Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0288
Offentligt
1452814_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2014
COM(2014) 288 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Femte årsrapport om indvandring og asyl (2013)
{SWD(2014) 165 final}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Femte årsrapport om indvandring og asyl (2013)
1.
I
NDLEDNING
I 2013 var stigningen i antallet af asylansøgninger betydeligt større end i de foregående år. I
forhold til 2012 var der også en brat stigning i antallet af personer, der blev afsløret i
forbindelse med ulovlig grænsepassage. Det viste et behov for handling på EU-niveau for at
hjælpe medlemsstaterne med at klare udfordringerne i forbindelse med migrationspres,
samtidig med at migranternes grundlæggende rettigheder overholdes fuldt ud. Tragedien
den 3. oktober ud for den italienske ø Lampedusa, da en båd sank med over 500 migranter om
bord, og over 360 personer døde, var en tragisk milepæl i debatten om migration og asyl i den
europæiske region. Det var ikke en isoleret hændelse. Det anslås, at 40 000 personer ankom til
Europa i 2013 ad søvejen, og at mindst 600 mistede livet i et forsøg på at nå EU's kyster
1
.
Der blev oprettet en taskforce vedrørende Middelhavet for at udvikle en overordnet strategi og
forebygge yderligere tab af menneskeliv i Middelhavet og identificere prioriterede
indsatsområder, så der kan sikres en mere effektiv anvendelse på kort sigt af EU's politikker
og værktøjer baseret på principperne om forebyggelse, beskyttelse og solidaritet. Taskforcen
vedrørende Middelhavet definerede en række foranstaltninger for hele Middelhavsområdet,
der blev fremsat i en meddelelse
2
, som Kommissionen vedtog den 4. december 2013. De
omfatter samarbejde med tredjelande, fremme af lovlige migrationskanaler, en klar
forpligtelse til genbosættelse, yderligere skridt for at bekæmpe menneskehandel og
menneskesmugling og en styrket grænseovervågning. Meddelelsen understregede behovet for
at yde operationel støtte til medlemsstater, der oplever et stort pres. Det Europæiske Råd i
december hilste meddelelsen velkommen og opfordrede Kommissionen til at rapportere
tilbage om gennemførelsen.
Men tragedien ved Lampedusa skete ikke i et politisk vakuum. Den tilspidsede konflikt i
Syrien med et registreret antal flygtninge fra Syrien på over 2,3 millioner i begyndelsen af
2014
3
lagde ekstra pres på EU og medlemsstaterne for at videreudvikle politikker for
indvandring, asyl og ydre grænser, som bygger på beskyttelse af migranter og solidaritet
mellem medlemsstaterne. I den henseende var vedtagelsen af det fælles europæiske
asylsystem et vigtigt skridt, idet systemet fastsætter fælles høje standarder og et stærkere
samarbejde for at sikre, at asylansøgere behandles på lige fod i et åbent og retfærdigt system i
hele EU. I 2013 skete der ligeledes vigtige fremskridt med grænseforvaltning, navnlig
vedrørende forvaltning af Schengensamarbejdet, og der blev fremsat nye forslag om
intelligente grænser.
Samtidig med behovet for at reagere på krisesituationer, blev EU fortsat stillet over for
udfordringen med at sikre økonomisk genopretning og vækst. En velforvaltet migration kan
1
2
3
Fra 1998 til 2013 ankom 623 118 migranter ulovligt til EU's kyster, dvs. gennemsnitligt næsten 40 000
personer om året. Kildee:
Migrants smuggled by sea to the EU: facts, laws and policy options
;
Migration Policy Center;
http://www.migrationpolicycentre.eu/docs/MPC-RR-2013-009.pdf
COM(2013) 869 final.
http://data.unhcr.org/syrianrefugees/regional.php
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0003.png
bidrage til at styrke økonomien, få adgang til de nødvendige kvalifikationer og afhjælpe
mangel på arbejdskraft.
EU's indsats skal også ses i en bredere politisk kontekst, der tager højde for EU's forbindelser
til de respektive partnerlande og -regioner. Den europæiske naboskabspolitik (ENP)
4
og den
samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM)
5
skaber rammerne for en styrket
omfattende dialog og et samarbejde med partnerlande om migration og mobilitet for bl.a. at
tage fat på de grundlæggende årsager til ulovlig og tvungen migration, forebygge dramatiske
hændelser, beskytte migranters liv og deres grundlæggende rettigheder.
Med udgangspunkt i både SSMM og EU's udviklingspolitik - en dagsorden for forandring -
blev EU's politiske ramme for migration og udvikling revideret i meddelelsen om
maksimering af migrationens udviklingseffekt
6
og Rådets efterfølgende konklusioner
7
, der
understreger betydningen af en effektiv migrationsstyring for at fremme positive synergier
mellem migration og udvikling og styrke EU's engagement med hensyn til at støtte
udviklingslandenes indsats for at styrke migrationsforvaltning.
I 2013 blev der også opnået vigtige fremskridt med at fastsætte prioriteter og sikre EU-
finansiering af foranstaltninger på området asyl, migration og integration med afslutningen af
forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Forordningen om oprettelse
af den nye asyl-, migrations- og integrationsfond og den nye fond for intern sikkerhed blev
godkendt af Europa-Parlamentet den 13. marts 2014
8
.
Denne rapport resumerer Kommissionens vurdering af den politiske udvikling på EU-niveau,
hvad angår indvandring og asyl i 2013. Den suppleres af et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene
9
, der indeholder flere oplysninger og statistikker for
udviklingen på både EU- og medlemsstatsniveau, sidstnævnte indsamlet af det europæiske
migrationsnetværk
10
.
2.
N
ØGLETAL FOR MIGRATIONEN I
EU
I
2013
11
Ved begyndelsen af 2013 var EU's befolkning på 503 millioner, hvoraf 20,4 millioner var
tredjelandsstatsborgere svarende til 4 % af den samlede befolkning. I 2012 blev der udstedt
2,1 millioner førstegangsopholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
12
. Heraf blev 32 %
udstedt af familiemæssige årsager, 23 % med henblik på aflønnede aktiviteter, 22 % med
henblik på studier og 23 % af andre årsager (herunder international beskyttelse). De lande, til
hvis statsborgere der blev udstedt det højeste antal førstegangsopholdstilladelser, er: Amerikas
Forenede Stater med 200 000 tredjelandsstatsborgere, der udgør 9,5 % af det samlede antal i
EU, efterfulgt af Ukraine, Kina og Indien med omkring 7,5 % af det samlede antal i EU
4
5
6
7
8
9
10
11
12
http://eeas.europa.eu/enp/index_en.htm
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/international-affairs/global-approach-to-
migration/index_en.htm
COM(2013) 292.
Rådets dokument 12415/13.
De forventes at træde i kraft i andet kvartal af 2014.
SWD (2014) 165.
EMN,
http://www.emn.europa.eu
De statistikker, der fremlægges i denne meddelelse er generelt de seneste foreliggende fra Eurostat. Det
statistiske bilag til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2014) 165)
indeholder mere detaljerede statistiske oplysninger, bl.a. fra EMN, herunder en oversigt efter
medlemsstat.
Oplysninger fra Eurostat for 2012. Oplysninger for 2013 vil foreligge i juli 2013. SWD (2014) 165,
statistisk bilag, omfatter delvise oplysninger for 2013 fremsendt af EMN.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0004.png
(163 000, 161 000 og 157 000). Et betydeligt antal tilladelser (mellem 5 % og 2,5 % af det
samlede antal i EU) blev udstedt til statsborgere fra Marokko (102 000), Rusland (66 000),
Filippinerne (62 000), Tyrkiet (59 000) og Brasilien (51 000).
Det samlede antal asylansøgninger i 2013 androg 434 160, hvilket er en stærk stigning på
omkring 100 000 ansøgere i forhold til sidste år. Den største gruppe ansøgere kom fra Syrien
(50 470, dvs. 12 % af alle ansøgere), og andre betydelige lande er Rusland, Afghanistan,
Serbien, Pakistan og Kosovo. Ud af alle ansøgere modtog 112 730 beskyttelse i første instans
(flygtninge: 49 510, subsidiær beskyttelse: 45 540 eller humanitær beskyttelse
13
: 17 685),
omkring 35 % af alle afgørelser truffet i første instans
14
.
Langt størstedelen af de over 2,3 millioner personer, der er flygtet fra Syrien efter konfliktens
udbrud i 2011, fandt tilflugt i Libanon, Tyrkiet, Jordan, Irak og Egypten
15
med omkring
82 730
16
asylansøgere i EU
17
.
