PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0356
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.6.2014

COM(2014) 356 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Benchmarking af gennemførelsen af intelligente målersystemer i EU-27

med fokus på elektricitet

{SWD(2014) 188 final}

{SWD(2014) 189 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Benchmarking af gennemførelsen af intelligente målersystemer i EU-27

med fokus på elektricitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mål

Formålet med denne rapport er at måle fremskridtet i udviklingen af intelligente

målersystemer i EU-medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i tredje

energipakke

. Afhængigt af resultatet af en eventuel økonomisk vurdering af omkostninger og

fordele skal medlemsstaterne udarbejde en tidsplan (op til ti år for elektricitets vedkommende)

for gennemførelsen af intelligente målersystemer

. Denne rapport ser på det hidtidige

fremskridt i EU-27

og udgør rammen om henstillinger for den videre udvikling.

Rapporten ledsages af to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. Her redegøres

der for situationen med hensyn til gennemførelsen af intelligente målersystemer i EU, og

dokumenterne indeholder en oversigt over de cost-benefit-analyser, som medlemsstaterne har

gennemført, tillige med landespecifikke data i forbindelse hermed.

Intelligente målersystemer i EU-lovgivningen

I henhold til tredje energipakke skal medlemsstaterne indføre intelligente målersystemer på en

måde, der er til fordel for forbrugerne på lang sigt. Denne gennemførelse kan afhænge af en

positiv økonomisk vurdering af de langsigtede omkostninger og fordele (cost-benefit-analyse,

der skal være afsluttet senest den 3. september 2012). For elektricitets vedkommende er det

målet at implementere mindst 80 % af de tilfælde, der er blevet vurderet positivt, senest i

2020.

I denne ånd og som supplement til bestemmelserne i tredje energipakke støtter

energieffektivitetsdirektivet

endvidere udviklingen af energitjenester baseret på data fra

intelligente målere, efterspørgselsrespons

og dynamiske priser. Samtidig hermed respekterer

og fremmer direktivet den enkeltes ret til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8 i

chartret, og sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau (artikel 38 i chartret).

Tredje energipakke fastsætter ikke konkrete gennemførelseskrav til intelligente målersystemer

i gassektoren, men det fremgår af fortolkningsmeddelelsen om engrosmarkeder

, at det bør

ske inden for et "rimeligt tidsrum".

Fremskridt i gennemførelsen af intelligente målersystemer i EU-27

Analysen viser, at der er gjort mærkbare fremskridt. Som følge af positive cost-benefit-

analyser for elektricitet i mere end to tredjedele af tilfældene er medlemsstaterne nu fast

Bilag I.2 til eldirektivet (2009/72/EF) og gasdirektivet (2009/73/EF).

Ved "intelligent målersystem" forstås et elektronisk system, som kan måle energiforbruget med flere

informationer end en konventionel måler og sende og modtage data ved hjælp af en form for elektronisk

kommunikation – definition fra artikel 2, nr. 28), i energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), EUT L 315

af 14.11.2012, s. 1.

EU-27: Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene,

Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Kroatien

var ikke omfattet af analysen, da størstedelen af dataindsamlingen fandt sted inden landets tiltrædelse.

Direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU).

Ved "efterspørgselsrespons" forstås slutbrugernes frivillige ændringer af deres normale elforbrugsmønstre -

som reaktion på markedssignaler (f.eks. tidsvariable elpriser eller incitamentsbaserede betalinger) eller som

følge af accepten af forbrugeres tilbud om på organiserede elmarkeder (individuelt eller samlet) at sælge

modværdien af, at de er rede til at ændre deres efterspørgsel på et givet tidspunkt. Efterspørgselsrespons bør

derfor hverken ske ved tvang eller være vederlagsfri. (Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

af 5.11.2013).

Fortolkningsmeddelelse til direktiv 2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og

direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene af 22.1.2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

besluttet på at gå videre med indførelsen af intelligente målersystemer (eller har allerede

indført dem). Der er allerede installeret tæt på 45 mio. intelligente målere i tre medlemsstater

(Finland, Italien og Sverige) svarende til 23 % af de planlagte installationer i EU senest i

2020. Ifølge vores skøn svarer tilsagnene om indførelse til en investering på 45 mia. EUR for

installationen senest i 2020 af tæt på 200 mio. intelligente elmålere (svarende til ca. 72 % af

alle europæiske forbrugere) og 45 mio. gasmålere (svarende til ca. 40 % af forbrugerne).

