Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0209
Offentligt
1452739_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.4.2014
COM(2014) 209 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes
integration
{SWD(2014) 121 final}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0002.png
1.
I
NDLEDNING
EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020
1
, der
blev vedtaget i april 2011, har medført en ændring i tilgangen til romaernes inklusion
- for første gang er der blevet udviklet en omfattende og evidensbaseret ramme med
direkte forbindelse til Europa 2020-strategien. EU-rammen gælder for alle
medlemsstater, men skal tilpasses til de enkelte nationale omstændigheder.
EU's stats- og regeringschefer godkendte EU-rammen
2
, og medlemsstaterne
begyndte dermed for første gang at koordinere deres indsats med henblik på at
mindske kløften mellem romaer og ikke-romaer, for så vidt angår adgang til
uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger. Kommissionen indførte, at der
skal aflægges en årlig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet for at vurdere
fremskridtet frem til 2020. Sideløbende hermed etablerede Kommissionen en række
strukturer til støtte af medlemsstaternes indsatser, bl.a. netværket af nationale
kontaktpunkter for romaer, hvor disse nationale kontaktpunkter for romaer fra alle 28
medlemsstater mødes regelmæssigt, samt Kommissionens interne romataskforce
under ledelse af Generaldirektoratet for Retlige Anliggender (med støtte fra
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold
og Inklusion), der samler højtstående repræsentanter fra Kommissionens
Generalsekretariat og forskellige generaldirektorater, herunder generaldirektoraterne
med ansvar for regionalpolitik og bypolitik, uddannelse og kultur, landbrug og
udvikling af landdistrikter, sundhed og forbrugere, udvidelse, indre anliggender,
statistik, budget og kommunikation samt Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder (FRA) for at sikre sammenhæng og konsekvens.
I rapporten vurderes for første gang de fremskridt, der er gjort inden for de fire
hovedområder uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger samt
bekæmpelse af forskelsbehandling og anvendelse af midlerne. Ligeledes evalueres de
fremskridt, der er gjort på EU-plan.
2.
2.1.
F
REMSKRIDT PÅ
EU-
PLAN
Integration af romaspørgsmålet i politik og finansiering
Romabefolkningens størrelse og situation varierer medlemsstaterne imellem.
Derudover skaber integration af nyankomne romasamfund i nogle medlemsstater nye
udfordringer, som der skal tages hånd om. Alle medlemsstaterne
3
har inden for EU-
rammen udviklet deres egne strategier for romaernes integration
4
efter
romabefolkningens behov i det pågældende land. Eftersom mange romaer oplever
fattigdom og social udstødelse, har Kommissionen knyttet romaernes integration til
en bredere dagsorden for vækst, nemlig Europa 2020-strategien. Som en del af det
1
2
3
4
KOM(2011) 173 endelig (EUT L 76 af 22.3.2011, s. 68).
Det Europæiske Råds konklusioner
EUCO 23/11 af 23. og 24. juni 2011 efter Rådets (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) (EPSCO)
konklusioner om en EU-ramme for de nationale
strategier for romaernes integration frem til 2020
(dok. 10665/11 af 19. maj 2011).
Malta har ikke vedtaget en national strategi for romaernes integration, da de har angivet, at de ikke har
nogen betydelig romabefolkning, men at de vil tage fat på problemstillingen, hvis det bliver aktuelt.
I denne meddelelse forstås ved "strategier" både integrerede politiske foranstaltninger og strategier.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0003.png
europæiske semester har Det Europæiske Råd udstedt landespecifikke henstillinger
5
om integration af romaer til medlemsstater med en betydelig romabefolkning.
Derudover fremlagde Kommissionen et forslag til det første retlige instrument
nogensinde om romaer, som Rådet efterfølgende har vedtaget, nemlig Rådets
henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af
romaerne
6
. I denne henstilling udpeges specifikke foranstaltninger, herunder positive
foranstaltninger til forbedring af romaernes situation.
Kommissionens romataskforce sikrer, at alle aspekter af romaernes integration
behandles, navnlig gennem brugen af forskellige EU-fonde. Den nye flerårige
finansielle ramme for 2014-2020
7
fremmer anvendelsen af EU-fondene til integration
af romaerne. Forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og
investeringsfonde
8
giver mulighed for at kombinere forskellige EU-fonde og således
arbejde med de fire vigtigste politiske områder inden for EU-rammen. De vigtigste
relevante fonde til integration af romaerne er Den Europæiske Socialfond (ESF), Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Ved finansforordningerne
9
fastsættes
det, at mindst 23,1 % af budgettet under samhørighedspolitikken skal øremærkes til
investeringer i mennesker, og at der gennem Den Europæiske Socialfond skal
afsættes mindst 20 % af dette beløb i hver medlemsstat til bekæmpelse af fattigdom
og social udstødelse. Derudover indarbejder de nye forordninger om brugen af EU-
fondene nu forbedrede overvågnings- og evalueringsmekanismer med henblik på at
indhente mere nøjagtige oplysninger om, hvorvidt strukturfondene opfylder de
fastsætte mål for integration af romaerne.
Kommissionen har desuden udstedt en europæisk adfærdskodeks om partnerskab
10
,
som omfatter alle de europæiske struktur- og investeringsfonde og indeholder
detaljerede kriterier for etablering af partnerskaber med henblik på planlægning,
gennemførelse og opfølgning af programmerne. Endvidere kræves det i henhold til
forordningen om Den Europæiske Socialfond (ESF)
11
, at et passende beløb af
5
6
7
8
9
10
11
I 2013 udstedte Det Europæiske Råd landespecifikke henstillinger om integration af romaerne til
Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Slovakiet og Rumænien. Henstillingerne vedrører
gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration inden for rammerne af de
horisontale politikker og den specifikke politiske udvikling inden for uddannelse af og beskæftigelse
blandt romaerne.
Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af
romaerne (EUT C 378 af 14.12.2013, s. 1).
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020
(EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006
(EUT L 347 af 20.12.2013).
Herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den
Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af
20.12.2013).
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. …/.. af 7. januar 2014 om den europæiske
adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde
(C(2013) 9651).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske
Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0004.png
midlerne fra ESF anvendes i mindre udviklede regioner og overgangsregioner for at
styrke arbejdsmarkedets parters og ngo'ernes gennemførelse af programmerne.
Endelig vedtog Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen en henstilling om
oprettelse af en ungdomsgaranti
12
, og medlemsstaterne blev udtrykkeligt opfordret til
at betragte romaerne som en vigtig målgruppe på baggrund af befolkningsgruppens
størrelse og situation.
2.2.
Et tæt samarbejde med samtlige interessenter
Kommissionen har etableret en permanent dialog med medlemsstaterne gennem
netværket af de 28 nationale kontaktpunkter for romaer. Netværket er et vigtigt
fremskridt i forhold til at støtte koordineringen og gennemførelsen af strategier og
konkrete tiltag. Det giver desuden medlemsstaterne mulighed for at dele deres
erfaringer og ekspertise med Kommissionen, og det fremmer det tværnationale
samarbejde og udveksling af god praksis.
Derudover har møderne i den europæiske platform for integration af romaer udviklet
sig til et forum for debat og udveksling af erfaringer mellem Kommissionen,
medlemsstaterne, internationale organisationer, udvidelseslande og civilsamfundet.
Kommissionen vil i samarbejde med samtlige interessenter fortsat reflektere over,
hvordan dette forum kan gøres endnu mere effektivt, og hvordan det bedst kan
bidrage til udformningen af politikken for integration af romaerne på europæisk plan.
For at støtte en effektiv gennemførelse af de nationale strategier for romaernes
integration på lokalt og regionalt plan, samarbejder Kommissionen med en række
internationale organisationer
13
. I kraft af dette samarbejde gør Kommissionen og
Europarådet en fælles indsats at styrke de lokale myndigheders evne til at udforme,
finansiere og gennemføre lokale strategier for romaernes integration i form af tiltag
som forbedret lokalforvaltning
14
, samfundsdeltagelse og mægling
15
.
