Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0321
Offentligt
1452845_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2014
COM(2014) 321 final
2014/0166 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles ordninger for indførsel (kodifikation)
DA
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle
EU-lovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige
borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder,
som EU-lovgivningen giver dem.
Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret
gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i
den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt
at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal
sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.
Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet
ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal være klar og gennemsigtig.
2.
Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen
1
derfor at pålægge sine medarbejdere at
kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den
understregede, at dette er et minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig
på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for
at sikre, at EU-reglerne er klare og lette at forstå.
Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i
Edinburgh (december 1992)
2
, hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig,
fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende
et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.
Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den normale
procedure for vedtagelse af Unionens retsakter.
Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de
kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en
interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en
hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.
4.
Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF)
nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning
3
. Den nye forordning
træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den
4
; forslaget ændrer
ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af
dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der er nødvendige af hensyn til
selve kodifikationen.
Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering
på 22 officielle sprog af forordning (EF) nr. 260/2009 og retsakten om ændring heraf,
som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af
et edb-system. Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de
gamle og de nye numre i en tabel i bilag III til den kodificerede forordning.
3.
5.
1
2
3
4
KOM(87) 868 PV.
Se bilag 3 til del A i konklusionerne.
Opført i lovgivningsprogrammet for 2014.
Se bilag II til dette forslag.
DA
2
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0003.png
260/2009 (tilpasset)
2014/0166 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles
⌦
ordninger for indførsel
⌫
(kodifikation)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om
⌦
Den Europæiske Unions funktionsmåde
⌫,
særlig
artikel
⌦
207, stk. 2
⌫,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
5
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
(3)
Rådets forordning (EF) nr.
⌦
260/2009
6
⌫
er blevet ændret væsentligt
7
.
Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.
Den fælles handelspolitik bør bygge på ensartede principper.
⌦
De Europæiske Fællesskaber indgik
⌫
overenskomsten om oprettelse af
Verdenshandelsorganisationen, i det følgende benævnt »WTO«. Bilag I A til
overenskomsten indeholder bl.a. den almindelige overenskomst om told og
udenrigshandel 1994
⌦
(i det følgende benævnt
⌫
"GATT 1994") og en aftale om
beskyttelsesforanstaltninger.
Aftalen om beskyttelsesforanstaltninger opfylder et behov for tydeliggørelse og
udbygning af disciplinerne i GATT 1994, navnlig vedrørende artikel XIX. Denne
aftale gør det nødvendigt at ophæve de beskyttelsesforanstaltninger, der ikke er
hjemlet i disse regler, såsom frivillig eksportbegrænsning, arrangementer om afstemt
markedsføring og alle lignende import- eller eksportforanstaltninger.
Aftalen om beskyttelsesforanstaltninger omfatter også kul- og stålvarer. De fælles
regler for indførsel, særlig med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger, gælder derfor
også for disse varer, dog med forbehold af mulige gennemførelsesforanstaltninger til
en aftale vedrørende bl.a. kul- og stålvarer.
(4)
(5)
5
6
7
EUT C [...] af [...], s. [...].
Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84
af 31.3.2009, s. 1).
Se bilag II.
DA
3
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0004.png
(6)
De tekstilvarer, der henhører under Rådets forordning (EF) nr. 517/94
8
, er både på
⌦
EU-plan
⌫
og på internationalt plan underlagt en særskilt behandling. De bør
derfor udelukkes fuldstændigt fra denne forordnings anvendelsesområde.
Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om enhver fare, der måtte opstå som
følge af udviklingen i indførslen, og som kunne gøre det nødvendigt at indføre et
⌦
EU-tilsyn
⌫
eller at træffe beskyttelsesforanstaltninger.
I sådanne tilfælde bør Kommissionen undersøge betingelserne for og
omstændighederne omkring indførslerne og udviklingen deri samt de forskellige
aspekter ved den økonomiske og handelsmæssige situation og de foranstaltninger, det
eventuelt kan blive nødvendigt at træffe.
Ved gennemførelsen af forudgående
⌦
EU-tilsyn
⌫
bør de pågældende varer kun
kunne overgå til fri omsætning mod forelæggelse af et tilsynsdokument, der opfylder
ensartede kriterier. Dette dokument skal på importørens blotte begæring udstedes af
medlemsstaternes myndigheder inden for en vis frist, uden at dette dog giver
importøren nogen ret til indførsel. Tilsynsdokumentet bør således kun anvendes, indtil
der foretages ændring i importordningen.
Medlemsstaterne og Kommissionen bør i videst muligt omfang udveksle oplysninger
om resultaterne af
⌦
EU-tilsynet
⌫.
Det påhviler Kommissionen at træffe afgørelse om de beskyttelsesforanstaltninger, der
er nødvendige af hensyn til
⌦
Unionens
⌫
interesser. Disse interesser skal betragtes
som en helhed, der bl.a. omfatter
⌦
EU-producenternes
⌫,
brugernes og
forbrugernes interesser.
Beskyttelsesforanstaltninger over for WTO's medlemslande kan kun komme i
betragtning, såfremt den pågældende vare indføres i
⌦
Unionen
⌫
i så stærkt
forøgede mængder og på sådanne vilkår, at den forvolder eller truer med at forvolde
alvorlig skade for
⌦
EU-producenter
⌫
af tilsvarende eller direkte konkurrerende
varer, medmindre de internationale forpligtelser tillader en afvigelse fra denne regel.
Begreberne »alvorlig skade«, »fare for alvorlig skade« og
⌦
EU-producenter«
⌫
bør defineres, og der bør fastsættes præcise kriterier for fastlæggelsen af skaden.