Disse tal er opmuntrende. De viser, at når gennemførelsen af intelligente målersystemer

vurderes positivt, overstiger den forventede dækningsgrad for elektricitet i disse

medlemsstater målet på 80 % i tredje energipakke, men når ikke målet om en dækningsgrad

på 80 % på EU-plan. Dette viser også, at de forretningsmæssige fordele ved at indføre

intelligente målersystemer endnu ikke er overvældende i hele Europa, og dette er en noget

større udfordring, når det drejer sig om gas.

Oversigt over benchmarkingresultaterne

Resultaterne af medlemsstaternes cost-benefit-analyser er som følger:

Elektricitet

16 medlemsstater (Østrig, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland,

Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige og

Det Forenede Kongerige

) vil gå videre med storstilet indførelse af intelligente målere

senest i 2020 eller har allerede gjort det. I to af dem, nemlig Polen og Rumænien, gav

cost-benefit-analyserne positive resultater, men der er endnu ikke truffet officielle

beslutninger

I syv medlemsstater (Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Letland, Litauen,

Portugal og Slovakiet) var cost-benefit-analyserne af den storstilede indførelse senest i

2020 negative eller utilstrækkelige til at drage konklusioner, men i Tyskland, Letland

og Slovakiet blev det konkluderet, at intelligente målersystemer var økonomisk

berettiget for bestemte kundegrupper

For fire medlemsstater (Bulgarien, Cypern, Ungarn og Slovenien) forelå cost-benefit-

analyserne eller implementeringsplanerne ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af

denne rapport

Der er indført lovgivning om intelligente elmålere i de fleste medlemsstater, som

udgør den retlige ramme for gennemførelsen og/eller reguleringen af konkrete

spørgsmål såsom tidsplanen for indførelsen eller fastsættelsen af tekniske

specifikationer for målerne osv. Kun fem medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Ungarn,

Letland og Litauen) har ikke indført nogen lovgivning herom.

Gas

Dataene om Det Forenede Kongerige Storbritannien (UK-GB) anses i hele rapporten for at være

repræsentative for Det Forenede Kongerige. Med hensyn til det samlede antal målere tegner regionen

Nordirland (NI) sig for en meget lille andel af det samlede tal for Det Forenede Kongerige – ca. 1,5 % i alt

– og afspejler derfor ikke situationen i denne medlemsstat som helhed. Endvidere er det ret vanskeligt at

tilvejebringe data, der er repræsentative for hele Det Forenede Kongerige, på grund af forskellige metoder

samt forskelle i energimarkederne mellem NI og GB. Den særlige situation i NI er også medtaget, fordi den

indgår i de landespecifikke rapporter i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager

denne rapport.

Ungarn gjorde Kommissionens tjenestegrene bekendt med sin cost-benefit-analyse i december 2013. Den

nuværende rapport og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene henviser til cost-

benefit-analysedata, som var tilgængelige i slutningen af juli 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fem medlemsstater (Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede

Kongerige) har besluttet at indføre intelligente målere senest i 2020.

To medlemsstater (Frankrig og Østrig) har planer om at gå videre med en storstilet

indførelse, men har endnu ikke truffet nogen officielle beslutninger.

I 12 medlemsstater (Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Finland, Tyskland,

Grækenland, Letland, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Sverige) var

resultaterne af cost-benefit-analysen negative.

De øvrige medlemsstater har endnu ikke afsluttet deres vurdering (NB: der findes ikke

noget gasnet i Cypern eller Malta).

I 15 ud af de 16 medlemsstater, der har besluttet at gå videre med en storstilet

indførelse, er distributionssystemoperatørerne (DSO'erne) ansvarlige for

gennemførelsen og ejer målerne, således at operationen skal finansieres gennem

nettariffer.

I fire medlemsstater (Danmark, Estland, Polen og Det Forenede Kongerige) vil

dataene blive behandlet af et uafhængigt centralt dataknudepunkt.

Noget tilsvarende gælder i de medlemsstater, der (i det mindste under de nuværende

omstændigheder) ikke går videre med en storstilet gennemførelse senest i 2020, hvor

DSO'erne – med undtagelse af Den Tjekkiske Republik, Tyskland og Slovakiet, hvor

der overvejes alternative muligheder for håndtering af data – også kan være ansvarlige

for implementering, ejerskab og håndtering af data.