Antallet af uledsagede mindreårige, der søger om international beskyttelse, var på det samme
niveau som i 2012 (12 425 indgivne ansøgninger). De fleste stammer fra Afghanistan (3 310),
Somalia (1 580), Syrien (1 010) og Eritrea (715); de fleste af disse børn blev modtaget af
Sverige, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Østrig og Italien.
Statistikker om ulovlig migration kan være ufuldstændige eller ikke helt troværdige på grund
af netop det fænomen, de skal afspejle. Ikke desto mindre er ulovlig migration fortsat et
væsentligt element, når der er tale om migration til EU. Indikatorer såsom antallet af afslag,
pågribelser og tilbagesendelser kan anvendes, men der skal tages mange forbehold.
I 2013
18
fik ca. 317 840 personer afslag på indrejse i EU, hvilket er en svag stigning på 0,6 %
i forhold til 2012; langt de fleste (61 %) fik afslag i Spanien. Antallet af pågribelser faldt, og
der blev pågrebet 386 230 personer i 2013
19
(sammenlignet med 433 665 i 2012). I 2013
sendte medlemsstaterne omkring 166 470 tredjelandsstatsborgere tilbage til tredjelande
20
.
Kvartalsvise rapporter fra Frontex
21
har også bidraget til rettidigt at informere de politiske
beslutningstagere om situationen ved EU's ydre grænser: i 2013 (januar-september) blev
77 140 personer pågrebet i forbindelse med ulovlig passage af EU's grænser med en betydelig
stigning fra juli, der især berørte de italienske kyster, navnlig på grund af den forværrede krise
i Syrien.
3.
3.1.
B
ESTRÆBELSER PÅ AT STYRKE INTERNATIONAL BESKYTTELSE
Et vigtigt resultat: aftale om det fælles europæiske asylsystem
2013 var et vigtigt år, hvad angår fremskridt med det fælles europæiske asylsystem.
Forhandlingerne om omarbejdningen af Dublin-
22
og Eurodac-
23
forordningerne og om
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Humanitær beskyttelse indrømmes de tredjelandsstatsborgere og statsløse, som har tilladelse til at
forblive på medlemsstaternes område af årsager, der ikke beror på et behov for international beskyttelse,
men som skyldes medfølelse eller humanitære hensyn.
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/3-24032014-AP/EN/3-24032014-AP-EN.PDF
http://data.unhcr.org/syrianrefugees/regional.php
50 470 i 2013, 24 115 i 2012 og 8 145 i 2011.
De fleste søgte i DE og SE (en tredjedel af det samlede antal) efterfulgt af BG, UK, NL, AT, DK og
BE, mens andre medlemsstater kun er marginalt berørt.
Eurostat, oplysninger for 2013 foreligger ikke for EL.
Eurostat, oplysninger for 2013 foreligger ikke for EL og NL.
Eurostat, oplysninger for 2013 foreligger ikke for EL.
http://www.frontex.europa.eu/publications
Forordning (EU) nr. 604/2013 (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0005.png
omarbejdningen af direktiverne om modtagelsesforhold
24
og asylprocedurer
25
blev afsluttet,
og teksterne blev vedtaget den 26. juni 2013
26
. Det omarbejdede direktiv om fastsættelse af
standarder for anerkendelse som personer med international beskyttelse
27
og det udvidede
anvendelsesområde for direktivet om fastboende udlændinge
28
til også at omfatte personer
med international beskyttelse trådte i kraft. Det fælles europæiske asylsystem vil give bedre
adgang til asylproceduren for personer, der søger beskyttelse, sikre afgørelser, der er mere
retfærdige, hurtigere og af bedre kvalitet, og værdige og anstændige forhold både for
personer, der søger om asyl, og for personer, der indrømmes international beskyttelse i EU. I
de kommende år vil der være fokus på en ensartet gennemførelse af de nye asylinstrumenter i
EU.
3.2.
3.2.1.
Praktisk samarbejde og solidaritet internt i EU
Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
EASO
29
bidrog fortsat til at udvikle praktiske samarbejdsinitiativer på asylområdet. I 2013
gennemgik 2 111 ansatte de moduler, der indgår i EASO's kursusforløb
30
. EASO's aktiviteter
omfattede bistand til medlemsstaterne med at styrke asylprocedurerne med særligt fokus på
adgang til beskyttelse, personlig samtale, bevisvurdering og opsporing af familie. Hvad angår
oplysninger om oprindelsesland, har agenturet offentliggjort en rapport om Vestbalkan
31
og
afholdt flere workshopper i Syrien, Rusland og andre vigtige oprindelseslande for
asylansøgere. Den såkaldte "netværkstilgang" blev yderligere udviklet, og der blev oprettet
netværk af eksperter fra medlemsstaterne, som har regelmæssig kontakt med vigtige
oprindelseslande for at udveksle oplysninger og bidrage til at harmonisere afgørelser på EU-
niveau.
EASO ydede fortsat bistand til Grækenland og aktiverede en særlig støtteplan for Italien og
Bulgarien på grund af de vanskeligheder, som disse lande står over for i forbindelse med
forvaltningen af deres asylansøgninger. Agenturet udviklede også foranstaltninger i
forbindelse med flytning af personer, genbosættelse, og den eksterne dimension af det fælles
europæiske asylsystem. Den anden "årsrapport om situationen på asylområdet i Unionen
2012
32
", der blev offentliggjort i juli 2013, indeholdt en status over gennemførelsen af det
fælles europæiske asylsystem og en analyse af asylstrømme til EU.
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
Forordning (EU) nr. 603/2013 (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).
Direktiv 2013/33/EU (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96);
Direktiv 2003/32/EU (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60);
Yderligere
oplysninger:
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-
do/policies/asylum/index_en.htm.
Brochure :
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/e-library/docs/ceas-
fact-sheets/ceas_factsheet_en.pdf
Infografik:
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/e-
library/multimedia/infographics
Direktiv 2011/95/EU (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
Direktiv 2003/109/EF (EUT L 16 af 23.1.2004, s.44), som ændret ved direktiv 2011/51/EU (EUT L132,
19.5.2009, p.1).
http://easo.europa.eu
1 947 personer blev oplært gennem nationale kurser og 164 gennem kursusarrangementer for
undervisere i Malta. Omkring 200 var ikke-EU-tjenestemænd, der blev oplært gennem projekter som
f.eks. UNHCR-projekter, Pragprocessen osv.
http://easo.europa.eu/wp-content/uploads/WB-report-final-version.pdf
Det Europæiske Asylstøttekontor, 2013
http://easo.europa.eu/wp-content/uploads/EASO-Annual-Report-
Final.pdf
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0006.png
3.2.2.
Finansiering af nødforanstaltninger og asylstøtte til medlemsstaterne
Efter tragedien ved Lampedusa støttede Kommissionen i særlig grad de italienske
myndigheder i deres bestræbelser på at forvalte migrationsstrømmene og sikre en bedre
overvågning af ruten over det centrale Middelhav for at forbedre grænseovervågningen og
redde liv. Frontexoperationer er blevet styrket med et tillægsbudget på 7,9 mio. EUR, og
Italien modtog støtte til nødforanstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske
Flygtningefond
33
(EFF), Fonden for De Ydre Grænser og Tilbagesendelsesfonden på i alt 23
mio. EUR.
Endvidere modtog 8 andre medlemsstater
34
i 2013 støtte til nødforanstaltninger under EFF
med et beløb på i alt 36,34 mio. EUR
35
, som blev tildelt for at reagere hurtigt på krisen i
Syrien.
I 2013 modtog Grækenland 82,7 mio. EUR
36
fra EFF, Tilbagesendelsesfonden og Fonden for
De Ydre Grænser. Den reviderede græske handlingsplan for migrations- asylreformen, der
blev fremlagt i januar 2013
37
, er den nuværende reference på EU-niveau med hensyn til
nødforanstaltninger i tilfælde af migrationspres og systemiske mangler.
38
Grækenland har
vist politisk vilje til at forbedre sit asylsystem og migrationspolitikken. Der blev opnået
enighed om en politisk aftale om at øge indkvarteringskapaciteten for asylansøgere og sårbare
personer. Adgangen til asylproceduren er forbedret med oprettelsen af nye regionale
asylkontorer. Det første modtagelsescenter i Fylakio Evros og screeningcentre på De
Nordægæiske Øer (Lésvos, Khíos og Sámos) er nu operationelle. Endelig blev seks gamle
tilbageholdelsescentre, som var uegnede til indkvartering af migranter på humane betingelser,
lukket. Kommissionen er tilfreds med denne udvikling, men mener, at det er nødvendigt med
en yderligere indsats, navnlig hvad angår overholdelse af menneskerettigheder, kontinuerlige
tjenester og levevilkår i tilbageholdelsescentre. Kommissionen, herunder taskforcen for
Grækenland, vil fortsat arbejde sammen med de græske myndigheder for at fremme en
effektiv gennemførelse af handlingsplanen. Det er også nødvendigt med fortsat støtte og
solidaritet fra de øvrige medlemsstater.