Forud for anvendelsen af enhver beskyttelsesforanstaltning bør der foretages en
undersøgelse, idet det dog i hastetilfælde bør være muligt for Kommissionen at træffe
midlertidige foranstaltninger.
Der bør fastsættes detaljerede bestemmelser om iværksættelse af undersøgelser, om
den nødvendige kontrol og efterprøvning, om eksportlandenes og de berørte parters
adgang til de tilvejebragte oplysninger og om høring af de berørte parter samt om
disses mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Denne forordnings bestemmelser vedrørende undersøgelser berører hverken
⌦
EU-
reglerne
⌫
eller de nationale regler vedrørende tavshedspligt.
Det er ligeledes nødvendigt at fastsætte tidsfrister for, hvornår der kan iværksættes
undersøgelser, og hvornår der eventuelt kan træffes foranstaltninger, så det sikres, at
afgørelser herom træffes hurtigt med henblik på at øge retssikkerheden for de berørte
økonomiske beslutningstagere.
Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer
fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer
eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel (EFT L 67 af 10.3.1994, s. 1).
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
8
DA
4
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0005.png
(18)
Dersom beskyttelsesforanstaltningerne har form af et kontingent, bør dettes niveau
principielt ikke være lavere end gennemsnittet af indførslerne i en repræsentativ
periode på mindst tre år.
Hvis kontingentet fordeles mellem leverandørlandene, kan hver af disse landes andel
fastsættes i forståelse med disse lande eller bestemmes på baggrund af indførslerne i
løbet af en repræsentativ periode. Dersom der er tale om alvorlig skade og en
uforholdsmæssig kraftig forøgelse af indførslerne, kan disse regler dog fraviges under
overholdelse
af
forpligtelsen
til
høring
i
WTO's
Komité
for
Beskyttelsesforanstaltninger.
Den maksimale periode, i hvilken der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger, bør
fastsættes, og der bør fastsættes særlige bestemmelser om forlængelse, gradvis
liberalisering og fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger.
Det bør fastsættes, på hvilke betingelser beskyttelsesforanstaltningerne ikke må
anvendes på en vare, som har oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af WTO.
Det kan vise sig, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende tilsyns- eller
beskyttelsesforanstaltninger, der er begrænset til en eller flere af
⌦
Unionens
⌫
regioner, end foranstaltninger, der gælder i hele
⌦
Unionen
⌫.
Disse
foranstaltninger bør dog kun tillades, hvis der ikke foreligger alternative løsninger, og
skal være rent undtagelsesvise. Det skal sikres, at disse foranstaltninger bliver
midlertidige og griber mindst muligt ind i det indre marked.
Af hensyn til ensartede regler for indførsel
⌦bør ⌫
de formaliteter, som
importørerne skal opfylde,
⌦
være enkle
⌫
og gøres identiske, uanset hvor varerne
fortoldes. Det er derfor hensigtsmæssigt, at eventuelle formaliteter opfyldes ved hjælp
af formularer, som er i overensstemmelse med den model, der findes i bilaget til denne
forordning.
De tilsynsdokumenter, der udstedes inden for rammerne af
⌦
Unionens
⌫
tilsynsordninger, bør have gyldighed i hele
⌦
Unionen
⌫,
uanset i hvilken
medlemsstat de udstedes.
37/2014 art. 1 og bilag, nr. 19
(tilpasset)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
Gennemførelsen
⌦
af denne forordning kræver
⌫
ensartede betingelser for
vedtagelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger og for indførelse af
forudgående tilsynsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af
Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011
9
.
Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og
midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og
den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige
beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville
forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen
har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger —
(26)
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA
5
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0006.png
260/2009 (tilpasset)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige principper
Artikel 1
1. Denne forordning gælder for indførsel af varer, som har oprindelse i tredjelande, med
undtagelse af:
a)
b)
tekstilvarer, der er omfattet af særlige importregler i henhold til forordning (EF)
nr. 517/94
varer med oprindelse i visse tredjelande, der er opført i Rådets forordning (EF)
nr. 625/2009
10
.
2. Indførsel i
⌦
Unionen
⌫
af de i stk. 1 omhandlede varer er fri og således ikke undergivet
kvantitative restriktioner, med forbehold af de foranstaltninger, der kan træffes i henhold til
kapitel V.
KAPITEL II
⌦
Eu-procedure
⌫
for underretning og konsultation
Artikel 2
Medlemsstaterne underretter Kommissionen, såfremt udviklingen i indførslerne gør det
nødvendigt at anvende tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger. Denne underretning skal
omfatte tilgængeligt bevismateriale, der fastlægges på grundlag af de kriterier, der er defineret
i artikel 9. Kommissionen sender straks alle medlemsstaterne disse oplysninger.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 2) (tilpasset)
Artikel 3
1. Kommissionen bistås af et udvalg for beskyttelsesforanstaltninger. Dette udvalg anses for
et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011,
sammenholdt med dennes artikel 5.
10
Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse
tredjelande (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1).
DA
6
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0007.png
5. I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 182/2011 afsluttes proceduren, når der er
gjort brug af skriftlig procedure for vedtagelse af endelige foranstaltninger i henhold til artikel
16 i nærværende forordning, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat,
når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf.
definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 182/2011 anmoder herom. Når der i andre
tilfælde, hvor der har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug
af skriftlig procedure, afsluttes denne uden resultat inden for den frist, som formanden har
fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets
medlemmer anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der ikke har været en drøftelse om
udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne uden
resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning
herom eller mindst en fjerdedel af udvalgets medlemmer anmoder herom.
260/2009 (tilpasset)
KAPITEL III
⌦
Eu-procedure
⌫
for undersøgelse
Artikel 4
1. Forud for anvendelsen af enhver beskyttelsesforanstaltning skal der gennemføres en
⌦
EU-procedure
⌫
for undersøgelse, jf. dog artikel 7.
