Forsvarsudvalget 2014
KOM (2014) 0247
Offentligt
1452775_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.5.2014
COM(2014) 247 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
om en ny EU-strategi for sporing og afbødning af CBRNE-risici
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0002.png
I. B
AGGRUND
EU-medlemsstaterne og andre centrale partnere har iværksat en lang række aktiviteter for at
forbedre muligheden for at forebygge kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN)
samt eksplosive hændelser og beskytte borgerne, institutioner og infrastrukturer imod
sådanne hændelser.
Der skal imidlertid gøres en yderligere indsats. På baggrund af statusrapporterne
1
i 2012 om
gennemførelsen af EU's CBRN-handlingsplan
2
og gennemførelsen af handlingsplanen for
øget sprængstofsikkerhed
3
blev der indledt en omfattende høring af medlemsstaterne og
andre interessenter om, hvordan disse spørgsmål håndteres bedst. Der blev udarbejdet en ny
CBRNE-dagsorden for at sætte fokus på centrale prioriteter, der skal takles på EU-niveau.
I Rådets konklusioner vedtaget den 11. december 2012 understreges det, "at det er
nødvendigt at identificere områder med utilstrækkelige sikringsordninger og fokusere på og
give høj prioritet til yderligere fælles bestræbelser på at forbedre sikkerheden i forbindelse
med fremstilling, lagring, håndtering og transport af CBRN- og E-materialer". Rådet
tilskynder endvidere Kommissionen til "at anvende EU's kemiske, biologiske, radiologiske
og nukleare handlingsplan samt handlingsplanen for øget sprængstofsikkerhed som grundlag
for udarbejdelsen af en revideret politik"
4
.
Denne meddelelse er det første skridt i den nye CBRNE-dagsorden. Meddelelsen har til
formål at forbedre sporingen af CBRNE-trusler og indføre effektive foranstaltninger til
sporing og afbødning af disse trusler og risici på EU-niveau.
II. B
AGGRUND OG MÅL
II.1 Nye trusler og risici
Beskyttelse af borgerne, institutioner, infrastrukturer og aktiver er en af de fire grundpiller i
EU's terrorbekæmpelsesstrategi
5
. I EU’s strategi for CBRNE-trusler skal der ligeledes tages
hensyn til strategien for EU's indre sikkerhed
6
, hvor en af hovedmålsætningerne er sporing og
afbødning af CBRNE-risici.
På baggrund af den seneste udvikling - som dokumenteret i rapporter fra INTCEN
7
og
Interpol - er der gode grunde til at antage, at
truslen fra sprængstoffer og CBRN-
materialer fortsat er stor, og at den udvikler sig.
Begivenheder som terrorangrebene i
Madrid, London og Moskva og bombeangrebet under maratonløbet i Boston sidste år samt de
nylige opfordringer til jihadister om at rette deres angreb mod steder, hvor mange mennesker
samles
8
, viser, hvor innovative og opportunistiske angribere kan være, og at truslerne mod
Progress Report on the implementation of the EU CBRN Action Plan, maj 2012 (offentlig version):
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/crisis-and-terrorism/securing-dangerous-
material/docs/eu_cbrn_action_plan_progress_report_en.pdf
Progress Report on the implementation of the EU Action Plan on enhancing the security of Explosives (offentlig
version):
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/crisis-and-
terrorism/explosives/docs/progress_report_on_explosives_security_2012_en.pdf
2
Rådets dokument 15505/1/09 REV 1.
3
Rådets dokument 8109/08.
4
Rådets dokument 16980/12.
5
Rådets dokument 14469/4/05 REV 4.
6
KOM(2010) 673 endelig.
7
Den Europæiske Unions Efterretningsanalysecenter.
8
I den 12. (forår 2014) udgave af onlinemagasinet Inspire, et talerør for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø,
opfordres jihadister til at rette deres angreb mod steder, hvor mange mennesker samles, såsom
sportsbegivenheder, turiststeder, valgsteder og festivaler og bruge improviserede eksplosive anordninger.
1
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0003.png
offentlige begivenheder og sikkerheden i byerne skal afdækkes mere effektivt. Selv om
terrorister ofte har anvendt kommercielle eller hjemmelavede sprængstoffer, udgør CBRN-
agenser såsom sarin, ricin eller miltbrand også en alvorlig trussel. Siden angrebet med den
kemiske
agens sarin i Tokyos metro i 1995 og angrebet med den
biologiske
agens
salmonella i Oregon i 1984
9
har terrorgrupper arbejdet på at blive bedre til at håndtere og
bruge CBRN-materialer. Den nylige brug af saringas i Syrien har også understreget
problemets aktualitet.
Der sker flere hunderede tyverier og fejlplaceringer af CBRN-materialer hvert år. Nylige
beslaglæggelser af højberiget uran (i Georgien i 2010 og i Moldova i 2011) viser, at handlen
med radiologiske og nukleare materialer fortsat er et alvorligt problem. Der indberettes hvert
år over 150 tilfælde af denne art til Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA)
ITDB-database over ulovlig handel. De mange eksempler på ulovlig handel understreger, at
der er behov for at udvikle effektive modforanstaltninger, hvor der ikke kun er fokus på at
forhindre smuglere i at få adgang til disse materialer, men også på en effektiv
sporingsstrategi.