3.
F
REMSKRIDT I MEDLEMSSTATERNE
- K
OMMISSIONENS VURDERING
Tre år efter vedtagelsen af EU-rammen er der begyndt at ske fremskridt i de fleste
medlemsstater - om end langsomt. Denne rapport drejer sig navnlig om de
foranstaltninger, der er blevet gennemført, om hvorvidt vejledningen i
Kommissionens tidligere statusrapporter er blevet fulgt, og om der i praksis kan
måles er en reel virkning. Det ledsagende arbejdsdokument indeholder en detaljeret
oversigt pr. medlemsstat og den første vurdering af Kroatiens nationale strategi for
romaers integration, der blev præsenteret efter landets tiltrædelse af EU den 1. juli
2013.
12
13
14
15
Rådets henstilling af 26. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 120 af 26.4.2013,
s. 1).
F.eks. Europarådet, Europarådets Udviklingsbank, Verdensbanken, De Forenede Nationer, UNICEF,
EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Open Society Foundations.
ROMACT-projektet, der blev iværksat i oktober 2013 i ca. 40 kommuner i 5 medlemsstater, sigter mod
at opbygge politisk vilje og vedholdende politisk engagement på lokalt plan, styrke de lokale
romasamfunds demokratiske deltagelse og indflydelse med henblik på at bistå udformningen og
gennemførelsen af projekter med støtte fra EU-fonde og nationale midler.
ROMED-programmet, der finansieres gennem programmet for livslang læring, blev iværksat i 2011 og
har til dato uddannet næsten 1 300 formidlere inden for skole-, kultur- og sundhedsvæsenet. For 2013-
2014 fokuserer formidling på etablering af kontakter med lokale myndigheder (kommuner, skoler osv.).
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0005.png
Vurderingen bygger først og fremmest på de oplysninger, som medlemsstaterne har
fremlagt via de nationale kontaktpunkter for romaer, samt oplysninger fra
civilsamfundet og det europæiske netværk af uafhængige eksperter inden for social
integration. Fremskridtet måles på baggrund af FRA-undersøgelsen fra 2011 om den
konkrete situation.
3.1.
Uddannelse
Kommissionen opfordrer inden for EU-rammen medlemsstaterne til som minimum at
sikre, at folkeskolen afsluttes, adgangen til førskoleundervisning og børne-
pasningsmuligheder af høj kvalitet udvides, romabørn ikke udsættes for
diskrimination eller segregering, og at antallet af unge, der forlader skolen tidligt,
mindskes. Medlemsstaterne opfordres desuden til at anspore unge romaer til at tage
en gymnasial og videregående uddannelse.
Kommissionens vurdering afslører, at medlemsstaterne har truffet en række
specifikke foranstaltninger, som har medført konkrete resultater. For eksempel viser
rapporten en generel, klar positiv tendens, for så vidt angår adgang til
førskoleundervisning og børnepasning.
Men der mangler stadig meget, hvis der skal skabes større forandringer. De største
udfordringer, der tidligere er blevet udpeget inden for EU-rammerne, er fortsat
relevante og kræver en vedvarende indsats. For at opnå mærkbare fremskridt bør de
almindelige uddannelsessystemer være mere inklusive og i højere grad tilpasse sig
romaelevers behov.
En af de største udfordringer uden enkle og klare løsninger er fortsat, at romabørn til
stadighed placeres i særlige skoler eller klasser
16
. Hvis der skal sættes en stopper for
segregeringen, kræver det politisk engagement, tid, omhyggelig forberedelse og
gennemførelsesplaner, som tager hensyn til lokale forhold. Foranstaltninger, som
indirekte fører til segregering, bør systematisk elimineres. De mest berørte
medlemsstater (f.eks. Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og
Grækenland) skal iværksætte mere effektive foranstaltninger i form af et
tilgængeligt, integreret og inkluderende uddannelsessystem af høj kvalitet for at
standse og vende situationen.
Betydningen af adgang til førskoleundervisning og børnepasning er nu almindeligt
anerkendt. Derudover har flere medlemsstater gennemført en række
lovforanstaltninger (som f.eks. obligatorisk førskole og økonomiske incitamenter).
Nogle medlemsstater kunne rapportere utvetydigt positive resultater. I Finland steg
romabørns deltagelse i førskoleundervisning f.eks. fra 2 % til 60 %. Det samme
gælder for Ungarn, hvor der indskrives mange romabørn i førskoleundervisning
(79 %), og dette tal vil sandsynligvis stige endnu mere, når den obligatoriske
førskolealder ved den nye lov om offentlig uddannelse sænkes til 3 år. På den anden
side er de gennemførte foranstaltninger i visse medlemsstater stadig utilstrækkelige
(f.eks. Slovakiet) eller ikkeeksisterende (f.eks. Grækenland).
16
Segregering i almindelige skoler med romaelever: SK: 58 %, HU: 45 %, EL: 35 %, CZ: 33 %, BG:
29 %, RO: 26 %, FR: 24 %, ES: 10 %, IT: 8 %, PT: 7 %, PL: 3 %. Segregering i specialskoler:
romabørn, der går i specialskole fortrinsvis med andre romaer: CZ: 23 %, SK: 20 % FR: 18 %, BG: 18
%, osv. (FRA,
Education: The situation of Roma in 11 EU Member States. Roma Survey - Data in
Focus
(udgives i 2014)).
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0006.png
Det kræver en ekstra indsats at reducere antallet af romaer, der forlader skolen for
tidligt, og kunne bl.a. bestå af fritidsaktiviteter og et tæt samarbejde med familierne.
Situationen for børn, der opholder sig ulovligt i en given medlemsstat, kan endog
forværres, i og med at manglende nødvendige officielle dokumenter, f.eks. en gyldig
opholdstilladelse eller lægejournaler, forhindrer indskrivning i grundskolen. I en
rapport fra den franske ombudsmand
17
er der blevet peget på en række tilfælde, hvor
lokale myndigheder af lignende årsager har hindret romabørns adgang til en
grundskoleuddannelse. Desuden flytter romaer og omrejsende familier ofte, hvilket
fører til, at skolegangen afbrydes, og der opstår store huller i indlæringen og høje
frafaldsprocenter.
Kommissionens vurdering bekræfter, at der ved hjælp af en vedvarende indsats kan
opnås en betydelig forbedring af situationen for romaer i uddannelsessystemet. F.eks.
er antallet af børn, som er gået ud af skolen før tid, på tre år (2010-2013) nedbragt
med næsten 80 % som følge af et bulgarsk uddannelsesprojekt. Der er andre
eksempler på god praksis, som f.eks. heldagsskolen i Bulgarien og Slovakiet eller
fritidsaktiviteter særligt for dårligt stillede børn i Ungarn, brugen af formidlere i
Finland, inddragelsen af romaernes kultur i pensum i Slovakiet og Ungarn,
sproghjælp i Bulgarien og Frankrig, tosproget undervisning (roma-rumænsk) og
uddannelse af romakyndige lærere i Rumænien samt læreruddannelsen i Slovakiet,
Ungarn og Bulgarien. Derudover er det positivt, at visse uddannelsesprojekter nu
også omfatter børn, hvis familier flytter fra en medlemsstat til en anden.
De eksisterende metoders rækkevidde er dog forholdsvis begrænset, og den største
udfordring ligger fortsat i at udbrede disse initiativer og sikre langsigtet finansiering.
Der er behov for en større indsats med hensyn til uddannelse af lærere og indførelse
af inklusive undervisningsmetoder, som tager hensyn til individuelle læringsbehov.
En mere systematisk brug af romaer som pædagogmedhjælpere og formidlere samt
en øget inddragelse af lokalsamfund og forældre vil forbedre romabørns adgang til
integreret uddannelse af høj kvalitet. Der skal sikres sammenhæng mellem de
almindelige politikker og de mål, der er fastlagt i de nationale strategier for
romaernes integration (f.eks. i Ungarn).