2. Sigtet med undersøgelsen er på grundlag af de i artikel 9 omhandlede elementer at
fastlægge, om indførslerne af den pågældende vare forvolder eller truer med at forvolde
alvorlig skade for de berørte
⌦
EU-producenter
⌫.
3. Der forstås ved:
a)
b)
c)
»alvorlig skade«: en betydelig samlet forringelse af
⌦
EU-producenternes
⌫
stilling
»fare for alvorlig skade«: en alvorlig skade, som er af klart overhængende karakter
⌦
»EU-producenter«
⌫:
samtlige producenter på
⌦
Unionens
⌫
område af
tilsvarende eller direkte konkurrerende varer eller de producenter, hvis samlede
produktion af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer udgør hovedparten af
⌦
Unionens
⌫
totale produktion af de pågældende varer.
DA
7
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0008.png
Artikel 5
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 3)
1. Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige
indledningen af en undersøgelse, skal Kommissionen senest en måned efter datoen for
modtagelse af underretning fra en medlemsstat indlede en undersøgelse og offentliggøre en
meddelelse herom i
Den Europæiske Unions Tidende.
Denne meddelelse skal indeholde:
260/2009
a)
b)
c)
et sammendrag af de modtagne oplysninger og et krav oplysning om, at alle
relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen
en frist for de berørte parter til skriftligt at give deres mening til kende og forelægge
oplysninger, hvis der skal tages hensyn hertil under undersøgelsen
en frist, inden for hvilken de berørte parter kan anmode om at blive hørt mundtligt af
Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4.
Kommissionen indleder undersøgelsen i samarbejde med medlemsstaterne.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 3)
Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af
oplysningerne normalt inden 21 dage fra datoen, hvor oplysningerne tilsendes Kommissionen.
2. Kommissionen indhenter alle nødvendige oplysninger, og såfremt den skønner det
hensigtsmæssigt efter at have underrettet medlemsstaterne, undersøger og efterprøver den
disse oplysninger hos importører, handlende, repræsentanter, producenter samt
erhvervssammenslutninger og -organisationer.
260/2009 (tilpasset)
Kommissionen bistås i denne opgave af personale fra den medlemsstat, på hvis område
undersøgelserne finder sted, såfremt den pågældende medlemsstat har fremsat ønske derom.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen, på dennes anmodning og ifølge bestemmelser, som
denne fastsætter, alle de oplysninger, som de råder over, vedrørende udviklingen på markedet
for den vare, der er omfattet af undersøgelsen.
4. De berørte parter, som har rettet henvendelse i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit,
har ligesom repræsentanter for eksportlandet efter skriftlig anmodning adgang til alle de
oplysninger, der er stillet til rådighed for Kommissionen som led i undersøgelsen, bortset fra
interne dokumenter, der er udarbejdet af
⌦
Unionens
⌫
eller medlemsstaternes
myndigheder, for så vidt disse oplysninger har betydning for deres dossiers samlede
fremtræden, de ikke er fortrolige efter betydningen i artikel 8, og Kommissionen anvender
dem i undersøgelsen.
De berørte parter, som har rettet henvendelse, kan fremsætte deres bemærkninger til disse
oplysninger over for Kommissionen. Der kan tages hensyn til deres bemærkninger i det
omfang, de støttes med tilstrækkelige beviser.
DA
8
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0009.png
5. Kommissionen kan høre de berørte parter. Disse parter skal høres, hvis de skriftligt har
anmodet herom inden for den frist, der er fastsat i den meddelelse, som er offentliggjort i
Den
Europæiske Unions Tidende,
og hvis de godtgør, at de faktisk vil kunne blive berørt af
resultatet af undersøgelserne, samt at der er særlige årsager til at høre dem mundtligt.
6. Såfremt oplysningerne ikke gives inden for den frist, der er fastsat i denne forordning eller
af Kommissionen i henhold til denne forordning, eller undersøgelsen hindres i væsentlig grad,
kan der drages konklusioner på grundlag af de disponible oplysninger. Hvis Kommissionen
finder, at en involveret part eller en tredjepart har indgivet falske eller vildledende
oplysninger, kan den se bort fra dem og bruge de oplysninger, den råder over.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 3)
7. Såfremt Kommissionen finder, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en
undersøgelse, underretter den medlemsstaterne om sin afgørelse inden en måned efter datoen
for modtagelse af medlemsstaternes oplysninger.
260/2009
Artikel 6
1. Når undersøgelsen er afsluttet, forelægger Kommissionen en rapport om resultaterne heraf
for udvalget.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 4)
2. Finder Kommissionen senest ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, at EU-tilsyn
eller -beskyttelse ikke er nødvendigt, afsluttes undersøgelsen inden for en måned.
Kommissionen afslutter undersøgelsen efter rådgivningsproceduren i artikel 3, stk. 2.
260/2009 (tilpasset)
3. Finder Kommissionen det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på
⌦
EU-
tilsyn
⌫
eller -beskyttelse, træffer den de i kapitel IV og V omhandlede afgørelser senest ni
måneder efter, at undersøgelsen er blevet iværksat. Denne frist kan undtagelsesvis forlænges
med højst to måneder; i så fald offentliggør Kommissionen en meddelelse i
Den Europæiske
Unions Tidende
om, hvor meget fristen er forlænget, og en kortfattet begrundelse herfor.
Artikel 7
1. Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at der på ethvert tidspunkt kan træffes
tilsynsforanstaltninger
i
henhold
til
artikel
10-14
eller
midlertidige
beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 15, 16 og 17.
