterne. Det ugunstige erhvervsklima, særlig den svage konkurrence i
servicesektoren, forværrer yderligere problemerne med dårlig konkurrenceevne. Desuden
gør stivhederne i lønfastsættelsessystemet det svært for virksomhederne at tilpasse
lønningerne til produktiviteten. Trods de foranstaltninger, der siden 2010 er truffet for at
mindske det offentlige underskud, er den offentlige gæld fortsat med at stige, hvilket
kræver en fortsat budgetkonsolidering, og at der i lyset af de høje offentlige udgifter sættes
særlig fokus på udgiftsnedskæringer, navnlig ved at forsøge at opnå effektivitetsgevinster.
Det forventes, at Frankrig ikke når målene for både samlet underskud og strukturel
tilpasning i prognoseperioden som helhed
.
Kroatien
har
uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig
overvågning og afgørende politiske tiltag.
Det er navnlig nødvendigt med politiske tiltag i
lyset af landets sårbare situation som følge af den betragtelige gæld over for udlandet, den
faldende eksport, de højt gearede virksomheder og den hastigt voksende offentlige gæld,
hvilket alt sammen forekommer i en periode med lav vækst og dårlig tilpasningsevne.
Kommissionen vil indlede en særlig overvågning af politikimplementeringen og vil
regelmæssigt aflægge rapport til Rådet.
Nærmere bestemt oplever Kroatien efter en ekspansiv fase, hvor ubalancerne
akkumulerede, nu en langvarig nedtur, hvor en række eksterne og interne risici er blevet
aktuelle. Omlægningen i forhold til udlandet indebærer store risici, der afhænger af
Kroatiens mindskelse af sin gæld over for udlandet til et mere sikkert niveau og er betinget
af, at landet forbedrer sin konkurrenceevne og skaber en eksport, der er baseret på andet
end turisme, for derved at understøtte væksten. Nedgearingen i den ikke-finansielle
virksomhedssektor er først lige begyndt, og det er nødvendigt at holde øje med udviklingen
i uindfriede lån i dette segment. Statsejede virksomheder, som i visse sektorer stadig spiller
en dominerende rolle, og som ofte ikke er blevet omstruktureret, er generelt meget
forgældede og meget lidt rentable. Kroatien har den laveste aktivitet og
beskæftigelsesfrekvens i EU, hvilket delvis skyldes de bagvedliggende institutioner og
politiske parametre, bl.a. det sociale system. Et mere velfungerende arbejdsmarked er
vigtigt for at støtte væksten og den tilpasning, der er nødvendig i lyset af landets udsatte
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
situation eksternt og internt. En række standardindikatorer viser, at Kroatiens
erhvervsklima på en række områder er betydeligt dårligere end gennemsnittet for
medlemsstaterne i Central- og Østeuropa. Disse faktorer giver tilsammen en lavere
potentiel vækst, hvilket forhindrer genopretningen af balancen i den private sektor og øger
den nødvendige indsats for budgetkonsolidering. Der er behov for en væsentlig
supplerende indsats, hvad angår budgetkonsolidering, for at dæmme op for underskuddet
og forhindre, at gælden stiger til et uholdbart niveau. Kroatien er omfattet af proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og er nødt til at gøre en effektiv indsats
for senest den 30. april 2014 at løse problemet med det uforholdsmæssigt store underskud.
Som situationen ser ud nu, risikerer Kroatien, at landet langt fra når målsætningen for
2014, hvis det ikke træffer yderligere foranstaltninger.
Italien
har
uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig
overvågning og markante politiske tiltag.
Navnlig konsekvenserne af den meget store
offentlige gæld og den svage konkurrenceevne over for udlandet, som i sidste ende begge
har rod i den langvarige træge vækst i produktiviteten, kræver, at der politisk hurtigt
fokuseres herpå. I betragtning af den italienske økonomis størrelse er det særlig vigtigt på
afgørende vis at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den måde,
hvorpå den indenlandske økonomi og euroområdet fungerer. Kommissionen har til hensigt
at indlede en særlig overvågning af de politikker, som Rådet anbefalede Italien i
forbindelse med det europæiske semester og vil regelmæssigt aflægge rapport til Rådet og
Eurogruppen.
