Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0240
Offentligt
1452769_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.4.2014
COM(2014) 240 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1921/2006 af
18. december 2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af
fiskevarer i medlemsstaterne
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452769_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1921/2006 af
18. december 2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af
fiskevarer i medlemsstaterne
1.
INDLEDNING
LOVGIVNING)
(ANVENDELSESOMRÅDE,
BAGGRUND,
NATIONAL
I artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1921/2006 af
18. december 2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af fiskevarer i
medlemsstaterne (landingsforordningen) fastsættes følgende:
"Senest den 19. januar 2010, og
derefter hvert tredje år, forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
de statistiske data, der udarbejdes i medfør af denne forordning, og herunder især om statistikkernes relevans og
kvalitet. Denne rapport skal ligeledes indeholde en analyse af omkostningseffektiviteten af det system, der
etableres til indsamling og bearbejdelse af statistiske data, samt angive bedste praksis med henblik på at
mindske arbejdsbyrden for medlemsstaterne og højne statistiske datas anvendelighed og kvalitet."
Denne rapport dokumenterer medlemsstaternes og EFTA-landenes fremskridt, for så vidt
angår bestemmelserne i landingsforordningen, i henhold til hvilken hver medlemsstat hvert år
indberetter data vedrørende vægt, præsentation, anvendelse og gennemsnitspris for fiskevarer,
der landes på dets område af fartøjer fra EU samt EFTA-landene.
De oplysninger, der indsamles i henhold til kontrolforordningerne
1
i overensstemmelse med
den fælles fiskeripolitik, viser, at mange af de administrative data indhentes fra logbøger,
landingsopgørelser, salgsnotaer og overtagelseserklæringer med henblik på kvoteovervågning
og håndhævelse, som er medlemsstaternes primære datakilde.
2. DÆKNING OG INDHOLD
2.1. Dataindsamling og datakilder
Logbøger, salgsnotaer og landingsopgørelser er de vigtigste administrative kilder til fangst-
og landingsdata. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 skal førerne af fartøjer med en længde overalt
på over 10 m føre logbøger over deres fiskeri og fremsende de registrerede data inden for 24
timer, også selv om der ikke er fanget noget. Logbøger tjener til at registrere data under
fangstoperationerne, og der skal kun foretages et skøn over fangstens levende vægt.
Logbøgerne er yderst nyttige til fordeling af fangster til fiskeriområder, beregning af
fiskeriindsatsen og krydskontrol. For fartøjer med en længde på under 10 m skal
medlemsstaterne overvåge fiskeriet på grundlag af stikprøveundersøgelser.
Salgsnotaer fremsendes til de instanser, der er ansvarlige for den første markedsføring af
fisken (fartøjets repræsentant eller auktionsmyndighederne). Salgsnotaerne indeholder
oplysninger om mængden af hver af de landede arter, den form, de præsenteres i, og værdien
af hvert enkelt produkt samt oplysninger om det pågældende fartøj. I de fleste tilfælde er disse
data begrænset til arter, der er omfattet af forvaltningen af fangstkvoter. Tidligere blev skøn
over fiskeriet udelukkende foretaget på grundlag af oplysninger fra eksperter.
1
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med
henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr.
847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr.
2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.
1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og
(EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009).
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. Dataindsamlingssystemer i medlemsstaterne og i EFTA-landene
Belgien
— Belgiske fartøjer driver udelukkende fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (område
27), hovedsagelig i Nordsøen (IVb og IVc) og den østlige del af Kanalen (VIId). Der benyttes
administrative datakilder (logbøger, landingsopgørelser og salgsnotaer). Første salg skal
foregå via de tre vigtigste auktioner (Zeebrugge, Oostende og Nieuwpoort), dog ikke for små
fartøjer, som kan sælge til offentligheden i Oostende. Salgsnotaer sendes til kontoret for
havfiskeri på landingsdagen.
Bulgarien
— Bulgarske fartøjer driver fiskeri i Middelhavet og i Sortehavet (område 37),
navnlig i underområde 37.4.2. Der benyttes administrative datakilder (logbøger,
landingsopgørelser og salgsnotaer), som indsendes til det nationale agentur for fiskeri og
akvakultur. Agenturet kræver, at salgsnotaer fra første salg fremsendes inden for 48 timer
efter landingerne.