De midlertidige beskyttelsesforanstaltninger træffes:
a)
dersom det er nødvendigt med øjeblikkelig indgriben i kritiske situationer, hvor en
forsinkelse vil forvolde skade, som det er vanskeligt at råde bod på, og
DA
9
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0010.png
b)
det foreløbigt er fastlagt, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at øgede
indførsler har forvoldt eller truer med at forvolde alvorlig skade.
Varigheden af sådanne foranstaltninger må ikke overstige 200 dage.
2. De midlertidige beskyttelsesforanstaltninger skal bestå i en toldforhøjelse i forhold til
toldens eksisterende niveau, uanset om dette er større end eller lig med nul, hvis sådanne
foranstaltninger må antages at forebygge eller råde bod på den alvorlige skade.
3. Kommissionen foretager straks de fortsat nødvendige undersøgelser.
4. Dersom de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger ophæves, fordi der ikke konstateres
alvorlig skade eller fare for alvorlig skade, refunderes den told, der er opkrævet som led i
disse foranstaltninger, hurtigst muligt
ex officio.
Proceduren i artikel 79 ff. i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008
11
finder anvendelse.
Artikel 8
1. De oplysninger, der modtages i medfør af denne forordning, må kun anvendes til det
formål, hvortil de er indhentet.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 5)
2. Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive
oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som ifølge deres natur er
fortrolige eller er meddelt fortroligt, medmindre den part, der har givet oplysningerne,
udtrykkeligt har givet tilladelse hertil.
260/2009 (tilpasset)
3. Enhver anmodning om fortrolig behandling skal angive årsagerne til, at oplysningerne bør
behandles fortroligt.
Viser det sig imidlertid, at en anmodning om fortrolig behandling er ubegrundet, og vil den,
der har givet oplysningerne, ikke offentliggøre dem eller give tilladelse til, at de videregives
generelt eller i form af et sammendrag, kan der ses bort fra de pågældende oplysninger.
4. Under alle omstændigheder betragtes oplysninger som fortrolige, såfremt videregivelsen af
dem vil kunne have betydelige negative følger for den, der har afgivet oplysningerne, eller
som er ophavsmand til dem.
5. Stk. 1-4 er ikke til hinder for, at
⌦
Unionens
⌫
myndigheder tager hensyn til generelle
oplysninger og navnlig begrundelserne for de afgørelser, der er truffet i henhold til denne
forordning. Disse myndigheder tager imidlertid hensyn til de berørte parters berettigede
interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen
(moderniseret toldkodeks) (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1).
DA
10
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
Artikel 9
1. Undersøgelsen af importvilkårene og -udviklingen samt af den deraf følgende alvorlige
skade eller fare for alvorlig skade for
⌦
EU-producenterne
⌫
omfatter bl.a. følgende
faktorer:
a)
b)
c)
omfanget af indførslen, navnlig hvis denne er steget betydeligt enten i absolutte tal
eller i forhold til produktionen eller forbruget i
⌦
Unionen
⌫
importpriserne, navnlig hvis der tilbydes en betydelig lavere pris i forhold til prisen
for en tilsvarende vare i
⌦
Unionen
⌫
følgevirkningerne heraf for
⌦
EU-producenterne
⌫
vurderet på baggrund af
tendenserne i visse økonomiske faktorer såsom:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
d)
produktion
kapacitetsudnyttelse
lagre
salg
markedsandel
priser (dvs. udøvelse af pristryk eller hindring af prisstigninger, som ellers ville
have fundet sted)
fortjeneste
forrentning af investeret kapital
likviditet
beskæftigelse
andre faktorer end udviklingen i indførslen, som forvolder eller kan have forvoldt
alvorlig skade for de berørte
⌦
EU-producenter
⌫.
2. Hvis der påberåbes fare for alvorlig skade, skal Kommissionen endvidere undersøge, om
det er sandsynligt, at en bestemt situation udvikler sig til en faktisk skade.
Der kan i den forbindelse tages hensyn til faktorer som:
a)
b)
stigningstakten i udførslen til
⌦
Unionen
⌫
oprindelses- eller eksportlandets allerede bestående eksportkapacitet eller en sådan
kapacitet, der vil kunne udnyttes inden for en overskuelig fremtid, samt
sandsynligheden for, at den deraf følgende udførsel vil gå til
⌦
Unionen
⌫.
KAPITEL IV
Tilsynsforanstaltninger
Artikel 10
1. Såfremt udviklingen i indførslerne af en vare med oprindelse i et af de i denne forordning
nævnte tredjelande truer med at forvolde skade for
⌦
EU-producenter
⌫,
kan indførslen af
denne vare, såfremt
⌦
Unionens
⌫
interesser kræver det, underlægges henholdsvis:
a)
et efterfølgende
⌦
EU-tilsyn
⌫,
som gennemføres efter bestemmelserne i den i
stk. 2 omhandlede afgørelse, eller
DA
11
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0012.png
b)
et forudgående
⌦
EU-tilsyn
⌫,
som gennemføres efter artikel 11.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 6)
2. Afgørelsen om at indføre tilsyn træffes af Kommissionen
gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren i artikel 3, stk. 2.
ved
hjælp
af
260/2009 (tilpasset)
3. Tilsynsforanstaltningernes gyldighedsperiode er begrænset. Medmindre andet fastsættes,
udløber den ved slutningen af andet halvår efter det halvår, i løbet af hvilket
foranstaltningerne blev truffet.