Ejerskabet til elmålere og håndtering af data

Intelligente målersystemer – af værdi for kunden og energisystemet

Selv om afvigelserne i de centrale parametre for indførelse kræver en forsigtig tilgang (

Tabel 1

Tabel 2

), viser de tilgængelige data, at et intelligent målersystem i gennemsnit kunne koste

mellem 200 EUR og 250 EUR pr. kunde. Omkostningerne pr. måler varierer fra under

100 EUR (77 EUR i Malta, 94 EUR i Italien) til 766 EUR i Den Tjekkiske Republik.

Tabel 1 Sammenfattende statistikker — centrale parametre for indførelse af intelligente

elmålere (baseret på medlemsstaternes langsigtede økonomiske vurderinger)

Værdiinterval

Kalkulationsrente

3,1 % - 10 %

Gennemsnit

baseret på data fra positivt

vurderede tilfælde

5,7 % + 1,8 % (70 %

)

"Kalkulationsrenten" anvendes på omkostninger og fordele ved investeringer i intelligente målersystemer i

de respektive scenarier, der overvejes. Den tager hensyn til det tidspunkt, som de monetære værdier

vedrører, og risikoen eller usikkerheden ved fremtidige forventede pengestrømme. Kalkulationsrenten har

betydelig indvirkning på vurderingen af potentielle investeringer i intelligente målersystemer, da

omkostningerne overvejende påløber i begyndelsen af de betragtede scenarier, mens investeringer i

intelligente målersystemer ofte genererer fordele på lang sigt.

Statistikkerne over "omkostninger pr. måler" og "fordele pr. måler" er baseret på tal, der er beregnet ved

hjælp af nettonutidsværdien af de respektive omkostninger (CAPEX og OPEX) og fordele.

Denne procent vedrører antallet af målinger (som andel af de aflæste data), der ligger inden for det anførte

gennemsnitlige værdiinterval

den givne standardafvigelse. Det datasæt, der er anvendt for elektricitet,

vedrører de positivt vurderede cost-benefit-analyser fra 16 lande, som allerede har afsluttet eller vil gå

videre med den storstilede indførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Levetid

Energibesparelse

Udjævning af

Omkostninger pr. måler

Fordele pr. måler

Fordele for forbrugerne

(i procent af de samlede

fordele)

8 - 20 år

0%-5%

0,8 % - 9,9 %

77 EUR - 766 EUR

18 EUR - 654 EUR

0,6 % - 81 % (81 %)

15 + 4 år (56 %)

3 % + 1,3 % (67 %)

Ikke relevant

223 EUR + 143 EUR (80 %)

309 EUR + 170 EUR (75 %)

Ikke relevant

Tabel 2 Sammenfattende statistikker – centrale parametre for indførelse af intelligente

gasmålere (baseret på medlemsstaternes langsigtede økonomiske vurderinger)

Værdiinterval

Kalkulationsrente

Levetid

Energibesparelse

Omkostninger pr. måler

Fordele pr. måler

3,1 % - 10 %

10 - 20 år

0%-7%

100 EUR -

140 EUR-

Gennemsnit

baseret på alle data

Ikke relevant

15 - 20 år (75 %)

1,7 % + 1 % (55 %)

200 EUR + 55 EUR (65 %)

160 EUR + 30 EUR (80 %)

Intelligente målersystemer forventes at give en samlet fordel pr. forbruger på 160 EUR for gas

og 309 EUR for elektricitet samt anslåede energibesparelser på 3 %. Besparelserne varierer

mellem 0 % i Den Tjekkiske Republik og 5 % i Grækenland og Malta. Blandt de lande, der

har afsluttet indførelsen, har Finland og Sverige anført energibesparelser i størrelsesordenen

1 % - 3 %, men der forelå ingen data for Italien.

Intelligente målersystemer med engros- og forbrugervenlige funktioner som midtpunkt i

forbrugercentrerede energisystemer

De intelligente målersystemer, der skal implementeres, skal være omhyggeligt udformet, og

de bør derfor:

være udstyret med funktioner, der er afpasset efter formålet, i overensstemmelse med

standardisering og som foreslået i Kommissionens henstilling 2012/148/EU

med

henblik på at sikre teknisk og kommerciel interoperabilitet, eller sikre en mulighed for

at tilføje funktioner på et senere tidspunkt

garantere dataenes fortrolighed og sikkerhed

skabe mulighed for, at efterspørgselsresponstjenesterne og andre energitjenester kan

udvikle sig, og

Kommissionens henstilling 2012/148/EU (EUT L 73 af 13.3.2012, s. 9).