Cypern
— Administrative data (logbøger) indsamles af fiskeriinspektoratet for fartøjer med
en længde overalt på 10 m og derover. Indsamling af fiskeridata og udarbejdelse af rapporter
påhviler departementet for fiskeri og havforskning under ministeriet for landbrug,
naturressourcer og miljø.
Danmark
— Der anvendes administrative datakilder (logbøger, landingsopgørelser og
salgsnotaer), og dataene indsamles centralt af Fiskeridirektoratet. Første salg af fisk fra ikke-
kommercielle fiskeres side er forbudt i Danmark, og alle købere ved første salg skal
registreres hos Fiskeridirektoratet og fremsende salgsnotaer i elektronisk form eller på papir.
Ca. 90 % af salgsnotaerne fremsendes elektronisk.
Tyskland
— Tyske fartøjer driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav, det nordvestlige
Atlanterhav og den østlige del af det centrale Atlanterhav samt i det sydøstlige Stillehav
(område 27, 21, 34 og 87). Der benyttes administrative datakilder (logbøger,
landingsopgørelser og salgsnotaer). De fremsendes til forbundsagenturet for landbrug og
fødevarer via producentsammenslutninger og delstatsmyndigheder.
Estland
— Estiske fartøjer driver fiskeri i det nordlige Atlanterhav (område 21), det
nordøstlige Atlanterhav (område 27 - Østersøen) og indre farvande (05). Der benyttes
administrative datakilder (logbøger, landingsopgørelser, salgsnotaer og omladnings- og
transportdokumenter). Ifølge den estiske lovgivning udfyldes en logbog for "kystfiskeri" for
fartøjer med en længde overalt på under 12 m. Estland kræver papirkopier af dokumentation
to gange om måneden for data, der fremsendes elektronisk. De første købere af fisk skal
fremsende salgsnotaer elektronisk til myndighederne (landbrugsministeriet – erhvervsfiskeri),
og flere private virksomheder har også valgt denne løsning.
Irland
— Irske fartøjer fisker i det nordøstlige Atlanterhav (område 27). Der benyttes
administrative datakilder (logbøger, landingsopgørelser, salgsnotaer og skaldyrfiskeres
dokumenter). Data indsamles i havnene af den irske fiskeribeskyttelsesmyndighed (Sea
Fisheries Protection Authority). Irland rapporterer om omfattende ændringer i landets
indsamlingssystemer, der tjener til at fremme elektronisk dataindsamling i overensstemmelse
med EU-lovgivningen.
Grækenland
— Græske fartøjer fisker i det nordøstlige Atlanterhav, den centrale del af det
østlige Atlanterhav og i Middelhavet (område 27, 34 og 37) og registrerer oplysninger på
grundlag af statistiske undersøgelser. For oversøisk fiskeri anvendes optællinger, og for hav-
og kystfiskeri i område 37 anvendes stikprøveundersøgelser. Undersøgelserne udføres af
landets statistiske kontor. For "oversøisk fiskeri" fra græskflagede fartøjer foretages en
fuldstændig optælling. For hav- og kystfiskeri ligger svarprocenten på kun 50, og der bruges
en stikprøvemetode til beregning af de manglende tal.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spanien
— Spanien har et stort og varieret fiskeri, og en række forskellige organer har
ansvaret for dataindsamling og datakvalitet. Dataindsamling udføres i første omgang af de
regionale myndigheder og samles derpå centralt. Der er syv forskellige administrative
datakilder til bearbejdning af landingsdata, herunder logbøger, salgsnotaer,
overtagelseserklæringer, landingsopgørelser og oplysninger fra producentsammenslutninger.
Disse kilder integreres i en database for både fangster og landinger.
Frankrig
— Det primære ansvar for dataindberetning og datakvalitet påhviler kontoret for
fiskeri og akvakultur, som hører under ministeriet for økologi, bæredygtig udvikling og
energi. Data om det vigtige fiskeri efter tropisk tunfisk indberettes af instituttet for forskning
og udvikling. Franske fartøjer fisker først og fremmes i det nordøstlige Atlanterhav,
Middelhavet og Det Indiske Ocean. Fiskeriet i Atlanterhavet dækkes fyldestgørende gennem
administrative kilder (logbøger, landingsopgørelser og salgsnotaer). For områder, hvor de
administrative data er mindre pålidelige, især Middelhavet, suppleres disse kilder med
stikprøveundersøgelser. Frankrig har investeret betydeligt i modernisering og forbedring af
dataindsamlingssystemet for fiskeri.