Efter den obligatoriske skolegang bliver forskellene mellem romaer og ikke-romaer
endnu større. Dette er særlig skadeligt for romaernes integration og fører til
adskillelse på arbejdsmarkedet, eftersom de manglende faglige kompetencer og
kvalifikationer forhindrer voksne romaer i at opnå kvalitetsbeskæftigelse. Kun få
systemiske foranstaltninger tilskynder unge romaer til at uddanne sig yderligere eller
hjælper elever med romabaggrund til at komme ind i uddannelsessystemet igen, efter
at de har forladt skolen. Polen, Finland og Sverige har dog iværksat foranstaltninger,
der skal øge antallet af studerende, der gennemfører en gymnasial og videregående
uddannelse, og samtidig øge voksne romaers deltagelse på erhvervsuddannelserne. I
størstedelen af medlemsstaterne er lignende foranstaltninger imidlertid temmelig
sporadiske og består hovedsagelig af stipendier til talentfulde studerende. På
17
Le Défenseur des Droits,
Bilan d'application de la circulaire interministérielle du 26 août 2012 relative
à l'anticipation et à l'accompagnement des opérations d'évacuation des campements illicites août 2012
-mai 2013
(juni 2013).
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0007.png
ungdomsområdet er ikkeformel og uformel læring desuden et vigtigt instrument til at
øge kompetenceudviklingen og beskæftigelsesegnetheden blandt unge
18
.
Eksempler på uddannelsesområdet
Bulgarien og Ungarn
- der er indført to års
obligatorisk førskole
i Bulgarien. I
Ungarn bliver det fra skoleåret 2014-2015 obligatorisk for børn at begynder i
førskole, når de fylder 3 år. Denne integrationsforanstaltning lover godt for
romabørns grundskoleuddannelse, men for at opnå langsigtede resultater er
tilstrækkeligt veluddannet personale helt afgørende.
Danmark
- projektet
"Fastholdelseskaravanen",
som forvaltes af Undervisnings-
ministeriet, skal få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at påbegynde og
gennemføre en erhvervsuddannelse. Initiativet forvaltes i skolerne af koordinatorer,
som sikrer, at der tages individuelt hånd om alle unge, der er i risiko for at opleve
skolegangen som et nederlag eller for helt at forlade skolen. Projektet gennemføres i
hele Danmark. Siden begyndelsen i 2009 er antallet af unge, der forlader skolen og
erhvervsuddannelser for tidligt, faldet fra 20 % til under 15 %, mens afstanden til
etnisk danske studerende er blevet mindre. ESF har i perioden 2009-2013 bidraget til
Fastholdelseskaravanen med 3 214 000 EUR.
Rumænien - programmet om positive særforanstaltninger for romaer på
videregående uddannelser
fortsætter. I disse integrationsprogrammer afsættes
særlige pladser for romaer ved de offentlige universiteter (i det akademiske år
2010/11 blev der afsat 555 pladser og i 2012/13 564 pladser).
Sverige
-
Studieförbundet Vuxenskolan i Göteborg
udbyder undervisning til
romaer, der ikke har gennemført en grundskole- eller gymnasieuddannelse.
Selv om der er gjort fremskridt, især hvad angår adgang til førskole-
undervisning og børnepasning, skal der gøres meget mere for at mindske de
uddannelsesmæssige problemer, som romaerne står overfor. Medlemsstater
med en betydelig romabefolkning bør prioritere at bekæmpe segregering ved at
sætte ind over for elever, som forlader skolesystemet for tidligt, og gøre de
almindelige uddannelsessystemer mere rummelige. Det bør være et klart mål i
både de almene og mere målrettede foranstaltninger at sætte unge romaer i
stand til at tilegne sig efterspurgte færdigheder og kvalifikationer som
minimum på gymnasieniveau og dermed sikre livslang læring for voksne
romaer. For at forbedre romaernes uddannelsesniveau, bør de positive
særforanstaltninger beholdes og udvides, således at unge romaer kan tilegne sig
erhvervskvalifikationer.
3.2.
Beskæftigelse
For at udjævne forskellen mellem romaer og ikkeromaer, opfordres medlemsstaterne
i EU-rammen til at sikre romaerne ikkediskriminerende adgang til arbejdsmarkedet,
selvstændig virksomhed og mikrokredit samt erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne
tilskyndes desuden til at sikre jobsøgende romaer reel og lige adgang til integrerende
offentlig arbejdsformidling, målrettet og personlig vejledning og formidling samt til
at støtte ansættelsen af uddannede offentligt ansatte med romabaggrund.
18
I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398
af 22.12.2012, s. 1) opfordres der til brugen af instrumenter til anerkendelse af færdigheder og
kvalifikationer, som er opnået gennem sådanne læringsprocesser.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0008.png
Selv om der er adskillige lovende initiativer i gang i de forskellige medlemsstater, er
den forventede virkning endnu ikke nået. De tydelige forbedringer med hensyn til
uddannelsesdeltagelse og -niveau har endnu ikke ført til bedre beskæftigelsesudsigter
blandt romaerne
19
. I nogle tilfælde er beskæftigelsessituationen blandt romaer endog
forværret, selv om dette til dels skyldes, at adskillige medlemsstater har oplevet en
generel arbejdsløshedsstigning i de seneste år. Romaer er i den sammenhæng særligt
påvirket, da de ofte ikke er i besiddelse af de efterspurgte kompetencer og
kvalifikationer, og dette gør sig i endnu højere grad gældende for romakvinder
20
.
Desforuden begrænses romaernes chancer på arbejdsmarkedet som følge af direkte
og indirekte diskriminering
21
. Det kræver målrettet handling og investering i
menneskelig kapital fra medlemsstaternes side, f.eks. i form af foranstaltninger, der
sikrer lige adgang til sociale tjenesteydelser, og personlig vejledning samt
beskæftigelsesordninger. Man har stort set ikke udforsket potentialet for at skabe
jobmuligheder for romaer gennem selvstændig erhvervsvirksomhed og (socialt)
iværksætteri eller ved at anvende innovative finansieringsinstrumenter. Den sociale
innovation bør styrkes ved at udforske nye politiske strategier og udbrede de
vellykkede initiativer ved hjælp af samarbejde mellem forskellige aktører på lokalt
og regionalt plan.
Vi kan lære meget af de vellykkede projekter, som f.eks. informationsplatformen
Thara
i Østrig, det belgiske pilotprojekt, der stimulerer social og professionel
aktivering, centrene for samfundsudvikling, der skal fjerne hindringerne for
adgangen til arbejdsmarkedet i Bulgarien, eller Nordrhein-Westfalens og Berlins
integrerede handlingsplaner for bare at nævne nogle stykker. Disse projekter
iværksættes dog fortrinsvist af lokale eller regionale myndigheder og gennemføres af
ngo'er, så resultaterne begrænses givetvis til et specifikt område, og det er derfor
uvist, om de kan overleve.
Vurderingen viser, at der stadig er for få systemiske foranstaltninger på nationalt
plan, selv om der findes nogle gode eksempler: jobformidlerne med romabaggrund
under beskæftigelsesministeriet i Finland, omfordelingen af ressourcer i det spanske
program
Acceder
eller pilotprojekterne i visse tjekkiske kommuner, hvor der tages
højde for sociale aspekter i forbindelse med offentlige indkøb.
Eksempler på beskæftigelsesområdet
Bulgarien -
en række
centre for samfundsudvikling
skal muliggøre og fremme
beskæftigelsen af unge og kvinder i marginaliserede romasamfund. Initiativet er
siden 2011 blevet gennemført af AMALIPE, et center for interetnisk dialog og
tolerance, med støtte fra Europa-Kommissionen. Der er etableret centre for
samfundsudvikling i 11 kommuner.
Frankrig (Lyon) - Andatu
er et projekt, der har inddraget mange parter fra både
lokal- og civilsamfundet og på nationalt plan, og som ved hjælp af EU-midler
19
20
21
FRA,
Poverty and Employment: The situation of Roma in 11 EU Member States, Roma Survey
-Data
in
Focus
(udgives i 2014).