Artikel 11
1. Varer, der er underlagt forudgående
⌦
EU-tilsyn
⌫,
må kun bringes i fri omsætning mod
forelæggelse af et tilsynsdokument. Dette dokument udstedes omkostningsfrit af den af
medlemsstaterne udpegede kompetente myndighed for alle ønskede mængder inden for en
frist på højst fem arbejdsdage, efter at den kompetente nationale myndighed har modtaget en
ansøgning fra enhver
⌦
EU-importør
⌫,
uanset hvor i
⌦
Unionen
⌫
denne er etableret.
Denne ansøgning anses for modtaget af den kompetente nationale myndighed senest tre
arbejdsdage efter indgivelsen, medmindre andet bevises.
2. Tilsynsdokumentet udfærdiges på en formular, der svarer til modellen i bilag I.
Medmindre andet fastsættes i afgørelsen om indførelse af tilsyn, skal importørens ansøgning
om tilsynsdokument kun indeholde følgende oplysninger:
a)
ansøgerens navn og fuldstændige adresse (herunder telefon- og telefaxnummer og
eventuelt identifikationsnummer hos de kompetente nationale myndigheder) og
ansøgerens momsregistreringsnummer, hvis vedkommende er momspligtig
i givet fald klarererens eller ansøgerens eventuelle repræsentants navn og
fuldstændige adresse (herunder telefon- og telefaxnummer)
varebeskrivelse med angivelse af:
–
–
–
d)
e)
f)
varernes handelsbetegnelse
deres kode i den kombinerede nomenklatur
deres oprindelsesland og afsendelsesland
b)
c)
de angivne mængder, udtrykt i kg og efter omstændighederne i enhver anden relevant
supplerende enhed (par, stk. osv.)
varernes cif-værdi i euro ved
⌦
Unionens
⌫
grænse
følgende erklæring, dateret og underskrevet af ansøgeren, idet ansøgerens navn også
skal være anført med store bogstaver (versalskrift):
»Undertegnede bekræfter herved, at de i denne ansøgning afgivne oplysninger er
rigtige og afgivet i god tro, og at jeg er etableret i
⌦
Unionen
⌫.«»
3. Tilsynsdokumentet er gyldigt i hele
⌦
Unionen
⌫,
uanset i hvilken medlemsstat, det er
udstedt.
DA
12
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0013.png
4. Hvis enhedsprisen ved den pågældende forretning er mindre end 5 % højere end den i
tilsynsdokumentet angivne pris, eller de til indførsel frembudte varers værdi eller mængde
overstiger den i tilsynsdokumentet angivne værdi eller mængde med mindre end 5 % i alt, er
dette dog ikke til hinder for, at en vare overgår til fri omsætning. Kommissionen kan efter at
have gjort sig bekendt med de i udvalget fremkomne synspunkter og under hensyn til varernes
beskaffenhed og de øvrige nærmere enkeltheder i forbindelse med de pågældende forretninger
fastsætte en anden procentsats, som dog normalt ikke må overstige 10 %.
5. Tilsynsdokumenter kan kun anvendes, så længe importliberaliseringsordningen er i kraft
for de pågældende forretninger. De kan under ingen omstændigheder anvendes efter udløbet
af den periode, der er fastlagt samtidig med indførelsen af tilsynet, efter samme procedure og
under hensyn til varernes beskaffenhed og de øvrige nærmere enkeltheder i forbindelse med
disse forretninger.
6. Såfremt den i henhold til artikel 10 trufne afgørelse indeholder bestemmelser herom, skal
oprindelsesstatus for varer under
⌦
EU-tilsyn
⌫
dokumenteres med et oprindelsescertifikat.
Dette stykke berører ikke andre bestemmelser vedrørende forelæggelse af et sådant certifikat.
7. Såfremt en vare, der er underlagt forudgående
⌦
EU-tilsyn
⌫,
er genstand for en regional
beskyttelsesforanstaltning i en medlemsstat, kan den importtilladelse, der gives af denne
medlemsstat, træde i stedet for tilsynsdokumentet.
8. Både formularerne til tilsynsdokumenterne og uddrag deraf udfærdiges i to eksemplarer,
hvoraf det ene, som benævnes »Original til modtageren« og har nummer 1, udleveres til
ansøgeren, og det andet, som benævnes »Eksemplar til den kompetente myndighed« og har
nummer 2, opbevares af den myndighed, som har udstedt dokumentet. Til administrativt brug
kan den kompetente myndighed tilføje yderligere eksemplarer til formular nr. 2.
9. Formularerne trykkes på hvidt, træfrit og skrivefast papir, med en vægt på mellem
55 og 65 gram pr. m
2
. Formatet er 210 mm × 297 mm. Linjeafstanden er 4,24 mm (en
sjettedel tomme). Opstillingen af formularen overholdes nøje. Eksemplar nr. 1, som er det
egentlige tilsynsdokument, er desuden på begge sider forsynet med et guillochetryk i gult,
som vil afsløre enhver mekanisk eller kemisk forfalskning.
10. Medlemsstaterne varetager trykningen af formularerne. Disse kan også trykkes af
trykkerier, som er godkendt af den medlemsstat, hvori de befinder sig. I sidstnævnte tilfælde
henvises der til godkendelsen på hver formular. Hver formular forsynes med trykkeriets navn
og adresse eller med et symbol, der gør det muligt at identificere det.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 7)
Artikel 12
Er indførsel af en vare ikke underlagt forudgående EU-tilsyn, kan Kommissionen efter
artikel 17 indføre et tilsyn, der er begrænset til indførsel til en eller flere af Unionens regioner.
Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har besluttet at indlede
en undersøgelse.