Italien
— Italien fisker i område 37. Der er i øjeblikket vanskeligheder vedrørende
dataindsamlingen for område 34 og 51. Der gennemføres stikprøveundersøgelser for område
37 (og optællinger er anvendt for de andre områder). Logbøger anvendes kun til indsamling af
data om fangst af almindelig tun, og ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug står for
indsamlingen af dataene. Det nationale statistikkontor indsamler data for område 34 og 51, og
instituttet for økonomisk forskning for fiskeri og akvakultur tager sig af område 37.
Statistikkontoret har ansvaret for koordineringen af indberetningen til Eurostat. Italien har et
stort antal små fartøjer (længde overalt på under 12 m). Ca. 99 % af fartøjerne fisker i
kystfarvandene omkring den italienske halvø. Ca. to tredjedele af disse fartøjer er små og
anvender passive redskaber. Dataindsamlingen er baseret på multivariate
stikprøveundersøgelser, hvor den pågældende population er opdelt efter område, fartøjernes
størrelse og anvendte redskaber. Med denne undersøgelsesmetode er tolerancegrænsen for
stikprøvefejl på 3,5 %. Fejl i form af manglende svar afdækkes og behandles også gennem
udvælgelse af stikprøver. Et lille antal fartøjer (omkring 10), der fisker i område 34 og 51
udfylder et spørgeskema, men grundet den lave besvarelsesprocent fra spørgeskemaerne, vil
metoden til indsamling af data for disse områder blive revideret (anvendelse af administrative
data). I øjeblikket er det ikke muligt at levere data for disse områder.
Letland
— Lettiske fartøjer fisker i den nordvestlige del af Atlanterhavet, i område 27
(underafsnit Ia, IIa, IIIa-d, XIVa-b, osv.), 21 (underafsnit 3L, 3M, 3K, 1F, osv.) og 34 (1.13,
1.31, 1.32, osv.). Fiskeridepartementet under landbrugsministeriet har det primære ansvar for
datafremsendelse, mens andre institutioner har ansvaret for dataindsamlingen. Disse omfatter
statens miljøtjeneste under ministeriet for miljøbeskyttelse og regionaludvikling, instituttet for
fødevaresikkerhed, dyresundhed og miljø (under landbrugsministeriet) og det centrale
statistikkontor (under økonomiministeriet). Der benyttes administrative datakilder —
logbøger, salgsnotaer og landingsopgørelser. I Letland er der krav om central registrering og
treårlig godkendelse af opkøbere af fisk. Opkøbere af fisk skal indgive elektroniske
salgsnotaer (eller papirkopier) senest 48 timer efter salgets afslutning.
Litauen
— Litauen fisker i det nordøstlige og nordvestlige Atlanterhav, den østlige del af det
centrale Atlanterhav og den sydlige del af Stillehavet. Fiskeridepartementet under
landbrugsministeriet står for dataindsamling og -behandling. De primære datakilder er
logbøger og landingsopgørelser. Litauen har ifølge sin rapport et integreret automatisk system
til behandling og validering af fangst- og landingsdata.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Malta
— Maltas direktorat for fiskerikontrol under ministeriet for ressourcer og
landdistriktsanliggender står for dataindsamling, som videresendes til Eurostat af landets
statistiske kontor (Agricultural and Fisheries Statistics Unit). De maltesiske fartøjer fisker i
Middelhavet (område 37, underområde 15). Der anvendes optælling ved fartøjer med en
længde på over 10 m ved at anvende data fra logbøger og afregningsbilag.
Nederlandene
— Nederlandske fartøjer driver fiskeri i områder i det nordøstlige og østlige
centrale Atlanterhav og i det sydøstlige Stillehav (område 27, 34 og 87). Der benyttes
administrative datakilder (logbøger, landingsopgørelser, omladnings- og transportdokumenter
og salgsnotaer). Økonomiministeriet indsamler dataene, og statistikkontoret fremsender dem
til Eurostat. I Nederlandene reguleres salget af fisk gennem godkendte salgssteder via
producentsammenslutninger. Elektroniske salgsnotaer fremsendes senest 48 timer efter salget.