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:32012H0148.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understøtte engrosmarkeder, der giver forbrugerne og energisystemerne de fulde

fordele herved.

I otte af de medlemsstater, der går videre med storstilet indførelse af intelligente

målersystemer for elektricitet senest i 2020, meldes funktionerne at være fuldt ud som

anbefalet i henstilling 2012/148/EU. Den funktion, der indebærer de største udfordringer,

vedrører den hyppighed, hvormed forbrugsdataene kan ajourføres og stilles til rådighed for

forbrugerne og tredjeparter, som handler på deres vegne. Denne funktion vil understøtte

direkte feedback til kunderne om omkostninger, gøre det muligt for forbrugerne at træffe

informerede valg med hensyn til deres forbrugsmønstre og lette udviklingen af nye

engrostjenester og -produkter. Syv af de medlemsstater, der går videre med storstilet

indførelse af intelligente målersystemer senest i 2020, og tre af dem, der ikke agter at gøre

det, opfylder ikke dette funktionskrav. Kan det intelligente målersystem ikke tilvejebringe

denne funktion, bør medlemsstaterne sikre, at den kan tilføjes senere, eller at funktionen kan

opnås på anden måde.

Der synes ikke at være nogen direkte forbindelse mellem det register af fælles

minimumsfunktioner, der overvejes for de intelligente målersystemer, som skal gennemføres,

og deres samlede omkostninger. Med andre ord fører udvælgelsen af færre funktioner blandt

hele sættet af fælles minimumsfunktioner ikke nødvendigvis til billigere systemer. Forskellen

i "omkostninger pr. måler" mellem medlemsstaterne viser således, at den samlede investering

i langt højere grad påvirkes af andre parametre, herunder:

udgangspunkt

lokale lønomkostninger

geografiske forhold

andre særlige egenskaber ud over minimumssættet af funktioner og

de samlede scenarier, kalkulationsrenter og vurderingsperioder, der indgår i de

respektive cost-benefit-analyser.

Dette er et godt argument for lige fra begyndelsen at tilslutte sig hele sættet af fælles

minimumsfunktioner. Hvis medlemsstatens cost-benefit-analyse ikke understøtter denne

strategi, anbefales det på det kraftigste, at de systemer, der skal udvikles, i det mindste kan

opgraderes, så de understøtter "intelligente" tjenester og produkter fremadrettet. Valget af et

ikke optimalt og ufleksibelt system, der ikke kan opgraderes, vil i sidste instans føre til højere

omkostninger, hvis der f.eks. er behov for væsentlige ændringer eller endog en fuldstændig

udskiftning kort tid efter installationen som reaktion på markedets og forbrugernes krav.

For øjeblikket har kun nogle få medlemsstater udarbejdet retningslinjer for de funktionelle

krav til intelligente målersystemer. De øvrige medlemsstater overlader analysen af

mulighederne til de parter, der er ansvarlige for indførelsen – i de fleste tilfælde

distributionsoperatørerne – uden at fastsætte klare incitamenter eller krav til

funktionsmæssige egenskaber, som også gavner forbrugerne.

Standarder og garantier for databeskyttelse- og sikkerhed – nøglen til at høste de fulde

fordele ved intelligente målersystemer i EU

Det indre energimarked skal sikre, at forbrugernes privatliv beskyttes, når der gives adgang til

data med henblik på afvikling af forretningsprocesser. Det skal derfor sikre forbrugernes ret

til beskyttelse af deres personoplysninger, jf. artikel 8 i chartret. Arbejdet hermed har indtil

videre afdækket følgende betænkeligheder med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred:

Risikoen for oprettelse af brugerprofiler gennem hyppig dataaflæsning, dvs.

indsamling af følsomme oplysninger om slutbrugerens energifodaftryk, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelse af og adgang til lagrede oplysninger på baggrund af politikkerne for

beskyttelse af privatlivets fred og fortrolighed.