DA
13
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0014.png
260/2009 (tilpasset)
Artikel 13
1. Varer, der er underlagt regionalt tilsyn, må kun bringes i fri omsætning i den pågældende
region mod forelæggelse af et tilsynsdokument. Dette dokument udstedes omkostningsfrit af
den kompetente myndighed, som de(n) pågældende medlemsstat(er) har udpeget, for alle
ønskede mængder inden for en frist på højst fem arbejdsdage, efter at de kompetente nationale
myndigheder har modtaget en ansøgning fra en
⌦
EU-importør
⌫,
uanset hvor i
⌦
Unionen
⌫
denne er etableret. Denne ansøgning anses for modtaget af den kompetente
nationale myndighed senest tre arbejdsdage efter indgivelsen, medmindre andet bevises.
Tilsynsdokumenterne kan kun anvendes, så længe importliberaliseringsordningen er i kraft for
de pågældende forretninger.
2. Artikel 11, stk. 2, finder anvendelse.
Artikel 14
1. Såfremt der er indført
⌦
EU-tilsyn
⌫
eller regionalt tilsyn, underretter medlemsstaterne
inden for de første ti dage af hver måned Kommissionen om følgende:
a)
b)
ved forudgående tilsyn: de mængder og de på grundlag af cif-priserne beregnede
beløb, for hvilke der i den foregående periode er udstedt tilsynsdokumenter
i alle tilfælde: de indførsler, som har fundet sted i perioden forud for den i litra a)
nævnte periode.
Oplysningerne fra medlemsstaterne opdeles på varer og lande.
Der kan træffes andre bestemmelser samtidig med indførelsen af tilsyn og efter samme
procedure.
2. Hvis varernes beskaffenhed eller særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan
Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ ændre hyppigheden for
afgivelse af oplysninger.
3. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom.
KAPITEL V
Beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 15
1. Såfremt en vare indføres i
⌦
Unionen
⌫
i så stærkt øgede mængder og/eller på sådanne
vilkår, at det forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for
⌦
EU-
producenterne
⌫,
kan Kommissionen for at beskytte
⌦
Unionens
⌫
interesser på
anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ:
a)
b)
afkorte gyldigheden af de i artikel 11 nævnte tilsynsdokumenter, der udstedes efter
denne foranstaltnings ikrafttræden
ændre importbestemmelserne for den pågældende vare, så den kun kan overgå til fri
omsætning mod forelæggelse af en importtilladelse, der udstedes efter retningslinjer
og inden for rammer, som Kommissionen fastlægger.
DA
14
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0015.png
De i litra a) og b) nævnte foranstaltninger finder straks anvendelse.
2. For så vidt angår medlemmer af WTO træffes de i stk. 1 nævnte foranstaltninger kun, når
de to betingelser i første afsnit af nævnte stykke er opfyldt.
3. Ved fastsættelsen af et kontingent skal der særlig tages hensyn til:
a)
b)
interessen i så vidt muligt at opretholde traditionelle handelsforbindelser
mængden af varer udført i medfør af kontrakter, der er indgået på normale
betingelser før ikrafttrædelsen af en beskyttelsesforanstaltning som omhandlet i dette
kapitel, hvis disse kontrakter af den pågældende medlemsstat er anmeldt over for
Kommissionen
at gennemførelsen af det mål, der tilstræbes med indførelsen af kontingentet, ikke må
bringes i fare.
c)
Et kontingent må ikke være mindre end gennemsnittet af indførslerne i de seneste tre
repræsentative år, for hvilke der foreligger statistikker, medmindre et andet niveau er
nødvendigt for at forhindre eller råde bod på en alvorlig skade.
4. I tilfælde, hvor kontingentet fordeles mellem leverandørlande, kan der aftales en fordeling
med de leverandørlande, der har en betydelig interesse i
⌦
Unionens
⌫
indførsler af den
pågældende vare.
Hvis dette ikke er muligt, fordeles kontingentet mellem disse lande i samme forhold som
deres andel i
⌦
Unionens
⌫
indførsler af den pågældende vare i en forudgående
repræsentativ periode under hensyn til eventuelle særlige faktorer, der kan have påvirket eller
kan påvirke handelen med varen.
Dog kan denne fordelingsmetode under hensyn til
⌦
Unionens
⌫
forpligtelse til høring i
WTO's Komité for Beskyttelsesforanstaltninger fraviges i tilfælde af alvorlig skade, hvis
indførslerne med oprindelse i et eller flere leverandørlande er forøget uforholdsmæssigt meget
i forhold til den samlede stigning i indførslerne af den pågældende vare i en forudgående
repræsentativ periode.
5. De i denne artikel nævnte foranstaltninger finder anvendelse på alle varer, der overgår til fri
omsætning efter foranstaltningernes ikrafttræden. I overensstemmelse med artikel 17 kan de
begrænses til en eller flere af
⌦
Unionens
⌫
regioner.
Disse foranstaltninger er dog ikke til hinder for, at varer, der er undervejs til
⌦
Unionen
⌫,
overgår til fri omsætning, hvis det ikke er muligt at ændre deres bestemmelsessted, og at
varer, som i henhold til artikel 10 og 11 kun kan overgå til fri omsætning mod forelæggelse af
et tilsynsdokument, faktisk ledsages af et sådant dokument.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 8)
6. Såfremt Kommissionens indgriben sker på anmodning af en medlemsstat, skal
Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 3, stk. 3, eller i hastende tilfælde
artikel 3, stk. 4, tage stilling senest fem arbejdsdage efter datoen for modtagelse af
anmodningen.
DA
15
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0016.png
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 9)
Artikel 16
Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i
artikel 3, stk. 3, og på de i kapitel III fastsatte betingelser træffe passende foranstaltninger for
at forhindre, at en vare indføres i Unionen i så stærkt forøgede mængder og/eller på sådanne
vilkår, at det forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for EU-producenter af
tilsvarende eller direkte konkurrerende varer.
