PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014
KOM (2014) 0230
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.4.2014

COM(2014) 230 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden

2008-2010

(rapport forelagt i henhold til artikel 50, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden

2008-2010

(rapport forelagt i henhold til artikel 50, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORTENS OMFANG OG FORMÅL

Den Europæiske Tilbagesendelsesfond (TF) blev oprettet i 2007 for perioden 2008-2013 som

en del af det generelle program om "solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme"

. Den er

en af fire fonde, der blev oprettet som en del af det generelle program

Fondens mål er at støtte medlemsstaternes indsats for at forbedre alle aspekter af

forvaltningen af tilbagesendelse ("integreret forvaltning af tilbagesendelse"), bl.a. gennem

samarbejde mellem medlemsstaterne for at opnå stordriftsfordele. Fonden har et

samlet

budget på 676 mio. EUR.

Ressourcerne er fordelt på 26 medlemsstater

Ifølge beslutningen om oprettelse af fonden skal Kommissionen forelægge en efterfølgende

evalueringsrapport for perioden 2008-2010

baseret på nationale evalueringsrapporter om

resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden

. Fonden

skal evalueres af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne for "at vurdere de

iværksatte foranstaltningers relevans, effektivitet og virkninger i lyset af det generelle mål [for

fonden]"

. Kommissionen skal også vurdere "komplementariteten mellem de foranstaltninger,

der gennemføres under fonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante

fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer"

Denne rapport præsenterer resultaterne af den efterfølgende evaluering af gennemførelsen af

de årlige programmer i perioden 2008-2010, der omfatter

bevillinger på over 199 mio. EUR

til medlemsstaterne. Medlemsstaterne skulle forelægge deres nationale rapporter senest ved

udgangen af juni 2012. Da den støtteberettigede periode for foranstaltninger i forbindelse med

det årlige program for 2010 løb indtil den 30. juni 2012, og for at give mulighed for, at de

samlede resultater af dette årlige program kunne medtages i rapporten, blev fristen imidlertid

udskudt til den 31. oktober 2012.

De følgende kapitler indeholder en beskrivelse af de vigtigste resultater i form af relevans,

effektivitet, komplementaritet og merværdien af TF-støtten i 2008-2010.

Denne rapport er udarbejdet af Kommissionen, og den er hovedsagelig baseret på data fra de deltagende

medlemsstater. Uanset den kvalitetsgennemgang, som Kommissionen har foretaget, kan det ikke

udelukkes, at der kan forekomme uoverensstemmelser eller unøjagtigheder. Kommissionen mener

imidlertid ikke, at disse skulle være af en sådan karakter, at de påvirker relevansen og pålideligheden af

de konklusioner, der drages i rapporten.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om et rammeprogram om solidaritet og

forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013 (KOM(2005) 123 endelig udg.

De andre fonde i det generelle program er: Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske

Flygtningefond og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere.

I overensstemmelse med landets protokol deltager Danmark ikke i fonden.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den

Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om

solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, artikel 50, stk. 3.

Beslutning nr. 575/2007/EF, artikel 50, stk. 2.

Beslutning nr. 575/2007/EF, artikel 49, stk. 2.

Beslutning nr. 575/2007/EF, artikel 49, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FONDENS RELEVANS I EUROPÆISKE OG NATIONALE SAMMENHÆNGE

Fondens relevans i den europæiske kontekst, der er baggrunden for dens indførelse

Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke, eller ikke længere, opfylder

betingelserne for indrejse i eller ophold eller bopæl på områder tilhørende Den Europæiske

Unions medlemsstater, er af vital betydning for at sikre, at indrejsepolitikken ikke

undermineres, og for at sikre håndhævelse af lovgivningen, hvilket er et væsentligt element i

et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Men i praksis er iværksættelse af

tilbagesendelsespolitikken en stor udfordring, især for medlemsstater med et forholdsvis lavt

BNP eller mangel på erfaring, og for de medlemsstater, der er konfronteret med

uforholdsmæssigt store migrationsstrømme på grund af deres geografiske beliggenhed eller

attraktive økonomiske profil. Administrationen af tilbagesendelse er en kompleks proces: Det

er nødvendigt, at der udvikles gode samarbejdsrelationer med modtagerlandene, og at

individuelle rettigheder og humanitære hensyn afvejes over for den statslige interesse i

retshåndhævelse.

Mindskelse af den ulovlige indvandring gennem en effektiv tilbagesendelsespolitik er en

opgave for alle medlemsstater. I et område uden indre grænser kan mennesker i princippet

rejse uhindret rundt. Hvis ulovlige ophold tolereres i én medlemsstat, kan det påvirke

bekæmpelsen af ulovlig beskæftigelse i hele EU negativt, hvilket igen kan virke som en pull-

faktor på mere ulovlig indvandring til EU. Modsat kan effektive tilbagesendelsespolitikker i

hele EU have en gavnlig virkning på den fælles indvandringspolitiks troværdighed og være

med til at øge accepten af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne.

Den Europæiske Tilbagesendelsesfond bygger på forberedende foranstaltninger, der blev

gennemført i regnskabsårene 2005-2007 og hjalp medlemsstaterne med at forberede

lanceringen af Tilbagesendelsesfonden i 2008. Fonden blev oprettet for at gøre kampen mod

ulovlig indvandring på nationalt plan mere effektiv og for at støtte den frivillige og, om

nødvendigt, tvangsmæssige tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

inden for en fælles ramme af "integreret forvaltning af tilbagesendelse" og i

overensstemmelse med fælles standarder. I den ovenfor beskrevne migrationsmæssige

sammenhæng, hvor migrationsstrømmene påvirker medlemsstaterne forskelligt,

fik fonden til

formål at sikre, at principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling overholdes i

forholdet mellem medlemsstaterne

ved at yde finansiel bistand til støtte for deres

bestræbelser på at forbedre alle aspekter af administrationen af tilbagesendelse. Fordelingen

af de disponible EU-midler mellem medlemsstaterne er baseret på to kriterier, som afspejler

situationen i medlemsstaterne med hensyn til de forpligtelser, der er indgået på vegne af -

eller generelt til gavn for - Unionen på dette område, nemlig antallet af afgørelser om

udsendelse af tredjelandsstatsborgere og antallet af tilbagesendelser til tredjelande. Fonden

gennemføres på grundlag af strategiske flerårige programmer, der dækker hele

programperioden 2008-2013, og årlige programmer, der forhandles hvert år med

medlemsstaterne med henblik på at implementere de årlige økonomiske bevillinger.

Fonden er rettet mod fire prioriteter:

Prioritet 1: Støtte til udviklingen af en strategisk tilgang i medlemsstaterne til administration

af tilbagesendelse

Prioritet 2: Støtte til samarbejde mellem medlemsstaterne om administration af

tilbagesendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prioritet 3: Støtte til særlige innovative (inter)nationale værktøjer til administration af

tilbagesendelse

Prioritet 4: Støtte til udvikling af EU-standarder og bedste praksis med hensyn til

administration af tilbagesendelse.

Ud over de nationale programmer har Kommissionen direkte anvendt op til 7 % af de årlige

disponible EU-midler til tværnationale projekter, undersøgelser og andre former for

foranstaltninger af interesse for Fællesskabet gennem "fællesskabsforanstaltningerne"

vedrørende tilbagesendelsespolitikken og tiltag rettet mod målgrupperne.