Denne rapport og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene

omhandler spørgsmål i relation til de løsninger, der er udviklet af markedet og de relevante

nationale myndigheder samt på europæisk plan

vedrørende dette aspekt, og den centrale

rolle, som standardisering

spiller, hvis man skal høste de fulde fordele ved intelligente

målersystemer som et bidrag til intelligente net

Indhøstede erfaringer fra pilotprogrammer

og operationel erfaring

På grundlag af de hidtidige erfaringer med afsluttede eller igangværende pilotprogrammer bør

man holde sig følgende aspekter for øje ved planlægningen af indførelsen af intelligente

målersystemer:

Udnyttelse af den intelligente målerinfrastruktur, der indføres:

anvendelse af tilgængelige

standarder

det rigtige sæt funktioner

til at

sikre teknisk og kommerciel interoperabilitet, garantere dataenes fortrolighed

og sikkerhed og give forbrugerne mulighed for at høste de fulde fordele

herved, og

vurdering af behovet for en konkret ramme for

dataenes fortrolighed og

sikkerhed

i henhold til den nationale lovgivning og EU-lovgivningen forud for

indførelsen

Inddragelse af forbrugeren

lige fra processens begyndelse:

etablering af en kommunikationsstrategi og oplysningskampagne

opnåelse af forbrugerens tillid, hvilket kræver, at forbrugerne forstår, hvilke

data der videregives, og give dem adgang hertil

anvendelse af målerdata til at sende oplysninger tilbage til kunden og

tilvejebringelse af mulighed for at udvikle nye produkter og kundeorienterede

tjenester, og

fremme af forbrugernes inddragelse ved at give dem hensigtsmæssige,

brugervenlige værktøjer og mekanismer til at træffe deres valg og attraktive

incitamenter som kompensation for deres deltagelse

Udtænkning af foranstaltninger til

tilskyndelse

af alle interessenter til at fremskynde

udvikling og indførelse af intelligente målerprodukter og -tjenester

Reform af de europæiske regler om databeskyttelse:

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/data-protection/news/120125_en.htm.

Mandat M/490 vedrørende standardisering af intelligente net og det hertil knyttede arbejde med intelligente

net i CEN/CENELEC/ETSI

http://www.cencenelec.eu/standards/Sectors/SustainableEnergy/Management/SmartGrids/Pages/default.aspx

Den europæiske taskforce for intelligente net definerer intelligente net som elnet, der omkostningseffektivt

kan integrere alle tilsluttede brugeres adfærd og handlinger – producenter, forbrugere og dem, der både

producerer og forbruger – for at sikre et økonomisk effektivt, holdbart energisystem med lave tab og høj

kvalitet, forsyningssikkerhed og sikkerhed.

http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/smartgrids/doc/expert_group1.pdf.

Intelligente netprojekter i Europa: Lessons learned and current developments —2012 update European

Commission, 2013; http://ses.jrc.ec.europa.eu/jrc-scientific-and-policy-report2013;

European Smart Metering Landscape Report, Smart Regions Deliverable 2.1, Austrian Energy Agency

(AEA), 2012; http://www.smartregions.net/default.asp?sivuID=26927.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvikling og gennemførelse af bestemmelser i god tid eller indførelse af

foranstaltninger, for at forsyningsvirksomhederne og netoperatørerne

kan få tillid

til

at investere i intelligent målerteknologi og udvikle hertil knyttede tjenester, og

Sikring af, at de indhøstede erfaringer og bedste praksis fra igangværende storstilede

indførelser eller pilotforsøg tages i betragtning ved den storstilede indførelse med

hensyn til teknisk-økonomiske spørgsmål, forbrugerinddragelse og den

markedsmæssige udvikling af intelligente målertjenester.

Benchmarkingens begrænsninger

De fleste centrale parametre for indførelse, som er til rådighed på nuværende tidspunkt,

bygger på fremskrivninger og prognoser, da kun meget få EU-lande har afsluttet eller er nået

langt med deres indførelse af systemerne. Man skal derfor være omhyggelig med at fortolke

resultaterne af den sammenlignende analyse, der fremlægges her. Som det fremgår af

Tabel 1

og tabel 2, afviger de centrale antagelser og værdier. Dette afspejler muligvis de forskellige

lokale realiteter og udgangspunkter samt medtagelsen af supplerende egenskaber i de

intelligente målersystemer, der overvejes (tilføjelser, funktioner ud over det anbefalede

minimum osv.), men også metodemæssige forskelle (anvendt kalkulationsrente,

vurderingsperiode osv.).

Fordelene for forbrugerne ud over mere nøjagtige faktureringsoplysninger er vanskelige at

vurdere, da de afhænger af forbrugernes faktiske deltagelse f.eks. i efterspørgselsrespons og

incitamenter såsom differentierede prisfastsættelsessystemer.

I nogle tilfælde mangler der samlede data, som gør det muligt at drage klare konklusioner.

F.eks. havde fire medlemsstater på tidspunktet for udarbejdelsen af denne analyse endnu ikke

indsendt deres cost-benefit-analysedata. Der mangler også væsentlige data om systemernes

funktioner.