Artikel 15, stk. 2-5, finder anvendelse.
260/2009 (tilpasset)
Artikel 17
Hvis det især på grundlag af de i artikel 9 omhandlede faktorer konstateres, at betingelserne
for at træffe de i artikel 10 og 15 fastsatte foranstaltninger er til stede i en eller flere regioner i
⌦
Unionen
⌫,
kan Kommissionen efter at have undersøgt alternative løsninger
undtagelsesvis tillade tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, der er begrænset til denne
region eller disse regioner, hvis den finder, at foranstaltninger på dette niveau er mere
velegnede end foranstaltninger, der gælder i hele
⌦
Unionen
⌫.
Foranstaltningerne skal være midlertidige og forstyrre det indre marked mindst muligt.
De træffes efter bestemmelserne i artikel 10 og 15.
Artikel 18
Beskyttelsesforanstaltninger kan ikke anvendes over for en vare, som har oprindelse hos et
medlem af WTO, der er udviklingsland, så længe dette lands andel af
⌦
Unionens
⌫
indførsler af den pågældende vare ikke overstiger 3 %, forudsat at de medlemmer af WTO,
der er udviklingslande, og hvis andel af
⌦
Unionens
⌫
indførsler er på mindre end 3 %,
tilsammen ikke tegner sig for mere end 9 % af
⌦
Unionens
⌫
samlede indførsler af den
pågældende vare.
Artikel 19
1. Beskyttelsesforanstaltningernes varighed skal være begrænset til den periode, der er
nødvendig for at forebygge eller råde bod på en alvorlig skade og lette tilpasningen for
⌦
EU-producenterne
⌫.
Denne periode må ikke overstige fire år inklusive den periode, i
hvilken der eventuelt anvendes en midlertidig foranstaltning.
2. Denne indledende periode kan forlænges, dog ikke for de i artikel 15, stk. 4, tredje afsnit,
fastsatte foranstaltninger, hvis det fastslås, at:
a)
b)
en sådan forlængelse er nødvendig for at forebygge eller råde bod på en alvorlig
skade, og
det findes godtgjort, at
⌦
EU-producenterne
⌫
tilpasser sig.
DA
16
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0017.png
3. Forlængelsesforanstaltningerne vedtages på de i kapitel III fastsatte betingelser og ved
anvendelse af samme procedurer som de oprindelige foranstaltninger. De således forlængede
foranstaltninger må ikke være mere restriktive, end de var ved afslutningen af den indledende
periode.
4. Hvis beskyttelsesforanstaltningen strækker sig over mere end et år, skal foranstaltningen
gradvis liberaliseres med regelmæssige mellemrum i anvendelsesperioden inklusive
forlængelsesperioden.
5. Den samlede anvendelsesperiode for en beskyttelsesforanstaltning, herunder
anvendelsesperioden for midlertidige foranstaltninger, den indledende anvendelsesperiode og
enhver forlængelse heraf, må ikke overstige otte år.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 10)
Artikel 20
1. I det tidsrum, i hvilket der anvendes tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger i
overensstemmelse med kapitel IV og V, kan Kommissionen enten på anmodning af en
medlemsstat eller på eget initiativ og senest midtvejs i foranstaltningernes anvendelsesperiode
på over tre år:
a)
b)
c)
gennemgå virkningerne af de pågældende foranstaltninger
undersøge, om og i
liberaliseringstempoet
hvilket
omfang
det
er
hensigtsmæssigt
at
øge
undersøge, om det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.
Hvis Kommissionen finder, at det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen,
underretter den medlemsstaterne herom.
2. Skønner Kommissionen, at eventuelle tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, jf.
artikel 10, 12, 15, 16 og 17, bør tilbagekaldes eller ændres, træffer den afgørelse om ændring
eller tilbagetrækning af foranstaltningen efter undersøgelsesproceduren i artikel 3, stk. 3.
Såfremt denne afgørelse vedrører regionale tilsynsforanstaltninger, anvendes den fra
sjettedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
260/2009
Artikel 21
1. Ingen ny beskyttelsesforanstaltning kan anvendes ved indførsel af en vare, der har været
underlagt en tidligere beskyttelsesforanstaltning, før udløbet af en periode svarende til den, i
hvilken den foregående foranstaltning blev anvendt. Denne periode må ikke være på mindre
end to år.
2. Uanset stk. 1 kan en beskyttelsesforanstaltning med en varighed på 180 dage eller derunder
anvendes igen for indførslen af en vare, hvis:
a)
der er gået mindst et år siden datoen for indførelsen af en beskyttelsesforanstaltning
for indførslen af den pågældende vare, og
DA
17
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0018.png
b)
en sådan beskyttelsesforanstaltning ikke har været anvendt for den samme vare mere
end to gange i den femårige periode umiddelbart forud for foranstaltningens
indførelse.
KAPITEL VI
Afsluttende bestemmelser
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 11)
Artikel 22
Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i
artikel 3, stk. 3, træffe passende foranstaltninger i form af gennemførelsesretsakter for at
muliggøre udøvelse og opfyldelse af Unionens eller alle medlemsstaters rettigheder og
forpligtelser på internationalt plan, særlig med hensyn til handelen med basisprodukter.
37/2014 art. 1 og bilaget, nr. 19,
litra 12)
Artikel 23
Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige
rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-
Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
12
.
260/2009 (tilpasset)
Artikel 24
1. Denne forordning er ikke til hinder for overholdelsen af forpligtelser, som følger af særlige
regler, der er fastsat i aftaler indgået mellem
⌦
Unionen
⌫
og tredjelande.
2. Med forbehold af andre
⌦
EU-bestemmelser
⌫
er denne forordning ikke til hinder for, at
medlemsstaterne vedtager eller anvender:
a)
forbud, kvantitative restriktioner eller tilsynsforanstaltninger, der er begrundet i
hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige
sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, bevarelse af planter,
beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller
beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret
særlige valutabestemmelser
regler indført i medfør af internationale aftaler i overensstemmelse med traktaten.
b)
c)
12
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra
lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).
DA
18
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om foranstaltninger eller formaliteter, der skal
indføres eller ændres i henhold til første afsnit.
I yderst hastende tilfælde underrettes Kommissionen om de pågældende nationale
foranstaltninger eller formaliteter straks efter deres vedtagelse.
Artikel 25
1. Denne forordning er ikke til hinder for anvendelse af de fælles markedsordninger for
landbrugsprodukter,
⌦
EU-bestemmelser
⌫
eller deraf afledte nationale administrative
bestemmelser eller de særlige ordninger for varer fremstillet ved forarbejdning af
landbrugsprodukter. Den finder anvendelse i tilslutning hertil.
2. Artikel 10-14 og artikel 21 finder ikke anvendelse på varer, som er omfattet af de i stk. 1
nævnte ordninger, og for hvilke
⌦
EU-reglerne
⌫
vedrørende samhandelen med tredjelande
kræver forelæggelse af en importlicens eller et andet importdokument.
Artikel 15, 17 og 20-24 finder ikke anvendelse på varer, for hvilke der i fællesskabsreglerne
vedrørende samhandelen med tredjelande er fastsat bestemmelser om anvendelse af
kvantitative importrestriktioner.
Artikel 26
Forordning (EF) nr.
⌦
206/2009
⌫,
ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 27
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
19
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0020.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2014
COM(2014) 321 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles ordninger for indførsel (kodifikation)
DA
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0021.png
260/2009 (tilpasset)
BILAG I
⌦
DEN EUROPÆISKE UNION
⌫
1
1.
Modtager
(navn, fuIdstændig adresse, land,
momsnummer)
TILSYNSDOKUMENT
2.
Udstedelsesnummer
3.
Sted og dato for indførsel
Original til modtageren
4.
Kompetent udstedende myndighed
(navn, adresse og telefonnummer)
5.
Klarerer / repræsentant (hvis relevant)
(navn, fuIdstændig adresse)
6.
Oprindelsesland
(og geonomenklaturnummer)
7.
Afsendelsesland
(og geonomenklaturnummer)
8.
1
9.
Varebeskrivelse
Sidste gyldighedsdato
10.
Varekode (KN) og kategori
11.
Mængde udstrykt i kg (nettovægt)
eller i supplerende enheder
12.
Cif-værdien i euro ved
⌦
Unionens
⌫
grænse
13.
Supplerende bemærkninger
14.
Den kompetente myndigheds ptegning
Dato: …………………………….
Underskrift: …………………………….
(Stempel)
DA
2
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0022.png
15.
AVSKRIVNINGER
Den disponible mængde anføres i rubrik 1 i kolonne 17 og den afskrevne mængde i rubrik 2
Nettomængde
(netto masse eller anden måleenhed
med angivelse af enhed)
19.
Tolddokument
(art og nr.)
eller »Partiallicensnr.« og
afskrivningsdato
20.
Den
afskrivende
myndigheds
navn,
medlemsstat, stempel og
underskrift
16.
17.
I tal
18.
Den afskrevne mængde i
bogstaver
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
Eventuel forlængelsesblad fastgøres her.
DA
3
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0023.png
⌦
DEN EUROPÆISKE UNION
⌫
2
1.
Modtager
(navn, fuIdstændig adresse, land,
momsnummer)
TILSYNSDOKUMENT
2.
Udstedelsesnummer
Eksemplar til den kompetente myndighed
3.
Sted og dato for indførsel
4.
Kompetent udstedende myndighed
(navn, adresse og telefonnummer)
5.
Klarerer / repræsentant (hvis relevant)
(navn, fuIdstændig adresse)
6.
Oprindelsesland
(og geonomenklaturnummer)
7.
Afsendelsesland
(og geonomenklaturnummer)
8.
2
9.
Varebeskrivelse
Sidste gyldighedsdato
10.
Varekode (KN) og kategori
11.
Mængde udstrykt i kg (nettovægt)
eller i supplerende enheder
12.
Cif-værdien i euro ved
⌦
Unionens
⌫
grænse
13.
Supplerende bemærkninger
14.
Den kompetente myndigheds ptegning
Dato: …………………………….
Underskrift: …………………………….
(Stempel)
DA
4
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0024.png
15.
AVSKRIVNINGER
Den disponible mængde anføres i rubrik 1 i kolonne 17 og den afskrevne mængde i rubrik 2
Nettomængde
(netto masse eller anden måleenhed
med angivelse af enhed)
19.
Tolddokument
(art og nr.)
eller »Partiallicensnr.« og
afskrivnings- dato
20.
Den
afskrivende
myndigheds
navn,
medlemsstat, stempel og
underskrift
16.
17.
I tal
18.
Den afskrevne mængde i
bogstaver
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
1.
2.
Eventuel forlængelsesblad fastgøres her.
_____________
DA
5
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0025.png
BILAG II
Ophævet forordning med ændringer
Rådets forordning (EF) nr. 260/2009
(EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 37/2014
(EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1)
Udelukkende bilagets punkt 19
_____________
DA
6
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0026.png
BILAG III
S
AMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 260/2009
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 23a
Artikel 24-27
Bilag I
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24-27
Bilag I
Nærværende forordning
DA
7
DA
 kom (2014) 0321 - Ingen titel
1452845_0027.png
Bilag II
Bilag III
Bilag II
Bilag III
_____________
DA
8
DA