I de adspurgte medlemsstater havde 35 % af romamænd lønnet arbejde mod kun 21 % af romakvinder
(FRA,
Analysis of FRA Roma Survey by Gender
(september 2013)).
Andelen af romaer, der i løbet af de seneste fem år har oplevet diskrimination i forbindelse med
jobsøgning: CZ 74 %, EL 68 %, IT 66 %, FR 65 %, PL 64 %, PT 56 %, HU 51 %, SK 49 %, BG 41 %,
RO 39 %, ES 38 % (FRA,
Poverty and Employment: The situation of Roma in 11 EU Member States.
Roma Survey - Data in Focus
(udgives i 2014)).
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0009.png
kombinerer uddannelse, adgang til beskæftige og bolig. Eftersom programmet er
rettet mod omrejsende EU-borgere, tilbydes der franskundervisning. Programmet
finansierer desuden korte erhvervskurser og stiller personlig vejledning til rådighed.
Den Europæiske Socialfond støttede iværksættelsen af programmet med
350 0000 EUR. Indsatsen forventes at blive udvidet fra de nuværende 73
støttemodtagere til at omfatte 400 deltagere med et budget på 1,2 mio. EUR.
Ungarn -
Den offentlig arbejdsformidlings integrerede program, der blev udformet
med henblik på at forbedre
dårligt stillede personers beskæftigelsesegnethed,
er
rettet mod en række forskellige undergrupper blandt dem, der er registeret hos
arbejdsformidlingen, hvor romaerne udgør en prioriteret målgruppe. I kraft af
programmet tilbydes der en personlig blanding af støtte og tjenester, så som
jobvejledning, mentorordninger, erhvervsuddannelse og løntilskud med henblik at
reintegrere romaerne på det almindelige arbejdsmarked. I følge eksterne
ekspertvurderinger øges chancerne for beskæftigelse med 40 % for personer, der har
fulgt programmet.
Skønt visse foranstaltninger har været vellykkede, er der i praksis endnu ikke
registreret en mærkbar omfattende virkning. For at udligne beskæftigelses-
skævheden mellem romaer og ikkeromaer, er medlemsstaterne nødt til at
fokusere på både udbuddet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. På
udbudssiden er det nødvendigt at højne de jobsøgende romaers lave
uddannelsesniveau gennem erhvervsuddannelse og -vejledning og kombinere
målrettede foranstaltninger og reel adgang til integrerende arbejdsformidling.
På efterspørgselssiden er der behov for ansporende foranstaltninger rettet mod
arbejdsgiverne, f.eks. i form af støtte til ansættelse, jobprøvning og lærlinge-
ordninger. Andre foranstaltninger kunne være rettet mod romaer under
ungdomsgarantiordningerne i form af sociale hensyn i forbindelse med
offentlige indkøb, bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen og
ansættelse af romaer i det offentlige på national og lokal plan på en måde, der
ikke skaber et parallelt arbejdsmarked. Ved at udnytte de muligheder, som
social økonomi og social innovation giver, kunne det blive nemmere for romaer
at komme ind på arbejdsmarkedet (igen).
3.3.
Sundhed
For at mindske sundhedskløften mellem romaer og resten af befolkningen opfordres
alle medlemsstater under EU-rammen til at give især kvinder og børn adgang til
kvalitetssundhedsydelser samt forebyggende og sociale ydelser på samme niveau og
samme vilkår som resten af befolkningen.
Romaernes dårlige helbredstilstand hænger meget tæt sammen med sociale,
økonomiske og miljømæssige faktorer. Mennesker i sårbare situationer har ofte
problemer med at finde rundt i sundhedsvæsenet og formulere deres behov.
Eksempler på hindringer omfatter dårlig adgang til sundhedsydelser på grund af
afstand (f.eks. romaer, der er bosat i fjerntliggende områder eller ikke-bofaste
romaer), ingen adgang på grund af økonomiske vanskeligheder (billige lægemidler),
manglende registrering hos de lokale myndigheder, manglende bevidsthed især om
forebyggende tjenester, kulturelle forskelle og diskrimination. Børn bliver ofte heller
ikke vaccineret på grund af manglende sygesikring, hvilket kan medføre, at de
nægtes optagelse i skoler og børnehaver.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0010.png
Kun få medlemsstater har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at sammenlige
romaernes helbredstilstand med resten af befolkningens. Selv om der ligger
forskellige årsager til grund herfor, er det ikke desto mindre afgørende, at alle berørte
medlemsstater er i stand til at overvåge romabefolkningens sundhed. Et godt
eksempel herpå er den sundhed og velfærdsundersøgelse, som Finland er ved at
udvikle.
I følge de tilgængelige oplysninger er der betydelige forskelle medlemsstaterne
imellem, både for så vidt angår udgangspunkt og fremskridt
22
. At sikre
grundlæggende sundhedsdækning er fortsat en udfordring i nogle medlemsstater,
navnlig i Bulgarien, Rumænien og Grækenland. Den stigende arbejdsløshed i disse
lande har medført, at antallet af familier uden sygesikring også er steget. Virkningen
af budgetnedskæringer, omstrukturering eller afskaffelse af tjenesteydelser inden for
det almene sundhedsvæsen har i nogle medlemsstater yderligere påvirket sårbare
grupper, herunder romaer. I Frankrig har regeringen forpligtet sig til at nedbringe de
finansielle hindringer for de mest sårbares adgang til sundhedstjenester.
Rapporter fra flere medlemsstater viser, at der gøres meget for at bekæmpe
smitsomme sygdomme blandt romaer. Selv om fremskridtene på dette område er
meget positive, er der behov for mere opmærksomhed på forebyggelse og behandling
af ikke-overførbare sygdomme og den generelle sundhedskampagner med fokus på
fremme af en sund livsstil. Endvidere er der fortsat behov for at systematisere de
vellykkede foranstaltninger.
En måde at håndtere romaers adgang til sundhedsydelser er ved at uddanne
sundhedspersonalet (f.eks. i Tjekkiet) og inddrage romasundhedsformidlere. Flere
medlemsstater (f.eks. Rumænien og Spanien) har med succes investeret i
romaformidlere, men i de fleste tilfælde er der behov for almen frem for midlertidig
finansiering for således at sikre den rette erhvervsmæssige anerkendelse. I 2013
iværksatte Kommissionen et initiativ til udvikling af uddannelsesprogrammer for
sundhedspersonalet med henblik på indvandrere og etniske mindretal, f.eks. romaer.
22
For eksempel har 59 % af adspurgte romakvinder i Bulgarien, 47 % i Rumænien og 38 % i Grækenland
udtalt, at de ikke har nogen sygesikring mod 22 % af kvinderne uden romabaggrund i Bulgarien og
Rumænien og 7 % i Grækenland (FRA, Analysis of FRA Roma Survey by Gender (september 2013)).
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0011.png
Eksempler på uddannelsesområdet
Tjekkiet - Kommunikationskurser
med fokus på patientens særlige sociokulturelle
miljø er obligatoriske i pensum på
medicin-, tandlæge- og farmaceutstudiet.
Øvrigt lægepersonale gennemgår desuden programmer i sociale kompetencer
(Interpersonální
dovednosti specialisty)
og uddannelse (Edukace).
Ungarn - Uddannelse af personalet inden for de grundlæggende sundheds-
tjenester
er under udvikling: i 2013 deltog 250 sundhedsplejersker i uddannelses-
kurser, og disse forventes at undervise 4 830 specialister i første halvdel af 2014.
Frankrig
- I januar 2013 forpligtede regeringen sig til at håndtere de voksende
uligheder på sundhedsområdet som følge af krisen og
mindske de finansielle
hindringer for adgang til sundhedspleje.
Rumænien
- En række oplysningskampagner og adfærdspåvirkende kampagner med
fokus på romabefolkningens sundhed forvaltes via sundhedsformidlingsprogrammet.