Næste skridt og det videre forløb

De vigtigste konklusioner i denne rapport navnlig med hensyn til markedet, forholdet mellem

de vigtigste interessenter og konsekvenserne af intelligente målersystemer for håndteringen af

data vil komme til at indgå i

initiativet vedrørende engrosenergimarkedet,

der nu er under

udvikling.

Det anbefales de nationale myndigheder, der overvejer de næste trin i udviklingen af

intelligente målersystemer, at reflektere over en række spørgsmål, som er anført nedenfor.

Disse bygger i vid udstrækning på de hidtidige erfaringer med igangværende eller afsluttede

operationer.

Forbrugertillid

Der er behov for en intensiv kommunikationsindsats for at få forbrugerne til at forstå deres

rettigheder samt fordelene ved at installere intelligente målere og deltage i

efterspørgselsresponsprogrammer. Forbrugerne bør orienteres om funktionerne, hvilke data

der vil blive indsamlet, og hvad disse data vil blive brugt til.

Et innovativt marked for energitjenester

Bestemmelserne bør lette værdiskabelsen for forbrugere og energisystemet som helhed via

intelligente målersystemer og fremme et innovativt marked for energitjenester. Der bør

udformes foranstaltninger med henblik på at skabe incitamenter for alle berørte interessenter

for at sikre en hurtig udvikling af varer og tjenester inden for intelligente målersystemer og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derigennem fremskynde udbredelsen heraf. I meddelelsen om det indre energimarked

blev

medlemsstaterne anmodet om at udarbejde handlingsplaner for, hvordan deres net kan

moderniseres, herunder regler og forpligtelser for DSO'erne, synergi med ikt-sektoren og

fremme af efterspørgselsrespons og dynamiske priser.

Databeskyttelse

Forud for indførelsen anbefales det at vurdere behovet for en konkret ramme for dataenes

fortrolighed og sikkerhed i henhold til den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Endvidere skal et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger fortsat være et centralt

hensyn i udviklingen af intelligente standarder.

Håndtering af data

Der bør lægges særlig vægt på:

konsekvenserne for DSO'ernes lovbestemte roller, incitamenter og forpligtelser

fremme af mere dynamisk konkurrence i engrosleddet gennem markedsregler, der

muliggør dynamisk prisfastsættelse, og

undersøgelse af muligheder inden for dataforvaltning i synergi med ikt-sektoren.

Intelligente målerfunktioner

Det anbefales på det kraftigste, at man på EU-plan i det mindste tilslutter sig det

minimumssæt af funktioner, der er foreslået i Kommissionens henstilling 2012/148/EU, som

er i tråd med standardiseringsarbejdet på dette område. Dette er nødvendigt for at sikre

teknisk og kommerciel interoperabilitet inden for intelligente målersystemer, garantere

dataenes fortrolighed og sikkerhed og muliggøre etablering og udvikling af

efterspørgselsresponstjenester og andre energitjenester. Det vil sætte medlemsstaterne i stand

til at kortlægge fælles metoder til opnåelse af omkostningseffektivitet i deres

implementeringsplaner, lette de nødvendige indkøb og sikre indførelsen af intelligente

målersystemer, som er afpasset efter formålet og udgør en bæredygtig investering.

Det anbefales også medlemsstaterne at anføre disse på krævede funktioner i god tid for at

sikre klarhed og sammenhæng i arbejdet, navnlig for dem, der har ansvaret for indførelsen.

Langsigtet økonomisk vurdering af omkostninger og fordele

Det anbefales de nationale myndigheder, navnlig i de medlemsstater, der ikke har valgt

storstilet indførelse

af intelligente målersystemer, at overveje en revision af de kritiske

parametre, der anvendes, og de antagelser, der gøres i deres nuværende cost-benefit-

analysescenarier på grundlag af relevante oplysninger fra pilotprogrammer og erfaringer fra

"det virkelige liv" for at indsnævre de teknologiske valg og antagelser med hensyn til de

hermed forbundne omkostninger og fordele. Det anbefales de medlemsstater, der endnu ikke

har afsluttet deres cost-benefit-analyser eller offentliggjort deres implementeringsplaner

hurtigt at gå videre med deres analyse og beslutningstagning.

COM(2012) 663.

Dvs. Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn, Letland, Litauen, Portugal og Slovakiet.

Dvs. Bulgarien, Cypern og Slovenien.