Kommissionen foretog rejser til Cypern for at drøfte behovet for at forbedre asylsystemet og
bl.a. øge kapaciteten for de åbne indkvarteringscentre og forbedre modtagelsesforhold. I den
33
34
35
36
I alt 12 mio. EUR, hvoraf 10 som følge af tragedien ved Lampedusa.
DE, FR, HU, MT, NL, CY, EL, BG.
Herunder 12 mio. EUR til Italien.
37
I 2011-2013 modtog Grækenland 97,88 mia. EUR fra Tilbagesendelsesfonden, næsten 130
mio. EUR fra Fonden for De Ydre Grænser og 23,97 mio. EUR fra Den Europæiske
Flygtningefond (EFF). Selv om EFF-bevillingen for 2013 var begrænset til 3,2 mio. EUR, var
bevillingerne til Grækenland fra Tilbagesendelsesfonden og Fonden for De Ydre Grænser for
2013 på henholdsvis 35,5 mio. EUR og 44 mio. EUR.
Resumé af den reviderede græske handlingsplan for asyl- og migrationsforvaltning (december 2012)
http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/libe/dv/p4_exec_summary_/p4_exec_s
ummary_en.pdf
Den omfatter oprettelse af en screeningprocedure ved grænsen i overensstemmelse med EU-retten,
reform af asylproceduren gennem oprettelse af en ny asyltjeneste og en uafhængig administrativ
klagemyndighed, behandling af forsinkede sager i overgangsperioden, styrket modtagelseskapacitet for
asylansøgere og indførelse af et effektivt tilbagesendelsessystem. Kommissionen har indledt en
prioriteringsøvelse, hvad angår gennemførelsen af den reviderede græske handlingsplan bl.a. med fokus
på foranstaltninger, der tager sigte på at løse de væsentligste problemer, der danner udgangspunkt for
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen M.S.S. samt de problemstillinger, der
er rejst i igangværende traktatbrudssager. Kommissionen, EASO og andre aktører fortsatte med at støtte
Grækenland i landets bestræbelser på at forbedre sit asylsystem, herunder gennem målrettet finansiering
og indsættelse af asylstøttehold fra EASO.
38
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0007.png
forbindelse vil den samlede bevilling på 2,7 mio. EUR fra EFF for både 2012 og 2013
væsentligst blive investeret i en forbedring af modtagelsesforhold. Cypern drog også nytte af
ovennævnte nødforanstaltninger i 2013 inden for rammerne af EFF.
Som følge af en stærk stigning i antallet af migranter, der passerer den bulgarsk-tyrkiske
grænse, og personer, der søger om international beskyttelse, anmodede de bulgarske
myndigheder om bistand, bl.a. fra EU. I oktober gennemførte Kommissionen støttet af EASO
og Frontex en vurdering og identificerede to væsentlige problemområder: modtagelses- og
indkvarteringskapacitet og kapacitet til at behandle et øget antal ansøgninger. For at afhjælpe
disse mangler undertegnede EASO og de bulgarske myndigheder en operativ plan, der løber
indtil september 2014. Bulgarien fik bistand fra eksperthold udsendt af andre medlemsstater
og modtog 5,65 mio. EUR under EFF's finansieringsramme for nødforanstaltninger for at
udvide og styrke indkvarteringskapaciteten. Der blev ydet 2,4 mio. EUR fra Fonden for De
Ydre Grænser for at hjælpe grænsepolitiet med at identificere og registrere nyankomne,
forbedre indkvarteringskapaciteten, støtte omkostningerne til intern transport af migranter,
sikre grænsekontrol og føre tilsyn med teknisk udstyr.
3.2.3.
Flytning af personer inden for EU
Det første årlige forum vedrørende flytning den 25. september 2013
39
gav medlemsstaterne og
Kommissionen mulighed for at drøfte både deres behov for flytning af personer og deres
planer for fremtidige flytninger. Meddelelsen om arbejdet i taskforcen vedrørende
Middelhavet understregede også betydningen af flytning som et vigtigt instrument for frivillig
solidaritet.
3.3.
Regionale beskyttelsesprogrammer og genbosættelse
Inddragelse af international beskyttelse og den eksterne dimension af asyl som en særlig
tematisk prioritet i den reviderede SSMM i 2012 har givet mulighed for at behandle disse
spørgsmål på en mere systematisk og strategisk måde gennem politiske dialoger og
operationelt samarbejde. Et eksempel er indførelsen af et nationalt asylsystem, som er et af
Marokkos hovedengagementer i forbindelse med handlingsplanen EU-Marokko inden for
rammerne af den europæiske naboskabspolitik, der blev undertegnet i juni 2013.
Migration som følge af konflikten i Syrien var fortsat en stor udfordring for visse
medlemsstaters asylsystemer (Bulgarien, Grækenland, Cypern), og andre medlemsstater
oplevede en stigning i antallet af asylansøgninger.
Regionale beskyttelsesprogrammer og genbosættelse er nøgleinstrumenter, når det gælder om
at styrke solidariteten med ikke-EU-lande og hjælpe flygtninge og andre personer, der har
behov for beskyttelse. Genbosættelse af flygtninge er et spørgsmål om solidaritet mellem
EU's medlemsstater og tredjelande, der huser store flygtningebefolkninger. Kommissionens
mål er at sikre, at flere medlemsstater hvert år genbosætter flere flygtninge med fuld respekt
for genbosættelsens frivillige karakter. Da medlemsstaterne nåede til enighed om det fælles
EU-genbosættelsesprogram
40
, blev der for første gang fastsat fælles EU-
genbosættelsesprioriteter for 2013
41
. Det udsender et stærkt politisk signal om enhed og
39
40
41
Da medlemsstaterne overvejende var imod Kommissionens forslag i meddelelsen om styrket solidaritet
i EU på asylområdet (COM(2011) 835)) om en frivillig permanent ordning om flytning, var
Kommissionen vært ved et forum vedrørende flytning, hvor der blev drøftet behov for og kapacitet til
flytning og politiske problemstillinger.
Afgørelse 281/2012/EU af 29.3.2012.
http://www.resettlement.eu
Inden for rammerne af denne ordning gav de deltagende medlemsstater tilsagn om at genbosætte
3 962 flygtninge i 2013. Dette er en stigning i forhold til 2012, hvor der blev givet tilsagn om
3 083 genbosættelser.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0008.png
solidaritet og viser den betydning, EU og medlemsstaterne tillægger det at rette EU's
genbosættelsesindsats mod langvarige situationer, der kræver særlig opmærksomhed.
Kommissionen vil i 2014 afslutte iværksættelsen af et regionalt (udvikling-) og
beskyttelsesprogram i Mellemøsten. De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge
(UNHCR) opfordrede til at sikre omkring 12 000 pladser til genbosættelse og humanitære
opholdstilladelser for personer fra Syrien i 2013 og omkring 30 000 ved udgangen af 2014.
Kommissionen støttede denne opfordring, og flere medlemsstater
42
reagerede ved at tilbyde
over 13 100 pladser.
EU's politiske ramme for migration og udvikling
43
blev også revideret i 2013, og der vil blive
taget skridt til fuldt ud at sætte tvungen migration på udviklings- og migrationsdagsordenen
og sikre, at flygtninge og andre tvungne migranter indgår i udviklingsplanlægningen på lang
sigt for at forhindre fremtidige fordrivelser og styrke indsatsen for at finde holdbare løsninger.
3.4.
Uledsagede mindreårige
Uledsagede mindreårige er en sårbar gruppe, der fortsat fik megen opmærksomhed i 2013
med fokus både på dem, der søger om asyl, og dem, der ikke gør. I september 2013 vedtog
Europa-Parlamentet en beslutning om uledsagede børn i EU og opfordrede Kommissionen og
medlemsstaterne til at øge indsatsen for at beskytte denne sårbare gruppe. EASO fortsatte sit
arbejde med at vurdere alder
44
og opspore familie og oprindelsesland.
3.5.
Udrydde menneskehandel og bekæmpe menneskesmugling
I april 2013 offentliggjorde Kommissionen den første statistiske rapport om menneskehandel
på EU-niveau
45
. 23 632 mennesker var påviste eller formodede ofre for menneskehandel i EU
i perioden 2008-2010; 80 % af ofrene var kvinder og piger, 20 % mænd og drenge.