Spanien
- Sundhedsformidlere har vist sig at være medvirkende til en forbedring af
romabefolkningens sundhed i Spanien. Navarra har haft sundhedsformidlere i mange
år og er blevet udvalgt som et eksempel på god praksis af WHO
23
.
På baggrund af analysen af sundhedsforanstaltningerne kan det konkluderes, at
sundhedspleje og grundlæggende social sikring endnu ikke omfatter alle. Det er
afgørende at investere i passende sundhedspleje og forebyggende foranstalt-
ninger for alle romaer, navnlig børn, da det vil modvirke yderligere
sundhedsmæssige problemer på lang sigt. Lovende initiativer bør udvides og
spredes for at opnå reel virkning i praksis.
3.4.
Adgang til bolig
For at mindske kløften mellem romaer og den øvrige befolkning blev
medlemsstaterne i EU-strategirammen opfordret til at fremme lige adgang til boliger,
herunder sociale boliger og offentlige forsyningsnet (vand, el, gas)
24
. Det blev
desuden understreget, at løsning af boligproblemerne nødvendigvis måtte indgå i en
helhedstilgang til fremme af social inklusion og bekæmpelse af segregering.
Det er ofte boligforanstaltningerne, der har været det svage punkt i de nationale
strategier. De manglende fremskridt på dette område beror hovedsagelig på gråzoner
i legaliseringen af eksisterende boliger og bosættelser, således som det bl.a. fremgår
af flere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
25
, manglen på en
23
24
25
I udgivelsen "Poverty and social exclusion in the WHO European Union: Health systems respond."
http://www.navarra.es/NR/rdonlyres/D4DFA3BA-F54F-40DE-8C5F-
9F24A003868E/233965/2_Spain_06Feb09casopublicado2010.pdf.
42 % af de adspurgte romaer sagde, at de i deres hjem manglede enten indlagt vand, kloaktilslutning
eller elektricitet (FRA,
The situation of Roma in 15 Member States and Croatia
(2013)).
I sin dom af 24. april 2012 i sag nr. 25446/06, Yordanova m.fl. mod Bulgarien, fastslog Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at selv om der var tale om en ulovlig romabosætning, var
tvangsfjernelsen af disse romaer i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(der handler om respekt for privatliv og privat ejendom), for selv om boligerne var opført ulovligt,
måtte de betragtes som deres ejendom, og det var derfor forkert at tvangsfjerne dem. Domstolen udtalte
i den forbindelse, at det i relation til artikel 8 i sådanne sager måtte indgå i den vurdering, som de
nationale myndigheder havde pligt til at foretage, at der var tale om en samfundsgruppe med særlige
behov. Domstolens holdning i Yordanova-sagen blev stadfæstet og videreudviklet i en nyere dom - dom
af 17. oktober 2013 i sag nr. 27013/07, Winterstein m.fl. Mod Frankrig. I en sag angående
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0012.png
reel dialog med både det almindelige samfund og lokale romasamfund (f.eks. i
Bulgarien), mangel på offentlige midler i de enkelte lande og en ringe udnyttelse af
mulighederne for EU-støtte til trods for den vejledning, Kommissionen har udsendt
herom
26
, samt behovet for en videreudvikling af det sociale boligbyggeri i adskillige
medlemsstater. Netop den måde, hvorpå integrerede boligprojekter udformes, har
været en af de største hindringer for EFRU-finansiering.
Til trods for alle disse udfordringer har der dog også været flere lovende tiltag. Med
støtte fra den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) er der i Frankrig blevet
opført midlertidige kvalitetsboliger, som romasamfundet i Frankrig var med til at
bygge. I Tyskland er der iværksat boligprojekter, som også omfatter initiativer til
integration af romafamilier i de pågældende boligområder. I Belgien er der
mediatorer, som arbejder på at skabe tillid til nye boligtiltag blandt både romaer og
ikke-romaer. I Ungarn har de større byer pligt til at opstille til en antisegrereringsplan
som led i deres byudviklingsstrategier.
Eksempler på boligområdet
Belgien -
I januar 2013 var der i Bruxelles-regionen og den flamske region 38
mediatorer/brobyggere, (dvs. interkulturelle formidlere), beboerrådgivere, projekt-
ledere og konsulenter (ansat i socialkontorer, undervisningsmisteriet, arbejds-
formidlingen, politiet, integrationskontorer eller lokale ngo'er), som arbejdede på at
vinde opbakning til boligtiltag blandt både romaer og ikkeromaer.
Tyskland
- I
Kiel
er der et boligprojekt (Maro Temm e.G-projektet), der hjælper
sintier og romaer i alle generationer med at leve sammen og bevare deres kultur og
sprog (romani) uden at blive skilt fra hinanden. Der er også andre tilbud, f.eks.
lektiehjælp, fritidsaktiviteter og mindre kulturarrangementer. I
Berlin
er der et
projekt
(Task
Force Okerstraße-projektet), der tager sigte på at hjælpe romaer med at
blive accepteret som naboer og integreret i lokalsamfundet. Romafamilier modtager
rådgivning, bistand i deres kontakter med myndighederne og ved problemer med
udlejerne. Projektet omfatter desuden børnepasningstilbud og fritidstilbud til unge.
Ungarn -
Kommunerne skal som led i deres integrerede kommunaludviklings-
strategier opstille en lokal ligebehandlings- og antisegrereringsplan. Denne plan skal
indeholde systemiske (altså gældende for hele kommunen) tiltag til at standse eller
mindske segregering. Med midler fra EFRU ydes der støtte til integrerede
boligprojekter for romaer og andre marginaliserede samfundsgrupper.
Ligesom på andre områder kan der drages mange nyttige erfaringer fra små
projekter, men det er nødvendigt at gennemføre dem i større målestok for at
opnå de ønskede resultater. For at opnå konkrete og bæredygtige resultater på
boligområdet bør medlemsstaterne sætte mere effektiv ind over for de ovenfor
beskrevne flaskehalse. I nogle medlemsstater er der behov for lovgivning til
afklaring af de juridiske forhold omkring eksisterende beboelser. I byerne bør
regulære byplanlægningsinitiativer rettet mod ghettodannelse bakkes op af de
tvangsfjernelse og nedlæggelse af en romakoloni i 2012 i Kosice i Slovakiet fandt den slovakiske
ombudsmand også, at der var tale om en tilsidesættelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 (rapport af 23. juli 2013).
Guidance note on the implementation of integrated housing interventions in favour of marginalised
communities under the ERDF, 28. januar 2011.
http://ec.europa.eu/regional_policy/information/search/detail.cfm?LAN=EN&id=354&lang=da.
26
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0013.png
nationale regeringer, og i landkommuner er der behov for en større indsats mod
social udstødelse. Det gælder for alle projekter, at inddragelse af både romaer
og ikkeromaer er en forudsætning for succes. I betragtning af de betrængte
offentlige budgetter, og især fordi boligområdet i de fleste medlemsstater
sorterer under kommunerne, bør der gøres mere effektiv brug af EFRU-midler.
3.5.
Overbevisende diskriminationsbekæmpelse
Forbuddet mod diskrimination er et af grundprincipperne i EU. Selv om der nu er
gået 13 år, siden EU's banebrydende direktiver mod diskrimination blev vedtaget
tilbage i 2000, er diskrimination mod romaer stadigvæk et udbredt fænomen
27
. Og
det er noget, der ikke hører hjemme i EU. Romakvinder
28
er ofte vanskeligere stillet
end romamænd, fordi de hyppigt udsættes for dobbelt diskrimination. Og romabørns
situation giver ofte anledning til yderligere bekymringer
29
.
De problemer, der specielt gør sig gældende for romaer, beror normalt ikke på huller
i selve lovgivningen, men derimod i dens gennemførelse. For at kunne styrke
bekæmpelsen af diskrimination må lovgivningen følges op med politiske og
finansielle foranstaltninger. Rådets henstilling (punkt 2.1-2.5) indeholder forslag til
medlemsstaterne angående en række yderligere foranstaltninger, herunder positive
foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination. Denne henstilling bør være
startskuddet til en øget politisk indsats i alle medlemsstaterne for at få sat en stopper
for diskrimination mod romaer og få skabt øget ligebehandling i praksis. I sin
snarlige statusrapport om gennemførelsen af de nationale romaintegrationsstrategier
vil Kommissionen se nærmere på de områder, som henstillingen fokuserede på.