Højt kvalificerede enkeltpersoner,
der har adgang til følsomme oplysninger og materialer,
kan også udgøre en trussel, f.eks. den seniorforsker i biokemiske forsvarsmetoder, der udførte
medicinsk forskning for det amerikanske militær og blev mistænkt for miltbrandsangrebene i
2001, eller den franske videnskabsmand fra CERN
10
, der fik en dom for at have hjulpet al-
Qaeda med at gennemføre angreb i Frankrig.
Debatten i EU om radikalisering er blevet intensiveret gennem den senere tid. De seneste
rapporter tyder på, at personer, der vender tilbage fra Syrien, vækker særlig bekymring. Der
er en risiko for, at nogle af disse personer og andre
radikaliserede personer,
der har adgang
til og arbejder inden for følsomme områder, bruger deres insiderviden til at ramme kritiske
infrastrukturer såsom vandrensningsanlæg eller lukke for strømforsyningen til jernbaner.
Disse insidertrusler kan have transnationale følger og udgør derfor også en trussel mod EU's
sikkerhed.
Et nyligt eksempel på et
angreb rettet mod et "blødt mål"
var bombeangrebet under
maratonløbet i Boston i 2013, hvor de unge bombemænd anvendte en gammel
bombefremstillingsmetode. Dette eksempel samt de tidligere metro- og jernbaneangreb
understreger, at det er nødvendigt at forbedre sporingen af trusler.
Selv om den nationale indsats fortsat spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af terrorisme,
er der behov for en
robust, bedre udformet og forholdsmæssig strategi til at foregribe og
forhindre fremtidige CBRNE-risici på EU-niveau,
herunder imødegå ulovlige metoder til
fremstilling, håndtering og lagring af disse materialer og metoder til at skjule dem.
Det er derfor vigtigt at anvende en proaktiv tilgang og indføre effektive og forholdsmæssige
foranstaltninger, herunder
forebyggelses-, beredskabs-
og
indsatsforanstaltninger,
på EU-
niveau under overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
II.2 Resultater og de igangværende bestræbelser på EU-niveau
EU og medlemsstaterne er allerede nået ganske langt med CBRNE-prioriteterne. Der er f.eks.
etableret databaseredskaber såsom det europæiske bombedatabasesystem (EBDS) og
systemet for tidlig varsling og iværksat aktiviteter i det europæiske
Bioterrorangrebet i 1984 udført af den religiøse kult Rajneeshee var det største biokemiske angreb i
amerikansk historie. Over 750 personer blev forgiftet.
10
Den Europæiske Organisation for Højenergifysik.
9
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ammunitionsrydningsnetværk (EEODN). Et andet eksempel er den nye forordning (EU) nr.
98/2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, hvis formål er at
begrænse almindelige borgeres adgang til farlige udgangsstoffer.
Ud over forsknings-, uddannelses- og oplysningsaktiviteter er der gennemført en række
praktiske aktiviteter for at identificere og udveksle bedste praksis, teste og afprøve nyt udstyr
og udarbejde vejledninger til fagfolk osv.
Der er gjort fremskridt på alle områder, men nylige evalueringer af de to CBRNE-
handlingsplaner viser, at der
i højere grad skal ske en prioritering af og være fokus på
centrale områder med merværdi på EU-plan
.
II.3 Håndtering af CBRNE-risici på EU-niveau
Det fremgår af en række undersøgelser efter angreb, at udgangsstoffer til eksplosivstoffer var
blevet
købt i en medlemsstat
og indført
i en anden medlemsstat,
hvor angrebene fandt sted.
I Interpols månedlige CBRNE-efterretningsrapporter er der ligeledes en række eksempler på
forsøg på at skaffe, smugle eller anvende CBRNE-materialer. Angreb med CBRN-stoffer
som f.eks. den radiologiske forgiftning af Litvinenko viser, at farlige CBRN-stoffer er blevet
ind- og udført af EU, uden at det er blevet opdaget. Alvorlige radiologiske eller nukleare
hændelser eller tilsigtet spredning af bioagenser (såsom SARS-, H1N1- eller mund- og
klovesygevirus) kan ramme borgerne og økonomierne i hele Europa hårdt.
I EU-gabanalysen fra 2012 om sporing af sprængstoffer gennemført som led i
handlingsplanen om sprængstoffer understreges en række mangler i sporingen af truslen fra
sprængstoffer på trods af teknologiske fremskridt og det presserende behov for at styrke EU's
sporingskapacitet.
I
rapporten,
hvis
grundlag
er
en
gennemgang
af
sikkerhedsforanstaltninger, udstyr og processer baseret på den nyeste teknologi, opfordres til
en yderligere gennemgang, og det understreges, at foranstaltningerne til beskyttelse af den
offentlige sikkerhed skal styrkes på forskellige områder. I 2013 iværksatte Kommissionen
desuden på baggrund af denne gabanalyse en EU-gabanalyse om sporing af farlige CBRN-
agenser.
Der er CBRNE-trusler og -risici i alle EU-medlemsstaterne.
EU har derfor gode
forudsætninger for at spille en central rolle i indsatsen
for at spore og afbøde disse trusler
og sikre, i) at de mest alvorlige trusler prioriteres, ii) at disse problemer løses i fællesskab, iii)
at der ikke sker overlapning, og iv) at stordriftsfordelene og synergierne maksimeres.
EU kan tilføre merværdi ved at
udvikle praktiske og effektive redskaber til fagfolk
lige fra
workshopper, vejledninger og uddannelses- og oplysningsaktiviteter til støtte til forsknings-
og afprøvningsaktiviteter. Et eksempel er støtten til samarbejdet inden for rammerne af
Atlasnetværket i EU's særlige politiindsatsenheder, der træner og opererer i fælleskab.