Polen
— Ifølge rapporten er de vigtigste informationskilder logbøger og salgsnotaer.
Ansvaret for dataindsamling og -fremsendelse ligger hos fiskeridepartementet under
ministeriet for landbrug og landdistriktsudvikling.
Portugal
— Portugals generaldirektorat for naturressourcer, sikkerhed og maritime tjenester
står for fremsendelse af statistiske data til Eurostat. Portugal har en stor og varieret flåde med
forskellige træk alt efter fangstområde. Flåden er især præget af små, åbne træbåde til ikke-
industrielt fiskeri. De vigtigste områder er det nordøstlige og vestlige Atlanterhav og det
østlige centrale Atlanterhav. Der foregår endvidere et betydeligt langlinefiskeri i
Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, især af sværdfisk (og også blåhaj i Det Indiske Ocean).
Som datakilder benyttes især logbøger, landingsopgørelser og salgsnotaer. Fersk eller kølet
fisk skal sælges gennem regulerede markeder, og der udfyldes salgsnotaer for dem. For fisk,
der er forarbejdet til søs, udledes gennemsnitspriserne af landingsopgørelserne.
Rumænien
— Rumænien fisker i den eksklusive økonomiske zone i Sortehavet (område 37).
Der benyttes administrative datakilder — logbøger, salgsnotaer og landingsopgørelser.
Dokumenterne indsamles af regionale inspektører under agenturet for fiskeri og akvakultur.
Agenturet bearbejder disse data med henblik på indberetning til Eurostat.
Slovenien
— Ansvaret for dataindsamling og -indberetning ligger hos ministeriet for
landbrug og miljø, fiskeriforskningsinstituttet og det statistiske kontor. Den slovenske flåde
fisker i det nordlige Adriaterhav (område 37). Datakilderne er mestendels administrative. Alle
fartøjer skal udfylde logbøger, således at dækningen af flådens fangster er fuldstændig.
Oplysninger om priser dækkes gennem salgsnotaer og spørgeskemaer. Ved hjælp af denne
metode dækkede oplysningerne om prisen størstedelen af landingerne (mængdemæssigt) med
undtagelse af landinger af små mængder fisk (under 50 kg), som blev solgt til privat forbrug,
og for hvilket der ikke skal udstedes salgsnotaer.
Finland
— Det primære ansvar for dataindsamling, -fremsendelse og -kvalitet ligger hos det
finske forskningsinstitut for jagt og fiskeri. Registrene føres i ministeriet for landbrug og
skovbrug. Finske fartøjer fisker udelukkende i Østersøen. Datakilderne omfatter en variant af
EU-logbogen for fartøjer over 10 m. Førstegangssalg af kvoterede arter er reguleret og skal
anmeldes senest 48 timer efter landing. Oplysninger om salg af ikke-kvoterede arter suppleres
med en undersøgelse af de største fiskegrossister.
Sverige
— Ansvaret for dataindsamling og -fremsendelse ligger hos det svenske agentur for
forvaltning af hav og vand. Datakilderne er administrative og omfatter logbøger, salgsnotaer,
landingsopgørelser og, for kystflåden, månedlige (eller endog daglige) journaler. Logbøger
for fiskerfartøjer med en længde på mere end 12 m fremsendes elektronisk via ERS-systemet,
og mindre fartøjer benytter logbøger i papirformat. Salgsnotaer indsamles centralt, enten
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
elektronisk eller på papir, og kystfiskere har mulighed for at fremsende kystfiskerijournaler
elektronisk via en sikker webgrænseflade.
Det Forenede Kongerige
— Fangster fra det nordøstlige Atlanterhav (område 27) er de
væsentligste for landet. Der er en betydelig kystfiskeriflåde, der hovedsagelig fisker efter
ikke-kvoterede arter, men som tager en anselig andel af visse kvoterede bestande. Det
Forenede Kongerige har også en lille flåde, der fisker i fjerne farvande og er registreret i Det
Forenede Kongerige, men som har sæde og drives i udlandet. Fiskeriinspektoraterne i
England, Skotland, Wales og Nordirland står for indsamling af data. Dataene bearbejdes og
fremsendes til Eurostat af havforvaltningsorganisationen (Marine Management Organisation),
et ikke-ministerielt offentligt forvaltningsorgan, som er oprettet og bemyndiget i henhold til
loven om adgang til have og kyster af 2009. Administrative data (logbøger, salgsnotaer og
landingserklæringer) fremsendes for flåden over 10 m.