For perioden

2005-2007

blev der afviklet forberedende foranstaltninger i henhold til EU-

budgettet, nemlig de "Forberedende foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse" (2005-2006)

og den "Forberedende foranstaltning - Migrationsforvaltning, solidaritet gennem handling

(2007) - tilbagevendende personers tilbagevenden og reintegration". Instrumenterne gav en

direkte praktisk erfaring med tværnationale projekter og hjalp dermed medlemsstaterne,

ngo'erne og andre interessenter til at forberede iværksættelsen af Tilbagesendelsesfonden i

2008

. Fra 2008 til udgangen af programperioden udgjorde Den Europæiske

Tilbagesendelsesfonds fællesskabsforanstaltninger (op til 90 % af de samlede

støtteberettigede omkostninger vedrørende foranstaltningen) samfinansierede tværnationale

projekter overvejende på området for støttet frivillig tilbagevenden (SFT) gennem de

specifikke indkaldelser af forslag, der offentliggøres årligt. Projekterne supplerede de

nationale programmer og tilskyndede til samarbejde og erfaringsudveksling i hele EU

vedrørende forskellige aspekter af SFT-processen.

Det er vigtigt at bemærke, at denne efterfølgende evalueringsrapport dækker størstedelen af

Den Europæiske Tilbagesendelsesfonds midler, der er blevet anvendt gennem delt forvaltning

i nationale programmer.

Fondens relevans i europæiske og nationale sammenhænge i dens første år

Den periode, som de årlige programmer 2008-2010 dækkede fra starten til afslutningen af

dem, løb fra 2008 til midten af 2012. I denne periode gennemførte de fleste medlemsstater

betydelige ændringer i deres respektive politikker, love og institutionelle struktur med henblik

på at styrke og forbedre administrationen af (frivillig og tvungen) tilbagesendelse.

Gennemførelsen af

direktivet om tilbagesendelse

i national lovgivning strømlinede

administrationen af tilbagesendelsesprocessen og indførte muligheden for tredjelands-

statsborgere for at vælge frivilligt at vende tilbage, ligesom det indeholdt standarder for

frihedsberøvelse af dem, der var genstand for en afgørelse om tilbagesendelse. Nogle

medlemsstater indførte alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse af sårbare

tredjelandsstatsborgere. I den betragtede periode blev foranstaltningerne undertiden suppleret

med yderligere lovgivning, der sigtede på at bekæmpe ulovlig migration og tilbagesende

ulovlige migranter.

Opstandene i Nordafrika i 2011

bidrog i væsentligt omfang til

et øget

migrationspres

på Middelhavslandene og dermed til de overordnede nationale bestræbelser

på tilbagesendelsesområdet. Fra januar 2008 til den 30. juni 2012 blev i alt

Evalueringen af de forberedende foranstaltninger findes på

http://ec.europa.eu/home-

affairs/funding/2004_2007/solidarity/funding_solidarity_en.htm.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Direktivet gælder for alle medlemsstater undtagen Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige.

Gennemførelsesfristen var den 24. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

630 475

tredjelandsstatsborgere sendt tilbage til tredjelande af medlemsstaterne enten ved

frivillige eller tvungne tilbagesendelsesforanstaltninger

60 % af de disse

tredjelandsstatsborgere blev tilbagesendt med magt, mens de resterende 40 % indvilgede

i at vende frivilligt tilbage.

Ni medlemsstater

formåede at sende flere personer tilbage

gennem frivillige programmer end gennem tvangsmæssige udsendelser, mens seksten

medlemsstater

sendte forholdsvis flere personer tilbage ved tvangsmæssige udsendelser end

ved frivillige tilbagesendelser

. Over halvdelen af de frivillige tilbagesendelser blev

gennemført af kun to medlemsstater (SE, UK).

Ulovlige migranter (herunder personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, og

afviste asylansøgere) oversteg i stort tal andelen af asylansøgere og flygtninge, der

frivilligt rejste tilbage til deres oprindelsesland.

Det samlede antal

interneringscentre

(for tredjelandsstatsborgere, der afventer udsendelse) i

EU, som rapporteret ved udgangen af juni 2012, blev opgjort til 179 med en samlet kapacitet

på 17 519 pladser.

I den periode, evalueringen dækker, tilbagesendte 21 medlemsstater 15 563 tredjelands-

statsborgere ved

fælles tilbagesendelsesflyvninger

(ud af i alt 379 381 tredjelands-

statsborgere, der blev sendt tilbage ved tvangsmæssige udsendelser). Næsten 75 % af det

samlede antal personer, der blev sendt tilbage ved sådanne flyvninger, blev sendt tilbage af

kun to medlemsstater (ES, NL).

I forhold til den ovenfor beskrevne generelle kontekst havde medlemsstaterne generelt

et positivt syn på relevansen af fonden for deres nationale behov.

De fleste anså

programmets mål for at være relevante, men Frankrig rapporterede dog, at en række relevante

behov (f.eks. den ulovlige migrantpopulation i det oversøiske departement Mayotte) ikke

kunne løses på grund af reglerne for støtteberettigelse. Frankrig fandt også, at prioritet 2 var

mindre relevant i forbindelse med fælles tilbagesendelsesflyvninger, fordi FRONTEX også

yder støtte til fælles tilbagesendelse med fly.

På den anden side mente nogle medlemsstater, at behovene og de tilhørende programmers

målsætninger ikke ændredes i rapporteringsperioden, dvs. fra det tidspunkt, da målene i det

flerårige program blev defineret, til gennemførelse af de årlige programmer. Andre tilføjede,

at de identificerede mål fortsat ville være relevante for fremtidige interventioner, som

finansieres gennem enten nationale budgetter eller Fonden.

FONDENS KOMPLEMENTARITET MED NATIONALE BUDGETTER PÅ

TILBAGESENDELSESOMRÅDET

MED

ANDRE

FINANSIELLE

INSTRUMENTER

Nogle medlemsstater har oplyst, at

Tilbagesendelsesfondens samfinansiering var

komplementær i forhold til andre af EU's finansielle instrumenter.

Flere medlemsstater

mente, at Tilbagesendelsesfondens rolle i forbindelse med migrationsadministrationen var et

Generelle nationale programmer, herunder Tilbagesendelsesfonden.

AT, BE, CZ, IE, LU, PL, PT, SE, UK.

BG, EE, FI, FR, DE, EL, HU, IT, LV, LT, MT, NL, RO, SK, SI, ES.

Data for Cypern vedrørende frivillig tilbagevenden foreligger ikke.

Generelle nationale programmer, herunder Tilbagesendelsesfonden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

supplement til de tre andre fonde

i det generelle EU-program om solidaritet og forvaltning

af migrationsstrømme (2007-2013). Andre EU-midler, der nævnes som komplementære til

Tilbagesendelsesfonden, er Den Europæiske Socialfond og de forberedende foranstaltninger

til Tilbagesendelsesfonden forud for den løbende programperiode.

Med hensyn til fondens komplementaritet til nationale investeringer inden for tilbagesendelse

spænder fondens bidrag til de nationale budgetter fra 100 % (BG, CY, LV, PT) til mindre end

1 % (CZ). Fondsbevillingen bidrager med 25 % og 21 % af de samlede udgifter på dette

område i henholdsvis Spanien og Det Forenede Kongerige. Der er tale om betydelige andele i

betragtning af størrelsen på de nationale investeringer i tilbagesendelsesadministration i disse

medlemsstater. Heroverfor rapporterer Frankrig, at TF-midler har en relativt beskeden

betydning for den nationale udgift på dette område, idet de kun tegner sig for 4,9 % af

udgifterne til tvangsmæssig tilbagesendelse, men for 15,3 % af udgifterne til frivillig

tilbagevenden (2009-2011).