III. E
N NY STRATEGI FOR SPORING OG AFBØDNING AF
CBRNE-
RISICI
Formålet
med denne meddelelse er at gøre det nemmere at vurdere risici, at udvikle
modforanstaltninger, at udveksle viden og bedste praksis og at afprøve og validere nye
foranstaltninger med det endelige sigte at indføre nye sikkerhedsstandarder.
Der skal være fokus på følgende spørgsmål i en effektiv afbødningsstrategi:
-
effektiviteten og resultaterne
af eksisterende udstyr og processer
-
nye farlige stoffer
-
nye angrebsmåder
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
nye metoder til at skjule stoffer
som led i bestræbelserne på at slippe igennem
sikkerhedskontrollen
-
nye angrebsmål
(bløde mål, kritiske infrastrukturer, offentlige områder og områder, der ikke
kan overflyves).
Den nye strategi vil blive gennemført
gradvis under hensyntagen til den enkelte
trusselstype og miljøet
for at:
- forbedre sporingen af risici
- forbedre udnyttelsen af resultater af forskning, afprøvning og validering
- fremme oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger og øvelser
- fremme initiativer iværksat af et ledende land og samarbejde med industrien og andre
interessenter på sikkerhedsområdet
- tage hensyn til den eksterne dimension, når det er relevant.
Det er vigtigt at inddrage alle interessenter såsom den akademiske verden, den private sektor
og civilbeskyttelsesmyndigheder i arbejdet i alle faser og tilvejebringe tilstrækkelig finansiel
støtte, således at aktiviteterne og politikkerne på dette område gennemføres korrekt. I
forbindelse med ovennævnte fem aspekter identificeres de foranstaltninger, hvor en indsats
på EU-plan vil tilføre merværdi.
III.1 Bedre sporing
Strategien til forebyggelse af trusler har hidtil ofte været baseret på historiske oplysninger om
angreb. Der er gentagne gange blevet indført foranstaltninger efter gennemførelsen af angreb
eller afsløringen af angrebsplaner, og vi har ikke været tilstrækkelig proaktive med hensyn til
at udvikle en effektiv strategi til sporing og afbødning af trusler.
Der kan kun udvikles en effektiv strategi til sporing af trusler, hvis der tages hensyn til de
farlige stoffer og miljøet (luftfart, offentlige sportsområder osv.) under udviklingen og
gennemgangen af strategien.
De hidtidigt anvendte strategier, hvor vi forsøger at tilpasse en sikkerhedsteknologi eller
-proces til en specifik trussel, virker ikke.
Der skal udvikles en specifik risikobaseret
strategi til den enkelte beskyttelsesopgave,
herunder en række forskellige aktiviteter til
effektiv sporing af de forskellige trusler. De enkelte miljøer, vi agter at beskytte, skal
analyseres nøje, og under udviklingen af de påtænkte foranstaltninger skal der ikke kun tages
hensyn til historiske oplysninger, men også til metoder til afbødning af nye trusler.
Enhver EU-sporingsstrategi bør være baseret på identificerede mangler som understreget i
EU-gabanalysen fra 2012 om sporing af sprængstoffer. Det fremgår ligeledes af en nylig
vurdering, at der, selv om der er sket betydelige fremskridt i de seneste år, stadig skal gøres
en stor indsats for effektivt at
afhjælpe mangler i sporingsteknologien
på forskellige
områder inden for offentlig sikkerhed, herunder på transportområdet. Aktiviteterne skal
således afhjælpe de identificerede svagheder og tilvejebringe realistiske løsninger, der
afbøder de pågældende risici.
Insidere kan være en særlig udfordring i forbindelse med CBRNE-truslen, og der skal
iværksættes
flere foranstaltninger til imødegåelse af insider-CBRN-trusler.
I forbindelse
med en af foranstaltningerne i CBRN-handlingsplanen opfordres Kommissionen og
medlemsstaterne f.eks. til at undersøge, hvordan
sikkerhedsgodkendelsen af personale
kan
øges. En korrekt sikkerhedsgodkendelse af personale involveret i hele sprængstoffernes og
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0006.png
CBRN-materialernes livscyklus er af afgørende betydning for imødegåelsen af insidertrusler.
Dette spørgsmål er blevet undersøgt, og det anbefales at tage skridt til at harmonisere
sikkerhedsgodkendelsesprocedurerne for CBRNE-industrier og i første omgang indføre
bedste praksis for baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse. Da sikkerhedskontrol
henhører under medlemsstaternes kompetence, vil Kommissionen arbejde tæt sammen med
medlemsstaterne for at løse disse problemer.
Kommissionen har
samarbejdet med slutbrugere
såsom private enheder og
håndhævelsesmyndigheder for at sætte større fokus på den teknologiske kapacitet. Det er sket
via workshopbaserede aktiviteter, hvor ansatte ved de retshåndhævende myndigheder og
andre myndigheder har modtaget klassificerede oplysninger om begrænsningerne ved
sikkerhedsteknologier og -procedurer. Der skal imidlertid gøres mere for at inddrage
slutbrugere og fagfolk i udformningen af sporingsproceduren fremover. Erfaringerne fra det
britiske OL og EM i fodbold i Polen i 2012 understregede retshåndhævelsesmyndighedernes
centrale budskab om, at et sporingsredskab ikke altid er tilstrækkeligt, og at kombinationen af
redskaber såsom adfærdsanalyser kombineret med sprængstofhunde kan sikre, at systemet
fungerer bedre. Sporingsopgaven skal afgøre, hvilket redskab der skal anvendes, og ikke
omvendt.