Island
— De islandske fartøjer fisker hovedsagelig i det nordøstlige Atlanterhav, men også,
dog i mindre grad, i det nordvestlige og sydlige Atlanterhav. Der er ikke grundlæggende
forskelle i metoderne til behandling af fangst- og landingsstatistikker i forhold til EU-
medlemsstaterne. Dataene udledes af logbøger. Island har også strenge regler om første salg,
og alle landinger skal finde sted i udpegede havne og skal vejes på certificerede vægte. Både
opkøbere og forarbejdningsvirksomheder skal indgive rapporter. Ansvaret for dataindsamling
samt fremsendelse af disse til Eurostat ligger hos Islands fiskeridirektorat og statistikkontor.
Datakilderne for de to organer er de samme, men der kan opstå afvigelser, hvis
fiskeridirektoratet fremsender data direkte fra realtidsdatabasen, som kan ændres løbende.
Norge
— De norske fartøjer fisker i det nordøstlige Atlanterhav (område 27), det nordvestlige
Atlanterhav (område 21) og i Antarktis (område 48 og 88). Det norske fiskeridirektorat står
for indsamling af fiskeridata. Der benyttes administrative datakilder, herunder logbøger,
landingsopgørelser og salgsnotaer. De elektroniske logbogsdata, som fremsendes dagligt og
opbevares hos fiskeridirektoratet, omfatter fangstoplysninger fra alle fiskerfartøjer med en
længde på 15 m og derover. Fartøjer med en længde på 12 til 15 m, der fisker i ICES-afsnit
IIIa, har fremsendt logbøger siden begyndelsen af januar 2013. Data fra landinger og
salgsnotaer indsamles gennem seks forskellige salgssammenslutninger og sendes
regelmæssigt til fiskeridirektoratet ad elektronisk vej. Efter norsk lovgivning skal norske og
udenlandske fiskeres første salg foregå gennem fiskernes salgssammenslutninger.
Salgsnotaerne omfatter både data om norske fartøjers landinger i Norge og i udenlandske
havne og om udenlandske fartøjers landinger i Norge. Som foreskrevet i norsk lovgivning
omfatter hver salgsnota oplysninger om fartøjer, fiskere, købere, arter, produkttype,
fiskeriområde, fiskeredskaber, mængde og værdi. Yderligere oplysninger om landingssted,
fangstrejsens start- og slutdato samt landingsdato skal også angives på salgsnotaen. Andre
oplysninger om opbevaring og anvendelse angives med henblik på både statistik og
administration. Norge fremsender data vedrørende udenlandske fiskeres landinger i Norge til
deres flagstater i henhold til kontrolaftaler.
2.3. Datakvalitet
Metoderne for indsamling af fiskeridata er relativt ensartede i Europa. Statistikkernes
pålidelighed afhænger af:
nøjagtigheden af de dokumenter, som fiskerisektoren fremsender til de nationale
myndigheder
medlemsstaternes kvalitetskontrol.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452769_0007.png
Mange medlemsstater meddeler, at de allerede benytter sig af elektroniske metoder til
udførelse af krydskontrol af data fra administrative kilder. De forskellige datakilder, som
f.eks. fartøjsovervågningssystemet og inspektioner om bord og i havne, sikrer sammenhæng i
de data, der registreres i logbøger, landingsopgørelser, omladningserklæringer og salgsnotaer.
Disse datakilder svarer til en optælling af de nødvendige data, og der er en ingen statistiske
stikprøver for fartøjer på 10 m eller derunder. Der kompenseres for huller i datadækningen
ved hjælp af statistiske undersøgelser, som kan dække alt fiskeriet eller en del heraf.
Der er strenge regler vedrørende fristerne for indgivelse af salgsnotaer, logbøger og
landingsopgørelser, og disse overholdes i de fleste af de tilfælde, hvor landingerne finder sted
på den pågældende medlemsstats territorium. I særlige tilfælde, hvor data fremsendes
elektronisk, opdateres dataene dagligt.