Fondens bidrag er fastsat til højst 50 % af de samlede omkostninger til en foranstaltning og til

højst 75 % for de medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden, og for

foranstaltninger, der svarer til specifikke prioriteter. I denne forbindelse viser evalueringen, at

fondens største bidrag ligger på områder, hvor medlemsstaterne er mindre tilbøjelige til at

investere nationale midler, dvs. bistand til sårbare personer og gennemførelse af EU-regler og

standarder. Det skyldes sandsynligvis, at sådanne aktiviteter ikke betragtes som nationale

prioriteter, eller at de er en del af EU-prioriteterne, der støttes med 75 %.

FONDENS EFFEKTIVITET

Bevilling og anvendelse

I alt udgjorde bidragene fra fonden til medlemsstaterne i forbindelse med de årlige

programmer 2008-2010

mere end 199 mio. EUR.

Bevillingerne varierer fra lige godt 1

million EUR til Luxembourg til godt 29 mio. EUR til Det Forenede Kongerige og mere end

27 mio. EUR til Grækenland. De største bevillinger blev givet til de medlemsstater, der har

den højeste tilstrømning af ulovlige migranter og det højeste antal tilbagesendte. Det er

Det

Forenede Kongerige, Grækenland, Frankrig, Spanien og Italien, som tilsammen modtog

59 % af det samlede EU-bidrag,

der blev afsat til medlemsstaterne i denne periode.

Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Fond for Integration

af Tredjelandsstatsborgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Fordeling af TF-midler pr. medlemsstat i 1 000 EUR

Udnyttelsesgraden

for EU-samfinansiering i det årlige program for 2008 var i gennemsnit

66 % (der blev brugt 36,6 mio. EUR ud af de 55,5 mio. EUR, der var bevilget), og den

varierede fra 16 % (NL) til 100 % (ES). De gennemsnitlige udnyttelsesgrader for EU-

samfinansiering i de årlige programmer for 2009 og 2010 varierede fra 27 % i Tjekkiet til

99 % i Spanien. I alt seksten medlemsstater havde en udnyttelsesgrad på over 75 %

, mens

den i seks af disse lå over 90 %

. Seks medlemsstater havde en gennemsnitlig udnyttelsesgrad

for EU-samfinansiering i de årlige programmer for 2009-2010 på 50 % eller derunder

Medlemsstater med en høj udnyttelsesgrad er ofte dem, der modtager store bevillinger,

mens medlemsstater med en lav udnyttelsesgrad ofte er medlemsstater med mindre

bevillinger.

Dette kunne skyldes det forhold, at fondens bidrag i medlemsstater med høje

bevillinger udgør en lille del af staternes nationale budget øremærket til tilbagesendelse, og at

disse lande er vant til at gennemføre foranstaltninger på dette område på grundlag af

forfinansiering. På den anden side er medlemsstaterne med mindre bevillinger ofte mindre

erfarne, med færre aktive aktører inden for tilbagesendelsesområdet.

Samlet brugte medlemsstaterne

76 %

af de bevillinger, de havde fået i de årlige programmer

2008-2010 (ca. 151 mio. EUR brugt ud af ca. 199 mio. EUR bevilget).

Størstedelen af såvel foranstaltninger som udgifter var relateret til prioritet 1, efterfulgt af

prioritet 3, 4 og 2.

Udnyttelsesgraden måler, i hvilket omfang medlemsstaterne reelt bruger de midler, der oprindeligt var

afsat til dem.

AT, BE, DE, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LV, MT, PL, PT, SE, SK, UK.

AT, DE, ES, FR, IT, PT.

BG, CZ, EE, LT, LU, SI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: TF 2008-2010 efter prioritet: antal foranstaltninger, udgifter i mio. EUR og antallet af

medlemsstater, der gennemfører prioriteten

De fleste udgifter i de årlige programmer for 2008-2010 gik til foranstaltninger til

gennemførelse af prioritet 1 (støtte til udvikling af en strategisk tilgang til administration af

tilbagesendelse - 114 mio. EUR, dvs. 82 % af de samlede midler, der blev brugt). De

medlemsstater, der havde de højeste udgifter i denne kategori, var Frankrig, Italien, Spanien

og Det Forenede Kongerige. Derudover blev 12 % af EU-midlerne brugt på foranstaltninger

til gennemførelse af prioritet 3 (støtte til innovative værktøjer til administration af

tilbagesendelse). Østrig, Belgien, Grækenland, Tyskland og Sverige brugte de højeste beløb

på denne prioritet. Der blev kun brugt 4,8 mio. EUR på prioritet 4 (støtte til EU-standarder og

bedste praksis), og Frankrig, Letland og Slovakiet brugte de højeste beløb (Frankrig tegnede

sig for 46 % af de samlede udgifter under denne prioritet). Der blev kun brugt 4 mio. EUR på

prioritet 2 (støtte til samarbejde mellem medlemsstaterne); Italien, Det Forenede Kongerige

og Irland brugte de højeste beløb under denne prioritet.

Med hensyn til udgifter fordelt efter foranstaltning blev der afsat flest midler til kategorien

tvangsmæssig tilbagesendelse (38 % af de samlede udgifter) efterfulgt af frivillig

tilbagevenden (36 % af de samlede udgifter). Det Forenede Kongerige har brugt langt det

største beløb på frivillig tilbagevenden (61 % af de samlede udgifter brugt på kategorien

frivillig tilbagevenden).

Ændringer

I alt 20 medlemsstater

har rapporteret, at det havde været nødvendigt at foretage en

formel ændring af mindst ét af deres årlige programmer.

De fleste medlemsstater havde

behov for at foretage ændringer, der oversteg 10 % af budgettet for et eller flere af deres

årlige programmer. Ændringerne blev foretaget for at sikre fuld udnyttelse af de resterende

økonomiske midler og for at tilpasse udgiftsprognoser med henblik på at forbedre

Følgende medlemsstater har ikke ændret nogen af deres årlige programmer 2008-2010: AT, BG, CZ,

LU, MT, SI.

DE, EE, EL, ES, FI, FR, HU, IT, LV, PL, PT, RO, SE, SK, UK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektiviteten. Atten

medlemsstater meddelte, at

de fandt ændringerne nyttige.

Flere

medlemsstater har meddelt, at de takket være ændringerne omfordelte budgetmidler fra

områder, hvor der ville have været et underforbrug, til områder, der stod over for et potentielt

overforbrug. Andre medlemsstater rapporterede, at ændringerne har bidraget til at sikre en

effektiv gennemførelse af projekter og dermed øgede deres samlede effektivitet eller tillod

dem at tilpasse oprindeligt planlagte foranstaltninger til nye eller ændrede behov eller

uforudsete begivenheder. Nogle medlemsstater har dog indberettet, at de årlige programmer

ikke var fleksible nok til at tilpasse målene til de skiftende behov.

Administrative omkostninger i forbindelse med programmerne

Den vigtigste kilde til finansiel støtte til administrationsomkostningerne var den tekniske

bistand, der blev ydet af fonden. Ud af de 139 mio. EUR, som blev brugt på projekter i

evalueringsperioden, brugte medlemsstaterne mere end 12 mio. EUR på teknisk bistand (ca.

9 %). De fleste medlemsstater brugte primært teknisk bistand til personaleomkostninger hos

den ansvarlige myndighed eller hos den myndighed, til hvilken der er uddelegeret opgaver,

efterfulgt af IT-udstyr, mens der blev brugt færrest penge på rejser og/eller arrangementer.

fleste medlemsstater rapporterede, at den tekniske bistand var meget nyttig, navnlig ved

at den støttede administrationen af fonden

og dermed bidrog til en mere effektiv

administration af fonden, selv om nogle medlemsstater (LU, RO) havde haft vanskeligt ved at

bruge bevillingerne som følge af de restriktioner, der var lagt på tildelingen og brugen af dem.