Størstedelen blev handlet til seksuel udnyttelse (62 %) efterfulgt af tvangsarbejde (25 %), og
menneskehandel i andre former, herunder med henblik på fjernelse af organer, kriminelle
aktiviteter eller salg af børn (14 %).
Fristen for gennemførelse af direktiv 2011/36/EU
46
om forebyggelse og bekæmpelse af
menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor udløb i april 2013. 21 medlemsstater har
meddelt, at de har gennemført direktivet fuldt ud, og Kommissionen har anlagt
traktatbrudssag mod de medlemsstater, der ikke har gennemført det.
Meddelelsen om taskforcen vedrørende Middelhavet indeholder et kapitel om bekæmpelse af
menneskehandel og menneskesmugling, der foreslår konkrete tiltag og understreger
nødvendigheden af både at sikre en effektiv bekæmpelse af menneskesmugling og undgå
kriminalisering af humanitær bistand.
4.
4.1.
F
REMSKRIDT MED AT TAKLE MIGRATIONSPRES
En sammenhængende strategi for at mindske ulovlig migration
I overensstemmelse med de strategiske prioriteter i den 3. halvårlige ajourføring
47
i "EU's
indsats mod migrationspresset - En strategisk reaktion"
48
i 2013 blev der opnået flere
42
43
44
45
46
47
AT, BE, FI, FR, DE, HU, IE, LU, NL, ES, SE.
Optimere migrationens bidrag til udvikling, COM(2013) 292 af 21.5. 2013.
http://easo.europa.eu/wp-content/uploads/EASO-Age-assessment-practice-in-Europe.pdf
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-is-
new/news/news/2013/docs/20130415_thb_stats_report_en.pdf
EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1. Direktivet finder ikke anvendelse i Danmark.
Dok. 16344/13, godkendt af SCIFA/blandede udvalg den 21. november 2013.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0009.png
resultater. Der blev undertegnet nye tilbagesendelsesaftaler (Armenien, Kap Verde, Tyrkiet),
og arbejdet med at sikre fuld gennemførelse af de eksisterende fortsatte.
Tilbagetagelsesaftalen med Armenien trådte i kraft den 1. januar 2014,
tilbagetagelsesforhandlingerne med Aserbajdsjan blev afsluttet, og der blev indledt
forhandlinger med Hviderusland i februar 2014. Der blev taget skridt for at forebygge ulovlig
migration via den græsk-tyrkiske grænse, også takket være et aktivt engagement fra Frontex'
side, der fortsatte arbejdet med at bekæmpe og forebygge ulovlig migration med særligt fokus
på Vestbalkan og Østeuropa. Der blev gennemført en række foranstaltninger for at indsamle,
analysere og udveksle oplysninger om svig og udveksle efterretninger og bedste praksis for
forebyggelse mellem medlemsstaterne.
4.2.
Tilbagesendelsespolitik
Der blev vedtaget en meddelelse om EU's tilbagesendelsespolitik
49
i marts 2014, der beskrev
udviklingen for EU's tilbagesendelsespolitik i de seneste år, analyserede dens virkninger og
fremlagde forslag til den fremtidige udvikling.
Der blev i 2013 opnået betydelige fremskridt med at evaluere og fremme en korrekt og
ensartet anvendelse af tilbagesendelsesdirektivet
50
, som fremmer det operationelle samarbejde
og skaber en retlig ramme for anvendelse af tilbagesendelsesforanstaltninger i hele EU. Et
betydeligt antal medlemsstater er begyndt på eller har allerede ændret deres nationale
lovgivning for at afhjælpe de konstaterede mangler.
Frivillig udrejse er fortsat den foretrukne løsning for tilbagesendelser, selv om det i nogle
tilfælde kan være nødvendigt med tvangsmæssig udsendelse. Medlemsstaterne gjorde i
stigende grad brug af fælles tilbagesendelser koordineret og finansieret af Frontex. Endvidere
sørgede Frontex for kurser til ansatte med ansvar for tilbagesendelser med særligt fokus på at
sikre de tilbagesendte personers grundlæggende rettigheder og værdighed under
tilbagesendelsen.
Medlemsstaterne opfordres til at være ambitiøse i opfølgningen på de forslag, Kommissionen
har fremsat i meddelelsen om tilbagesendelse. Der lægges vægt på at få vedtaget en "håndbog
om tilbagesendelse" med retningslinjer, bedste praksis og henstillinger til de myndigheder,
der er involveret i tilbagesendelser, en øget informationsudveksling mellem de myndigheder,
der har ansvaret for at føre tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, for at sikre et mere
ensartet tilsyn samt brug af det europæiske migrationsnetværk som en platform til at fremme
samarbejde, navnlig hvad angår frivillig udrejse.
4.3.
Direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere
I 2013 var der fremskridt med vurderingen af gennemførelsen af direktivet om sanktioner
over for arbejdsgivere
51
. Kommissionens første rapport om gennemførelsen af direktivet
52
48
49
50
51
52
"EU's indsats mod migrationspresset - En strategisk reaktion" indeholder syv strategiske
prioritetsområder: I) Styrkelse af samarbejdet med transit- og oprindelsestredjelande om styring af
migrationen, II) Styrket grænseforvaltning ved de ydre grænser, III) Forebyggelse af ulovlig
indvandring fra Tyrkiet, IV) Bedre takling af misbrug af de lovlige migrationskanaler, V) Sikring og
beskyttelse af fri bevægelighed ved at dæmme op for tredjelandsstatsborgeres misbrug, VI) Skærpet
styring af migrationen, herunder samarbejde om tilbagesendelsespraksis, VII) Forebyggelse af ulovlig
indvandring fra og via landene i det sydlige Middelhavsområde.
COM(2014) 199 af 28.3.2014.
Direktiv 2008/115/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
Direktiv 2009/52/EF (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).
COM(2014) 286 af 22.5.2014.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0010.png
konkluderer, at alle medlemsstater, som er bundet af det
53
, forbyder beskæftigelse af ulovlige
migranter og straffer deres arbejdsgivere gennem finansielle og strafferetlige sanktioner. En
række medlemsstater har gennemført sanktioner sammen, f.eks. ved at hæve bødebeløbet eller
strafferammen, men sanktionsniveauet er meget forskelligt.
Ikke
alle
medlemsstater
har
nuværende
tidspunkt
gennemført
beskyttelsesforanstaltningerne til fordel for ulovlige migranter på tilfredsstillende vis, og der
skal ske forbedringer, bl.a. vedrørende retten til at gøre krav gældende over for en
arbejdsgiver, effektive mekanismer i den henseende og systematisk og objektiv oplysning om
rettigheder.
Inspektioner er grundlaget for håndhævelse af forbud mod ulovlig beskæftigelse og
information af ulovlige migranter om deres rettigheder. De hidtil fremsendte
inspektionsrapporter er ofte ufuldstændige eller ikke let sammenlignelige, hvilket gør det
vanskeligt at foretage en meningsfuld EU-dækkende sammenfatning af inspektionerne og
deres resultater. De indsamlede oplysninger antyder imidlertid, at der er store forskelle i
medlemsstaternes håndhævelsesindsats.
Medlemsstaterne er forpligtet til at rapportere om inspektioner hvert år inden den 1. juli, og
Kommissionen vil fortsat overvåge de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at der
anvendes effektive, proportionelle og afskrækkende sanktioner i hele EU, og at der forefindes
mekanismer til håndhævelse af ulovlige migranters rettigheder. En effektiv håndhævelse af
direktivet skal tilskynde arbejdsgiverne til at rekruttere tredjelandsstatsborgere via lovlige
kanaler til gavn for migranterne, arbejdsgiverne og medlemsstaterne.
5.
5.1.
5.1.1.
N
Y UDVIKLING INDEN FOR GRÆNSEFORVALTNING
EU's ydre grænser
Oversigt over Frontex' aktiviteter
Da migrationspresset på EU's ydre grænser fortsat var højt i 2013, fortsatte Frontex med at
støtte og koordinere medlemsstaternes operationelle indsats, navnlig gennem fælles
operationer ved de mest berørte landgrænser og ved de vigtigste migrationsruter ad søvejen,
altid med særlig vægt på at fremme bedste praksis for grænseforvaltning og fuld overholdelse
af grundlæggende rettigheder. Da hovedformålet med Frontex-koordinerede fælles
operationer til søs er at forhindre ulovlig indrejse via de ydre grænser, tog de også sigte på at
opspore migranter i nød og bidrage til at redde deres liv. I april 2013 fremlagde
Kommissionen et forslag
54
til forordning om regler for operationer til søs, der samordnes af
Frontex. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er afsluttet, og forordningen
vil snarest træde i kraft.