Medlemsstaterne melder ofte om problemer med forsinkelser i modtagelsen af salgsnotaer fra
fartøjer, som har landet fisk i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. Forsinkelser i
fremsendelsen af data kan føre til afvigelser mellem angiveligt identiske oplysninger, der
sendes til Eurostat og til andre tjenestegrene i Kommissionen (GD MARE) til brug for
kvoteovervågning. Dette skyldes hovedsageligt, at medlemsstaterne til stadighed opdaterer
dataene. Forskelle i indberetningsfristerne bidrager også til disse statistiske afvigelser.
Medlemsstaterne søger at sidde inde med fuldstændige oplysninger så tæt som muligt på
fangstårets afslutning, men databaserne holdes alligevel åbne for rettelser, selv om der
generelt kun foretages få opdateringer seks måneder efter referenceåret.
Indførelsen af it-systemer har fjernet mange af de problemer, medlemsstaterne har oplevet i
forbindelse med registrering af fiskeristatistik. Der er opnået en høj grad af pålidelighed,
særlig hvad angår kvoterede arter. Det skal bemærkes, at der stadig er behov for yderligere
forbedringer, for så vidt angår indsamling af data vedrørende landing af ikke-kvoterede arter.
De fleste medlemsstater overholder kravene til dataenes dækning, pålidelighed og aktualitet i
henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 af 21. maj 1991
2
og Rådets forordning
(EØF) nr. 2104/93 af 22. juli 1993
3
vedrørende mængden af og gennemsnitsprisen for de
fiskevarer, som EU- og EØS-fartøjer lander på deres område. Disse oplysninger skal
fremsendes inden for seks måneder efter udgangen af referenceåret.
Nogle medlemsstater, som f.eks. Bulgarien, Danmark, Finland, Italien, Malta, Polen,
Slovenien og Spanien meddelte, at når prisoplysninger manglede, blev priserne anslået på
grundlag af gennemsnitsprisen for arten. For at undgå denne situation fremover har Irland
vejledende priser for hver art for at mindske omfanget af de fejl, der forekommer, når
fiskekøberne foretager indtastninger i systemet. Estland har håndteret problemet med direkte
kommunikation fra sag til sag. I Det Forenede Kongerige ledsages salgsnotaer af andre
datakilder, når disse er tilgængelige (hvilket vil sige, at fartøjer, der driver skaldyrsfiskeri,
skal udfylde journaler og fremsende dem til myndighederne). Disse yderligere kilder
anvendes sammen med landingsdataene til at levere fuldstændige fiskeridata.
I den seneste overensstemmelsesvurdering fra Eurostat blev der for Grækenlands
vedkommende konstateret manglende efterlevelse. Grækenland har dog meddelt, at den
nuværende situation vil blive korrigeret senest i begyndelsen af 2014. Tyskland fremsendte
sine data relativt sent, og landingsdataene var ufuldstændige. Direktøren for regional- og
2
3
Rådets forordning (EØF) nr. 1382/1991 af 21. maj 1991 om fremsendelse af data vedrørende landinger af
fiskerivarer i medlemsstaterne (EFT L 133 af 28.5.1991).
Rådets forordning (EØF) nr. 2104/93 af 22. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 1382/91 om
fremsendelse af data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452769_0008.png
sektorstatistik fremsendte derfor en officiel skrivelse med anmodning om at undgå disse
problemer fremover.
Polen, Rumænien og Irland overholder bestemmelserne, men svarer ikke i tide på de
valideringskontroller, som Eurostat gennemfører for at overvåge datakvaliteten.
3. KONKLUSIONER
De data, der fremsendes til Eurostat, er for størstedelens vedkommende indsamlet i henhold til
de procedurer, der er indført med henblik på kontrol og håndhævelse. Medlemsstaterne
beretter ikke om nævneværdige metodologiske forskelle, hvad angår de oplysninger, der
sendes til Kommissionens tjenestegrene. Anvendelsen af administrative data til statistiske
formål begrænser ekstraomkostningerne for fiskeriindustrien.
Gennem krydskontrol som led i overvågningsaktiviteterne kan der skabes større tillid til
datakvaliteten. Den voksende brug af elektroniske dataindsamlingsmetoder har både forbedret
oplysningernes aktualitet og nøjagtighed. Mange medlemsstater er i færd med at
implementere systemer, der er i tråd med de ændrede EU-krav.