Kommissionen udfører ligeledes i samarbejde med fagfolk forskellige
praktiske forsøg
på
områder, hvor det ikke er muligt at udføre disse forsøg i et laboratoriemiljø. Formålet er at
evaluere og afprøve teknologi, produkter og processer under hensyntagen til forskellige
sporingsmål for at gøre sporingen mere effektiv. Et eksempel på en sådan afprøvning var
afprøvningen af CBRNE-sporingsudstyr i samarbejde med de polske myndigheder under EM
i fodbold i Polen i 2012. På baggrund heraf indledte Kommissionen et samarbejde med det
belgiske politi om afprøvning af CBRNE-sporingsudstyr under topmødet mellem EU og
Afrika i starten af april 2014. Afprøvningen omfattede sporingsaktiviteter på
topmødelokaliteten og i den belgiske metro, i højhastighedstogene og i lufthavnen.
Kommissionen vil:
- støtte yderligere kortvarige afprøvninger for fagfolk for at forbedre sporingen under
fremtidige sportsbegivenheder, kulturelle begivenheder og andre større begivenheder såsom
EM i fodbold i 2016, som i sidste instans fører til udviklingen af en EU-strategi for
sikkerheden under offentlige begivenheder
- gennemgå og bygge videre på gabanalysen om sporing af sprængstoffer
- gennemføre en gabanalyse af sporing af CBRN-materialer
- udarbejde analysedokumenter og oversigter over trusler og risici forbundet med CBRN-
materialer og sprængstoffer på forskellige områder inden for offentlig sikkerhed, herunder
på transportområdet, til støtte for politikken
- tilrettelægge og støtte flere foranstaltninger til imødegåelse af insidertrusler såsom
workshopper, oplysningsaktiviteter og vejledning på dette område
- inkludere CBRN-risici i den oversigt på tværs af sektorer af de største naturlige og
menneskeskabte risici, EU kan komme til at stå over for fremover, som Kommissionen skal
udarbejde og ajourføre
- på grundlag af de eksisterende EU-netværk sammen med medlemsstaterne undersøge
muligheden for at etablere en civil-militær samarbejdsgruppe inden for
a) detektionsteknologier og b) metoder til håndtering af improviserede eksplosive
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0007.png
anordninger, mandbårne luftforsvarssystemer (MANPADS) og andre relevante trusler såsom
11
CBRNE-trusler.
III. 2 En bedre udnyttelse af resultaterne af forskning, afprøvning og validering
Medlemsstaterne, den akademiske verden og andre interessenter bør samarbejde om at
kortlægge og
definere de behov,
som CBRNE-forskningen skal opfylde. Kommissionen har
finansieret en lang række forskningsaktiviteter under det syvende rammeprogram (RP7).
Resultaterne skal formidles mere effektivt og omsættes til kommercielle produkter. Det nye
forskningsprogram Horisont 2020 skal i højere grad opfylde politiske behov og slutbrugernes
behov. Kommissionen vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse.
1. Indtil videre er der allokeret omkring 200 mio. EUR til 60 CBRN-relaterede projekter
under
RP7.
Derudover er der allokeret over 67 mio. EUR til mere end 15 projekter med
fokus på sprængstoffer, herunder projektet PREVAIL (PRecursors
of ExplosiVes: Additives
to Inhibit their use including Liquids)
12
og det omfattende demonstrationsprojekt EDEN
13
,
der er yderst relevant for CBRNE-politikken og indsatsen på dette område.
2. Kommissionens
Fælles Forskningscenter (JRC)
yder ligeledes videnskabelig støtte til
CBRNE-politikbehov.
Centret har bl.a. mangeårig erfaring inden for nuklear sikkerhed og
sikkerhedsforanstaltninger og har deltaget i mange forskningsprojekter og samarbejdet med
centrale partnere. Centret har f.eks. i samarbejde med amerikanske partnere gennemført
ITRAP+10-projektet (Illicit Trafficking Radiation Detection Assessment Programme -
program til vurdering af sporingen af ulovlig handel og stråling), hvis formål er at afprøve og
evaluere ydeevnen af forskelligt udstyr til sporing af stråling. Resultaterne kan hjælpe
myndighederne i medlemsstaterne med at identificere det sporingsudstyr, der bedst opfylder
deres behov. Fabrikanterne har ligeledes fået anbefalinger om, hvordan de forbedrer udstyrets
ydeevne, pålidelighed og brugervenlighed. Dette arbejde vil fortsat blive støttet af
Kommissionen.
JRC er også i færd med at gennemføre et projekt, der skal forbedre IAEA's ITDB-database
over ulovlig handel. JRC har i samarbejde med medlemsstaterne udarbejdet bedste praksis for
11
Som anført i KOM(2013)542 final - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Hen imod en mere konkurrencedygtig og
effektiv forsvars- og sikkerhedssektor.