5.1.2.
Et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR)
Forordningen om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem
55
trådte i kraft den
2. december 2013
56
, og EUROSUR blev derved operationelt for de 19
53
54
55
56
Finder ikke anvendelse i DK, IE, UK. HR endnu ikke vurderet.
COM(2013) 197 af 12.4.2013. Forventes at erstatte Rådets afgørelse 2010/252/EU, som blev annulleret
af Den Europæiske Unions Domstol i september 2012.
Forordning (EU) nr. 1052/2013 (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).
Efter den formelle vedtagelse i oktober 2013.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0011.png
Schengenmedlemsstater ved de sydlige og østlige ydre grænser. De øvrige 11 medlemsstater
vil tilslutte sig EUROSUR den 1. december 2014
57
.
EUROSUR er et system med flere funktioner, der skal afsløre og forebygge
grænseoverskridende kriminalitet, som f.eks. narkotikahandel, og bidrage til at redde
migranters liv ved Schengenområdets ydre grænser. Systemet skaber en fælles mekanisme
for informationsudveksling i næsten realtid og samarbejde mellem instanser vedrørende
grænseovervågning. Alle nationale myndigheder med ansvar for grænseovervågning skal
koordinere deres aktiviteter via nationale koordinationscentre med hinanden, med andre
medlemsstater og med Frontex. EURORUS-forordningen kræver, at medlemsstaterne og
Frontex fuldt ud overholder de grundlæggende rettigheder, navnlig non-refoulement-
princippet og reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Dette nye instrument udgør også hjørnestenen i EU's reaktion på tragedien ved Lampedusa,
idet det giver mulighed for overvågning af søgrænserne og sikrer en bedre identifikation af
både med migranter i havsnød. Instrumentet skal udnyttes yderligere gennem en optimal brug
af andre eksisterende systemer, som f.eks. de systemer, der er udviklet af Det Europæiske
Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA).
58
5.2.
5.2.1.
Forvaltning af Schengensamarbejdet
Halvårlige rapporter om Schengenområdet
Den fjerde halvårlige rapport blev vedtaget den 28. november 2013
59
og indeholdt
oplysninger om det samlede billede (ydre grænser, sekundære migrationsstrømme,
Schengenevalueringsmekanisme, EUROSUR og regler om Frontex' operationer ved
søgrænser), om anvendelsen af Schengenreglerne (bl.a. tilfælde af genindførelse af kontrol
ved de indre grænser og igangværende traktatbrudssager) samt tilknyttede spørgsmål, som
f.eks.
anvendelse
af
Schengeninformationssystemet,
visuminformationssystemet,
visumpolitik og tilbagetagelsesaftaler.
5.2.2.
Ny Schengenevalueringsmekanisme/Schengenforvaltning
Efter lange og komplekse forhandlinger blev forordningen om indførelse af en evaluerings-
og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne
60
vedtaget den 7.
oktober 2013
61
. Den nye mekanisme vil give mulighed for at overvåge situationen,
tilvejebringe støtte og afhjælpe svagheder for at bevare den gensidige tillid inden for
Schengenområdet. Forordning1051/2013
62
indeholder fælles regler for midlertidig
genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder,
hvor Schengenevalueringsmekanismen har påpeget vedvarende alvorlige mangler ved de ydre
grænser.
57
58
59
60
61
62
Infografik om EUROSUR:
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/e-library/docs/infographics/eurosur/eurosur_en.pdf
http://www.emsa.europa.eu/
COM(2013) 832 final af 28.11.2013.
Forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
Anvendes fra den 27.11.2014. Kommissionen er i øjeblikket ved at forberede en problemfri
gennemførelse af den nye evalueringsmekanisme.
Forordning (EU) 1051/2013 om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 (EUT L 295 af 6.11.2013, s.
1).
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0012.png
5.2.3.
Teknisk ændring af Schengengrænsekodeksen
Den længe ventede forordning (EU) nr. 610/2013 om ændring af Schengengrænsekodeksen
trådte i kraft den 19. juli 2013
63
. Den skaber større klarhed og indsnævrer forskellige
fortolkninger af Schengengrænsekodeksen og afklarer praktiske problemer, der er opstået
siden kodeksens ikrafttrædelse. Den indfører også en klar og harmoniseret definition af
metoden til beregning af tredjelandsstatsborgeres kortvarige ophold i Schengenområdet og
nye retsregler for bilaterale aftaler om fælles grænseovergangssteder ved de ydre grænser.
5.2.4.
Indførelse af intelligente grænser
En anden måde at gøre EU til en mere attraktiv destination er ved at gøre det lettere for
tredjelandsstatsborgere at indrejse. Den 28. februar 2013 fremlagde Kommissionen en pakke
vedrørende intelligente grænser, som består af forslag til et ind- og udrejsesystem
64
, et
program
for
registrerede
rejsende
65
samt
deraf
følgende
ændringer
af
Schengengrænsekodeksen for at fremskynde, lette og styrke procedurerne for grænsekontrol
af udlændinge, der rejser ind i EU. De første drøftelser om forslagene i Rådet blev afsluttet i
begyndelsen af 2014. Europa-Parlamentet har også givet udtryk for sine foreløbige
synspunkter. Kommissionen foreslog at gennemføre en undersøgelse (lanceret i marts 2014),
som yderligere vil analysere visse underliggende tekniske forhold i forslagene. En
pilotordning - der forventes overdraget til eu-LISA - vil i 2015 teste både den detaljerede
udformning af den tekniske arkitektur og de underliggende operationelle processer.
5.3.
Visumpolitik
I 2013 nåede medlovgiverne til enighed om en revideret gensidighedsmekanisme og den nye
visumsuspensionsmekanisme i Kommissionens forslag
66
om ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 539/2001
67
, så den kunne træde i kraft i januar 2014.
I begyndelsen af 2014 nåede medlovgiverne også til enighed om Kommissionens forslag om
ændring af visumlisterne i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001. Ændringen, der omhandler
overførsel af 16 lande i Caribien og Stillehavet samt De Forenede Arabiske Emirater, Peru og
Columbia til visumfritagelseslisten, forventes at træde i kraft i juni 2014. Kommissionens
forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om overførsel af Republikken Moldova
til visumfritagelseslisten
68
blev godkendt af medlovgiverne i begyndelsen af april 2014 og vil
træde i kraft ved udgangen af samme måned.
De reviderede visumlempelsesaftaler med Ukraine og Republikken Moldova trådte i kraft i
juli 2013. Der blev indgået visumlempelsesaftaler med Armenien og Kap Verde, og aftalen
med Armenien trådte i kraft den 1. januar 2014. Der blev undertegnet en
visumlempelsesaftale med Aserbajdsjan i november, og Rådet vedtog i december
forhandlingsdirektiver for Marokkos vedkommende.
Den 1. april 2014 vedtog Kommissionen en rapport om gennemførelsen af visumkodeksen og
et forslag om en revision, der skal sikre, at EU's visumpolitik bidrager til at fremme
økonomisk vækst og kulturelle udvekslinger ved at gøre det lettere at rejse for lovligt
63
64
65
66
67
68
EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1.
COM(2013) 95 af 28.2.2013.
COM(2013) 97 af 28.2.2013.
KOM(2011) 290 af 24.5.2011
Forordning (EF) nr. 539/2001 af 15.3.2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. EUT L 81 af 21.3.2001, s. 1.
COM(2013) 853 af 27.11.2013.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0013.png
rejsende, som f.eks. forretningsfolk, turister, studerende og unge, samtidig med at der sikres et
høj sikkerhedsniveau i EU
69
.
Indførelsen af visuminformationssystemet fortsatte i 2013 og omfatter nu yderligere otte
regioner
70
.
6.
6.1.
F
REMME LOVLIGE MIGRATIONSRUTER TIL
E
UROPA
Nye EU-regler for lovlig migration
I 2013 blev der forhandlet intensivt om EU's lovgivning om lovlig migration. Medlovgiverne
nåede i november til enighed om et nyt direktiv om sæsonarbejde, der blev vedtaget i februar
2014
71
. Det er det første direktiv, der hovedsageligt omhandler lavt uddannede migranter og
cirkulær migration, dvs. migranter, der kommer til EU for kortere perioder, og som rejser
tilbage til tredjelandet efter kontraktens udløb. Når direktivet er indarbejdet i national
lovgivning den 30. september 2016, vil sæsonarbejdere blive behandlet på lige fod med
værtsmedlemsstatens egne statsborgere, hvad angår ansættelses- og arbejdsvilkår, og
medlemsstaterne skal sikre, at disse arbejdere har adgang til passende indlogering. Mere
kontrol vil mindske risikoen for ulovlig ansættelse og udnyttelse af sårbare grupper.