Samlet vurdering af effektiviteten

De fleste medlemsstater syntes, at

gennemførelsen af programmerne

havde været

effektiv

Nogle få syntes, at gennemførelsen havde været ineffektiv,

primært på grund af

vanskeligheder med at sikre samfinansiering på grund af de komplekse og administrativt

tunge gennemførelsesmekanismer samt på grund af det høje forhold mellem administrative

omkostninger og den samlede bevilling (AT, CZ, CY, NL).

De største rapporterede udfordringer i forbindelse med gennemførelsen

er:

•

forsinkelser i godkendelsen af dokumenter fra både medlemsstaternes og

Kommissionens side

vanskeligheder med at sikre samfinansiering

langvarige gennemførelsesmekanismer og -procedurer, som førte til forsinkelser i

projektgennemførelsen

mangel på effektiv kommunikation og samarbejde med repræsentanter for tredjelande

utilstrækkelige oplysninger om omfanget af målgruppen for foranstaltningen eller

vanskeligheder med at sende dem tilbage.

De fleste medlemsstater

rapporterede, at de var både

juridisk og økonomisk afhængige

godkendelse af Kommissionens beslutning for at kunne iværksætte gennemførelsen af deres

årlige programmer. Nogle medlemsstater (FR, LU, SI, SE, UK) rapporterede, at de ikke var

BE, DE, EE, EL, ES, FI, FR, HU, IT, LT, LV, NL, PL, PT, RO, SE, SK, UK. Cypern har ikke forelagt

nogen vurdering af ændringen af dets program for 2009.

AT, BE, BG, EE, EL, ES, FI, FR, HU, IE, LT, LV, MT, NL, PL, PT, SE, SI, SK, UK.

AT, BG, CZ, DE, EL, ES, FI, FR, HU, IT, LV, LT, LU, MT, NL, PL, PT, SE, SI, SK, UK.

AT, BE, BG, CY, CZ, EE, EL, ES, FI, IT, LT, LV, MT, PL, PT, RO, SK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomisk afhængige af godkendelse af Kommissionens beslutninger for at gennemføre

deres årlige programmer, fordi finansieringen blev givet gennem deres nationale budget.

EFFEKTIVITETEN AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER GENNEMFØRT

GENNEM FONDEN

Dette afsnit indeholder en oversigt over det output og de resultater, der er opnået gennem de

årlige programmer 2008-2010 i forhold til hver af fondens fire prioriteter

De samlede og vigtigste resultater

Treogtyve medlemsstater

vurderede fondens samlede og vigtigste resultater som enten

positive eller meget positive,

mens kun tre afgav en neutral vurdering

. Sidstnævnte gjorde

dette, fordi de forventede resultater ikke blev nået, kun få foranstaltninger blev gennemført

(CZ), resultaterne ikke blev nået eller ikke kunne kvantificeres (LU), eller fordi kun et lille

antal foranstaltninger blev gennemført, hvilket gjorde det vanskeligt at foretage en generel

vurdering (SE).

Nedenstående tabel viser fondens samlede output og resultater.

Tabel 1 Oversigt over samlede output og resultater af de gennemførte foranstaltninger

Kategori af

foranstaltninger

1. Flere tilfælde af

frivillig

tilbagevenden

EU-niveau: OUTPUT opnået gennem de

årlige programmer 2008-2010

EU-niveau: RESULTATER opnået

gennem de årlige programmer

2008-2010

39 115 personer

vendte tilbage

20 568 personer

modtog støtte til

reintegration

(hvor denne

gives)

Priori

tet

51 341

ansøgninger/hensigtse

rklæringer om frivillig

tilbagevenden

9 788 tilfælde af

frivillig

tilbagevenden

gennemført

1, 3

og 4

2. Flere

tvangsmæssige

tilbagesendelser

2 404 nationale

tvangsmæssige

tilbagesendelsesflyvni

nger gennemført

97 962 personer

sendt tilbage

gennem

ensidige

tvangsmæssige

tilbagesendelses

aktioner

83 235 personer

rådgivet

17 699 personer

vendte frivilligt

tilbage som et

resultat af

rådgivningen

1 og

3. Mere/bedre

information/rådgiv

ning

397 informations-

aktiviteter/kampagner

organiseret

1 og

Præsentationen af output og resultater i forhold til hver prioritet afspejler medlemsstaternes forståelse af

disse prioriteter og den efterfølgende klassifikation af deres projekter. Sammenlignelige projekter kan

være programsat under forskellige prioriteter i de forskellige medlemsstater. Der er en vis overlapning i

resultaterne og output for hver af prioriteterne - f.eks. frivillig tilbagevenden, der har fundet sted som

følge af foranstaltninger, der er gennemført under både prioritet 1 og 3, eller sårbare personer, der er

blevet hjulpet gennem foranstaltninger under prioritet 1, 3 og 4.

Meget positive: AT, BE, CY, ES, FI, FR, IT, LV, LT, PL, PT, SK, UK (13). Positive: BG, DE, EE, EL,

HU, IE, MT, NL, RO, SI (10).

CZ, LU, SE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Mere/bedre

hjælp til sårbare

personer

10 255 sårbare

personer bistået

7 804 biståede

personer vendte

frivilligt tilbage

232 biståede

personer blev

tilbagesendt med

magt

5. Mere/bedre

reintegrations-

bistand

691 reintegrations-

aktiviteter iværksat

7 636 personer

bistået med

reintegration

4 541 personer

vendte tilbage

efter eller i

forventning om

reintegrations-

aktiviteter

6 230

tilbagesendelses

sager behandlet

gennem/påvirket

af brugen af nye

initiativer

2 041 personer

rent faktisk sendt

tilbage takket

være de indførte

nye værktøjer/

initiativer

6. Nye værktøjer/

initiativer testet

eller indført

3 081 nye værktøjer/

initiativer indført

7. Forbedret

vidensgrundlag i

medlemsstaten

14 112 medarbejdere

fra offentlige

myndigheder

erhvervede ny viden

3 091

medarbejdere fra

ngo'er/andre

involverede aktører

erhvervede ny

viden

310

samarbejdspartn lovbestemmelser

erskaber udviklet eller former for

administrativ

praksis

vedrørende

tilbagesendelse

ændret eller

indført

820 personer

sendt tilbage ved

fælles

tilbagesendelses

aktioner

7 former for

praksis overført

og bragt i

anvendelse

8. Mere/bedre

samarbejde med

andre

medlemsstater

5 nye

samarbejdspartnerska

ber

udviklet

41 fælles

tilbagesendelsesak

tioner udført

sammen med

andre

medlemsstater

17 organisationer

anvender

foranstaltningerne

9. Bedre

anvendelse af EU-

regler og

-standarder

11 forberedende

foranstaltninger truffet

til gennemførelse af

direktivet

2 184 tilfælde af

tilbagesendelse

udført efter

indførelsen af

foranstaltningern

27 personer

vendte frivilligt

tilbage på

baggrund af

samarbejdet/de

fælles aktiviteter

10. Mere/bedre

samarbejde på

nationalt plan

77 nye partnerskaber

udviklet (ngo'er, ngo'er

og statslige

institutioner og lign.)

