Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0187
Offentligt
1437080_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. december 2014
Besvarelse af spørgsmål
1 ad KOM (2014) 0187 stillet af Folketingets Eu-
ropaudvalg den 25. november 2014 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Spørgsmål:
På rådsmøde nr. 3353 (konkurrenceevne) den 4. – 5. december 2014 ven-
tes politisk enighed om forslaget om en forordning om tovbaneanlæg,
som kan erstatte det gældende direktiv om tovbaneanlæg til personbefor-
dring. Ministeren bedes uddybende forklare, på hvilket grundlag Rådet
kan ændre det gældende direktiv om tovbaneanlæg til en forordning, og
om de nationale parlamenter ikke skal høres/give mandat til en sådan be-
slutning. Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse for
Europaudvalget den 21. november 2014 af rådsmøde nr. 3353 (konkur-
renceevne) den 4. – 5. december 2014.
Svar:
Europa-Kommissionens forslag om bl.a. at ændre det gældende direktiv
2009/9/EF om tovbaneanlæg til personbefordring til en forordning sker
som led i Kommissionens mål om at forenkle EU-lovgivningen.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmådes (TEUF) artikel 114 og behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget skal således vedtages
af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab.
Efter Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) spiller nationale par-
lamenter en rolle i forhold til prøvelse af nærhedsprincippet, jf. artikel 5,
stk. 3, og den tilknyttede protokol om nærhedsprincippet. En bredere hø-
ringspligt i forhold til nationale parlamenter følger derudover af protokol-
len om de nationale parlamenters rolle. I den enkelte medlemsstat vil pro-
cedurerne for parlamentets inddragelse afhænge af det forfatningsmæssi-
ge system og parlamentariske praksis.
Erfaringerne ved anvendelse af direktiv 2000/9/EF har vist, at der har
været forskellige holdninger til anvendelsesområdet samt forskellige for-
tolkninger og anvendelse af overensstemmelsesvurdering. Disse vanske-
ligheder vurderes at have ført til retsusikkerhed og ulig konkurrencefor-
hold på det indre marked. Kommissionen vil derfor med forslaget skabe
større juridisk klarhed om anvendelsesområdet og ensretning af overens-
stemmelsesvurdering af delsystemer og sikkerhedskomponenter. Ændrin-
gen fra direktiv til forordning er en del af at opnå dette mål.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Det er regeringens vurdering, at det konkrete forslag ikke er af større
rækkevidde, da forslaget alene har mindre lovgivningsmæssige konse-
kvenser og ingen væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
administrative konsekvenser.