Intensive forhandlinger om forslaget om et direktiv om virksomhedsinternt udstationerede
tredjelandsstatsborgere
72
førte til en politisk aftale i begyndelsen af 2014. Det nye direktiv
forventes at generere økonomisk vækst ved på den ene side at tilføre merværdi til EU's
eksisterende frihandelsaftaler og på den anden side at tiltrække nye investeringer til EU.
Aftalen indeholder et brugbart system til mobilitet inden for EU - som er af stor betydning for
denne kategori af erhvervsudøvere - og passende rettigheder og arbejdsvilkår for
virksomhedsinternt udstationerede personer.
Et nyt forslag
73
til et omarbejdet direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres
indrejse, ophold og rettigheder med henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet og
ulønnet praktik, volontørtjeneste og au pair-ansættelse fremlagt af Kommissionen i marts
2013 er blevet drøftet grundigt med Rådet og Europa-Parlamentet. I forhold til de
eksisterende regler indeholder forslaget klarere indrejsebetingelser og processuelle garantier,
en øget sammenhæng med EU's mobilitetsprogrammer, og det giver studerende bedre
muligheder for jobsøgning under og efter afslutningen af deres studier. Det tager også sigte på
at sikre en bedre beskyttelse og visse rettigheder til at blive behandlet på samme vilkår som
værtsmedlemsstatens egne statsborgere.
6.2.
Bedre gennemførelse af den eksisterende lovgivning
Kommissionen har udarbejdet sin første rapport
74
om medlemsstaternes gennemførelse af
direktivet om det blå EU-kort
75
. Alle deltagende medlemsstater har nu gennemført direktivet
og kan udstede blå kort til højtkvalificerede tredjelandsstatsborgere.
69
70
71
72
73
74
75
COM(2014) 165 og COM(2014)164 af 1.4.2014.
Vestafrika, Centralafrika, Østafrika, det sydlige Afrika, Sydamerika, Centralasien, Sydøstasien og de
besatte palæstinensiske områder.
Direktiv 2014/36/EU af 26.2.2014 (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375-390).
COM(2010) 378. Se
EP Legislative Observatory : Interinstitutionel reference 2010/0209(COD)
COM(2013) 151 af 25.3.2013. Eksisterende direktiver 2005/71/EF (forskere) og 2004/114/EF
(studerende).
COM(2014) 287 af 22.5.2014.
Direktiv 2009/50/EF (EUT L 155 af 18.6.2009, s.17) Finder ikke anvendelse i DK, IE, UK.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0014.png
De første foreliggende statistiske oplysninger
76
indberettet i 2013 viser, at der i 2012 blev
udstedt 3 664 blå kort, heraf 2 584 i Tyskland. 146 blå kort blev forlænget og et kort trukket
tilbage. Sammen med indehaverne af blå kort fik 1 107 familiemedlemmer tilladelse til
indrejse, og 108 opholdstilladelser til familiemedlemmer blev forlænget. Baseret på de
foreliggende statistiske oplysninger er det endnu ikke muligt at drage endelige konklusioner
om, hvor effektivt ordningen tiltrækker højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere til EU. Det
forekommer imidlertid klart, at parallelle nationale ordninger for højt kvalificerede
arbejdstagere og den manglende information og kommunikation om det blå kort har
betydning for det lave antal blå kort, der er udstedt i visse lande.
Kommissionen fortsætter sin vurdering af medlemsstaternes gennemførelse og vil eventuelt
indlede traktatbrudsprocedurer, når der potentielt er tale om manglende gennemførelse.
I opfølgningen på grønbogen fra 2011 om retten til familiesammenføring
77
vedtog
Kommissionen retningslinjer
78
. Meddelelsen indeholder retningslinjer til medlemsstaterne om
anvendelsen af direktiv 2003/86/EF
79
. Den tager sigte på at afklare de problemstillinger, der
blev rejst under den offentlige høring, sikre en åben og klar forståelse for
familiesammenføringsreglerne på EU-niveau og bidrage til en ensartet anvendelse.
I 2013 blev anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge
80
udvidet til også at
omfatte personer, der er omfattet af international beskyttelse operationelt, men ved udgangen
af 2013 var direktivet endnu ikke fuldstændig gennemført i 10 medlemsstater. På grundlag af
de modtagne klager fortsatte Kommissionen også indsatsen over for en række medlemsstater,
hvilket førte til ændringer i den nationale lovgivning for at sikre korrekt gennemførelse. Der
blev udfoldet bestræbelser på at identificere prioriterede områder, der kræver en tættere
overvågning, som f.eks. ligebehandling for fastboende udlændinge og ret til fri bevægelighed
i EU. Kommissionen vil fortsat sikre, at migranters rettigheder sikres, og at direktivets
bestemmelser og hensigt opfyldes fuldt ud.
I december trådte det nye direktiv om en enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret
tilladelse til tredjelandsstatsborgere og et sæt fælles rettigheder
81
i kraft. Ved udgangen af
2013 havde kun 8 medlemsstater givet meddelelse om fuld gennemførelse. Der er indledt
traktatbrudssager mod de andre medlemsstater. Når direktivet er fuldt ud gennemført, vil det
bidrage til at bekæmpe social dumping og udnyttelse af arbejdstagere fra tredjelande i EU.
Det vil sikre, at arbejdstagere, der er omfattet af direktivet, herunder personer, der arbejder på
nationale tilladelser, vil have ret til samme behandling som landets egne statsborgere, hvad
angår så vigtige aspekter som arbejde, adgang til varer og tjenester og adgang til social
sikring.
6.3.
Lovlig migration som et redskab til at skabe vækst
EU har i nogen tid stået over for betydelige udfordringer i forbindelse med manglende vækst
samtidig med en stadig større mangel på arbejdskraft på visse områder, mangel på de
nødvendige færdigheder og en aldrende befolkning, der påvirker produktiviteten og
konkurrenceevnen. Flere initiativer omhandlede i 2013 migranters bidrag til økonomisk vækst
76
77
78
79
80
81
For 2012 vedrørende 22 medlemsstater.
COM(2011) 735 final.
COM(2014) 210 af 3.4.2014.
EUT L251 af 3.10.2003, p.12.
Direktiv 2003/109/EF som ændret ved direktiv 2011/51/EU (EUT L 16 af 23.2.2004, s. 44, EUT L 132
af 19.5.2011).
Direktiv 2011/98/EU (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1). Finder ikke anvendelse i DK, IE, UK.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0015.png
og fremlagde dokumentation for, at en velforvaltet migration
82
og handelsrelateret mobilitet
har gavnlige virkninger.
I 2020-handlingsplanen for iværksætterkultur
83
, som identificerer foranstaltninger for at sætte
EU's iværksætterpotentiale fri, fjerne hindringer og revolutionere iværksætterkulturen,
anerkendes det, at migranter udgør et vigtigt iværksætterpotentiale i EU.
6.4.
Mere viden for at støtte migranters integration
I forbindelse med den globale økonomiske krise var tredjelandsstatsborgere stadig i betydelig
grad ramt af problemer med at få adgang til arbejdsmarkedet, dårligere uddannelse eller risiko
for fattigdom og social udstødelse. EU-indikatorerne for integration af indvandrere peger på
en forværring af situationen sammenlignet med EU-borgeres i 2013. I 2013 var 22 % af
tredjelandsstatsborgerne f.eks. arbejdsløse i forhold til 11 % for EU (i 2012 var tallene 21,3 %
i forhold til 10,6 % for EU). Fire medlemsstater (AT, BE, DK og SE) modtog landespecifikke
henstillinger om integration af tredjelandsstatsborgere på arbejdsmarkedet inden for
rammerne af det europæiske semester 2013
84
. Hvad angår fattigdom og social udstødelse viser
de foreliggende tal for 2012
85
, at 44,3 % af tredjelandsstatsborgere risikerer fattigdom og
udstødelse sammenlignet med 24,8 % i EU.
Eksisterende EU-indikatorer som videnbase for oplysninger om integrationspolitikker
sammen med en analyse af deres begrænsninger og forslag til forbedringer blev behandlet i
den endelige rapport om et EU-pilotprojekt om indikatorer for integration af indvandrere, der
blev koordineret af Kommissionen og gennemført med aktiv deltagelse fra medlemsstaterne,
civilsamfundet og forskningsmiljøet. Rapporten
86
og indikatorerne sammen med de nyligt
offentliggjorte europæiske moduler om integration af indvandrere
87
bidrager fortsat til en
regelmæssig udveksling om udviklingen for EU's integrationspolitik, navnlig gennem
netværket af nationale kontaktpunkter for integration.