I Kommissionens nylige rapport om gennemførelsen af ligebehandlingsdirektiverne
opfordres medlemsstaterne til at gøre øget brug af foranstaltninger, der kan
forebygge eller kompensere for ulige behandling (positive foranstaltninger). De kan
være et nyttigt middel til at bekæmpe diskrimination af romaer.
En større indsats for at bekæmpe menneskehandel kan også hjælpe med til at
modvirke diskrimination og social udstødelse af romaer. Det er kvinder og børn, der
har størst risiko for at blive ofre for menneskehandel. Der er behov for en lige så stor
indsats inden for forebyggelse af menneskehandel samt bistand og støtte til ofrene og
for at inddrage alle, der kan være med til at løse problemerne - sundhedsinspektører,
politi, uddannelseseksperter og jurister. EU-strategien for bekæmpelse af
menneskehandel 2012-2016 har bidraget til medlemsstaternes opfyldelse af deres
forpligtelser i henhold til direktiv 2011/36/EU om bekæmpelse af menneskehandel.
De fleste medlemsstater har taget initiativer til at skabe øget bevidsthed om
romaernes kultur og historie, igennem de seneste år bl.a. ved at tilrettelægge
27
28
29
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Fælles beretning om anvendelsen af
Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle
uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om ligebehandling uanset race") og Rådets direktiv
2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv ("direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse").
Europa-Parlamentet henledte også opmærksomheden på romakvinders situation i sin
beslutning af
10. december 2013 om kønsaspekter i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for
romaernes integration.
Kommissionens henstilling C(2013) 778 af 20. februar 2013 om
Investering i børn: hvordan man
bryder den onde cirkel for de socialt udsatte
indeholder politikanbefalinger, der skal hjælpe EU og
medlemsstaterne med at fokusere på positive sociale investeringer i børn.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0014.png
arrangementer til minde om romaernes holocaust. Og endelig bør der i alle
medlemsstater sættes mere effektivt ind mod hadske ytringer og nedsættende retorik
rettet mod romaer.
I nogle medlemsstater har ligestillingsorganer spillet en særligt aktiv rolle med at
rapportere og skabe opmærksomhed om ofre for diskrimination mod romaer (f. eks. I
Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Letland, Litauen,
Rumænien, Spanien og Sverige). Som det blev foreslået i Rådets henstilling om
effektiv integration af romaerne, er det vigtigt at styrke ligestillingsorganernes
arbejde og institutionelle kapacitet og at videreføre den løbende dialog mellem de
nationale kontaktpunkter for romaerne og disse organer, som Kommissionen har
taget initiativ til at skabe.
Derudover er der i nogle medlemsstater fortsat behov for at få udviklet effektive
værktøjer til at sætte romaerne i stand til at deltage i samfundslivet.
Eksempel på diskriminationsbekæmpende foranstaltninger
Slovakiet -
Ved en
ændring af lov om bekæmpelse af diskrimination
er der
indført midlertidige bestemmelser, der åbner mulighed for positiv særbehandling på
grundlag af etnicitet på alle de områder, hvor loven finder anvendelse, dvs.
arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhedssektoren, social sikring og adgang til varer og
tjenester.
I næsten alle medlemsstater kan der konstateres svagheder, når det drejer sig
om en effektiv bekæmpelse af diskrimination. Ligebehandlingspolitikken bør
ikke ses som en isoleret politik, men bør derimod integreres i alle andre
politikker. Desuden bør der lægges større vægt på offentlig kommunikation, der
fremhæver det positive ved mangfoldighed og kan fremme accepten heraf i
samfundet. Medlemsstaterne bør påtage sig et klart politisk lederskab i denne
indsats og ikke tolerere nogen form for racisme på deres territorium.
3.6.
Tilvejebringelse af finansiel støtte til bæredygtige politikker
Integrering af romaerne er en langsigtet udfordring, og de politikker og
foranstaltninger, der iværksættes for at integrere romaerne, må derfor være
bæredygtige på lang sigt. I EU's strategiramme opfordres medlemsstaterne til at
afsætte tilstrækkelige midler hertil på statsbudgetterne og udnytte mulighederne for
EU- og international finansiering bedst muligt.
Igennem de seneste år er der sket en betydelig forøgelse af de midler,
medlemsstaterne afsætter til integration af romaer. Men selv om der kan konstateres
tydelige fremskridt i planlægning og engagement, er der stadigvæk problemer med at
føre integrationspolitikken ud i livet. Lande med en stor romabefolkning står fortsat
overfor store udfordringer med hensyn til udnyttelse af EU-midler. Størrelsen af de
problemer, der gør sig gældende på de enkelte områder, og samspillet mellem dem
gør det nødvendigt at følge en integreret tilgang, med anvendelse af en kombination
af midler fra forskellige kilder til investeringer i beskæftigelse, uddannelse,
sundhedspleje og boliger.
I årene 2007-2013 er det potentiale, der ligger i brug af EU-midler til støtte for
integration af romaer, ikke blevet fuldt udnyttet. Det er der forskellige grunde til,
bl.a. vanskeligheder med at skaffe national medfinansiering og kombinere midlerne,
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
alt for komplekse administrative strukturer, mangel på administrativ kapacitet og
ekspertise, utilstrækkelig brug af teknisk bistand til udnyttelse af EU-midler og ringe
samarbejde mellem myndigheder og romaer. Vedtagelsen af de nationale strategier
for integration af romaer er et vigtigt skridt på vejen, men erfaringerne har vist, at der
er behov for en bedre afstemning mellem generelle og romaspecifikke politikker og
finansieringen af dem, med en bedre overvågning af resultater og virkninger af EU-
finansierede foranstaltninger. Hvor det er relevant, kunne en sådan integreret tilgang
videreudvikles ved at indføre en mere lokalt orienteret tilgang med fokus på de
mikroregioner, hvor problemerne er størst.
For programmeringsperioden 2014-2020 er der gjort en indsats for at afhjælpe disse
mangler ved at afsætte en pæn del af budgettet for samhørighedspolitikken til
investeringer i menneskelig kapital, beskæftigelse og social inklusion. For årene
2014-2020 er der afsat 343 mia. EUR til medlemsstaterne under struktur- og
samhørighedsfondene.
Mindst 80 mia. EUR heraf skal gå til investeringer i menneskelig kapital,
beskæftigelse og social inklusion via Den Europæiske Socialfond (ESF). Det blev
besluttet, at mindst 20 % (i forhold til de nuværende ca. 17 %) af ESF - altså ca.
16 mia. EUR - skal øremærkes til bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom. Der
blev også vedtaget en særlig prioritering af investeringerne til integration af
marginaliserede samfundsgrupper såsom romaerne. Vanskeligt stillede befolknings-
grupper, herunder romaer, vil også kunne få del i foranstaltninger, der finansieres
inden for rammerne af andre prioriterede ESF-mål, bl.a. inden for førskole-
pædagogik, forebyggelse og mindskelse af skolefrafald, bedre adgang til
beskæftigelse eller fremme af beskæftigelsen af unge gennem ungdomsgarantien.
Men det er nødvendigt, at den fornødne lovgivning og de fornødne institutionelle
rammer er på plads for at sikre, at ESF når ud til disse målgrupper. Medlemsstaterne
kan opnå en bedre udnyttelse af EU-fondene gennem udveksling af bedste praksis og
løbende dialog med interessenter på området samt gennem brug af evalueringer og
iagttagelser fra videnskabelige undersøgelser.