Nærmere bestemt lægger den store offentlige gæld en tung byrde på økonomien, navnlig i
forbindelse med den kronisk svage vækst og den lave inflation. At opnå og opretholde
meget høje primære overskud – over et historisk niveau – og en robust vækst i BNP i en
længere periode – begge er nødvendige for, at gældskvoten kan falde støt – vil blive en stor
udfordring. I 2013 har Italien gjort fremskridt hen imod sit budgetmål på mellemlang sigt.
Der er dog risiko for, at tilpasningen af den strukturelle saldo i 2014 er utilstrækkelig i
lyset af behovet for at mindske den meget store offentlige gældskvote i et passende tempo.
Krisen har udhulet den italienske banksektors oprindelige modstandsdygtighed og svækket
dens rolle med at støtte genopretningen af økonomien. Tabet af konkurrenceevne skyldes
den fortsatte skævhed i løn- og produktivitetsudviklingen, en høj skattekile på arbejdskraft,
en ugunstig eksportproduktstruktur og en stor andel af små virksomheder, der finder det
svært at konkurrere internationalt. Stivhederne i lønfastsættelsen forhindrer en tilstrækkelig
løndifferentiering i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten og vilkårene på
det lokale arbejdsmarked. Den langvarige manglende effektivitet i den offentlige
forvaltning og retssystemet, den svage virksomhedsstyring og den høje grad af korruption
og skatteunddragelse mindsker allokeringseffektiviteten i økonomien og hæmmer de
gavnlige virkninger af de vedtagne reformer. Den store mangel på menneskelige
ressourcer, hvilket afspejler det lave afkast af investeringerne i uddannelse af de yngre
generationer, landets specialisering inden for sektorerne for lav og middel teknologi og
strukturelle svagheder i uddannelsessystemet, øger produktivitetsproblemerne.
Ungarn
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og afgørende
politiske tiltag.
Især bør den igangværende justering af den stærkt negative internationale
nettoinvesteringsposition, den store offentlige og private gæld i en situation med en
skrøbelig finansiel sektor og faldende eksport fortsat følges meget nøje for at mindske de
store risici for negative virkninger for økonomiens måde at fungere på.
Nærmere bestemt er nettoinvesteringspositionen trods beskedne eksportresultater blevet
forbedret, hvilket hovedsageligt afspejler nedgearingen i den private sektor. Selv om der
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for nylig har været visse opmuntrende tegn inden for fremstillingsindustrien, vil det ikke
være tilstrækkeligt til i sig selv at medføre en markant ændring af eksportresultaterne.
Gældsniveauet er faldet, men der er fortsat ubalance og risici forbundet med den private
gæld, da nedgearingen er blevet hæmmet af det store antal nødlidende låntagere, et
kriseramt boligmarked, en skrøbelig finansiel sektor, en betydelig mængde lån i
udenlandsk valuta samt stor usikkerhed i erhvervslivet. At genetablere normale
lånemuligheder for økonomien på en holdbar måde vil kræve, at bankernes driftsmiljø
forbedres. En anden stor kilde til bekymring er den høje offentlige gæld. Selv om der er
sket betydelige forbedringer af den strukturelle budgetsaldo, har en svækket valutakurs, et
dårligt vækstpotentiale og høje finansieringsomkostninger forhindret, at gælden er faldet.
Ungarn forventes ikke at nå sit mål på mellemlang sigt. Landet forventes derimod at
opleve en forværring af den strukturelle saldo i 2014.
Nederlandene
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og
politiske tiltag.
Der bør navnlig holdes øje med den makroøkonomiske udvikling i
forbindelse med gælden og den igangværende nedgearing i den private sektor sammen med
den ineffektivitet, der stadig er på boligmarkedet. Selv om det store overskud på de
løbende poster ikke er behæftet med samme risici som et stort underskud og delvis skyldes
behovet for nedgearing, vil Kommissionen fortsætte med at overvåge
betalingsbalanceudviklingen i Nederlandene inden for rammerne af det europæiske
semester.