Der var fortsat opmærksomhed om den lokale og regionale dimension. I juni 2013 lancerede
Kommissionen med støtte fra Regionsudvalget et interaktivt kort over integrationspraksis på
lokalt og regionalt niveau på det europæiske websted om integration
88
, der giver mulighed for
"peer-udveksling" af oplysninger om succesrige initiativer. Lokale og regionale aktører blev
også inviteret til at deltage i det europæiske integrationsforum
89
som led i bestræbelserne på at
styrke deres engagement i politikudformningen på integrationsområdet. På dets to årlige
82
83
84
85
86
87
88
89
Bl.a.
en workshop organiseret af European Policy Centre om
Skills mismatch and shortages in Europe:
A need for increased labour mobility?
(28. februar 2013), offentliggjort af Centre for European Policy
Studies om
Social Benefits and Migration – A contested relationship and policy challenge in the EU
-
http://www.ceps.eu/book/social-benefits-and-migration-contested-relationship-and-policy-challenge-eu,
to fælles OECD-EU-projekter "Matching
Economic Migration with Labour Market Needs",
der
forventes afsluttet i juni 2014, og et toårigt projekt iværksat i 2013
"Review of Labour Migration Policy
in Europe".
COM(2013) 795 endelig af 9.1.2013.
Landespecifikke henstillinger 2013
http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-
recommendations/index_en.htm
Eurostat, EU-SILC-undersøgelse.
Endelig rapport offentliggjort i august på det europæiske websted om integration,
http://ec.europa.eu/ewsi/en/resources/detail.cfm?ID_ITEMS=37216
http://ec.europa.eu/ewsi/en/resources/detail.cfm?ID_ITEMS=40802
http://ec.europa.eu/ewsi/en/lra.cfm
Forummet er den vigtigste EU-platform for høring af civilsamfundet om integrationspolitikker.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0016.png
møder drøftede forummet spørgsmål vedrørende integration af unge migranter og migranters
demokratiske deltagelse
90
.
7.
7.1.
F
ORBINDELSER MED TREDJELANDE
FN-dialog på højt plan om international migration og udvikling
Migration var fortsat et vigtigt emne på den globale dagsorden i 2013. Den anden dialog på
højt plan om international migration og udvikling organiseret af FN's Generalforsamling den
3.-4. oktober 2013 fornyede og bekræftede sit politiske engagement vedrørende international
migration og udvikling. Den deraf følgende erklæring viser, at det internationale samfund er i
stand til at nå politiske aftaler om sådanne spørgsmål, herunder om behovet for at sætte
integration på udviklingsdagsordenen efter 2015, og vidner om de fremskridt, der er sket i de
seneste år på dette område. EU spillede en meget aktiv rolle under forhandlingerne om den
afsluttende tekst, der omhandler mange af de spørgsmål, EU anser for vigtige
91
.
7.2.
Styrke samarbejdet med tredjelande
EU fortsatte i 2013 gennemførelsen af den samlede strategi for migration og mobilitet
(SSMM), som er den overordnede ramme for EU's eksterne migrations- og asylpolitik, ved at
deltage i politiske dialoger og operationelt samarbejde med tredjelande og regioner. Der er
opnået betydelige fremskridt, hvad angår både styrkelse af de politiske forbindelser med
tredjelande og regioner, navnlig landene i det sydlige Middelhavsområde og landene i det
østlige partnerskab, og bidrag til institutionelle og lovgivningsmæssige reformer og
kapacitetsopbygning i partnerlande. Vigtige skridt i den henseende var oprettelsen af
mobilitetspartnerskaber med Aserbajdsjan (december 2013), Marokko (juni 2013) og
Tunesien (marts 2014). I december 2013 blev der indledt drøftelser med Jordan om oprettelse
af et mobilitetspartnerskab.
Dialogerne om visumliberalisering fortsatte med Rusland
92
, Ukraine, Moldova, Georgien og
Kosovo
93
. Kommissionen udarbejdede statusrapporter for dem alle
94
. Der blev forelagt en
handlingsplan for visumliberalisering for Georgien i februar, og Kommissionens første
statusrapport blev offentliggjort i november 2013
95
. Dialogen om visumliberalisering med
Tyrkiet blev indledt den 16. december 2013 sideløbende med undertegnelsen af
tilbagetagelsesaftalen. For Moldovas vedkommende konkluderede Kommissionen i sin
meddelelse, at landet har opfyldt alle betingelserne i handlingsplanen, og efter enighed om
Kommissionens forslag om ændring af visumforordningen (forordning (EF) nr. 539/2001)
forventes det, at Republikken Moldova overføres til visumfritagelseslisten pr. 28. april 2014.
90
91
92
93
94
95
Rapporterne fra de to møder findes på det europæiske websted om integration
http://ec.europa.eu/ewsi/en/policy/legal.cfm.
EU's holdning forud for dialogen på højt plan fremgår af "Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne
for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om FN's dialog på højt plan i 2013 om migration og
udvikling og om en øget sammenhæng mellem udvikling og migration" (Rådets dokument 12415/13)
og godkender de vigtigste holdninger i Kommissionens meddelelse "Optimere migrationens bidrag til
udvikling EU's bidrag til FN's dialog på højt plan og næste skridt hen imod en øget sammenhæng
mellem udvikling og migration" (COM(2013) 292).
På grund af Krimkrisen og efter erklæringen fra Det Europæiske Råd den 6. marts 2014 blev
visumdialogen med Rusland suspenderet.
Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR
1244/99 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
COM(2013) 923 af 18.12.2013. COM(2013) 809 af 15.11.2013. COM(2013) 807 af 15.11.2013.
COM(2013) 66 af 8.2.2013.
COM(2013) 808 af 15.11.2013.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0017.png
Gennem disse dialoger tager EU gradvise skridt hen imod det ultimative mål, som er
visumfritagelse fra sag til sag, forudsat at betingelserne for en velforvaltet og sikker mobilitet
er på plads. Disse dialoger bidrager til bedre forvaltning af migration og asyl i de berørte
partnerlande, da de opstiller benchmarks, som skal opfyldes.
Forslag om indførelse af fælles dagsordener for migration og mobilitet, en mere fleksibel
ramme for bilateralt samarbejde end mobilitetspartnerskaber, som tager sigte på prioriterede
lande, der ikke er omfattet af EU's naboskabspolitik, er blevet fremlagt for Indien og Nigeria.
Samarbejdet fortsatte inden for rammerne af de eksisterende regionale og bilaterale dialoger,
navnlig inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU om migration, mobilitet
og beskæftigelse, Rabatprocessen og EU-AVS-dialogen om migration og udvikling i Syd,
Pragprocessen og det østlige partnerskabs panel om migration og asyl i øst samt EU-CELAC-
dialogen om migration. Det nye silkevejspartnerskab med henblik på migration, der blev
oprettet inden for rammerne af Budapestprocessen på ministerkonferencen i Istanbul i april
2013 fortjener særlig opmærksomhed. Oprettelsen af dette partnerskab er kulminationen på
den geografiske reorientering af Budapestprocessen og danner grundlag for en betydelig
dialog og et vigtigt samarbejde med lande langs silkevejen, som hidtil har været ret
begrænset. Det lægger også vægt på vigtige elementer som f.eks. en klar forpligtelse til at
overholde menneskerettigheder i forbindelse med migrationsforvaltning.
I oktober 2013 fandt det første møde inden for rammerne af dialogen på højt plan om
migration og mobilitet sted. Dialogen på højt plan er blevet indført for at muliggøre
udveksling af politik og bedste praksis og udforske muligheder for at fremme mobilitet,
samtidig med at samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig migration styrkes. Muligheden for at
indlede forhandlinger om tilbagetagelsesspørgsål og visumfritagelse for indehavere af
diplomatpas blev drøftet.
Stadig flere organiserede kriminelle grupper opererer i kilde- og transitlande for at fremme
ulovlig migration til EU. For at bekæmpe denne aktivitet er "ulovlig indvandring" blevet
identificeret som en af EU's prioriteter for bekæmpelse af organiseret kriminalitet som led i
EU-politikcyklussen for grov international kriminalitet 2014-2017
96
. Behovet for at få et
bedre billede af situationen i nabolande, som er transitlande, er blevet klart. Oprettelsen af
netværk af forbindelsesofficerer i Libyen og Tyrkiet vedrørende ulovlig migration er vigtig i
den henseende.
7.3.
Tilpasning til klimaændringer og migration
Den 16. april 2013 offentliggjorde Kommissionen et arbejdsdokument
97
om klimaændringer,
miljøforringelse og migration som led i EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne
98
.