15 fælles aktiviteter

udviklet og

gennemført

1 og

I forbindelse med foranstaltningskategorierne 10 og 11 betyder partnerskab en ny form for samarbejde

på nationalt plan eller med tredjelande, som er indledt via Tilbagesendelsesfonden, dvs. udviklingen af

nye samarbejdsinitiativer med relevante interessenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Mere/bedre

samarbejde med

tredjelande

269

samarbejdspartnerska

ber udviklet

3 415

dokumenterede

tilfælde takket

være bedre

samarbejde med

tredjelande

25 007 personer

sendt tilbage

med magt på

baggrund af

samarbejdet

39 687 personer

vendte frivilligt

tilbage på

baggrund af

samarbejdet/de

fælles aktiviteter

Output og resultater, der er opnået under prioritet 1 (støtte til en strategisk tilgang til

administration af tilbagesendelse)

På området for tvangsmæssig tilbagesendelse blev hovedparten (97 %) af de tvangsmæssige

tilbagesendelser, der blev samfinansieret af fonden, gennemført under prioritet 1 (andre blev

gennemført under prioritet 2).

Spanien

tilbagesendte det største antal tredjelandsstatsborgere

(48 550) efterfulgt af

Grækenland

(17 338),

Italien

(8 321) og

Cypern

(6 947).

På området for frivillig tilbagevenden skete i alt 88 % af alle frivillige tilbagesendelser som

følge af foranstaltninger under prioritet 1.

Det Forenede Kongerige

tilbagesendte det største

antal tredjelandsstatsborgere (14 110). Andre medlemsstater, der tilbagesendte et stort antal

tredjelandsstatsborgere under prioritet 1, var

Tyskland

(4 903),

Frankrig

(3 900),

Polen

(2 616) og

Nederlandene

(2 613). Det Forenede Kongerige ydede reintegrationsbistand til det

største antal tredjelandsstatsborgere (14 288), og dette tal udgjorde 70 % af alle personer, der

modtog støtte til reintegration. Andre medlemsstater, der ydede

reintegrationsbistand til et

betydeligt antal tredjelandsstatsborgere var Polen

(3 510),

Nederlandene

(835) og

Italien

(782).

Tolv medlemsstater

gennemførte

under prioritet 1

oplysningskampagner, og tolv

gennemførte

foranstaltninger, der direkte havde til formål at yde rådgivning til

potentielle tilbagevendende.

Spanien, Finland og Irland anså tilvejebringelsen og den større

udbredelse af oplysninger om tilbagesendelse for et af de vigtigste resultater af

foranstaltningerne under denne prioritet. Østrig (26 687), Nederlandene (24 634) og Tyskland

(10 476) nåede ud til det største antal personer gennem rådgivningsforanstaltninger, mens

Østrig (10 144), Tyskland (2 705) og Portugal (1 871) oplevede det største antal

tilbagesendelser som et resultat af disse foranstaltninger.

Femten medlemsstater

bistod sårbare personer med at muliggøre deres tilbagesendelse.

Spanien bistod det største antal personer (6 178), som alle blev sendt frivilligt tilbage.

Fire medlemsstater (BE, HU, LT, EE) rapporterede, at de havde tilbagesendt sårbare personer

med magt, efter at der var ydet bistand.

Ti medlemsstater

udviklede nye redskaber eller initiativer under prioritet 1,

lige fra

værktøjer til bevidstgørelse og kapacitetsopbygning til støttet frivillig tilbagevenden,

offentliggørelse af vejledninger om tilbagesendelse og udvikling af styringsværktøjer til

administration og økonomisk overvågning af bistand til tilbagesendelse og til indsamling af

biometriske oplysninger om ansøgere til brug ved tilbagesendelsen.

Nogle medlemsstater

BG, CZ, DE, ES, FI, FR, IE, LT, PL, PT, RO, SK.

AT, BG, CZ, DE, FI, IE, LV, LT, NL PL, PT, RO.

AT, BE, BG, DE, EE, ES, FI, FR, HU, IT, LT, NL, PL, PT, SE.

BE, CY, FI, FR, LV, LT, NL, PT, RO, SE.

DE, FI, IE, LT, MT, PT, RO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sørgede for information/uddannelse til offentlige myndigheder og/eller ngo'er, der

arbejder med tilbagesendelser.

Med hensyn til resultaterne af foranstaltningerne under prioritet 1, navnlig dem, der vedrører

information/uddannelse af offentlige myndigheder og/eller ngo'er, der arbejder med

tilbagesendelser, blev det rapporteret, at

nye samarbejdspartnerskaber var blevet skabt

Tyskland, Irland, Malta, Portugal og Rumænien. Derudover beskriver seks medlemsstater

(BE, EL, LV, MT, NL, PT)

forbedringer i samarbejdet med tredjelande

som følge af

foranstaltninger, der blev gennemført under prioritet 1. Disse skal have bidraget til

gennemførelsen af yderligere tvangsmæssige tilbagesendelser (428 fra BE, 301 fra EL) og

frivillig tilbagevenden (120 fra BE, 9 fra MT, 168 fra NL og 55 fra SE).

Med hensyn til de mere langsigtede virkninger af de aktiviteter, der blev finansieret under

denne prioritet, rapporterede medlemsstaterne følgende:

Tre medlemsstater

rapporterede, at finansiering fra Tilbagesendelsesfonden igangsatte

aktiviteter vedrørende frivillig tilbagesendelse og reintegration i deres lande, hvor sådanne

foranstaltninger ikke fandtes tidligere,

Syv medlemsstater

rapporterede, at

støttede foranstaltninger førte til systemiske

forbedringer i administrationen af tilbagesendelse,

hvilket bidrog til udviklingen af

standardiserede metoder,

Atten medlemsstater

mente, at foranstaltninger under prioritet 1 ydede et væsentligt bidrag

til at forbedre den samlede administration af tilbagesendelse på nationalt plan,

Der blev også rapporteret forbedringer i kvaliteten af de frivillige og tvangsmæssige

tilbagesendelsesprocedurer,

f.eks. udviklingen af nye redskaber

, ydelse af bistand i

forbindelse med tvangsmæssige tilbagesendelser for sårbare personer

, udvikling af

partnerskaber med ngo'er og andre interessenter

og forbedret samarbejde med tredjelande

Output og resultater, der er opnået under prioritet 2 (støtte til samarbejde mellem

medlemsstaterne)

Syv medlemsstater

gennemførte fælles tilbagesendelsesaktioner

i samarbejde med andre

medlemsstater. I alt blev 820 personer sendt tilbage gennem fælles tilbagesendelsesaktioner

gennemført under prioritet 2.

Syv medlemsstater

rapporterede, at foranstaltninger under prioritet 2 tjente til at

udvikle partnerskaber med andre medlemsstater.

I alt blev der skabt seksten nye

partnerskaber. De gjorde det muligt at udveksle erfaringer om den vanskelige proces med at

skaffe dokumentation vedrørende tilbagevendende fra visse oprindelseslande, at organisere

arbejdsgruppemøder med andre medlemsstater om emner som indgåelse af aftaler om

tilbagetagelse og at udvikle partnerskaber for tilbagesendelser ved den fælles grænse (UK

med FR).

CY, SI, LV.

EE, ES, FI, FR, IT, MT, SE.

BE, BG, CY, EE, EL, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LT, LV, MT, PL, PT, SE, SI.

BE, CY, FI, FR, LV, LT, NL, PT, RO, SE.

BE, HU, LT, EE.

DE, IE, PT, SE.

BE, EL, LV, MT, NL, PT.

BE, CY, EL, IE, PL, RO, UK.