I den tidligere rapport (fra 2010), meldte nogle medlemsstater om problemer vedrørende
anvendelsen af de omregningskoefficienter, som varierede fra medlemsstat til medlemsstat.
Dette problem blev løst med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011
4
, i
hvilken der i bilag XIII, XIV og XV er fastsat alle koefficienter til omregning af lagret eller
forarbejdet fisks vægt til levende vægt. Disse omregningskoefficienter bør gælde for
fiskevarer om bord, eller som omlades eller landes af EU-fiskerfartøjer. For de resterende
arter/præsentationer, som ikke er dækket af forordningen, anvendes nationale
omregningskoefficienter.
For at opnå omkostningseffektivitet er følgende faktorer relevante:
-
minimering af den byrde, der pålægges dataleverandørerne, ved at harmonisere
formaterne og planlægningsfristerne samt at øge udvekslingen af dataudvekslingen og
-tilgængeligheden
samordning af dataindsamlingen med Kommissionens andre tjenestegrene
samordning af udviklingen af dataindsamlingsinstrumenter for at gøre det lettere at
udføre krydskontroller af god kvalitet mellem forskellige kilder og databaser.
-
-
Ovennævnte vil bidrage til en optimal udnyttelse af alle tilgængelige administrative kilder i
fiskerisektoren, særlig de kilder der er baseret på overvågning og kontrol, og som er
almindeligt anvendt i alle medlemsstater. Disse kilder udgør en fuldstændig optælling og
omfatter ingen statistiske stikprøver. Udover ovennævnte kan huller i datadækningen lukkes
ved hjælp af statistiske ad-hoc-undersøgelser, f.eks. af beskæftigelsestal.
Det blev bemærket, at der var problemer med indsamlingen af detaljerede og nøjagtige data
for ikke-industrielle fartøjer grundet det store antal fartøjer og landingssteder. Denne form for
flåde driver fiskeri, som varierer betydeligt fra sæson til sæson. Desuden gør manglen på et
fartøjsovervågningssystem eller logbøger det vanskelligt at kontrollere disse landinger.
Nedsættelsen af frekvensen af kvalitetsrapporter letter arbejdsbyrden for medlemsstaterne.
Dataene er fortsat en værdifuld informationskilde, der kan tjene som grundlag for
4
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-
kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af
30.4.2011, s. 1).
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452769_0009.png
udarbejdelsen af politik og markedsforvaltning inden for rammerne af den fælles
fiskeripolitik.
De fleste medlemsstater har oprettet deres egne systemer til krydskontrol og advarsel, som har
bidraget til at undgå fejl i de data, der kommer fra de forskellige kilder, i overensstemmelse
med det nye krav i kontrolforordningerne. I denne sammenhæng er der behov for yderligere
samarbejde med GD MARE og Eurostat vedrørende udvekslingen af synspunkter og erfaring
med datavalidering og -udveksling med henblik på at mindske medlemsstaternes
dobbeltindberetning.
Det bør også bemærkes, at der er sket en forbedring af spørgeskemaernes fuldstændighed og
aktualitet sammenlignet med tidligere rapporter. Imidlertid peges der i denne rapport også på,
at der er behov for yderligere forbedringer for at øge kvaliteten af de statistiske landingsdata.
Eurostat planlægger at gennemgå sin rapport om spørgeskemaer vedrørende kvaliteten af
landingsstatistikkerne med henblik på at indhente mere nøjagtige oplysninger om kvaliteten af
de administrative kilder, som medlemsstaterne benytter. Det er også planlagt at yde mere
teknisk bistand til de medlemsstater, der anmoder Eurostat herom.
Det skal også understreges, at Eurostat ikke har nogen kompetence til at overvåge de data,
som indhentes i henhold til den fælles fiskeripolitik. Der overvejes konkrete foranstaltninger
for at opnå bedre data, hvilket skal bidrage til at mindske den indberetningsbyrde, der påhviler
medlemsstaterne, samt undgå dobbeltindberetning, og derigennem optimere anvendelsen af
Kommissionens ressourcer. Gennemførelsen af førnævnte foranstaltninger kan bidrage til, at
de statistiske data bliver anvendt mere omkostningseffektivt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 223/2009
5
om europæiske statistikker.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige
statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr.
322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De
Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009).
DA
9
DA