12
PREVAIL, der finansieres under RP7 med et beløb på 4,3 mio. EUR, var det første projekt med fokus på
forebyggelse i EU's CBRN-handlingsplan. Der var fokus på sikkerhedsproblemerne i forbindelse med
kemikalier, der er tilgængelige for offentligheden på grund af deres almindelige lovlige anvendelser, men som
kan misbruges til fremstilling af hjemmelavede sprængstoffer. Et første mål for PREVAIL var at begrænse
brugbarheden af disse almindelige kemikalier som sprængstoffer eller udgangsstoffer til eksplosivstoffer ved at
identificere hæmmere, der kan tilsættes disse stoffer. Et andet mål for PREVAIL var at forbedre sporbarheden af
gødningsbaserede hjemmelavede sprængstoffer ved at finde markører, der kan tilsættes gødningsstoffer, og
udvikle detektorer for disse markører. PREVAIL støttede således EU-politikken direkte ved at begrænse
potentialet for udgangsstoffer i visse almindelige kemikalier, begrænse tilgængeligheden af udgangsstoffer for
eksplosivstoffer og forbedre sporbarheden og sporingen heraf.
13
CBRN-flagskibsprojektet under RP7 er det omfattende demonstrationsprojekt EDEN (med 39 partnere og et
EU-bidrag på 24 mio. EUR). EDEN-projektet vil øge merværdien af redskaber og systemer udviklet i
forbindelse med tidligere F&U-aktiviteter og forbedre CBRNE-modstandsdygtigheden gennem tilpasning og
integration. Konceptet bag EDEN-projektet er at udvikle en "værktøjskasse af værktøjskasser" - EDEN Store -
der giver interessenterne adgang til interoperable funktioner i et certificeret sæt af applikationer, som de finder
nødvendige, til priser, som de finder overkommelige. Udviklingen sker i fællesskab, der kan drages erfaringer,
og applikationerne kan forbedres.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0008.png
indberetning til ITDB for at forbedre indberetningskulturen og således de data, der er
tilgængelige for IAEA. JRC er desuden ved at udvikle en sikker protokol for
onlineindberetning til ITDB.
Kommissionen
har
desuden
skabt
et
samarbejde
mellem
en
række
retshåndhævelsesnetværk.
Formålet hermed er at gøre det lettere for netværkene at
formulere deres behov for nye teknologier og kontrollere, om ENLETS (Det Europæiske
Netværk af Teknologiske Tjenester inden for Retshåndhævelse) kunne anvendes som en
portal for retshåndhævelsesnetværk til at underrette forskere og industrien herom.
4. Ud over RP7-forskningsaktiviteterne og støtte til certificerings- og standardiseringstiltag
på forskellige områder har Kommissionen
afprøvet og testet
nyt udstyr. Der foretages
afprøvninger baseret på den nyeste eksisterende teknologi for at finde ud af, hvordan den
bedst tilpasses de enkelte sektorers behov. Erfaringerne fra lufthavne bør tjene som
eksempler på bedste praksis, der kan anvendes i andre sektorer.
I afprøvningerne beskrives i detaljer, hvorledes fagfolk bør anvende forskelligt udstyr og
forskellige procedurer i forskellige miljøer (transport, offentlig sikkerhed, sportsbegivenheder
osv.). De vil ligeledes bidrage til praktikernes og medlemsstaternes videreudvikling af de
redskaber, der anvendes til at spore trusler i de enkelte lande.
5. Kommissionen har ligeledes iværksat en række aktiviteter på dette område for at sikre en
harmoniseret udvikling af standarder og testprocedurer. Der skal udvikles passende trussels-
og risikobaserede standarder for sporingsarbejdet, som skal anvendes i hele EU, således at
alle borgerne i EU har samme beskyttelsesniveau. Disse standarder vil ligeledes give
teknologileverandørerne en bedre forståelse af specifikke retshåndhævelseskrav.
Standarderne for sporingsarbejdet i forbindelse med imødegåelse af kendte angreb er
veludviklede. Der bør imidlertid også tages hensyn til militær teknologi, praksis og
erfaringer, som bør tilpasses civile anvendelser i relevant omfang. De retshåndhævende
myndigheder bør samarbejde med militæret og udveksle erfaringer og finde frem til de bedste
løsninger på fælles problemer.
Kommissionen vil:
- fortsat sikre, at der tages hensyn til sikkerhedspolitiske behov i forskningen, og bidrage til
at udvikle programmeringen, således at forskningsprioriteringerne afspejler de
retshåndhævende myndigheders og andre slutbrugeres behov samt politiske behov
- yde yderligere støtte til CBRNE-forsknings-, afprøvnings- og valideringsaktiviteter og til
fremskridt i udviklingen af passende standarder for sporingsarbejdet tilpasset de enkelte
miljøer, herunder til projekter som ERNCIP (det europæiske referencenetværk for beskyttelse
af kritisk infrastruktur)
- fortsat yde støtte til ITRAP, fase 2, opfølgningsprojektet, hvor der for første gang vil blive
foretaget en vurdering af gennemførligheden af integrationen af radiologiske og nukleare
risici og sporing af sprængstoffer i samme enhed. Det gør det også nemmere for
medlemsstaternes laboratorier at opnå akkreditering til sporing af radiologiske og nukleare
risici, at evaluere nyt udstyr til sporing af radiologiske og nukleare risici og at udarbejde en
definition i tæt samarbejde med de forskellige europæiske eller internationale
standardiseringsorganisationer.
III.3. Uddannelse, oplysning og kapacitetsopbygning
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er af afgørende betydning for en korrekt gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger at
sætte ind med effektive uddannelses- og oplysningsforanstaltninger for aktørerne på
sikkerhedsområdet. Kommissionen skal derfor tilføre yderligere midler og
forbedre de
uddannelsesinitiativer,
der sikrer de retshåndhævende myndigheder og aktører i den private
sektor en passende uddannelsesstøtte. Nedenfor anføres en række eksempler:
- støtte til
det europæiske ammunitionsrydningsnetværk (EEODN),
der er et operationelt
forum, hvor medlemsstaternes sprængstofeksperter kan udveksle bedste praksis og lære mere
om sprængstoffer og CBRN-trusler
-
forbedring af uddannelsesfaciliteterne for aktører inden for retshåndhævelse
for at hjælpe
medlemsstaterne med håndteringen af CBRNE-risici, f.eks. gennem forskellige EU-
retshåndhævelsesnetværk (Atlas, Airpol, Railpol, Aquapol osv.)
- for at bidrage til udviklingen af en
fælles strategi for håndtering af fremtidige angreb på
bløde mål
som f.eks. angrebet i Burgas-lufthavnen er Kommissionen ved at udarbejde en
manual om bløde mål i lufthavne i samarbejde med medlemsstaterne
- forbedring af det civile og militære samarbejde som f.eks. det fælles
uddannelsesarrangement med deltagelse fra Det Europæiske Forsvarsagentur og
Kommissionen
(i foråret 2014) om vurdering af sårbarheden af
mandbårne
luftforsvarssystemer
(MANPADS),
der
afholdes
inden
for
rammerne
af
lufthavspolitinetværket (Airpol).
-
EU's ekspertgruppe vedrørende sporingsteknologi på toldområdet
,
som udveksler
oplysninger og bedste praksis for at forbedre kapaciteten til at spore CBRNE-trusler og
standarderne for eksisterende og nye sporingsredskaber
- uddannelsesmuligheder på
det europæiske center for uddannelse i nuklear sikkerhed
(Eusectra) inden for nuklear sporing, indsats og retsmedicin på det nukleare område. Dette vil
udgøre et supplement til de nationale uddannelsesforanstaltninger og vil blive gennemført i
samarbejde med partnere fra medlemsstaterne og internationale organisationer.
Uddannelsesprogrammerne vil omfatte tværfaglige aspekter, herunder retshåndhævelse,
strålingsbeskyttelse og analyse af materialer.
Der skal ligeledes gøres en større indsats for at
forbedre formidlingen af oplysninger og
kapacitetsopbygningen,
herunder gennem udveksling af bedste praksis og udarbejdelse af
vejledninger. Eksempler på aktiviteter af denne art:
1)
Atlasnetværket for særlige politiindsatsenheder
er et godt eksempel på, hvordan EU
opbygger kapacitet og tillid blandt disse enheder, der anvendes, når andre foranstaltninger
kommer til kort. Støtte til disse netværk hjælper EU med at opbygge sin
kriseberedskabskapacitet, skabe synergier og undgå overlapning mellem medlemsstaternes
foranstaltninger til beskyttelse af EU-borgerne.
2)
Arbejdsgruppen vedrørende sprængstofhunde
er et forum for fagfolk, der har fremmet
udvekslingen af bedste praksis inden for uddannelse, anvendelse og certificering, herunder
vejledninger og manualer. Den er sammensat af eksperter fra Kommissionen og
medlemsstaterne og observatører fra Canada og USA.
3) Hjemmelavede sprængstoffer og den forholdsvise lette adgang til materialer til fremstilling
af bomber understreger behovet for at gøre en større indsats på dette område og
hurtigt
gennemføre bestemmelserne i forordning (EU) nr. 98/2013
om begrænsning af den ulovlige
adgang til udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der kan anvendes til fremstilling af bomber.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0010.png
4) Det er også vigtigt at overveje den
menneskelige faktor.
Ud over udvælgelse og
grundlæggende uddannelse skal procedurer såsom alarmberedskabsproceduren optimeres og
finjusteres for at sikre, at de operatører, der betjener udstyret, er kvalificerede, veluddannede
og motiverede og forstår at udnytte den eksisterende teknologi fuldt ud.
5) Den nylig vedtagne lovgivning om
EU-civilbeskyttelsesmekanismen
14
baner vejen for
oprettelsen af en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af
medlemsstaternes kapaciteter. Det omfatter indsættelse af bestemte kapaciteter til håndtering
af CBRN-hændelser (f.eks. moduler til CBRN-sporing- og prøveudtagning og eftersøgning
og redning i byområder under kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare forhold
(CBRN)).
Kommissionen vil:
-
videreudvikle uddannelsesredskaber, fremme udvekslingen af bedste praksis og udarbejde
vejledninger til støtte for fagfolk baseret på den nyeste viden
,
herunder navnlig hjælpe
aktørerne inden for retshåndhævelse med at forbedre deres sporingsmetoder, f.eks. gennem
EEODN-aktiviteterne
- fortsat gøre opmærksom på begrænsningerne ved udstyr til sporing af sprængstoffer
- offentliggøre EU-manualen om bløde mål i lufthavne i midten af 2014, der vil blive stillet til
rådighed for alle politifolk i EU's lufthavne, som er medlemmer af lufthavnspolitinetværket
Airpol
- udvikle modeller for kvalitetskontrolprogrammer til afprøvning af effektiviteten af
sprængstofhunde (f.eks. Belgien, Ungarn og Italien)
- tilbyde medlemmer af Airpol uddannelse i vurdering af MANPADS i lufthavne
- hjælpe medlemsstaterne med at udvikle certificeringsprotokoller for sprængstofhunde, der
anerkendes som de bedste modeller
-
forbedre retningslinjerne for gennemførelse af forordning (EU) nr. 98/2013 om
markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer
- sætte fokus på den menneskelige faktor ved at fremme et program, der sikrer, at de
operatører, der betjener sporingsudstyret, er veluddannende og motiverede, forbedre
kommunikationen mellem industrien, udbydere af sikkerhedstjenester og medlemsstaterne
gennem workshopper og redskaber og forbedre sikkerhedsniveaet
- sikre, at der tages behørigt hensyn til CBRN-risici i forbindelse med udviklingen af den
europæiske katastrofeberedskabskapacitet
- undersøge mulighederne for skabe en tættere sammenhæng med uddannelse og øvelser
inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen
-
udvide porteføljen af uddannelseskurser vedrørende nuklear sikkerhed udbudt af det
europæiske center for uddannelse i nuklear sikkerhed
(Eusectra).
14
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L
347 af 20.12.2013, s. 924).
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0011.png
III. 4. Øge antallet af initiativer iværksat af ledende land og samarbejde med industrien
Formålet med
initiativerne iværksat af et ledende land,
som Kommissionen lancerede i 2012,
er at inddrage medlemsstaterne mere aktivt i gennemførelsen af CBRN-handlingsplanen og
handlingsplanen om sprængstoffer. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at melde
sig som ledende land for foranstaltninger, som efter deres opfattelse var en prioritet, og tilbød
at koordinere gennemførelsen på EU-niveau. Indtil videre er fem initiativer blevet lanceret
eller ved at blive lanceret
15
.
Initiativer iværksat af et ledende land skal altid betragtes som en metode til at fremskynde
opstarten af et større projekt. Initiativerne dækker en bred vifte af emner. Det første
resulterede i et projekt om sikkerheden i forbindelse med salg af kemikalier i
højrisikogruppen, som er blevet finansieret af Kommissionen. Andre projekter vedrører
spørgsmål som sikkerhedsordninger i faciliteter, der håndterer og opbevarer biologiske
agenser og toksiner i højrisikogruppen, eller bedre formidling af forskningsresultater.
Kommissionen vil forbedre dialogen med den private sektor - såsom operatører af faciliteter,
der håndterer CBRNE-materialer, producenter af udstyr og udbydere af sikkerhedstjenester -
for at få en bedre forståelse af sektorens behov. Målet er at skabe en
effektiv dialog mellem
den offentlige og private sektor
om CBRNE-trusler og -risici i lighed med dialogen om
udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der blev igangsat med oprettelsen af det stående udvalg
for udgangsstoffer. Dette udvalg omfatter både medlemsstaternes myndigheder og
erhvervsorganisationer.
Kommissionen vil:
- samarbejde proaktivt med interessenter og organisere møder med repræsentanter fra
medlemsstaterne om CBRNE-spørgsmål for at sikre en bedre håndtering af forebyggelses-,
beredskabs- og indsatsforanstaltninger
- etablere en platform for udveksling af oplysninger mellem Kommissionen, medlemsstaterne
og andre interessenter og regelmæssigt organisere workshopper om slutbrugernes
forskningsbehov
- fortsat hjælpe medlemsstaterne med at tage initiativ til aktiviteter under en eller flere af
foranstaltningerne i CBRN-handlingsplanen eller handlingsplanen om sprængstoffer.
Kommissionen vil navnlig fremme initiativer med fokus på sporing.
III. 5. Den eksterne dimension
CBRNE-trusler er grænseoverskridende, hvilket SARS- og fugleinfluenza (H1N1)-virussen
vidner om. Selv om denne skyldtes den utilsigtede spredning af virussen, var følgerne
globale. Trusler fra kommercielle og hjemmelavede sprængstoffer såsom bilbomberne i
Yemen i 2010 er et andet eksempel på eksterne trusler, der rækker ud over EU's grænser.
15
Officielt iværksatte initiativer:
1. Foranstaltning C7 og C11 i EU's CBRN-handlingsplan under ledelse af Nederlandene og Det Forenede
Kongerige
2. Foranstaltning B2 ledet af Frankrig
3. Foranstaltning H29 ledet af Det Forenede Kongerige
4. Foranstaltning H63 ledet af Sverige i tæt samarbejde med Nederlandene og Det Forenede Kongerige.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0012.png
Det er således nødvendigt at opbygge relationer med og støtte beredskabs- og
sporingsforanstaltninger i tredjelande for at sikre, at vi kan beskytte EU i tilstrækkelig grad.
Kommissionen foreslår derfor at
konsolidere gennemførelsen af initiativet vedrørende
oprettelse af EU-ekspertisecentre med fokus på afbødning af CBRN-risici
16
, der i øjeblikket
involverer over 44 lande i otte regioner verden over. Formålet med dette EU-initiativ er at
støtte og stille ekspertise (f.eks. vurdering af nationale CBRN-behov, udarbejdelse af
nationale handlingsplaner, regionale CBRN-projekter) til rådighed for partnerlande på
frivillig basis på grundlag af en bottom-up-tilgang.
Det er også vigtigt at
videreføre samarbejdet med centrale internationale partnere.
Et
eksempel herpå er forummet med deltagelse af eksperter fra EU og USA om sprængstoffer,
der afholdt sit femte møde i november 2013. De tre arbejdsgrupper vedrørende sporing,
informationsudveksling og uddannelse konstaterede, at der var gjort gode fremskridt på disse
områder. Forummet giver medlemsstaternes eksperter mulighed for at deltage i hyppige
uddannelsesudvekslinger, udveksle oplysninger om forskelligt bombefremstillingsudstyr og
om CBRN-agenser gennem eksisterende mekanismer såsom Interpol-meddelelser, Europol
og det amerikanske TRIPwire-system.
Et andet eksempel på dette samarbejde er den interesse, som myndighederne i tredjelande har
udvist for arbejdsgruppen om sprængstofhunde og EU's praksis og standarder for
sprængstofhunde og mulighederne for gennemførelsen heraf i Canada.
Kommissionen deltager ligeledes aktivt i internationale ekspertgrupper såsom den
internationale tekniske arbejdsgruppe om retsmedicin på det nukleare område og det globale
initiativ til bekæmpelse af ulovlig handel, der vil danne grundlag for udviklingen af god
praksis og vejledninger.
Kommissionen vil:
- arbejde på at skabe resultater i forummet med deltagelse af eksperter fra EU og USA om
sprængstoffer, herunder ved at udveksle erfaringer om gennemførelsen af de relevante
forordninger om kemiske udgangsstoffer og andre kontrolforanstaltninger, og undersøge nye
metoder til udveksling af oplysninger og bedste praksis med henblik på formidling af
oplysninger til aktører i den offentlige og private sektor om indikatorer for improviserede
eksplosive anordninger
-
tilrettelægge pilotprojekter om teknisk bistand og uddannelse i tredjelande, f.eks. om
vurdering af sårbarhed, for at bidrage til kapacitetsopbygningen i tredjelande; i de første
uddannelsestiltag kunne der være fokus på EU-manualen om bløde mål i lufthavne
- udvikle programmer for sprængstofhunde i samarbejde med USA baseret på resultaterne af
arbejdet i arbejdsgruppen om sprængstofhunde
- støtte udveksling af bedste praksis i EU og oplysninger om programmer for
sprængstofhunde med tredjelande, der er interesseret i en sådan udveksling (Canada, USA
og andre lande)
- støtte arbejdet i internationale ekspertgrupper inden for nuklear sikkerhed i samarbejde
med medlemsstaterne.
16
Initiativet blev iværksat under stabilitetsinstrumentet i 2010 og videreføres nu under det nye instrument, der
bidrager til stabilitet og fred (2014-2020).
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452775_0013.png
Kommissionen vil ligeledes undersøge mulighederne for at yde
finansiel støtte
til de
påtænkte aktiviteter.
Under Kommissionens nuværende program for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
(2007-2013) er der allokeret over 20 mio. EUR til næsten 30 CBRN-projekter og over
20 projekter med fokus på sprængstoffer. Dette omfatter en bred vifte af aktiviteter fra
uddannelsesarrangementer og -aktiviteter (såsom EEODN-aktiviteterne) og udvikling af nye
screeningsmetoder i forbindelse med sporing til it-redskaber til udveksling af oplysninger
såsom det europæiske bombedatabasesystem (EBDS).
Det næste finansieringsprogram - Fonden for Intern Sikkerhed - Politi (2014-2020) - er under
udarbejdelse. I forbindelse med den politiske dialog med de enkelte medlemsstater har
Kommissionen understreget behovet for en bedre CBRNE-indsatskapacitet, nødvendigheden
af at bruge de eksisterende systemer og databaser til udveksling af oplysninger (såsom
SCEPYLT
17
, systemet for tidlig varsling og det Europol-baserede EBDS) og betydningen af
at skabe øget bevidsthed om den nye forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer
til eksplosivstoffer.
Kommissionen vil målrette anvendelsen af de tilgængelige ressourcer under Fonden for
Intern Sikkerhed mere præcist og anvende midlerne under det nye forskningsprogram
Horisont 2020 bedre, således at EU-finansierede aktiviteter i højere grad opfylder brugernes
behov og er mere i overensstemmelse med CBRNE-politikkerne på EU-niveau.
IV. KONKLUSIONER
I lyset af den innovationsevne og opportunisme, der udvises af terrorister, som ønsker at
anvende CBRNE-materialer i skadeligt øjemed, er EU nødt til at anlægge en mere proaktiv
tilgang til sporing af CBRNE-materialer. Denne nye gradvise tilgang indebærer, at der skal
tages hensyn til den enkelte trussel og det enkelte miljø, resultaterne af forskning, afprøvning
og validering skal udnyttes bedre, oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger og øvelser skal
fremmes, og alle interessenter skal inddrages. På denne måde mener Kommissionen, at den
kan spille en aktiv rolle på EU-niveau og hjælpe medlemsstaterne og andre centrale aktører
med at gøre Europa til et mere sikkert sted for borgerne.
Arbejdet med gennemførelsen af de foreslåede initiativer i denne meddelelse, der er det første
element i den nye CBRNE-dagsorden, er nu ved at gå i gang. Det første år vil der være fokus
på de mest presserende behov i forbindelse med sporing og afbødning af CBRNE-risici.
Derudover vil samarbejdet med medlemsstaterne og interessenterne på alle de andre centrale
områder, der er identificeret i dagsordenen, blive videreført. Det er også hensigten at foreslå
foranstaltninger på andre områder for effektivt at forebygge og imødegå CBRNE-trusler og
-risici på EU-niveau.
17
SCEPYLT - Pan European Information System of Explosives Control to Prevent Fight against Terrorism.
Systemet anvendes til udveksling af oplysninger om overførsler af sprængstoffer inden for EU.
13