BG, CZ, DE, EE, EL, PL, UK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tolv

af de femten medlemsstater, der gennemførte foranstaltninger under prioritet 2,

rapporterede, at resultaterne af foranstaltningerne

bidrog positivt til at forbedre den

samlede administration af tilbagesendelser på nationalt plan.

Med hensyn til den mere

langsigtede virkning rapporterede medlemsstaterne:

skabelsen af varige synergier og netværkseffekter gennem fælles tilbagesendelse med fly

og andre udvekslinger

positive virkninger af fremme og anvendelse af europæiske standarder og fælles

uddannelseskriterier for fælles tilbagesendelsesaktioner

forbedret kommunikation og samarbejde med tredjelande med hensyn til opbygningen af

tjenestemændenes erfaring i administrationen af tilbagesendelser.

Kun tre medlemsstater

rapporterede, at resultaterne af de foranstaltninger, der gennemførtes

under prioritet 2, kun havde bidraget i beskedent omfang til at forbedre den samlede

administration af tilbagesendelser på nationalt plan.

Output og resultater, der er opnået under prioritet 3 (støtte til innovative værktøjer)

Resultaterne af de gennemførte foranstaltninger under prioritet 3 varierede fra udviklingen

og/eller indførelsen af

nye værktøjer og initiativer

(databaser vedrørende oprindelseslande,

hotline med oplysninger om (støttet) frivillig tilbagevenden, websted på forskellige sprog

mv.)

til uddannelse eller information til offentlige myndigheder og ngo'er om værktøjer

og initiativer.

Medlemsstaterne gennemførte også

frivillige tilbagesendelser,

ydede

bistand

til sårbare personer, rådgav/informerede tredjelandsstatsborgere

og bistod andre med

støtte til reintegration.

Endelig blev der etableret en række samarbejdsaftaler med

tredjelande, f.eks. partnerskaber for reintegrationsprojekter (AT, MT, ES). For eksempel

afholdt Spanien uddannelsesseminarer om samarbejde og bæredygtigheden af

tilbagesendelser for embedsmænd fra tredjelande. Andre medlemsstater (BG, HU, PL, RO,

SI) har udviklet et samarbejde inden for konsulære og diplomatiske tjenester vedrørende

dokumentation af tilbagevendendes identiteter.

Medlemsstaternes

vurdering

af disse resultater var

blandede.

Tretten (BE, BG, ES, FI, HU,

IE, IT, LT, NL, PL, RO, SI, UK) mente, at resultaterne af de foranstaltninger, der

gennemførtes under denne prioritet, var i overensstemmelse med de oprindeligt fastsatte mål.

En række medlemsstater (AT, DE, EL, FR, LU, MT, SE, SK) mente, at resultaterne ikke var i

overensstemmelse eller kun til en vis grad i overensstemmelse med målene, og det skyldtes, at

målene for nogle foranstaltninger ikke blev fuldt ud indfriet, eller at nogle projekter ikke blev

gennemført.

Med hensyn til de mere langsigtede virkninger af aktiviteterne blev resultaterne i

17 medlemsstater

anset for positive og som et bidrag til en bæredygtig administration af

tilbagesendelser, mens andre (MT, SE) mente, at der var blevet gennemført for få tiltag til, at

det kunne få en mærkbar indvirkning på administrationen af tilbagesendelser, eller at

evalueringsperioden var for kort til at vurdere virkningen af projekterne (DE).

BE, CY, CZ, EE, EL, FR, IE, IT, LV, PL, RO, UK.

BG, EE, LU.

AT, BE, BG, EL, ES, FI, HU, IE, IT, LT, LU, NL, PL, RO, SI, SK, UK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Output og resultater, der er opnået under prioritet 4 (støtte til EU-standarder og bedste

praksis)

Det mest almindeligt forekommende resultat af foranstaltninger, der gennemførtes under

prioritet 4, var, at offentlige myndigheders personale og/eller personale i ngo'er eller andre

involverede aktører, erhvervede kendskab til EU-standarder og bedste praksis i forbindelse

med administrationen af tilbagesendelser. Fjorten medlemsstater

rapporterede at have

uddannet personer i EU-standarder og bedste praksis i forbindelse med administration af

tilbagesendelser. Italien uddannede det største antal personer (3 390) efterfulgt af Polen

(2 666) og Grækenland (2 234).

Fem medlemsstater (BE, BG, HU, LT, SK) iværksatte foranstaltninger, der var knyttet til

gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet, hvilket f.eks. i Slovakiet førte til, at der blev

ydet retshjælp til 273 tilbagevendende, og til, at 647 sårbare personer modtog bistand.

Resultaterne blev generelt vurderet meget positivt

både som værende i overensstemmelse

med de oprindeligt fastsatte mål og som forbedring af den generelle administration af

tilbagesendelser. I de tilfælde, hvor resultaterne blev bedømt mindre positivt, skyldtes det

normalt, at kun få foranstaltninger var blevet gennemført (FI).

FONDENS MERVÆRDI

Fondens merværdi

Mængdevirkninger (virkninger på praksis): det omfang, i hvilket fondens interventioner

bidrog til den samlede vifte af tilbagesendelsesaktiviteter

Generelt rapporterede medlemsstaterne, at fondens støtte bidrog til en stigning i

omfanget, varigheden og bæredygtigheden af de nationale tilbagesendelsesaktiviteter.

Ifølge medlemsstaternes rapporter ser fondens merværdi ud til at være størst på området for

frivillig tilbagevenden.

Støtte til frivillig tilbagevenden blev nemlig nævnt som en

væsentlig merværdi i en række medlemsstater:

Fondens støtte gjorde det muligt at indføre programmer for frivillig tilbagevenden i tre

medlemsstater, hvor de ikke eksisterede tidligere (CY, LV, SI).

TF-støtte fremmede eller udvidede adgangen til programmer for frivillig tilbagevenden (CZ,

EE, ES, FI, MT, PL, PT).

TF-støtte førte til en klar stigning i viljen til at vende frivilligt tilbage takket være indførelsen

af rådgivning om tilbagevenden og bistand til reintegration, ydelse af finansielle incitamenter

til tilbagevenden (CZ, ES, FR, MT, PT, SK), adgangen til omfattende information (f.eks. om

opstartshjælp i det land, hvortil der vendes tilbage) og formidling og udbredelse af kendskabet

til mulighederne for frivillig tilbagevenden (BE, DE, FR, HU, IE, MT, PT). I den forbindelse

skrev Belgien, at "Fonden bidrog væsentligt til stigningen i antallet af frivillige

tilbagesendelser, ikke blot ved at yde højere støtte, men også ... ved at forsyne alle

involverede aktører med ajourført information om frivillig tilbagevenden og redskaber til at

tale om en mulig tilbagevenden, hvilket skabte øget bevidsthed om muligheden for frivillig

tilbagevenden".

BE, BG, CY, EE, EL, HU, IT, LT, LV, PL, RO, SE, SI, SK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TF-støtte fremmede ngo'ernes engagement i aktiviteter i forbindelse med støttet frivillig

tilbagevenden (CZ, NL).

Flere medlemsstater har meddelt, at fonden har bidraget med

betydelig merværdi også inden

for tvangsmæssige tilbagesendelser,

nemlig:

deltagelse i fælles flyvninger (BE, EL).

forbedret samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande (EE, EL, IT, MT, SI, SE,

PL), nærmere bestemt i forhold til:

–

fremme af identifikationen af juridisk dokumentation, hvilket reducerer

længden af frihedsberøvelsen og fremskynder tilbagesendelsesproceduren

etablering af kontakter i tredjelande, ikke mindst i dem, der ikke har konsulær

repræsentation i medlemsstaterne, hvilket har medvirket til at forbedre

behandlingen og gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler

opgradering af politiets udstyr og uddannelse af polititjenestemænd i EU-standarder,

hvilket resulterede i forbedret politibetjening for de tilbagevendende og i en øget

forståelse af deres rettigheder, grundene til deres tilbageholdelse og procedurerne i

forbindelse med deres tilbagesendelse (BE, DE, EL, LT, PL, SI, SK).