Der er nærmere bestemt gennem flere årtier opstået stivheder og fordrejede incitamenter,
der har indflydelse på boligfinansieringen og opsparingsmønstrene i de forskellige
sektorer. Boliglån er blevet en meget tung post på finansieringsinstitutternes balancer, idet
husholdningerne har optaget lån mod sikkerhedsstillelse i deres faste ejendom. Parallelt
hermed har virksomheder uden for den finansielle sektor siden midten af 1990'erne haft
overskud på deres strukturelle opsparing. Dette har ført til et betydeligt og vedholdende
overskud på de løbende poster, der har været ledsaget af et højt niveau for både
husholdningernes bruttogæld og deres nettoaktiver. I de senere år har en beskeden
indenlandsk efterspørgsel i kølvandet på den globale krise yderligere øget overskuddet
over for udlandet. I de senere år er der sket forbedringer i den henseende, idet der er blevet
gennemført foranstaltninger til begrænsning af finansieringen af boliglån. Nedgearingen vil
fortsat veje tungt på den økonomiske aktivitet, men et boligmarked, der er ved at stabilisere
sig, og husholdningernes klart positive nettopositioner begrænser risiciene. Hvad angår de
offentlige finanser, forventes det, at Nederlandene ikke vil nå sit mål for den samlede gæld
i 2014, som er det år, hvor det uforholdsmæssigt store underskud skal korrigeres, selv om
det forventes, at landet vedtager en række strukturelle foranstaltninger af den anbefalede
størrelse i 2013-2014.
Slovenien
har fortsat
uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver
særlig overvågning og fortsat markante politiske tiltag.
Ubalancerne er blevet mindre over
det sidste år takket være den makroøkonomiske tilpasning og markante politiske tiltag i
Slovenien. Omfanget af de nødvendige korrektioner betyder dog, at der stadig er
betydelige risici. Kommissionen vil fortsætte den særlige overvågning af de politikker,
som Rådet anbefalede Slovenien i forbindelse med det europæiske semester og vil
regelmæssigt aflægge rapport til Rådet og Eurogruppen.
Nærmere bestemt kræver risikoen som følge af en økonomisk struktur, der er karakteriseret
af svag virksomhedsstyring, en høj grad af statslig intervention i økonomien, tab af
omkostningskonkurrenceevne, virksomhedernes gældsbyrde og stigende offentlig gæld i
høj grad særlig opmærksomhed. Selv om der er sket betydelige fremskridt, hvad angår
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genoprettelsen af bankernes balance, er der stadig brug for en afgørende indsats for at sikre
en fuldstændig gennemførelse af en omfattende strategi for banksektoren,
bl.a. omstrukturering, privatisering og øget tilsyn.
Slovenien kæmper stadig med konsekvenserne af den tidligere konjunkturopgang, idet
virksomhederne forsat er uholdbart overforgældede. Overførslen af uindfriede lån til det
selskab, der håndterer bankaktiver (Bank Asset Management Company — BAMC) har
forbedret bankernes balance, men omfanget af uindfriede lån er fortsat højt i forhold til
niveauet inden krisen, og det er stadig nødvendigt at omstrukturere dem varigt på grundlag
af de nyligt ændrede insolvensregler. Da den indenlandske efterspørgsel og navnlig
investeringerne faldt betydeligt, har situationen med hensyn til de løbende poster rettet sig
op, så der er blevet et stort overskud, men landet har ikke genskabt sin omkostnings-
konkurrenceevne, og de hidtidige reformer har ikke fuldt ud løst problemet med
manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen. En svag
virksomhedsstyring, navnlig, men ikke kun i statsejede virksomheder, mindsker
økonomiens samlede effektivitet som følge af en mulig ineffektiv ressourceallokering.
Økonomiens tilpasningsevne kunne forbedres ved, at staten i væsentlig grad trækker sig ud
af erhvervslivet og den finansielle sektor, samtidig med at der gennemføres en omfattende
strategi for forvaltningen af kerneaktiviteter og frasalg af de øvrige aktiviteter. Derudover
skaber den betydelige stigning i den offentlige gæld de senere år, også selv om den lå på et
relativt lavt niveau, nye udfordringer. Selv om det samlede budgetunderskud forventes at
ligge over målet som følge af de betydelige udgifter til rekapitaliseringen af banker i 2013
og 2014, forventes underskuddet også langt at overstige målet i 2015, selv om der polisk
ikke træffes yderligere foranstaltninger. Den strukturelle tilpasning er på samme måde
heller ikke helt fyldestgørende. Samlet vejer disse mangler og udfordringer tungt på de
makroøkonomiske resultater på kort sigt. Det nylige fald i renterne på statsobligationer
tager noget af presset, men det er nødvendigt at gennemføre programmet for strukturel
reform hurtigere.