Dokumentet tager sigte på at tilvejebringe en begrebsmæssig forståelse for forbindelserne
mellem klimaændringer, miljøforringelse og migration. Der redegøres også for de værktøjer
og initiativer, som EU allerede råder over for at takle fremtidige udfordringer på dette
område, og gives retningslinjer for kommende foranstaltninger, herunder inden for rammerne
af EU's migrations- og udviklingsdagsorden.
96
97
98
Rådets konklusioner, Rådet (retlige og indre anliggender) 6.-7. juni 2013:
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/jha/137401.pdf
SWD (2013) 138 af 16.4.2013.
http://ec.europa.eu/clima/policies/adaptation/what/index_en.htm
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0018.png
7.4.
EU-rapport 2013 om sammenhæng i udviklingspolitikken for
Migration er et af de fem prioriterede områder, som Rådet identificerede i EU's agenda om
sammenhæng i udviklingspolitikken. EU-rapporten 2013
99
om sammenhæng i
udviklingspolitikken gav et overblik over de mange foranstaltninger, EU og medlemsstaterne
har truffet for at maksimere de betydelige udviklingsfordele, som lovlig migration til Europa
kan betyde for oprindelseslande, og omhandlede også spørgsmål som pengeoverførsler,
hjerneflugt og diaspora. Rapporten bemærkede, at der kan gøres mere for at sikre, at der tages
højde for udviklingsspørgsmål i politikker for arbejdskraftmigration og mobilitet både på EU-
niveau og i medlemsstaterne.
7.5.
Rapport om den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM)
I februar 2014 fremlagde Kommissionen sin første halvårlige rapport om gennemførelsen af
den samlede strategi for migration og mobilitet for perioden 2012-2013
100
. Rapporten gør
status over de væsentligste resultater, drager konklusioner af den hidtidige gennemførelse og
ser på muligheder både på politikniveau og i relation til retningslinjer for gennemførelsen.
Rapporten konkluderer, at SSMM fortsat er en effektiv ramme til at inddrage tredjelande og
regioner i den politiske dialog og det operationelle samarbejde. Rapporten blev efterfulgt af
Rådets konklusioner, som blev vedtaget den 14. april 2014.
8.
E
N NY ASYL
-,
MIGRATIONS
-
OG INTEGRATIONSFOND
(AMIF)
Kommissionen vedtog pakken med forslag for den næste flerårige finansielle ramme 2014-
2020 på området indre anliggender den 15. november 2011
101
. Pakken omfattede 4
lovgivningsmæssige forslag, som sammen foreskriver oprettelse af en asyl-, migrations- og
integrationsfond (AMIF) og en fond for intern sikkerhed.
Forhandlingerne med Europa-Parlamentets og Rådets blev indledt i 2012 og afsluttet med
succes ved udgangen af 2013. Resultatet er et godt kompromis, som opfylder alle parters
bekymringer og afspejler dette politikområdes store følsomhed.
AMIF er et mere omfattende instrument end de tre tidligere fonde, som den erstatter - Den
Europæiske Flygtningefond, Fonden for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den
Europæiske Tilbagesendelsesfond - og tager sigte på at støtte en effektiv og integreret
forvaltning af migrationsstrømme i EU under hensyntagen til princippet om solidaritet og
ansvarsdeling. Næsten 90 % af dens samlede ressourcer (3 137 mio. EUR) vil blive
kanaliseret gennem nationale programmer, der dækker hele perioden 2014-2020.
For at give mulighed for, at nationale ressourcer i højere grad afstemmes med EU's politiske
mål og prioriteter, blev der i anden halvdel af 2013 gennemført politiske dialoger mellem
Kommissionen og hver enkelt medlemsstat. Medlemsstaterne er i øjeblikket ved at udarbejde
deres flerårige nationale programmer, som de formelt skal fremlægge, når AMIF er trådt i
kraft.
En anden nyhed, der indføres i den nye fond, er muligheden for at støtte foranstaltninger
vedrørende den eksterne dimension med særligt fokus på tilbagetagelsesaftaler,
mobilitetspartnerskaber og regionale beskyttelsesprogrammer. Fonden foreskriver ligeledes
en mekanisme for tidlig varsling, der giver mulighed for at reagere hurtigt på migrationspres i
medlemsstater og tredjelande.
99
100
101
SWD (2013) 456 af 31.10.2013.
COM(2014) 96 af 21.2.2014.
KOM(2011) 751 endelig af 15.11.2011.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452814_0019.png
Fonden vil fortsat styrke og udvikle det fælles europæiske asylsystem ved at sikre en effektiv
og ensartet anvendels af EU's regler og fremme solidariteten mellem medlemsstaterne. Den
vil også tilskynde til udvikling af proaktive integrationsstrategier, herunder foranstaltninger i
tiden forud for afrejsen, og fremme en lokal tilgang til integration med særlig vægt på behov
hos personer, der er omfattet af international beskyttelse samt sårbare grupper af migranter.
Fonden vil endvidere støtte en retfærdig og effektiv forvaltning af tilbagesendelse med fokus
på frivillig (støttet) tilbagevenden.
Disse AMIF-støttede foranstaltninger vil blive suppleret af Fonden for Intern Sikkerhed,
navnlig dens grænse- og visumkomponent, igennem hvilken der ydes støtte til forvaltning og
overvågning af EU's ydre grænser og udvikling af EU's visumpolitik, der støtter mobiliteten
for lovligt rejsende og bekæmper ulovlig passage af EU's grænser.
9.
9.1.
N
ETVÆRKSSAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION OM ASYL OG MIGRATION
Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN)
EMN
102
styrkede sin rolle inden for evidensbaseret rådgivning til politiske beslutningstagere
ved at tilvejebringe ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om
migration og asyl. I 2013 var de vigtigste resultater af EMN's indsats analyser af
internationale studerendes indvandring til EU, identifikation af personer, der søger om
international beskyttelse, mobilitet inden for EU og tiltrækning af højt kvalificerede
tredjelandsstatsborgere
103
. EMN afholdt sin årlige konference i Vilnius med emnet vækst,
mangel på arbejdskraft og migration
104
.
9.2.
Kommunikation af nøglebudskaber vedrørende indvandring og asyl
En effektiv kommunikationsstrategi vedrørende migration er afgørende for at nå målgrupper
og bidrage til at både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere forstår udfordringerne og
fordelene ved indvandring. Kommissionen udarbejder en masse materiale om
migrationsrelaterede emner. I 2013 arrangerede Kommissionen også konkurrencen
"Indvandring i Europa", hvor over 750 skoler fra alle 28 medlemsstater fremsendte
audiovisuelt materiale om migranters bidrag til samfundene i EU
105
. Der blev arrangeret
særlige fremvisninger af film, som handlede om menneskehandel
106
. Den spanske, arabiske
og portugisiske udgave af EU's indvandringsportal blev lanceret. Portalen indeholder
brugervenlige oplysninger om EU og national indvandringspolitik og lovgivning og
henvender sig til tredjelandsstatsborgere, der ønsker at migrere til EU
107
.
10.
KONKLUSIONER OG DET VIDERE FORLØB
Der er opnået betydelige fremskridt på visse områder af migrationsforvaltning, men
udviklingen i 2013 viser klart, at det er vigtigt, at EU og medlemsstaterne fortsætter og styrker
deres indsats vedrørende indvandring, asyl og grænseforvaltning. EU skal gøre en resolut
indsats for at forhindre, at migranter mister deres liv i et forsøg på at nå frem til de europæiske
102
103
104
105
106
107
Oprettet ved Rådets afgørelse 2008/381/EF.
EMN's
resultater
findes
online
www.ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-
do/networks/european_migration_network
http://emn2013.lt/
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-945_da.htm
"Sestre" af Vladimir Paskljević på EU'institutionernes ”åbent hus”-arrangement i 2013; "Not my Life"
af Robert Bilheimer på EU-dagen mod menneskehandel.
http://ec.europa.eu/immigration
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kyster og styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, der følger med menneskesmugling
og menneskehandel. EU skal sikre, at Europas grænser er sikre og har de nødvendige lovlige
indrejsekanaler.
Der skal gøres en større indsats for at bekæmpe vold og diskrimination over for migranter,
aktivt fremme integration i vores samfund og bekæmpe racisme og fremmedhad, der påvirker
social samhørighed og kan afholde migranter, herunder højtkvalificerede migranter, fra at
vælge Europa som destination.
Kommissionen vil fortsat støtte og fremme velforvaltet migration og er tilfreds med den
debat, som Europa-Parlamentet og Rådet vil føre på grundlag af denne rapport.
20