For Den Europæiske Regionaludviklingsfonds (EFRU) vedkommende kan der inden
for rammerne af det prioriterede investeringsmål under det tematiske mål, som tager
sigte på fremme af social inklusion samt bekæmpelse af fattigdom og diskrimination,
ydes støtte til fysisk, økonomisk og social sanering af nedslidte boligområder i byer
og landdistrikter. Disse midler kan bruges til at videreføre de integrerede
boligprojekter for marginaliserede samfundsgrupper, herunder romaer, der blev
iværksat med støtte fra EFRU i årene 2007-2013. Andre prioriterede investeringer i
infrastrukturer på sundhedsområdet, det sociale område eller uddannelsesområdet
kan understøtte de investeringer, der foretages for at realisere de tilsvarende mål for
integration af romaer, bl.a. også med henblik på at inddrage dem i samfundslivet.
EFRU-støtte til byer, der sætter ind på at løse demografiske og sociale problemer
som led i integrerede, bæredygtige byudviklingsstrategier, kan også være en
mulighed.
Inden for rammerne af det system med forhåndsbetingelser, der gælder for
samhørighedspolitikken i 2014-2020, skal der være opstillet en national
strategiramme for integration af romaer, når der afsættes midler til integration af
romaer. Dermed skabes en direkte sammenhæng mellem EU-politikken og EU-
finansieringen, som skal maksimere virkningerne af denne finansiering.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0016.png
I sine forhandlinger med medlemsstaterne om partnerskabsaftalerne sørger
Kommissionen for, at finansieringsmålene i de fremtidige programmer afspejler de
udfordringer i relation til integration af romaer, der blev identificeret under det
europæiske semester. For at forbedre den administrative kapacitet og ekspertise kan
medlemsstaterne desuden gøre brug af globaltilskud til formidlende organer, der har
påviselige erfaringer og ekspertise i marken, og som får overdraget forvaltningen og
gennemførelsen af visse dele af deres programmer
30
.
I flere medlemsstater bor en stor del af de marginaliserede romasamfund på landet.
På baggrund heraf har Kommissionen henledt medlemsstaternes opmærksomhed på
mulighederne for støtte til integration af vanskeligt stillede grupper, herunder
romaer, som led i landdistriktspolitikken inden for rammerne af Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Under de uformelle
dialoger om partnerskabsaftalerne og programmerne for programperioden 2014-2020
har Kommissionens tjenestegrene anmodet de mest berørte medlemsstater om at
inddrage deres nationale romakontaktpunkter i drøftelserne
31
.
Desuden bør også de finansieringsmuligheder, der ligger i Erasmus+-programmet,
udnyttes fuldt ud
32
.
Det 7. rammeprogram for Forskning og Udvikling
33
vil også kunne bruges til at
styrke sammenhængende og omkostningseffektive politikker på dette område.
Bulgarien- - Kavarna
kommune er et eksempel på, hvordan der kan
investeres i
integration inden for rammerne af lokaludviklingsstrategier.
Kommunen har
investeret i infrastrukturudvikling, bedre adgang for romabørn til vuggestuer og
børnehaver, sundhedsoplysning og samarbejde med andre kommuner og private
arbejdsgivere om at få flere romaer i arbejde. Gennem ressourcediversificering,
målrettede foranstaltninger og et stærkt politisk engagement i kommunalbestyrelsen er
der opnået resultater på alle politikområder (lige fra bedre kommunal service til øget
skolegang, lavere dødelighed og øget beskæftigelse af romaer i både den offentlige og
den private sektor). EU's struktur- og investeringsfonde hjælper også med til at
konsolidere disse resultater med støtte på 3,1 mio. EUR til investeringer i fysiske
infrastrukturer og menneskelig kapital.
Spanien -
Inden for rammerne af det operationelle ESF-program for bekæmpelse af
diskrimination har non-profit organisationen
Fundación Secretariado Gitano
spillet
en vigtig rolle i integreringen af romaer i samfundet og på arbejdsmarkedet som
formidlende organ
i forbindelse med dette program. Brugen af ikkestatslige
organisationer til gennemførelse af programmerne har vist sig at have stor positiv
betydning for en effektiv forvaltning af EU-finansieringen og fremmer stærke,
operationelle og langsigtede partnerskaber med private virksomheder, fleksibilitet og
smidig tilpasning af programmet til nye sociale behov og iværksættelse af nye
30
31
32
33
Forordning (EU) nr. 1303/2013
af 17. december 2013, op. cit.
Medlemsstaterne blev anmodet om at indbyde de nationale romakontaktpunkter til at deltage i de
arbejdsgrupper, der drøfter de fremtidige landdistriktsprogrammer, samt i de fremtidige
overvågningsudvalg for programmerne.
Erasmus+-programmet har fået øget sit budget med 40 % (dvs. 14,7 mia. EUR) i programmerings-
perioden 2014-2020. Især tværnationale samarbejdsprojekter inden for rammerne af de
strategiske
partnerskaber (nøgleaktion II) og prospektive initiativer
(nøgleaktion
III)
kan være med til at udvikle
nye, innovative tilgange til de uddannelsesmæssige udfordringer, romasamfund står over for.
http://romani.humanities.manchester.ac.uk/migrom/.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0017.png
innovative projekter. For hele det operationelle programs vedkommende er antallet af
kontrakter med organisationer og virksomheder steget til 1 400 aktive kontrakter med
virksomheder, der har brug for arbejdskraft (71 %), offentlig forvaltning (20 %) og
civilsamfundsorganisationer (9 %).
Forudsætningen for en varig succes på dette område er, at investeringer i
uddannelse ledsages af investeringer i beskæftigelse og boliger specielt, men
ikke udelukkende, møntet på romagrupper. Nøglen til integration af romaerne
ligger i at sætte ind i alle sektorer, inddrage alle interessenter og udnytte alle
mulige finansieringskilder (hvilket vil blive lettere med den nye generation af
EU-fonde). Samtidig bør der tilvejebringes ikkekonkurrencebaseret
finansiering af små, lokale projekter, der tilgodeser lokale behov og kan hjælpe
med til kapacitetsudbygning i små ngo'er. Brugen af globaltilskud bør fremmes,
især i medlemsstater med en mere begrænset administrativ kapacitet. I sine
kontakter med medlemsstaterne tilskynder Kommissionen lokale myndigheder
og repræsentanter for romabefolkningen til lige fra starten at arbejde sammen
om lokale integrationsstrategier.
4.
U
DVIDELSESLANDENE
Der er ca. 10-12 millioner romaer i Europa, heraf omkring 4 millioner i Tyrkiet og 1
million på Vestbalkan. Romaer udsættes meget ofte for racisme, diskrimination og
social udstødelse og lever i dyb fattigdom, uden tilstrækkelig adgang til
sundhedsvæsen, uddannelse, bolig og beskæftigelse. Udvidelseslandene er derfor
nødt til at sætte mere ind på at integrere deres romabefolkning, hvoraf en del er
flygtninge eller internt fordrevne. Den sociale udstødelse af romaer har stadigvæk
den konsekvens, at et stigende antal romaer søger til EU-landene Roma på visumfri
indrejse, hvilket kan have negativ indvirkning på bestræbelserne på
visumliberalisering, som vil være et stort skridt på vejen mod at få integreret landene
i Vestbalkan
34
i EU. Kommissionen samarbejder tæt med de enkelte udvidelseslande
om evalueringen af deres fremskridt med opfyldelsen af deres forpligtelser med
hensyn til integration af romaer.
I årene 2007-2013 blev der inden for rammerne af førtiltrædelsesbistands-
instrumentet (IPA) ydet førtiltrædelsesbistand på over 100 mio. EUR til social
inklusion og integration af romaer i udvidelseslandene, bl.a. til boliger. For at
forbedre koordinationen, effektiviteten og synligheden af den finansielle støtte til
inklusion af romaer i det nye IPA II vil målrettede foranstaltninger inden for
rammerne af de relevante nationale programmer fortsætte med at blive finansieret, og
det skal ske gennem en sektortilgang og inden for rammerne af de globale IPA-
midler ("facilitet til integration af romaer"). Det skal følges op af en indgående
overvågning, med inddragelse af regeringerne og interessenter på området, herunder
civilsamfundet.
For at støtte udvidelseslandene i deres bestræbelser vil Kommissionen:
34
Således som Kommissionen anbefalede det i sin 4. rapport om overvågning af situationen efter
visumliberaliseringen i landene i Vestbalkan (Albanien, Bosnien-Herzegovina, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien) (COM(2013) 836 final, i overens-
stemmelse med Kommissionens udtalelse af 8. november 2010.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0018.png
fortsat støtte og bistå med tilrettelæggelsen af arrangementer til opfølgning af
de seminarer om integration af romaer, der blev afholdt i 2011, i hvert enkelt
land og holde nøje øje med, om de operationelle konklusioner, der blev
vedtaget i fællesskab, føres ud i livet
øge IPA II-foranstaltningerne og gøre dem mere målrettede med indførelse af
en "facilitet til integration af romaer", der skal tage sigte på finansiering af
foranstaltninger, som indgår i landestrategipapirerne eller er vedtaget på de
nationale seminarer, og styrkelse af samarbejdet med eksterne interessenter.
Finansieringen skal lægges om fra støtte til politikudformning og
institutionsopbygning til finansiering af projekter, der har direkte indvirkning
på de enkelte romaers tilværelse, med særligt fokus på uddannelse, boliger og
social inklusion
uddele priser til ngo'er, der har iværksat innovative og succesrige projekter til
integration af romaer.
Kommissionen vil fortsat nøje overvåge udviklingen i udvidelseslandene med årlige
situationsrapporter og hjælpe udvidelseslandene med at få omsat deres politiske
tilsagn om integration af romaer til et konkret og vedvarende engagement i praksis.
Rådets henstilling om effektive foranstaltninger til integration af romaer i
medlemsstaterne har også relevans for udvidelseslandene, eftersom den indgår som
en integrerende del af EU's regelværk. Der er også behov for, at udvidelseslandene
arbejder målrettet på at fjerne kløften mellem romaerne og resten af befolkningen,
når det drejer sig om adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger,
og denne indsats må ledsages af mere generelle politiske foranstaltninger af særlig
relevans for disse lande, bl.a. udstedelse af personlige papirer og øget inddragelse af
lokale og regionale myndigheder samt dialog med civilsamfundsorganisationer.
Initiativet "Årtiet for romaernes inklusion"
35
har givet vigtig inspiration til EU's
strategiramme på området. Det har spillet en meget positiv rolle med hensyn til at
mobilisere civilsamfundet og lettet udvidelseslandenes indpasning i EU-rammen.
Også det arbejde, der er udført af sammenslutninger af civilsamfundsorganisationer
med støtte fra initiativets sekretariat, har ydet et stort bidrag.
5.
K
ONKLUSIONER
-
VEJEN VIDERE
Med EU's strategiramme fra 2011 blev der indledt en langsigtet proces, som gennem
et vedholdende politisk engagement hos alle interessenter skal føre til betydelige
forbedringer frem til 2020, der virkelig vil gøre en forskel i romaernes liv.
Det første skridt på denne lange vej blev taget, da hver enkelt medlemsstat opstillede
en national strategi for integration af romaer. Disse strategier er nu ved at blive ført
ud i livet.
I overensstemmelse med de retningslinjer, Kommissionen har opstillet, er
medlemsstaterne begyndt på at tilvejebringe de strukturelle forudsætninger for en
35
Ud over syv EU-lande er følgende udvidelseslande gået med i "Årtiet for romaernes inklusion":
Albanien, Bosnien-Herzegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og
Serbien.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452739_0019.png
vellykket implementering af deres strategier
36
. Alle EU-landene har nu sat deres
romainklusionsstrategier i værk, og alle de mange projekter, der er i gang i alle
medlemsstaterne, vidner om, at det er muligt at integrere romaerne.
Det næste skridt skal føre til håndgribelige ændringer i romaernes situation, men det
forudsætter, at medlemsstaterne
viser politisk vilje og beslutsomhed til at holde fast i den kurs, der skal føre til
de forventede forbedringer for romaerne på det lokalet plan frem til 2020, og
lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig på det højeste politiske niveau
følger lovgivningsarbejdet op med politiske og økonomiske foranstaltninger,
forbedrer og sikrer en effektiv gennemførelse af de nationale
romaintegrationsstrategier, især i relation til den overordnede styring,
samarbejde med interessenter og overvågning. Disse strukturer bør i de
kommende år blive til rodfæstede elementer i de nationale forvaltninger
sammen med Kommissionen sikrer overvågning og evaluering af udnyttelsen
af mulighederne for finansiering fra EU's struktur- og investeringsfonde i
overensstemmelse med de relevante regler for delt forvaltning
aktivt deltager i de nationale net af romakontaktpunkter og sørger for, at
romakontaktpunkterne har passende mandater og tilstrækkelige ressourcer
overvåger udviklingen og underretter Kommissionen herom, bl.a. med henblik
på de årlige rapporter, Kommissionen skal udarbejde.
Med EU-rammen og Rådets henstilling om effektive foranstaltninger til integration
af romaerne i medlemsstaterne er der banet vej for inklusion af romaerne. EU vil
fortsætte sit politiske lederskab og sin praktiske støtte til medlemsstaternes
bestræbelser, bl.a. gennem EU's fonde. Men det er kun begyndelsen, og
Kommissionen vil gøre sit for at sikre, at kursen følges konsekvent. Den vil i
særdeleshed:
opstille årlige politikretningslinjer i forbindelse med Europa 2020-strategien,
med anbefalinger specielt angående integration af romaer i de landespecifikke
henstillinger, hvor det er relevant, og udarbejde situationsrapporter på de
områder, der fokuseres på Rådets henstilling, som vil blive evalueret med
henblik på en eventuel revision eller opdatering inden 1. januar 2019
yde metodologisk bistand og fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis
via nettet af nationale romakontaktpunkter
videreføre den løbende dialog med civilsamfundet, støtte græsrodsbevægelser
via Europa-Parlamentets pilotprojekter og inddrage civilsamfundet i
overvågningen af udviklingen
tilskynde til brug af de disponible EU-fonde
37
og styrke kapaciteten til en
effektiv udnyttelse af EU-midler på alle forvaltningsniveauer
36
37
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget:
Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes
integration
(COM(2013) 454 af 26. juni 2013)
.
Bl. a. gennem EURoma-netværket, der består af repræsentanter for 12 medlemsstater, for herigennem at
fremme udnyttelsen af EU's strukturfonde til mere effektive foranstaltninger til integrering af romaer.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
yde specifik bistand til de lokale niveauer, bl.a. med lettilgængelig information
(på nettet) om mulighederne for støtte fra EU's fonde til social inklusion og
analyser af de lokale myndigheders behov i 8 medlemsstater i relation til
bevidstgørelse og tværnationalt samarbejde og styrkelse af deres administrative
kapacitet
i samarbejde med medlemsstaterne og eventuelt andre organisationer, herunder
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning
og Udvikling, søge at fremme en mere målrettet afsætning af midler til
integrerede og generelle foranstaltninger til inklusion af romaer i begyndelsen
af programmeringsperioden 2014-2020. Den vil på basis af en evaluering af
erfaringerne i løbet af denne periode undersøge, hvordan EU's finansielle støtte
til integrering af romaer efter 2020 kan gøres endnu mere effektiv og bedre
afstemt efter behovene, f.eks. med indførelse af en særlig finansieringsfacilitet.
I sidste ende afhænger integrationen af romaerne også af, at romasamfundet yder en
vedvarende indsats for at komme den øvrige befolkning i møde, og af en fælles
indsats fra alle interessenter på området, lige fra lokale og regionale myndigheder til
internationale organisationer, akademikere, kirker og den private sektor.
De første år med EU-rammen viser, at der i alle medlemsstater er sat gang i
foranstaltninger til integration af romaerne, og de bør danne basis for yderligere
fælles bestræbelser og betydelige resultater frem til 2020.
20