Finland
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiske
tiltag.
Det er nødvendigt navnlig at holde øje med de dårlige eksportresultater de senere år,
som skyldes omstruktureringer i industrien og omkostningsfaktorer og andre faktorer, der
har indflydelse på konkurrenceevnen.
Nærmere bestemt forklarer den høje vækst i importen forud for krisen og den beskedne
eksport efter krisen udhulingen af betalingsbalancen. De løbende poster har dog stabiliseret
sig for nylig, og bæredygtigheden i forhold til udlandet er ikke et problem. Landet fortsatte
med hurtigt at miste andele på eksportmarkedet trods bedringen i verdenshandlen. Finlands
integration i den globale værdikæde har spillet en rolle for de faldende eksportresultater, og
omstruktureringen af industrien har endnu ikke kunne opveje den store nedgang inden for
elektronikindustrien og træ- og papirindustrien. Økonomiens tilpasningskapacitet
begrænses af lav produktivitet og svagt konkurrencepres inden for servicesektoren samt
øgede omkostninger som følge af dynamisk lønvækst og høj energiintensitet. Eksportører
har således kunnet opretholde priskonkurrenceevnen, hovedsageligt ved at reducere
fortjenesten, hvilket har begrænset deres mulighed for at omsætte det høje
innovationspotentiale til nye produkter. Andre faktorer end omkostninger synes at forklare
det meste af forværringen af konkurrenceevnen: et begrænset antal store
eksportvirksomheder, der sælger et snævert produktsortiment, mindre tendens blandt små
virksomheder til at eksportere samt mindre effektive investeringer i forskning og
udvikling. De svage investeringer, det faldende antal personer i den arbejdsdygtige alder
og et betydeligt fald i produktiviteten svækker den potentielle vækst. Hvad angår de
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
offentlige finanser, forventes det strukturelle underskud i 2014 at ligge lidt over målet på
mellemlang sigt, men delvis som følge af en ugunstig vækstdynamik forventes den
offentlige gæld at stige til over 60 % af BNP.
Sverige
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiske
tiltag.
Der er fortsat brug for at holde øje med navnlig udviklingen i husholdningernes
gældsætning kombineret med et ineffektivt boligmarked. Selv om det store overskud på de
løbende poster ikke i samme grad udgør en risiko som et stort underskud og til dels skyldes
behovet for nedgearing, vil Kommissionen overvåge udviklingen i Sveriges løbende poster
inden for rammerne af det europæiske semester.
Nærmere bestemt er husholdningernes gæld steget igen efter en periode, hvor den lå
stabilt, eftersom de vigtigste faktorer hertil – lave renter på boliglån, skattereglerne, der
begunstiger lånefinansiering, langsom amortisering af boliglån og et begrænset udbud af
boliger – stadig er til stede. Forskellige indikatorer for låneudbuds- og
låneefterspørgselsbetingelserne tyder ikke på umiddelbare begrænsninger i
lånemulighederne. Efter at huspriserne de senere år har stabiliseret sig, steg de igen i 2013
som følge af en gunstig efterspørgsel og et utilstrækkeligt udbud. Derudover har
problemerne med den manglende effektivitet på markedet for lejeboliger, de besværlige
planlægningsprocedurer og den beskedne konkurrence i byggesektoren også været med til
at dæmpe stigningen i boligpriserne. Der er behov for mere stabile huspriser for at
begrænse den private gældsætning og mindske de makroøkonomiske risici, når
gældsbetjeningsbyrden vokser. De nylige systemiske foranstaltninger er vigtige, men
sandsynligvis ikke tilstrækkelige til at mindske de makroøkonomiske risici. Stærke
skatteincitamenter for finansiering af gæld ses som den vigtigste årsag til de stigende
huspriser. Større investeringer i boligbyggeri vil også forbedre balancen mellem opsparing
og investering. Hvad angår gældsætningen i den ikke-finansielle virksomhedssektor, viser
analysen, at det ikke skaber makroøkonomiske risici. De seneste ændringer af
virksomhedsbeskatningen kan desuden forventes at mindske virksomhedernes gæld
yderligere ved at begrænse multinationale selskabers skatteoptimering.