Med hensyn til opfattelsen af programmernes merværdi sammenlignet med eksisterende

nationale programmer og politikker og i forhold til det nationale budget forbandt de fleste af

medlemsstaterne

fondens merværdi med en

forøgelse af de økonomiske midler

især i en

periode med restriktioner i den offentlige økonomi - til både tvangsmæssig tilbagesendelse og

frivillig tilbagevenden. Nogle medlemsstater bemærkede imidlertid,

at fondens merværdi

var begrænset på grund af den relativt beskedne størrelse af fondens bidrag til de

nationale budgetter til administrationen af tilbagesendelse

(LU, FR).

Rollevirkninger: det omfang, i hvilket fonden bidrog til at forberede medlemsstaten på at

anvende tilbagesendelsesdirektivet korrekt

Hvad angår gennemførelsen af

tilbagesendelsesdirektivet

mente 17

ud af 24

medlemsstater, at

fonden ydede et positivt bidrag til etableringen af systemer til både

tvangsmæssig tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden i overensstemmelse med

tilbagesendelsesdirektivet.

I Ungarn har fonden bidraget væsentligt til gennemførelsen af

programmer for støttet frivillig tilbagevenden og til at forbedre forholdene under

frihedsberøvelse samt kvaliteten af tvungen udsendelse med fly. I Slovenien var fondens

vigtigste bidrag støtte til lancering af frivillige tilbagesendelses- og reintegrationsprogrammer

for første gang i landets historie. I Estland var underskrivelsen af en samarbejdsaftale mellem

det

estiske

indenrigsministerium

det

estiske

Røde

Kors,

hvorved

tilbagesendelsesdirektivets krav om overvågning af tvangsmæssig tilbagesendelse blev

opfyldt, et af fondens vigtigste tiltag. Andre medlemsstater oplyste, at deres nationale

tilbagesendelsesstandarder allerede var i overensstemmelse med tilbagesendelsesdirektivet,

eller at gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet blev støttet gennem det nationale budget

i rapporteringsperioden og ikke via Tilbagesendelsesfonden, eller at tilbagesendelsesdirektivet

blev gennemført efter evalueringsperioden.

BE, CZ, ES, EE, IE, MT, NL, PL, PT, SE, UK.

BE, BG, CY, DE, EE, EL, ES, FI, HU, IT, LT, LV, MT, PL, PT, RO, SI.

Det Forenede Kongerige og Irland besluttede ikke at gennemføre tilbagesendelsesdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er værd at understrege, at Europa-Parlamentet knyttede en politisk forbindelse mellem

Tilbagesendelsesfonden og vedtagelsen af tilbagesendelsesdirektivet. Filosofien bag denne

politiske sammenkædning var, at EU-penge til samfinansiering af medlemsstaternes

tilbagesendelsesaktiviteter kun burde frigives, hvis medlemsstaterne først accepterede at

vedtage fælles standarder, som sikrede, at de tilbagevendende blev behandlet humant og

værdigt. Denne indfaldsvinkel bidrog til at fjerne blokeringen af de fastlåste forhandlinger i

Rådet og førte i sidste ende til vedtagelsen af tilbagesendelsesdirektivet i slutningen af 2008.

Det forhold, at Det Forenede Kongerige fortsat ikke har besluttet sig for at tilslutte sig

tilbagesendelsesdirektivet, mens det samtidig er den største modtager fra Tilbagesendelses-

fonden, er et problem, der til stadighed bekymrer Kommissionen.

Omfangsvirkninger: det omfang, i hvilket de aktiviteter, der er samfinansieret af fonden, ikke

ville have fundet sted uden den økonomiske støtte fra EU

De fleste medlemsstater (AT, BE, CY, CZ, DE, EL, ES, HU, IT, LV, LT, MT, PL, PT, RO,

SE, SK, UK) mente, at

nogle aktiviteter, der er samfinansieret af fonden, kunne have

været gennemført i begrænset omfang uden økonomisk støtte fra EU.

De har rapporteret,

at omfanget af aktiviteter, navnlig vedrørende frivillig tilbagevenden (information,

økonomiske incitamenter til tilbagevenden, støtte til reintegration, rådgivning), ville være

blevet reduceret.

Denne udtalelse understreger på ny fondens merværdi i forhold til

frivillig tilbagevenden.

I den forbindelse skrev Tyskland: "Uden ... fonden kunne mange

foranstaltninger vedrørende tilbagevenden ikke have fundet sted eller i givet fald kun i

begrænset omfang. Med EU-midler blev der afholdt mere intensive og tidskrævende

rådgivningsmøder med individuelle løsningsmodeller vedrørende tilbagevenden, hvilket klart

har haft en positiv effekt på viljen til at vende tilbage. Således kunne der tilbydes

rådgivningsmøder for særlige grupper såsom traumatiserede kvinder ... På grundlag af denne

tilgang med omfattende rådgivning og støtte er et skifte nu undervejs i forhold til

tilbagesendelsesforanstaltninger på området for bæredygtig reintegration".

Nogle medlemsstater rapporterede også, at

sårbare tilbagevendende (med særlige behov

eller med familier) også ville have modtaget støtte i mindre omfang

(EE, BE, LT).

Nogle medlemsstater (BE, BG, CZ, EE, FI, HU, IE, LV, NL, PT, RO, SI, SK) rapporterede, at

nogle aktiviteter, der blev samfinansieret af fonden, slet ikke kunne have været

gennemført uden økonomisk støtte fra EU, hvilket navnlig påvirkede frivillig

tilbagevenden og ngo-aktiviteter.

For eksempel oplyste Estland, at reintegrationsaktiviteter

sandsynligvis ikke ville være blevet iværksat. Tjekkiet rapporterede, at aktiviteter vedrørende

økonomiske incitamenter til tilbagevenden tillige med aktiviteter vedrørende reintegration af

tilbagevendende ikke kunne have været gennemført uden fondens hjælp. Også Grækenland

rapporterede, at det ville have været meget vanskeligt at samarbejde med andre medlemsstater

eller gennemføre bilaterale møder med myndighederne i tredjelande uden støtte fra fonden.

På den anden side nævnte nogle medlemsstater (EE, PT, RO, ES, BE), at

hvis fonden ikke

havde eksisteret, ville aktiviteter vedrørende tvangsmæssig tilbagesendelse kunne være

gennemført på grundlag af det nationale budget.

For eksempel bemærkede Spanien, at der

var foretaget betydelige årlige nationale investeringer udelukkende på grundlag af det

nationale budget, hvorigennem der blev ydet bistand til tilbagevendende, identifikations-

udvalg og tilbagesendelsesflyvninger. Nogle medlemsstater (CZ, FI, FR, LU) rapporterede, at

nogle

aktiviteter, der var blevet samfinansieret af fonden, kunne have været gennemført

i betydeligt omfang.

Dette gælder i høj grad også udsendelse, idet der findes et retsgrundlag

for dette i de fleste medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedste praksis og indhøstede erfaringer

Nogle medlemsstater rapporterede, at følgende former for

administrativ praksis

havde

bidraget betydeligt til en effektiv administration af tilbagesendelser:

•

etablering af gode forbindelser med modtagere

iværksættelse af programforanstaltninger for at forhindre underudnyttelse af de

bevilgede midler

gennemførelse af længere og flerårige projekter

sikring af gensidig forståelse mellem forskellige interessenter.