Det Forenede Kongerige
har fortsat
makroøkonomiske ubalancer, som kræver
overvågning og politiske tiltag.
Det er fortsat navnlig vigtigt at holde et vågent øje med
udviklingen i husholdningernes gæld, der hænger sammen med den store belåning af
boliger og de strukturelle forhold på boligmarkedet, og den ugunstige udvikling i
eksportmarkedsandelene.
Selv om den senere tids vækst i den økonomiske aktivitet er en velkommen faktor, skyldes
den hovedsageligt husholdningernes forbrug, en lempelse af lånerestriktionerne og et fald i
husholdningernes opsparingskvote og ledsages af et stigende underskud på betalings-
balancens løbende poster. Erhvervslivets investeringer og nettoeksporten er endnu ikke
steget fra det nuværende lave niveau. En mindskelse af den høje gæld, navnlig blandt
husholdningerne, og en minimering af virkningerne heraf for investeringerne og væksten
ville være med til at begrænse risiciene på mellemlang sigt og gøre økonomien mindre
sårbar over for stigninger i låneomkostningerne. Væksten i realkreditlångivningen har
været beskeden, men stigende i forhold til det tidligere niveau for husholdningernes gæld.
Risiciene i boligsektoren skyldes et fortsat utilstrækkeligt strukturelt udbud af boliger. Den
relativt langsomme tilpasning af udbuddet til stigninger i efterspørgslen fører til højere
boligpriser, navnlig i London og Sydøstengland, og husholdningernes
realkreditgældsætning. Selv om den faldende eksportmarkedsandel sandsynligvis ikke vil
skabe risici på kort sigt, viser det sammen med det nuværende underskud på de løbende
poster, at der er strukturelle problemer. De skyldes manglen på kvalifikationer og den lave
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
infrastrukturkapacitet. Hvad angår de offentlige finanser, synes Det Forenede Kongerige
forsat ikke at nå målene for sit samlede underskud og langt fra målene for sin strukturelle
tilpasning.
I tre lande, der var omfattet af undersøgelsen, blev der ikke konstateret
makroøkonomiske ubalancer.
De dybdegående undersøgelser viser, at de makroøkonomiske
risici i
Danmark
og
Malta
er blevet mindre og nu kontrolleres bedre. Der er ingen tegn på
ubalancer ud fra kriterierne i PMU i Luxembourg. Der er dog altid brug for en omhyggelig
overvågning og samordning af politikker i alle medlemsstater for at indkredse nye risici og
fremlægge strategier, der bidrager til vækst og nye job. Denne overvågning vil fortsætte i
forbindelse med det europæiske semester.
De makroøkonomiske problemer i
Danmark
indebærer ikke længere væsentlige
makroøkonomiske risici og vurderes ikke længere som ubalancer ud fra kriterierne i PMU.
Tilpasningen på boligmarkedet og virkningerne af gælden i den private sektor for
realøkonomien og stabiliteten i den finansielle sektor synes at være under kontrol. Der er
dog brug at holde øje med denne udvikling og drivkræfterne bag den eksterne
konkurrenceevne.
Nærmere bestemt forekommer de makroøkonomiske risici som følge af den høje private
gæld begrænsede, selv i lyset af halerisici såsom en kombination af ugunstige rentechok og
en ugunstig udvikling på arbejdsmarkedet. Husholdningernes høje gæld opvejes af
husholdningernes store formuer, som afspejler de store opsparinger i pensionsfonde og fast
ejendom. Husholdningerne har økonomisk hidtil kunnet klare tilpasningen af huspriserne
siden 2007, idet antallet af restancer har holdt sig på et meget lavt niveau. Derudover er
konklusionen på forskellige stresstest og undersøgelser, at husholdningerne ville være
modstandsdygtige i tilfælde af negative chok. Den finansielle sektor synes stabil trods de
resterende problemer, der løses ved hjælp af strengere regulerings- og
tilsynsforanstaltninger Hvad angår konkurrenceevnen, har Danmark tabt andele på
eksportmarkedet, hvilket skyldes de kraftige lønstigninger og den svage vækst i
produktiviteten. Ubalancen mellem produktiviteten og lønningerne synes dog at være
konjunkturbestemt. I lyset af det store overskud på de løbende poster tyder tendensen i
retning af faldende andele på eksportmarkedet ikke på, at der er risici på kort sigt. Hvad
angår de offentlige finanser, forventes Danmark i væsentlig grad at have korrigeret sit
uforholdsmæssigt store underskud i 2013.
De makroøkonomiske problemer i
Luxembourg
er ikke blevet vurderet som ubalancer ud
fra kriterierne i PMU.
De skyldes Luxembourgs vækstmodel, der er baseret på en effektiv
finansiel sektor, som har klaret sig godt igennem krisen. Det er stadig værd at holde øje
med fremstillingsindustriens faldende konkurrenceevne, udviklingen på boligmarkedet og
den private sektors gældsætning.
Nærmere bestemt viser analysen af overskuddet på de løbende poster, at det ikke skyldes
manglende indenlandsk efterspørgsel, men snarere er resultatet af landets særlige
vækstmodel, der i høj grad er baseret på finansielle tjenesteydelser. Det dækker dog over et
stort og støt stigende underskud i varehandlen, som i vid udstrækning skyldes de skuffende
eksportresultater. Tabet af andele på eksportmarkedet skyldes i vid udstrækning, at
enhedslønomkostningerne stiger meget hurtigere end i Luxembourgs handelspartnerlande,
hvilket til en vis grad er forårsaget af lønfastsættelsesmekanismen. I den henseende udgør
det en udfordring at finde en strukturel løsning på den midlertidige graduering af den
automatiske lønindeksering. Der er risici, hvad angår den indenlandske finansielle
stabilitet, som følge af den store finansielle sektor, men de er relativt begrænsede, da
sektoren er diversificeret og specialiseret på samme tid. Desuden kan de indenlandske
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
banker fremvise solide kapital- og likviditetsgrader. Den private sektors høje gæld, særlig
virksomheder uden for den finansielle sektor, afspejler hovedsagelig, at der er et stort antal
multinationale selskaber i landet, som bruger deres afdelinger eller datterselskaber i
Luxembourg til finansieringstransaktioner internt i koncernen. Den dynamiske stigning i
huspriserne er en stigende kilde til bekymring. De offentlige finansers nuværende gunstige
stilling er i høj grad afhængig af bæredygtigheden af en vækstmodel, der er baseret på en
stærk finansiel sektor, og udgør på lang sigt en stor risiko for bæredygtigheden. I lyset
heraf er den nyligt gennemførte pensionsreform utilstrækkelig til at løse problemet. Den
strukturelle balance ligger dog over målet på mellemlang sigt.
De makroøkonomiske problemer i
Malta
indebærer ikke længere væsentlige
makroøkonomiske risici og vurderes ikke længere som ubalancer ud fra kriterierne i PMU.
Selv om gælden fortsat er høj, synes risiciene for bæredygtigheden af den private og den
offentlige sektors gæld og stabiliteten i den finansielle sektor at være under kontrol, selv
om der fortsat bør holdes øje hermed.
Nærmere bestemt fremgår det af analysen i den dybdegående undersøgelse, at
indikatorerne for finansiel stabilitet fortsat er gode. I lyset af risicienes strukturelle karakter
i sektoren er det vigtigt at fortsætte den nuværende forsigtige praksis, hvad angår tilsyn og
risikovillighed. Boligmarkedet har stabiliseret sig, og risiciene som følge af
overeksponering i ejendom er begrænsede. Den private gæld stiger, der finder en velordnet
nedgearing sted i virksomhederne, og presset på lånemarkederne er begrænset. Hvad angår
de offentlige finanser, forventes Malta at nå sine mål for nominel gæld i 2013 og 2014.
Hvad angår bæredygtigheden i forhold til udlandet, har handelsresultaterne været positive
takket være den varemæssige og geografiske markedsorientering og andre aspekter af
konkurrenceevnen end omkostninger. Der er overskud på de løbende poster. Den eksterne
konkurrenceevne kunne dog stadig have gavn af et aktivt politisk tiltag i lyset af
tilpasningen af omkostningerne i konkurrerende lande.
24