For så vidt angår en vellykket

administrativ praksis vedrørende tilbagevenden

blev

følgende rapporteret:

•

etablering af

ordninger for frivillig tilbagevenden

(UK)

oprettelse af tætte

kontakter med modtagerlandene

(LT, NL, PL, PT)

rådgivning

vedrørende tilbagesendelsesordninger til potentielle tilbagevendende (DE,

HU, IE, IT, MT)

udarbejdelse af en

integreret tilgang til tilbagevenden

fra forberedelser før afrejsen

til bistand til reintegration (BE, EE, PT)

samarbejde med ngo'er

om udarbejdelse af frivillige ordninger for tilbagevenden og

kortlægning af indvandrersamfund (IT, PT)

deltagelse af internerings- og modtagelsescentre i udbredelsen af information til

potentielle deltagere i ordninger for frivillig tilbagevenden

(FI, RO).

Yderligere har nogle få medlemsstater rapporteret om udviklingen af følgende bedste

praksis på området for

samarbejde med modtagerlande:

•

en konference med henblik på at udvikle forbindelserne mellem medlemsstater og

tredjelande efterfulgt af underskrivelse af tilbagetagelsesaftaler

kontakter med de konsulære myndigheder fra tredjelande, der er ansvarlige for

bekræftelse af tilbagevendendes identitet

samarbejde mellem nationale ngo'er og søsterorganisationer i modtagerlandene

vedrørende gennemførelse af frivillig tilbagevenden.

Endelig har nogle medlemsstater understreget

betydningen af de indhøstede erfaringer

inden for styring og administration af fonden, herunder:

•

forbedret planlægning

forenkling af procedurer

mere effektive finansieringsprocedurer

forbedrede offentlige indkøb

udviklingen af behovsanalyser og praksis for at opnå mere bæredygtige resultater.

Sidstnævnte refererer til omhyggeligt at skræddersy reintegrationsbistand til individuelle

tredjelandsstatsborgeres behov, at sikre overførsel af viden blandt projektledere, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbinde reintegrationsaktiviteter til lokale udviklingspolitikker i modtagerlandene, at

anvende indfødte rådgivere til at informere potentielle tilbagevendende om ordninger for

frivillig tilbagevenden og at gennemføre regelmæssige kontrolbesøg i oprindelseslandene,

hvor sådanne ordninger gennemføres.

KONKLUSIONER

Efter at have gennemgået evalueringsrapporterne fra medlemsstaterne og under hensyntagen

til andre oplysninger finder Kommissionen, at det samlede billede af gennemførelsen af

programmerne for perioden 2008-2010 under Den Europæiske Tilbagesendelsesfond er

ganske tilfredsstillende.

De organisationer, der stod for projektgennemførelsen, og de

nationale myndigheder var i stand til at opnå gode resultater, selv om det første år af fondens

gennemførelse var udfordrende for nogle medlemsstater.

Derudover kan det konkluderes, at fonden

lever op til det, der blev lovet, nemlig at øge

gennemførelsen af en integreret forvaltning af tilbagesendelser

i medlemsstaterne. Fonden

støttede gennemførelsen af oplysningskampagner og bred formidling af oplysninger om

tilbagesendelse på forskellige sprog og gennem målrettede kommunikationskanaler,

indførelsen eller udviklingen af rådgivningsaktiviteter for potentielle tilbagevendende (f.eks.

udvidelse til nye kategorier af migranter, såsom frihedsberøvede personer, familier, ofre for

menneskehandel), indførelsen eller udviklingen af bistand til reintegration i oprindelseslandet

og udviklingen af landespecifikke informationsdatabaser. Med hensyn til resultater

rapporterede medlemsstaterne, at foranstaltninger, der var blevet samfinansieret af fonden,

havde bidraget - markant for nogle medlemsstaters vedkommende - til den overordnede

udvikling af en integreret tilgang til administrationen af tilbagesendelser, til en stigning i

antallet af tilbagesendte og til en forbedring af kvaliteten i tilbagesendelsesproceduren.

Herudover bidrog fonden til at øge brugen af frivillig tilbagevenden i forhold til tvangsmæssig

tilbagesendelse og gjorde det endog muligt at introducere aktiviteter vedrørende frivillig

tilbagevenden og reintegration i nogle medlemsstater. Samlet set sender medlemsstaterne

imidlertid stadigvæk flere migranter tilbage med magt end frivilligt. I fremtiden bør der være

et endnu større fokus på frivillig tilbagevenden i overensstemmelse med EU-standardernes

princip om forrang for frivillig tilbagevenden.

Selv om der blev rapporteret om visse resultater inden for samarbejdet mellem

medlemsstaterne (f.eks. fælles tilbagesendelsesflyvninger, udveksling af bedste praksis),

afslører den beskedne størrelse af bevillingerne, der blev afsat til dette mål (mindre end 3 % af

det samlede beløb, som medlemsstaterne brugte i evalueringsperioden), enten vanskeligheder

i forbindelse med oprettelse af samarbejdsnetværk eller en præference for de fælles

flyvninger, der er tilrettelagt af FRONTEX.

I fremtiden bør der være større fokus på

fremme af praktisk samarbejde med henblik på at reducere dobbeltarbejde, for

eksempel i samarbejdet med tredjelande, uddannelsesaktiviteter og indsamlingen af

oplysninger om situationen i modtagerlandene.

For så vidt angår det

solidaritetsprincip, der ligger til grund for Fonden,

viste Det

Forenede Kongerige, Grækenland, Frankrig, Spanien og Italien - hvis bevillinger tilsammen

repræsenterede 59 % af det samlede EU-bidrag, som blev bevilget i perioden 2008-2010 -

ganske gode resultater i forbindelse med administrationen af fonden og gennemførelsen af

programmerne, med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 83 %. Alle disse lande undtagen ét

vurderede de samlede resultater og præstationer i fonden som meget positive. Grækenland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedømte dem som positive på grund af de lovgivningsmæssige og administrative

vanskeligheder, man var stødt på i forbindelse med implementeringen af fonden.

Procedurerne og systemerne i de nye fonde, der er oprettet for perioden 2014-2020, tager

hensyn til den kritik, som medlemsstaterne har givet udtryk for, og som har understreget

behovet for forenkling og reduktion af den administrative byrde. Den første generation af

solidaritetsfinansiering (SOLID-fondene - herunder Den Europæiske Tilbagesendelsesfond)

kombinerer en flerårig ramme med årlige programmer, hvilket gør dette system komplekst,

tidskrævende og temmelig svært at styre.

Fremtidige fonde vil gå over til en flerårig

programtilgang, der sigter mod at give mere fleksibilitet, reducere arbejdsbyrden

betydeligt for Kommissionen, medlemsstaterne og støttemodtagerne og gøre det muligt

at administrere fondene på en mere resultatorienteret måde.

Yderligere bemærkes, at

mens der i dag er fire forskellige fonde med fire forskellige basisretsakter inden for rammerne

af det generelle program om solidaritet og administration af migrationsstrømme, vil strukturen

i de næste fonde blive forenklet ved at reducere antallet af programmer til en to-fond-struktur:

en fond for intern sikkerhed og en asyl- og migrationsfond (sammenlægning af den

nuværende Europæiske Tilbagesendelsesfond, Den Europæiske Flygtningefond og Den

Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere).