Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014
KOM (2014) 0367
Offentligt
1452889_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.6.2014
COM(2014) 367 final
2014/0185 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige
myndigheder, virksomheder og borgere (ISA
2
)
Interoperabilitet som et middel til at modernisere den offentlige sektor
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den politiske baggrund
Den offentlige sektor spiller en central rolle i økonomien som regulerende instans,
tjenesteudbyder og arbejdsgiver. Den står for over 25 % af den samlede beskæftigelse og en
betydelig del af den økonomiske aktivitet i medlemsstaterne. En effektiv og produktiv
offentlig sektor kan være en stærk drivkraft for økonomisk vækst gennem sin støtte til og
styring af den private sektor. I en tid, hvor regeringerne står over for udfordringen med at
sikre økonomisk konsolidering og samtidig skabe vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse,
er der god grund til at stræbe efter større effektivitet, bedre styring, hurtigere levering og
større brugerinvolvering i den offentlige sektor
1
.
Mange års arbejde med områder som interoperabilitet, e-forvaltning, open data, cloud
computing og social innovation har gjort, at modne koncepter og redskaber nu er inden for
rækkevidde. Den centrale nyskabelse er, at open data, inddragende redskaber og interoperable
platforme er i stand til at frisætte hidtil uset hastighed, effektivitet og kvalitet i skabelsen og
leveringen af offentlige goder og tjenester. Der er nu store muligheder for, at forbundne og
samarbejdende åbne myndigheder kan forene bidrag fra forskellige sektorer på en
interoperabel og sikker måde, og virkeliggørelsen af dette mål vil være et afgørende element i
gennemførelsen af det digitale indre marked.
Kommissionen anfører i sin årlige vækstundersøgelse 2013
2
, at den anser
grænseoverskridende interoperabilitet mellem onlinetjenester og digitaliseringen af de
offentlige myndigheder i Europa for vigtige elementer til at skabe vækst og øget effektivitet.
Interoperabilitet mellem myndigheder er et centralt element i at sikre mere effektiv levering af
digitale tjenester, og deling og genbrug af eksisterende interoperabilitetsløsninger kan være
med til at begrænse omkostningerne. Der er tale om vigtige produktivitetsfaktorer, som kan
forbedre og modernisere de offentlige myndigheder på EU-plan samt nationalt, regionalt og
lokalt plan
3
.
Som svar på den aktuelle økonomiske krise har Kommissionen vedtaget et andet vigtigt
initiativ, Europa 2020-strategien
4
, for at gøre Europa til en intelligent, bæredygtig og
inkluderende økonomi med et højt niveau af beskæftigelse, produktivitet og social
samhørighed. Nogle af de centrale udfordringer i strategien hænger direkte sammen med
moderniseringen af Europas offentlige myndigheder. Som det understreges i den digitale
dagsorden for Europa (DAE)
5
, et flagskibsprogram under Europa 2020, er interoperabilitet
afgørende for at skabe det størst mulige sociale og økonomiske potentiale for ikt, og DAE kan
derfor kun lykkes, hvis interoperabiliteten er sikret. DAE's søjle "interoperabilitet og
standarder" er knyttet til politiske prioriteter under andre relevante initiativer såsom den
1
2
3
4
5
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/policy/public-sector-innovation/index_en.htm.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013, COM(2012) 750 final af 28.11.2012.
Den europæiske interoperabilitetsstrategi 2012, gennemførelsesrapport, rapport om politiske,
samfundsøkonomiske og retlige faktorer.
Meddelelse fra Kommissionen: Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,
KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa, KOM(2010) 245 endelig af 28.8.2010.
DA
2
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0003.png
europæiske interoperabilitetsstrategi (EIS), den europæiske interoperabilitetsramme (EIF)
6
og
2012-15 eCommission-strategien
7
.
I sine konklusioner fra samlingen den 24. og 25. oktober 2013 understregede Det Europæiske
Råd, at moderniseringen af de offentlige forvaltninger skulle fortsætte med hurtig
gennemførelse af tjenester såsom e-forvaltning, e-sundhed, e-fakturering og e-udbud, der
forudsætter interoperabilitet. Dette vil føre til flere og bedre digitale tjenester for borgere og
virksomheder i hele Europa, omkostingsbesparelser og øget effektivitet, gennemsigtighed og
servicekvalitet i den offentlige sektor.
Interoperabilitetsprogrammerne er kommet langt, siden de blev introduceret i 1995.
Kommissionen har vist sit stærke engagement i interoperabilitetsløsninger over en
bemærkelsesværdig lang periode. I dag er et stærkt engagement fra alle parter helt afgørende,
hvis Kommissionen og medlemsstaterne skal have succes med at transformere og modernisere
tjenesterne i og på tværs af Europa. I denne forbindelse har interoperabilitet som den centrale
faktor banet vejen for at opnå "en effektiv elektronisk kommunikation på tværs af grænser og
sektorer mellem sådanne myndigheder og organer [...] og derved muliggøre levering af
elektroniske offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af Fællesskabets politikker og
aktiviteter", som det anføres i afgørelsen om det foregående program (ISA-afgørelsen artikel
1, stk. 2
8
).
Derfor vil det foreliggende forslag til en fortsættelse af Kommissionens
interoperabilitetsprogram som svar på behovene i praksis yde et stærkt bidrag til
moderniseringen af de offentlige myndigheder i Europa.
Forslaget går hånd i hånd med andre initiativer, som bidrager til moderniseringen af offentlige
myndigheder, såsom DAE, Horisont 2020
9
, Connecting Europe-faciliteten (CEF)
10
og med
netværk som netværket for europæiske offentlige myndigheder (EUPAN), investeringsfonden
og de europæiske strukturfonde (for de to sidstnævntes vedkommende ved at sikre, at
finansierede projekter strømlines med EU-interoperabilitetsrammer og -specifikationer). I en
nylig rapport om styrkelsen af innovation i den offentlige sektor i Europa
11
nævnes
interoperabilitet og arbejde under det foregående program som faktorer, som styrker den
digitale innovation og nedbryder barrierer for moderniseringen af den offentlige sektor.
Dette nye program bør derfor være et centralt referencepunkt og et instrument, som skaber
grundlaget for en ikt-baseret modernisering af den offentlige sektor i Europa og dermed yder
et uvurderligt bidrag til gennemførelsen af det digitale indre marked.
6
7
8
9
10
11
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: Interoperabilitet som forudsætning for europæiske offentlige myndigheder,
KOM(2010) 744 endelig af 16.12.2010.
e-Commission 2012-15: Delivering user-centric digital services, Communication from VP Šefčovič to
the Commission, SEC(2012) 492 final, 1.8.2012.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om
interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA) (EUT L 260 af 3.10.2009, s.
20).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020
— rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr.
1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af
Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).
Powering European Public Sector Innovation: Towards A New Architecture. Report of the Expert
Group on Public Sector Innovation. EUR 13825 EN, 2013.
DA
3
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0004.png
1.2
Betydningen af interoperabilitet
I vore dages Europa kan borgerne frit flytte rundt og arbejde og virksomheder frit handle og
udøve virksomhed i hele EU. I denne forbindelse skal de ofte kommunikere elektronisk med
medlemsstaternes myndigheder. For at lette denne interaktion er medlemsstaterne i færd med
gradvist at modernisere deres forvaltninger ved at forbedre forretningsgangene og ikt-
infrastrukturerne. Herved reducerer de deres administrative byrde og udgifter, samtidig med at
de tjenester, de udbyder, bliver mere effektive.
Forandringerne sker imidlertid på nationalt niveau og savner interoperabilitet på europæisk
niveau, og de skaber derfor ofte elektroniske barrierer ("e-barrierer"), som forhindrer borgere
og virksomheder i at benytte tjenesterne effektivt og virker hindrende for det indre markeds
funktion.
Samtidig står Europa over for udfordringer, som i stigende grad kræver fælles politiske svar,
og dermed at medlemsstaternes forener deres kræfter for at gennemføre disse svar. Det er
medlemsstaternes og Europa-Kommissionens fælles ansvar at gennemføre en bred vifte af
retsakter, og dette kræver interaktion på tværs af grænser og sektorer ved hjælp af
interoperable ikt-løsninger, der i dag er en integreret del af de fleste retsakter og et vigtigt
værktøj i interaktion.
1.3
Baggrund
1995-99-programmet om telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Fællesskabet
(IDA)
12
sigtede mod at fremme udvikling og drift af transeuropæiske telematiske netværk,
hvorigennem medlemsstaternes myndigheder kunne udveksle data med hinanden og/eller
EU's institutioner.
Opfølgningsprogrammet, IDA II (1999-2004)
13 14
, var rettet mod at gøre leveringen af e-
forvaltningstjenester til europæiske virksomheder og borgere mere effektiv.
2005-09 IDABC-programmet
15
sigtede mod interoperabel levering af paneuropæiske e-
forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere.
2010-15 programmet om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder
(ISA)
16
havde som mål at støtte samarbejdet mellem europæiske offentlige myndigheder ved
at fremme effektiv elektronisk kommunikation på tværs af grænser og sektorer og derved
muliggøre levering af elektroniske offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af
Fællesskabets politikker og aktiviteter.
12
13
14
15
16
Rådets afgørelse 95/468/EF af 6. november 1995 om fællesskabsstøtte til telematisk dataudveksling
mellem administrationerne i Fællesskabet (IDA). EFT L 269. af 11.11.1995, s. 23-25.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/1999/EF af 12. juli 1999 om en række
retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til
elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA). EFT L 203 af 3.8.1999, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF af 12. juli 1999 om fastlæggelse af en
række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til
transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA). EFT L 203 af
3.8.1999, s. 9.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af
paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDABC)
(EUT L 181 af 18.5.2004, s. 25).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om
interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA) (EUT L 260 af 3.10.2009, s.
20).
DA
4
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0005.png
Aktiviteterne under disse programmer har bidraget væsentligt til at sikre interoperabilitet i den
elektroniske informationsudveksling mellem europæiske offentlige myndigheder. Europa-
Parlamentet anerkendte i sin beslutning om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – e-
forvaltning som spydhoved (fra 3. april 2012) ISA-programmets bidrag og overordnede rolle i
forbindelse med at definere, fremme og støtte gennemførelsen af interoperabilitetsløsninger
og -rammer for de offentlige myndigheder i Europa, i forbindelse med at skabe synergier og
fremme genanvendelse af infrastruktur, digitale tjenester og softwareløsninger samt i
forbindelse med at omsætte de offentlige myndigheders krav til interoperabilitet til
specifikationer og standarder for digitale tjenester. Parlamentet krævede også øgede
bevillinger til interoperabilitetsløsninger mellem europæiske offentlige myndigheder for
perioden 2014-20.
ISA-programmet udløber den 31. december 2015, og der er derfor behov for et nyt EU-
program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, virksomheder
og borgere, der skal:
•
•
kortlægge og analysere det overordnede interoperabilitetslandskab i Europa og
undgå, at det splittes op
muliggøre, fremme og støtte en helhedsorienteret tilgang til indsamling, vurdering,
udvikling etablering, industrialisering, drift, forbedring og vedligeholdelse af
interoperabilitetsløsninger, herunder løsninger, som letter genanvendelse og
udveksling af data, som støtte for den grænseoverskridende interaktion for
europæiske offentlige myndigheder og mellem dem og virksomheder og borgere, og
fremme og støtte genanvendelighed, integration og konvergens mellem eksisterende
løsninger, herunder løsninger fra andre politikområder i EU.
•
Det nye program vil medvirke til at klare udfordringerne og sikre kontinuiteten og samtidig
fungere som et forum for udveksling af ideer og erfaringer.
1.4
Beslægtede EU-initiativer og interoperabilitet på andre politiske områder
I en bredere kontekst har aktionerne under det foregående ISA-program løbende været
koordineret og tilpasset det igangværende arbejde under støtteprogrammet for ikt-politik (ICT
PSP) under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og/eller
Kommissionens interne ikt-strategi og aktioner i forbindelse med den europæiske e-
forvaltningshandlingsplan for 2011-15. ISA-programmet har støttet disse og lignende
initiativer, i det omgang de bidrog til interoperabiliteten mellem europæiske offentlige
myndigheder.
ISA har også været samordnet med CEF-programmet, EU's finansieringsinstrument for
transeuropæiske netværk inden for transport, energi og telekommunikation. CEF støtter
indførelse og drift af centrale grænseoverskridende digitale tjenester. Det foreslåede program
supplerer CEF ved som en del af sine målsætninger at bringe tjenester op på det nødvendige
operationelle niveau, før de kan indgå i CEF. Det er også et af de programmer, som muliggør
og bidrager til innovation af den offentlige sektor i Europa.
Interoperabiliteten har også ydet et vigtigt bidrag inden for cloud computing. Som det fremgår
af Kommissionens meddelelse "Udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa"
17
,
spiller interoperabilitet en vigtig rolle med hensyn til at "fremme overgangen til offentlige
serviceydelser, som er interoperable, kan opskaleres og er i overensstemmelse med behovene
17
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: Udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa. COM(2012) 529.
DA
5
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0006.png
hos en mobil befolkning og virksomheder, der gerne vil drage fordel af det europæiske
digitale indre marked". I det foreslåede program vil der blive taget højde for
interoperabilitetsaktiviteterne under det europæiske cloud-initiativ hvad angår
interoperabilitet.
Interoperabilitet letter udformningen af EU-politikker og en vellykket gennemførelse på
sektorniveau. De følgende politikområder er blandt dem, som er afhængige af interoperabilitet
for at kunne gennemføres effektivt:
•
Det indre marked:
I henhold til tjenesteydelsesdirektivet 2006/123/EF
18
skal
medlemsstaterne give tjenesteudbydere mulighed for at afvikle alle procedurer og
formaliteter, der er nødvendige for at udbyde en tjenesteydelse uden for deres
hjemland, ad elektronisk vej og på tværs af grænserne. Inden for selskabsret
bestemmer direktiv 2012/17/EU
19
desuden, at medlemsstaternes centrale registre og
handels- og selskabsregistre skal være interoperable via en central platform. En
sammenkobling af selskabsregistre vil sikre grænseoverskridende udveksling af
oplysninger mellem registre og lette borgeres og virksomheders adgang til
oplysninger om virksomheder på EU-niveau og dermed forbedre retssikkerheden for
erhvervslivet i Europa.
Miljø:
I henhold til INSPIRE-direktivet
20
skal der vedtages fælles
gennemførelsesregler, som fastsætter ordninger for den tekniske interoperabilitet, og
at de nationale infrastrukturer tilpasses for at sikre, at geografiske data og tjenester er
interoperable og tilgængelige på tværs af grænserne i EU.
Retlige og indre anliggender:
Effektiviteten er betinget af en forbedret
interoperabilitet og synergi mellem europæiske databaser, f.eks. via
visuminformationssystemet (VIS), Schengeninformationssystemet II (SIS II), det
europæiske fingeraftrykssystem (Eurodac) og eJustice-portalen.
Told, skat og afgifter:
Over 20 års erfaring med transeuropæiske ikt-systemer, som
omfatter alle medlemsstater og støtter virksomhedstjenester finansieret af
programmerne Fiscalis 2013
21
og Told 2013
22
, gennemført og administreret af
Kommissionen og de nationale myndigheder, har vist, at interoperabilitet er en
central faktor for succes. De aktiver, der er skabt under Fiscalis 2013 og Told 2013,
er tilgængelige til deling og genanvendelse for andre politikområder.
Sundhed:
Direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser indeholder regler, som skal lette adgangen til
sikre sundhedsydelser af høj kvalitet på tværs af grænserne. Direktivet fastsætter
udtrykkelige bestemmelser for at opnå en bredere interoperabilitet for de nationale
ikt-systemer
til
elektronisk
udveksling
af
sundhedsoplysninger.
På
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre
marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets direktiv
89/666/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt angår
sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire). EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF af 11. december 2007 om oprettelse af et
fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis
2013-programmet) og om ophævelse af beslutning nr. 2235/2002/EF. EUT L 330 af 15.12.2007, s. 1-7.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 624/2007/EF af 23. maj 2007 om vedtagelse af et
handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2013). EUT L 154 af 14.06.2007, s. 25-31.
•
•
•
•
18
19
20
21
22
DA
6
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0007.png
lægemiddelområdet forvaltes det europæiske telematiske netværk af Det Europæiske
Lægemiddelagentur, de nationale myndigheder og Kommissionen. Det leverer
praktiske løsninger til harmonisering af godkendelsen af lægemidler og et
interoperabelt europæisk netværk for overvågning af lægemidler.
•
Dyresundhed og fødevaresikkerhed:
Der har gennem de sidste 10 år været anvendt
effektive løsninger, som støtter hele kæden af sporbarhed for dyr og animalske
produkter og advarsler, og som forbedres til stadighed. Alle aktører i kæden (fra
virksomheder til myndigheder) er involveret i TRACES-systemet. Den elektroniske
kommunikation mellem aktørerne (herunder tredjelande) er baseret på internationale
standarder (UNCEFACT), og der indføres et system af elektroniske signaturer for at
gøre det muligt at behandle næsten alle officielle dokumenter elektronisk.
Europæiske fonde:
Al informationsudveksling i forbindelse med Den Europæiske
Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond, mellem støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne,
certificeringsmyndigheder, revisionsmyndigheder og formidlende organer
gennemføres ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer
23
for at lette
interoperabiliteten med nationale rammer og EU-rammer og sikre, at
støttemodtagerne kun skal indsende alle oplysninger én gang.
Informationer fra det offentlige:
Direktiv 2013/37/EU
24
fastsætter, at offentlige
organer, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, skal stille deres dokumenter til
rådighed i et åbent og maskinlæsbart format sammen med deres metadata med den
bedst mulige præcision og granularitet og i et format, der sikrer interoperabilitet,
videreanvendelse og tilgængelighed.
Elektronisk identitet:
Kommissionen understreger i sit forslag til forordning om
elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på
det indre marked
25
, at EU har behov for en gunstig ramme til håndtering af
grænseoverskridende interoperabilitet og for at sikre koordinering af nationale
tilsynsordninger for EU-dækkende accepteret elektronisk identifikation og
autentifikation.
Ikt-standardisering:
I forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk
standardisering
26
beskrives interoperabilitet som et vigtigt resultat af standardisering,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv
2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 175 af 27.6.2013, s.
1).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til
brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (COM (2012) 238 final af 4.6.2012).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
•
•
•
•
23
24
25
26
DA
7
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0008.png
og det fastslås, at det for at sikre interoperabilitet på det indre marked og forbedre
valgfriheden for EU-brugere på ikt-området er hensigtsmæssigt at fremme brugen af
eller kræve overensstemmelse med relevante tekniske specifikationer på EU-niveau.
I denne forbindelse bør nærværende program fremme og, hvor det er
hensigtsmæssigt, støtte hel eller delvis standardisering af eksisterende
interoperabilitetsløsninger.
•
Udarbejdelse af europæiske statistikker:
I forordning (EF) nr. 223/2009 af 11.
marts 2009 om europæiske statistikker
27
, som fastsætter grundlaget for det
europæiske statistiske system (ESS), og Kommissionens efterfølgende meddelelse
404
28
(2009) om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det
kommende årti nævnes interoperabilitet som en helt central forudsætning for at opnå
effektivitetsforbedringer, mindske den administrative byrde og forbedre kvaliteten af
EU-statistikker for borgere, virksomheder og politikere.
For så vidt angår
offentlige udbud
forpligter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiver 2014/25/EU, 2014/24/EU og 2014/23/EU af 28. marts 2014
medlemsstaterne til at indføre elektroniske indkøbsprocedurer. De fastsætter, at de
værktøjer og anordninger, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres
tekniske karakteristika skal være kompatible med almindeligt anvendte produkter
inden for informations- og kommunikationsteknologi. Direktiv 2014/55/EU af
16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud
29
, som
blev vedtaget i Parlamentet den 11. marts 2014, omhandler udvikling af en
europæisk standard for elektronisk fakturering inden for offentlige indkøb med
henblik på at sikre, at de elektroniske faktureringssystemer i EU er interoperable.
•
Hvis alle de nævnte sektorinitiativer skal kunne udfolde deres fulde potentiale, kræver det
imidlertid, at der tages hensyn til interoperabiliteten på tværs af sektorer, og at den medtages i
anvendelsesområdet for nærværende program.
1.5
Begrundelse for forslaget
For at åbne mulighed for et effektivt samspil med borgere og virksomheder bør
medlemsstaterne modernisere deres forvaltninger og tilbyde interoperable digitale tjenester på
nationalt og europæisk niveau.
I denne forbindelse kæmper myndighederne stadig med komplicerede interne organisationer
og manglende rammer, ikt-arkitekturer og redskaber til interoperabilitet, kulturel opsplitning
og manglende samarbejde mellem spredte institutionelle enheder.
Midtvejsevalueringen af ISA-programmet i 2012 fastslog, at dette var relevant
30
, idet det
imødekom medlemsstaternes behov, eftersom de behov, som Kommissionens tidligere og
nuværende programmer, IDA, IDABC og ISA, søger at afhjælpe, fortsat er aktuelle for de
offentlige myndigheder i Europa.
27
28
29
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige
statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr.
322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for
De Europæiske Fællesskabers statistiske program. EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164-173.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-
statistikker: en vision for det kommende årti. KOM(2009) 404 endelig af 10.8.2009.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud. EUT L 133 af 6.5.2014, s. 1-11.
Midtvejsevaluering af ISA-programmet, Kurt Salmon, 31.10.2012.
DA
8
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0009.png
Nærværende program er derfor nødvendigt for:
–
–
–
at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen
at kortlægge og analysere det overordnede interoperabilitetslandskab i Europa
at muliggøre, fremme og støtte en helhedsorienteret tilgang til indsamling, vurdering,
udvikling etablering, industrialisering, drift, forbedring og vedligeholdelse af
interoperabilitetsløsninger, herunder løsninger, der letter genanvendelse og
udveksling af data, som støtte for den grænseoverskridende interaktion for
europæiske offentlige myndigheder og mellem dem og virksomheder og borgere, og
samtidig at fremme og støtte genanvendelighed, integration og konvergens mellem
eksisterende løsninger, herunder løsninger fra andre politikområder i EU.
–
En central faktor for, at interoperabilitet kan lykkes, navnlig på ikt-området, er, at man
behandler den på det rette juridiske niveau for at opnå maksimal effekt. Det bør sikres, at ikt-
konsekvenserne af påtænkte lovtiltag vurderes og måles på et tidligt tidspunkt i EU's
lovgivningsproces, og at ikt-behovene bliver kortlagt rettidigt, så lovgivningen kan
gennemføres uden problemer, når den træder i kraft.
Nærværende program vil støtte og fremme vurderingen af de ikt-mæssige konsekvenser af
foreslået eller vedtaget EU-lovgivning og planlægningen af implementeringen af løsninger til
støtte for gennemførelsen af sådan lovgivning.
2.
2.1
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
Der blev indsamlet synspunkter fra interesserede parter til fremtiden for ISA-programmet
(nærværende forslag) i perioden fra marts 2013 til januar 2014 i fem formelle høringsrunder
med medlemsstaterne. Tolv generaldirektorater i Kommissionen
31
blev ligeledes hørt, og der
er taget højde for deres kommentarer i forslaget.
Kommissionen gjorde status over forberedelsen af retsgrundlaget for det nye ISA-program for
medlemsstaterne på to officielle møder i ISA-Udvalget og tre møder i ISA-
Koordinationsgruppen. I denne løbende proces kunne Kommissionen indsamle
medlemsstaternes feedback på lovforslaget.
Kommissionen informerede første gang medlemsstaterne om planen om at fremlægge et nyt
lovforslag til efterfølgeren af ISA-programmet i marts 2013. Den fremlagde et udkast til
lovgivning på et møde i ISA-Koordinationsgruppen i oktober 2013 og bad medlemsstaterne
komme med feedback.
Den feedback, der blev modtaget fra 16 medlemsstater
32
i november 2013, viste at:
•
•
den nye lovgivning bør fokusere på at undgå dobbeltarbejde og på at koordinere med
andre EU-programmer (nævnes af 10 medlemsstater)
overvågningen af resultaterne bør fortsætte og omfatte en kvantificering af
programmets fordele (nævnes af syv medlemsstater)
31
32
SG, COMP, MARE, JRC, PO, DGT, EMPL, REGIO, HOME, JUST, ENTR, CNECT.
Østrig, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Malta,
Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
DA
9
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
•
det nye ISA-program bør bidrage til interoperabilitet i det store billede ved at
anvende en arkitekturmodel/et redskab som f.eks. den europæiske
interoperabilitetskartografi (nævnes af seks medlemsstater), og
programmet bør bygge på en behovsbaseret tilgang (nævnes af seks medlemsstater).
at det er nødvendigt at inddrage forskellige grupper af interesserede parter i
revisionen af lovgivningen (f.eks. borgere, virksomheder, forskere) og at sikre, at der
tages hensyn til deres situation
at den nye lovgivning bør understrege vigtigheden af at genanvende data, tjenester og
løsninger
at særlige henvisninger i lovgivningen bør fremme en forenkling af processer i
forbindelse med moderniseringen af offentlige myndigheder, og
at det nye program bør fungere som en facilitator/inkubator for samarbejdet mellem
medlemsstater og mellem institutioner indbyrdes for at sikre, at løsningerne ikke blot
indføres, men også er bæredygtige, og at der ikke forekommer dobbeltarbejde.
•
•
Andre mindre kommentarer var:
•
•
•
Den seneste feedback fra medlemsstaterne blev indsamlet på mødet i ISA-Udvalget den
16. januar 2014 i forbindelse med fremlæggelsen og godkendelsen af tidsplanen for
vedtagelsen af det nye program. Der var også enighed om, at selv om lovgivningen bør række
ud til borgere og virksomheder, bør de offentlige myndigheder fortsat være det centrale fokus
for at sikre end-to-end-interoperabilitet.
2.2
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen af nærværende program er baseret på en metaevaluering af
evalueringerne af de tidligere programmer (midtvejsevaluering 2012 for ISA-programmet og
gennemførelsesevaluering for EIS) og på medlemsstaternes feedback.
Midtvejsevalueringen af ISA var overvejende positiv og konkluderede, at ISA-programmet
var tilpasset Kommissionens politiske prioriteringer og medlemsstaternes behov og blev
gennemført effektivt og sammenhængende samt gav resultater, som blev genanvendt af
Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne. Den påviste dog også nogle mangler og
indeholdt anbefalinger for handling med hensyn til:
•
•
•
kommunikation og bevidstgørelse
inddragelse af interesserede parter og kontinuitet i projektstyringen, og
at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og øge genanvendeligheden og sikre
bæredygtighed.
Evalueringseksperterne vurderede også, at fire ud af de 11 anbefalinger fra den endelige
evaluering af forgængerprogrammet (IDABC) stadig gjaldt for ISA-programmet.
I nærværende program er der taget højde for anbefalingerne i midtvejsevalueringen, og der
iværksættes særlige aktiviteter for at afhjælpe manglerne, samtidig med at der sigtes mod at
konsolidere, fremme og udvide eksisterende aktiviteter i ISA-programmet. Navnlig vil det nye
program bidrage til at identificere, skabe og drive interoperabilitetsløsninger, som derefter vil
blive leveret til ubegrænset brug til andre EU-institutioner og -organer og til nationale,
regionale og lokale offentlige myndigheder, hvilket vil lette deres interaktion på tværs af
grænser og sektorer. Programmet vil også udvikle selvstændige eller supplerende
interoperabilitetsløsninger og støtte andre EU-initiativer ved at bane vejen for
DA
10
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
interoperabilitetsløsninger som en "løsningsinkubator" eller sikre deres bæredygtighed som en
"løsningsbro".
Herved vil programmet bidrage til at mindske omkostningerne og den administrative byrde
ved grænseoverskridende interaktion, fremme det indre marked og den frie bevægelighed i
EU uden administrative barrierer og bidrage til hurtig implementering af ikt-systemer til støtte
for EU-lovgivningen.
Hvis nærværende program ikke bliver vedtaget, vil den eksisterende støtte til effektiv
interaktion mellem offentlige myndigheder i Europa bortfalde, hvilket vil medføre øgede
omkostninger og ekstra arbejde. Desuden ville udbredelse af enkeltstående løsninger utilsigtet
føre til nye eller større e-barrierer, som vil hindre det indre markeds funktion og
bevægelsesfriheden, dvs. det modsatte af målsætningen om at modernisere de offentlige
myndigheder i Europa.
Ligeledes ville etablering og anvendelse af nye interoperabilitetsløsninger ikke længere
bidrage til en effektiv dataudveksling mellem europæiske offentlige myndigheder. Uden et
nyt program ville der blive taget langt færre EU-initiativer til støtte for interoperabilitet,
hvilket er en forudsætning for, at de europæiske offentlige myndigheder kan levere online
digitale tjenester på tværs af grænser og sektorer.
Med nærværende program vil EU i høj grad være med til at sikre en smidig interaktion
mellem europæiske offentlige myndigheder, til direkte gavn for medlemsstaterne,
virksomheder og borgere.
Programmet vil tilføre økonomisk værdi ved at støtte det indre markeds funktion gennem
løsninger, som sikrer:
a)
kortere responstider i offentlige myndigheders interaktion med borgere og
virksomheder
b)
identifikation og genanvendelse af eksisterende løsninger til at opfylde lignende
virksomhedsbehov, og
c)
automatisering af transaktioner på tværs af grænser og sektorer, hvilket sparer
ressourcer og tid.
Der vil blive tilført social værdi, idet programaktiviteterne i sidste instans vil gavne borgere
og virksomheder som brugere af elektroniske offentlige tjenester på tværs af grænser og
sektorer, der anvender sådanne fælles løsninger.
3.
3.1
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Resumé af lovforslaget
Nærværende program efterfølger ISA-programmet og vil konsolidere, fremme og udvide dets
aktiviteter.
Det nye program vil især:
•
bidrage til at identificere, skabe og drive interoperabilitetsløsninger, som derefter vil
blive leveret til ubegrænset brug til andre EU-institutioner og -organer og til
nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder, hvilket vil lette deres
interaktion på tværs af grænser og sektorer
udvikle selvstændige eller supplerende interoperabilitetsløsninger og støtte andre
EU-initiativer ved at stå i spidsen for interoperabilitetsløsninger som en
"løsningsinkubator" eller sikre deres bæredygtighed som en "løsningsbro", og
•
DA
11
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
•
3.2
vurdere de ikt-mæssige aspekter af eksisterende EU-lovgivning og lovforslag.
Retsgrundlag
I overensstemmelse med artikel 170 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) bør Unionen – for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 26 og
174 og give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative
enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre
grænser medfører – bidrage til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net ved hjælp af
aktioner til fremme af nationale nets sammenkobling, interoperabilitet og tilgængelighed.
I henhold til artikel 172 TEUF (tidligere artikel 156 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab) "vedtages de i artikel 171, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre
foranstaltninger [...] af Europa- Parlamentet og Rådet efter den almindelige
lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget. Retningslinjer og projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats
område, kræver den pågældende medlemsstats godkendelse."
3.3
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.
Målsætningerne i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne alene, idet
disse, hvis de handlede uafhængigt af hinanden, ikke ville kunne opnå den interoperabilitet,
der er nødvendig for elektroniske offentlige tjenester på tværs af grænser og sektorer, og ikke
kunne etablere de nødvendige fælles løsninger til støtte for interaktionen mellem europæiske
offentlige myndigheder.
Gennem en indsats på EU-plan vil man bedre kunne nå målsætningerne i forslaget, idet der
med programmet indføres interoperabilitetsløsninger, som fremmer en smidig interaktion
mellem offentlige myndigheder på tværs af grænser og sektorer og således gør det muligt at
levere elektroniske offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af EU's politikker og
aktiviteter.
Programmet har således en klar, iboende EU-dimension. Forslaget er derfor i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3.4
Proportionalitetsprincippet
Programmet vil støtte leveringen af fælles og delte løsninger, dvs. fælles referencerammer,
generelle værktøjer og fælles tjenester, der, i de tilfælde hvor det er relevant, skal anvendes af
europæiske offentlige myndigheder til udveksling af oplysninger på tværs af grænser og
sektorer. Medmindre andet bestemmes, er det op til medlemsstaternes vurdering at anvende
sådanne løsninger.
Etablering og forbedring af fælles referencerammer og generelle værktøjer vil blive
finansieret via programmet, mens anvendelsen af sådanne referencerammer og værktøjer skal
finansieres af brugerne på de relevante administrative niveauer. Programmet vil finansiere
etablering, industrialisering (dvs. udvikling til et operationelt niveau) og forbedring af fælles
tjenester, men kun finansiere den egentlige drift, hvis dette tjener EU's interesser. I andre
tilfælde skal borgerne finansiere anvendelsen af tjenesterne, herunder også decentral
anvendelse af dem.
De løsninger, der skabes med programmet, vil reducere de finansielle og administrative
byrder takket være interaktionen mellem europæiske offentlige myndigheder. Forslaget er
derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
DA
12
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
3.5
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Ligesom det tidligere ISA-program er den foreslåede retsakt en afgørelse fra Europa-
Parlamentet og Rådet, idet en afgørelse i dette tilfælde er det mest hensigtsmæssige middel til
at opfylde proportionalitetsprincippet.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Finansieringsrammen for gennemførelsen af det nye ISA
2
-program for perioden 1. januar
2016 til 31. december 2020 er 130 928 000 EUR. Forslaget til finansieringsramme er i
overensstemmelse med den aktuelle flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.
Yderligere oplysninger er anført i den ledsagende finansieringsoversigt til forslaget.
5.
FAKULTATIVE ELEMENTER
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Kandidatlande
Den foreslåede foranstaltning er åben for deltagelse af kandidatlande.
DA
13
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0014.png
2014/0185 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige
myndigheder, virksomheder og borgere (ISA
2
)
Interoperabilitet som et middel til at modernisere den offentlige sektor
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I en række ministererklæringer (Manchester den 24. november 2005, Lissabon den 19.
september 2007, Malmø den 18. november 2009 og Granada den 19. april 2010)
opfordrede ministrene Kommissionen til at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne
ved at gennemføre interoperabilitetsløsninger på tværs af grænser og sektorer, som kan
åbne mulighed for mere effektive og sikre offentlige tjenester. Desuden har
medlemsstaterne anerkendt, at der skal tilbydes bedre offentlige tjenester ved hjælp af
færre ressourcer, og at potentialet i e-forvaltning kan udnyttes bedre ved at udvikle en
samarbejdskultur og forbedre vilkårene for interoperabilitet i europæiske offentlige
forvaltninger.
Kommissionen understregede i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En digital dagsorden
for Europa
3
(DAE), et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien
4
, at
interoperabilitet er afgørende for at maksimere ikt's samfundsmæssige og økonomiske
potentiale, og at den digitale dagsorden derfor kun kan lykkes, hvis interoperabiliteten
er sikret.
Kommissionen fremlagde i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Interoperabilitet som
EUT C […] af ]…], s. […].
EUT C […] af ]…], s. […].
KOM(2010) 245.
KOM(2010) 2020.
(2)
(3)
1
2
3
4
DA
14
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0015.png
forudsætning
for
europæiske
offentlige
tjenester"
5
den
europæiske
interoperabilitetsstrategi (EIS) og den europæiske interoperabilitetsramme (EIF).
(4)
På EU-plan gør interoperabilitet det lettere at gennemføre politikker. De følgende
politikområder er særligt afhængige af interoperabilitet for at kunne gennemføres
effektivt:
For så vidt angår det indre marked kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF
6
, at medlemsstaterne giver tjenesteudbydere mulighed for at afvikle alle
procedurer og formaliteter, der er nødvendige for at udbyde en tjenesteydelse uden for
deres hjemland, ad elektronisk vej og på tværs af grænserne.
For så vidt angår registre og selskabsret kræver direktiv 2012/17/EU
7
, at
medlemsstaternes centrale handels- og selskabsregistre skal være interoperable via en
central platform. En sammenkobling af selskabsregistre vil sikre grænseoverskridende
udveksling af oplysninger mellem registre, lette borgeres og virksomheders adgang til
oplysninger om virksomheder på EU-niveau og dermed forbedre retssikkerheden for
erhvervslivet i Europa.
For så vidt angår miljø kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF
8
, at
der skal vedtages fælles gennemførelsesregler med fastlæggelse af tekniske ordninger
for interoperabiliteten. Navnlig fastslås det i direktivet, at de nationale infrastrukturer
skal tilpasses, så det sikres, at geografiske data og tjenester er interoperable og
tilgængelige på tværs af grænserne i EU.
For så vidt angår retlige og indre anliggender er forbedret interoperabilitet mellem
europæiske databaser grundlaget for visuminformationssystemet (VIS)
9
,
Schengeninformationssystemet II (SIS II)
10
, det europæiske fingeraftrykssystem
(Eurodac)
11
og eJustice-portalen
12
. I sine konklusioner fra samlingen den 24.
september 2012 opfordrede Rådet til indførelse af den europæiske
lovgivningsidentifikator (ELI), og det understregede behovet for interoperabel søgning
på og udveksling af juridiske oplysninger, som er offentliggjort i nationale officielle
tidender og lovtidender, gennem anvendelse af entydige identifikatorer og
strukturerede metadata.
Interoperabilitet har været en central succesfaktor på told-, skatte- og afgiftsområdet,
hvor man anvender transeuropæiske ikt-systemer, som omfatter alle medlemsstater og
KOM(2010) 744.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked. EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets direktiv
89/666/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt angår
sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire). EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (VIS-forordningen). EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). EUT L 381 af 28.12.2006,
s. 4–23.
Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til
sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen. EUT L
316 af 15.12.2000, s. 1-10.
https://e-justice.europa.eu
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
5
6
7
8
9
10
11
12
DA
15
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0016.png
støtter interoperable virksomhedstjenester finansieret under programmerne Fiscalis
2013 og Told 2013, gennemført og administreret af Kommissionen og de nationale
myndigheder, Erfaringerne fra programmerne Fiscalis 2013 og Told 2013 er
tilgængelige til deling og genanvendelse for andre politikområder.
(10)
For så vidt angår sundhed indeholder direktiv 2011/24/EU
13
regler, som skal lette
adgangen til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet. Mere specifikt
oprettede
direktivet
e-sundhedsnetværket,
som
skal
arbejde
med
interoperabilitetsudfordringen mellem elektroniske sundhedssystemer. Netværket kan
vedtage retningslinjer for, hvilke datasæt der som minimum skal udveksles hen over
grænserne i tilfælde af uplanlagte og akutte sundhedstjenester, og om e-recepttjenester
på tværs af nationale grænser.
For så vidt angår de europæiske fonde kræver artikel 122 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
14
, at al informationsudveksling mellem
støttemodtagerne
og
forvaltningsmyndighederne,
certificeringsmyndigheder,
revisionsmyndigheder og formidlende organer gennemføres ved hjælp af elektroniske
dataudvekslingssystemer. Disse systemer skal lette interoperabiliteten med nationale
rammer og EU-rammer og sikre, at støttemodtagerne kun behøver at indsende de
nødvendige oplysninger én gang.
For så vidt angår informationer fra det offentlige understreges det i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU
15
, at offentlige myndigheder, såfremt det
er muligt og hensigtsmæssigt, skal stille deres dokumenter til rådighed i et åbent og
maskinlæsbart format sammen med deres metadata med den bedst mulige præcision
og granularitet og i et format, der sikrer interoperabilitet, anvendelse og
tilgængelighed.
For så vidt angår elektronisk identitet understreger Kommissionen i sit forslag af 4.
juni 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk identifikation
og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked
16
, at EU
har behov for en gunstig ramme til håndtering af grænseoverskridende interoperabilitet
og for at sikre koordinering af nationale tilsynsordninger for EU-dækkende godkendt
elektronisk identifikation og autentifikation.
For så vidt angår ikt-standardisering fremhæves interoperabilitet i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012
17
som et vigtigt resultat af
standardiseringen.
(11)
(12)
(13)
(14)
13
14
15
16
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i
forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45-65.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv
2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.
COM(2012) 238. EUT C [...], [...], s. [...].
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
DA
16
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0017.png
(15)
For så vidt angår forskning og innovation fremgår det tydeligt af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 om Horisont 2020
18
, at interoperable
løsninger og standarder inden for ikt er centrale forudsætninger for partnerskaber
mellem virksomheder inden for EU. Samarbejde via fælles, åbne teknologiplatforme
med afsmitnings- og løftestangsvirkninger vil tillade en bred vifte af interesseparter at
drage fordel af nye udviklingstendenser og skabe yderligere innovation.
For så vidt angår offentlige udbud forpligter Europa-Parlamentets og Rådets direktiver
2014/25/EU
19
, 2014/24/EU
20
og 2014/23/EU
21
af 28. marts 2014 medlemsstaterne til
at indføre elektroniske indkøbsprocedurer. De fastsætter, at de værktøjer og
anordninger, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres tekniske
karakteristika skal være kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for
informations- og kommunikationsteknologi. Direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om
elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud
22
, som blev vedtaget i
Parlamentet den 11. marts 2014, omhandler desuden udvikling af en europæisk
standard for elektronisk fakturering inden for offentlige indkøb med henblik på at
sikre, at de elektroniske faktureringssystemer i EU er interoperable.
Interoperabilitet er også et grundlæggende element i Connecting Europe-faciliteten
(CEF), som blev indført med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1316/2013
23
inden for bredbåndsinfrastruktur og -tjenester. I forordning (EU) nr.
283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for
telekommunikationsinfrastruktur
24
nævnes det udtrykkeligt, at interoperabilitet,
konnektivitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske
digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på europæisk plan er en operationel
prioritet for CEF for at nå målsætningerne.
På politisk niveau har Rådet gentagne gange krævet endnu større interoperabilitet i
Europa og en fortsat indsats for at modernisere de europæiske offentlige myndigheder.
Navnlig understregede Det Europæiske Råd i sine konklusioner fra samlingen den 24.
og 25. oktober 2013, at moderniseringen af de offentlige forvaltninger skulle fortsætte
gennem hurtig gennemførelse af tjenester såsom e-forvaltning, e-sundhed, e-
fakturering og e-udbud, som forudsætter interoperabilitet.
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF. EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020
– rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr.
1982/2006/EF. EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om
ophævelse af direktiv 2004/17/EF. EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF. EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65-242.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af
koncessionskontrakter. EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1-64.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud. EUT L 133 af 6.5.2014, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af
Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010. EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for
transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning
nr. 1336/97/EF. EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14.
(16)
(17)
(18)
18
19
20
21
22
23
24
DA
17
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0018.png
(19)
Hvis man kun betragter interoperabilitet inden for den enkelte sektor, er der risiko for,
at der vedtages forskellige eller inkompatible løsninger på nationalt niveau eller på
sektorniveau, hvilket vil skabe nye e-barrierer, der hindrer funktionen af det indre
marked og den tilhørende frie bevægelighed og undergraver det åbne og
konkurrenceprægede marked og leveringen af tjenester af almen interesse til borgere
og virksomheder. For at mindske denne risiko bør medlemsstaterne og EU styrke
deres fælles indsats for at undgå en opsplitning af markedet og sikre interoperabilitet
på tværs af grænser og sektorer i forbindelse gennemførelsen af lovgivning og
samtidig reducere den administrative byrde og omkostningerne, og de bør fremme
fælles vedtagne ikt-løsninger og sikre en hensigtsmæssig styring.
Flere på hinanden følgende programmer har sigtet mod at skabe en sammenhængende
udvikling og gennemførelse af globale og sektorbaserede strategier for
interoperabilitet, lovgivingsmæssige rammer, retningslinjer, tjenester og redskaber til
at opfylde kravene i henhold til EU-dækkende politikker, f.eks.:
–
IDA-programmet (1999-2004), som blev oprettet med Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning 1719/1999/EF
25
og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
1720/1999/EF
26
IDABC-programmet (2005-09), som blev oprettet med beslutning Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF om e-forvaltningstjenester
27
og
ISA-programmet (2010-15), som blev oprettet med Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse 922/2009/EF
28
.
(20)
–
–
(21)
Aktiviteter under programmerne IDA, IDABC og ISA har ydet vigtige bidrag til at
sikre interoperabiliteten i den elektroniske udveksling af oplysninger mellem
offentlige myndigheder i EU. Europa-Parlamentet anerkendte i sin beslutning om et
konkurrencedygtigt digitalt indre marked – e-forvaltning som spydhoved (fra 3. april
2012)
29
ISA-programmets bidrag og overordnede rolle i forbindelse med at definere,
fremme og støtte gennemførelsen af interoperabilitetsløsninger og -rammer for de
offentlige myndigheder i Europa, i forbindelse med at skabe synergi og fremme
genanvendelse af infrastruktur, digitale tjenester og softwareløsninger samt i
forbindelse med at omsætte de offentlige myndigheders krav til interoperabiliteten til
specifikationer og standarder for digitale tjenester.
Afgørelse 922/2009/EF udløber den 31. december 2015, og der er derfor behov for et
nyt EU-program vedrørende interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige
myndigheder, virksomheder og borgere (ISA
2
) for at kortlægge og analysere det
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/1999/EF af 12. juli 1999 om en række
retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til
elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA). EFT L 203 af 3.8.1999, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF af 12. juli 1999 om fastlæggelse af en
række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til
transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA). EFT L 203 af
3.8.1999, s. 9.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af
paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. EUT L 144
af 30.4.2004, s. 62, og EUT L 181 af 18.5.2004, s. 25 (berigtigelse).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om
interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA). EUT L 260 af 3.10.2009, s.
20.
Dokument A7/0083/2012.
(22)
25
26
27
28
29
DA
18
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
overordnede interoperabilitetslandskab i Europa og undgå, at det splittes op.
Programmet skal muliggøre, fremme og støtte en helhedsorienteret tilgang til
indsamling, vurdering, udvikling etablering, industrialisering, drift, forbedring og
vedligeholdelse af interoperabilitetsløsninger, herunder løsninger, som letter
genanvendelse og udveksling af data, som støtte for den grænseoverskridende
kommunikation for europæiske offentlige myndigheder og mellem dem og
virksomheder og borgere. Endelig skal programmet fremme genanvendelighed,
integration og konvergens mellem eksisterende løsninger, herunder løsninger fra andre
politikområder i EU.
(23)
Løsninger, der etableres eller drives som led i nærværende ISA
2
-program, bør så vidt
muligt indgå i et sammenhængende system af tjenester, der letter interaktionen mellem
europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, og som sikrer, letter
eller muliggør interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer.
Borgere og virksomheder bør også få fordel af fælles, genanvendelige og interoperable
borgervendte ("front-office") tjenester som følge af en bedre integration af procedurer
og udveksling af data gennem europæiske offentlige myndigheders bagvedliggende
("back-office") systemer.
ISA
2
-programmet bør være et instrument for modernisering af den offentlige sektor i
EU.
Interoperabilitet er direkte knyttet til og afhængig af anvendelsen af standarder og
fælles specifikationer. ISA
2
-programmet bør fremme og, hvor det er hensigtsmæssigt,
støtte hel eller delvis standardisering af eksisterende interoperabilitetsløsninger. Dette
bør opnås i samarbejde med andre standardiseringsaktiviteter på EU-plan, europæiske
standardiseringsorganisationer og andre internationale standardiseringsorganisationer.
Moderniseringen af offentlige myndigheder er en af de centrale prioriteter for en
vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien. I denne forbindelse viser
Kommissionens årlige vækstundersøgelser fra 2011, 2012 og 2013, at kvaliteten af de
europæiske offentlige myndigheder har direkte indflydelse på det økonomiske miljø
og derfor er afgørende for at stimulere produktivitet, konkurrenceevne og vækst. Dette
afspejles tydeligt i de landespecifikke henstillinger, som kræver specifikke aktioner
rettet mod en reform af de offentlige myndigheder.
Forordning (EU) nr. 1303/2013 har et tematisk mål om "styrkelse af institutionel
kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig
forvaltning". I denne forbindelse bør ISA
2
-programmet samordnes med programmer
og initiativer, som bidrager til moderniseringen af offentlige myndigheder som f.eks.
DAE og relaterede netværk som f.eks. netværket for europæiske offentlige
myndigheder (EUPAN), og stræbe efter synergier med dem.
Interoperabilitet mellem europæiske offentlige myndigheder vedrører alle
forvaltningsniveauer: EU-niveauet og nationale, regionale og lokale niveauer. Derfor
er det vigtigt, at der i løsningerne tages højde for de respektive behov samt for
borgernes og virksomhedernes behov, hvor det er relevant.
Nationale myndigheder kan få støtte til deres bestræbelser gennem specifikke
instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF). Et tæt
samarbejde under ISA
2
-programmet bør maksimere de forventede fordele fra sådanne
instrumenter ved at sikre, at de finansierede projekter tilpasses EU-dækkende
interoperabilitetsrammer og -specifikationer såsom EIF.
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
DA
19
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0020.png
(31)
Denne afgørelse fastlægger en finansieringsramme for hele ISA
2
-programmets
varighed, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den
interinstitutionelle aftale af 2. december 2013
30
mellem Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om
forsvarlig økonomisk forvaltning, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige
budgetprocedure.
Det bør overvejes, om der kan anvendes førtiltrædelsesmidler til at lette
kandidatlandes deltagelse i ISA
2
-programmetm og om der kan vedtages og fortsat
gennemføres løsninger under programmet i de pågældende lande.
ISA
2
-programmet bør bidrage til gennemførelse af eventuelle opfølgningsinitiativer i
forbindelse med Europa 2020 og DAE. For at undgå dobbeltarbejde bør det tage højde
for andre EU-programmer inden for ikt-løsninger, tjenester og infrastrukturer, navnlig
Connecting Europe-faciliteten som fastsat i forordning (EU) nr. 1316/2013 og
Horisont 2020 som fastsat i forordning (EU) nr. 1291/2013.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011
31
.
I særligt hastende tilfælde bør Kommissionen øjeblikkeligt vedtage
gennemførelsesretsakter i behørigt begrundede tilfælde, hvor hensynet til det fastsatte
rullende arbejdsprogram nødvendiggør dette.
Målene for denne afgørelse er at fremme effektiv elektronisk interaktion mellem
europæiske offentlige myndigheder og mellem dem og borgerne og virksomhederne
på tværs af grænser og sektorer og derved muliggøre levering af elektroniske
offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter.
Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi
koordineringen på europæisk plan ville være vanskeligt og dyrt at etablere, og kan
derfor på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel 1, går denne
afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
(32)
(33)
(34)
(35)
(36)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand og formål
1.
Ved denne afgørelse oprettes for perioden 2016-20 et program om
interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og
borgere (ISA
2
-programmet).
30
31
Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. EUT C 373
af 20.12.2013, s. 1-11.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser. EUT L 55 af 28.12.2011, s. 13.
DA
20
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
ISA
2
-programmet skal fremme effektiv elektronisk interaktion mellem europæiske
offentlige myndigheder og mellem dem og borgerne og virksomhederne på tværs af
grænser og sektorer og derved muliggøre levering af elektroniske offentlige tjenester
til støtte for gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter.
2.
Gennem
ISA
2
-programmet
identificerer,
skaber
og
driver
Unionen
interoperabilitetsløsninger til gennemførelse af Unionens politikker. Disse løsninger
leveres derefter til ubegrænset brug til andre EU-institutioner og -organer og til
nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder, og letter dermed deres
interaktion på tværs af grænser og sektorer.
ISA
2
-programmet skal selvstændigt udvikle interoperabilitetsløsninger eller supplere
og støtte andre EU-initiativer ved at stå i spidsen for interoperabilitetsløsninger som
en løsningsinkubator eller ved at sikre deres bæredygtighed som en løsningsbro.
ISA
2
-programmet efterfølger EU-programmet om interoperabilitetsløsninger for
europæiske offentlige myndigheder, som blev oprettet med afgørelse nr.
922/2009/EF (ISA-programmet), og skal konsolidere, fremme og udvide dette
programs aktiviteter.
Artikel 2
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
1)
"interoperabilitet": det forhold, at adskilte og forskelligartede organisationer er i
stand til at interagere med henblik på at nå gensidigt fordelagtige og vedtagne fælles
mål, herunder også, at organisationerne udveksler information og viden, via de
forretningsprocesser de understøtter, gennem dataudveksling mellem deres
respektive informations- og kommunikationsteknologiske (ikt-) systemer
"interoperabilitetsløsninger": fælles rammer, fælles tjenester og generelle værktøjer,
som fremmer samarbejdet mellem adskilte og forskelligartede organisationer, og som
finansieres og udvikles af ISA
2
-programmet alene eller udvikles i samarbejde med
andre EU-initiativer, baseret på europæiske offentlige myndigheders identificerede
krav
at fungere som en "løsningsinkubator": at udvikle eller støtte
interoperabilitetsløsninger i pilotfasen, før de bliver operationelle i henhold til andre
EU-programmer eller -initiativer
at fungere som "løsningsbro": at videreudvikle og støtte fuldt operationelle
interoperabilitetsløsninger, før de leveres i henhold til andre EU-programmer eller -
initiativer
"fælles referencerammer": specifikationer, standarder, metoder, retningslinjer, fælles
semantiske elementer og lignende fremgangsmåder og dokumenter
"fælles tjenester": den organisatoriske og tekniske evne til at levere et fælles resultat
til brugerne, herunder operationelle systemer, applikationer og digitale
infrastrukturer af generel art, der opfylder fælles brugerkrav på tværs af
politikområder og geografiske områder, og deres understøttende operationelle styring
"generelle værktøjer": systemer, referenceplatforme, fælles platforme og
samarbejdsplatforme samt generelle komponenter, der opfylder fælles brugerkrav på
tværs af politikområder og geografiske områder
3.
4.
2)
3)
4)
5)
6)
7)
DA
21
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
8)
9)
10)
"aktioner": projekter og løsninger, som allerede har nået deres operationelle fase, og
ledsageforanstaltninger
"projekt": en tidsbegrænset sekvens af veldefinerede opgaver, der skal opfylde
identificerede brugerbehov gennem en faseopdelt fremgangsmåde
"ledsageforanstaltninger":
–
–
–
–
–
–
strategiske og bevidstgørende foranstaltninger
foranstaltninger til støtte for forvaltningen af ISA
2
-programmet
foranstaltninger vedrørende erfaringsdeling og udveksling og fremme af god
praksis
foranstaltninger
til
fremme
interoperabilitetsløsninger
af
genanvendelse
af
eksisterende
foranstaltninger rettet mod opbygning af fællesskaber og fremme af kapacitet
foranstaltninger rettet mod etablering af synergier med initiativer, som er
relevante for interoperabilitet på andre af EU's politikområder
11)
"europæisk interoperabilitetsreferencearkitektur (EIRA)": en arkitektur af generel
struktur, som forener et sæt af principper og retningslinjer for gennemførelsen af
interoperabilitetsløsninger i Den Europæiske Union
"europæisk
interoperabilitetskartografi
(EIC)":
en
samling
af
interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, som stilles til
rådighed af EU-institutioner og -medlemsstater, og som præsenteres i et fælles
format og opfylder bestemte kriterier for genanvendelighed og interoperabiblitet,
som kan opføres i EIRA.
Artikel 3
Aktiviteter
12)
ISA
2
-programmet støtter og fremmer:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
vurdering, forbedring, etablering, industrialisering, drift og genanvendelse af
eksisterende interoperabilitetsløsninger på tværs af grænser eller sektorer
udvikling, etablering, industrialisering, drift og genanvendelse
interoperabilitetsløsninger på tværs af grænser eller sektorer
identifikation af lovgivningshuller,
europæiske offentlige myndigheder
som
skader
interoperabiliteten
af
nye
vurdering af ikt-mæssige konsekvenser af foreslået eller vedtaget EU-lovgivning
mellem
etablering, vedligeholdelse og forbedring af EIRA
etablering og vedligeholdelse af EIC som et instrument til at lette genanvendelse af
eksisterende interoperabilitetsløsninger og til at identificere de områder, hvor
sådanne løsninger fortsat mangler
vurdering, ajourføring og fremme af eksisterende fælles specifikationer og standarder
og udvikling, etablering og fremme af nye fælles specifikationer og standarder
gennem Unionens standardiseringsplatforme og i samarbejde med europæiske eller
internationale standardiseringsorganisationer, hvor det er hensigtsmæssigt, og
g)
DA
22
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
h)
udvikling af mekanismer, som kan måle og kvantificere fordelene ved
interoperabilitetsløsninger.
ISA
2
-programmet kan endvidere fungere som "løsningsinkubator" ved at stå i spidsen for nye
interoperabilitetsløsninger og som "løsningsbro" ved at stå for eksisterende
interoperabilitetsløsninger.
Artikel 4
Generelle principper
Aktioner, der lanceres eller videreføres under ISA
2
-programmet, skal
a)
b)
være anvendelsesbaserede og drevet af identificerede behov
opfylde følgende principper:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
c)
d)
nærhed og proportionalitet
brugerne i centrum
inklusion og tilgængelighed
sikkerhed og beskyttelse af privatlivet
flersprogethed
administrativ forenkling
gennemsigtighed
bevaring af information
åbenhed
genanvendelighed
teknologisk neutralitet og tilpasningsevne, og
effektivitet og virkning
kunne udvides og anvendes på andre erhvervs- eller politikområder, og
have økonomisk, organisatorisk og teknisk bæredygtighed.
Artikel 5
Aktioner
1.
Kommissionen gennemfører i samarbejde med medlemsstaterne de aktioner, der er
anført i det rullende arbejdsprogram, jf. artikel 7, i overensstemmelse med de
gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 6.
Aktioner i form af projekter skal, hvor det er hensigtsmæssigt, bestå af følgende
faser:
–
–
–
–
–
indledning
planlægning
udførelse
afslutning, og
overvågning og kontrol.
2.
DA
23
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
Faserne i et specifikt projekt defineres og specificeres, når aktionen optages i det
rullende arbejdsprogram.
3.
Gennemførelsen af ISA
2
-programmet støttes gennem ledsageforanstaltninger.
Artikel 6
Gennemførelsesregler
1.
Ved gennemførelsen af ISA
2
-programmet skal der tages behørigt hensyn til den
europæiske interoperabilitetsstrategi, den europæiske interoperabilitetsramme og
fremtidige ajourføringer af disse.
Der skal tilskyndes til, at så mange medlemsstater som muligt deltager i et projekt.
Medlemsstaterne skal have mulighed for og tilskyndes til at slutte sig til et projekt på
et hvilket som helst trin.
For at sikre interoperabilitet mellem nationale systemer og EU-informationssystemer
specificeres interoperabilitetsløsninger med henvisning til eksisterende og nye
europæiske standarder eller offentligt tilgængelige eller åbne specifikationer for
udveksling af oplysninger og integration af tjenester.
Etablering eller forbedring af interoperabilitetsløsninger skal, hvor dette er relevant,
være baseret på eller ledsaget af udveksling af erfaringer samt udveksling og fremme
af god praksis. Deling af erfaring og god praksis mellem alle interesseparter og
relevante offentlige høringer skal opmuntres.
For
at
undgå
dobbeltarbejde
og
fremskynde
etableringen
af
interoperabilitetsløsninger tages der, hvor dette er relevant, hensyn til resultater fra
andre relevante initiativer på EU-plan og i de enkelte medlemsstater.
Gennemførelsen af interoperabilitetsløsninger under ISA
2
-programmet sker, hvor det
er relevant, gennem EIRA.
Interoperabilitetsløsninger og opdateringer heraf optages i EIC og stilles, hvor det er
relevant, til rådighed for genanvendelse af europæiske offentlige myndigheder.
Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen og genanvendelsen af
interoperabilitetsløsninger i Unionen som en del af det rullende arbejdsprogram, som
fastsat i henhold til artikel 7.
For at opnå de størst mulige synergier og sikre, at de forskellige indsatser
kombineres og supplerer hinanden, koordineres aktionerne, hvor dette er relevant,
med andre relevante EU-initiativer.
I alle aktioner og interoperabilitetsløsninger, som finansieres under ISA
2
-
programmet, tilskyndes der, hvor det er relevant, til at genanvende tilgængelige
interoperabilitetsløsninger.
Artikel 7
Det rullende arbejdsprogram
1.
Kommissionen vedtager ved ISA
2
-programmets begyndelse gennemførelsesretsakter
til fastsættelse af et rullende arbejdsprogram og ændring af dette mindst en gang
årligt med henblik på gennemførelse af aktioner for hele denne afgørelses
anvendelsesperiode.
Sådanne
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
DA
24
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
I det rullende arbejdsprogram identificeres, prioriteres, dokumenteres, udvælges,
designes, gennemføres og evalueres de i artikel 5 omhandlede aktioner, og
resultaterne fremmes heraf.
2.
Aktioner kan optages i det rullende arbejdsprogram, hvis de opfylder en række regler
og adgangskriterier, før de kan medtages i det rullende arbejdsprogram. Disse regler
og kriterier og eventuelle ændringer af dem er en integreret del af det rullende
arbejdsprogram.
Et projekt, som oprindelig er iværksat og udviklet under ISA-programmet eller et
andet EU-initiativ, kan optages i det rullende arbejdsprogram, uanset hvilken fase det
befinder sig i.
Artikel 88
Budgetbestemmelser
1.
Midler frigives, når et projekt eller en løsning i den operationelle fase optages i det
rullende arbejdsprogram eller efter vellykket afslutning af en projektfase som fastsat
i det rullende arbejdsprogram og eventuelle ændringer af dette.
Ændringer af det rullende arbejdsprogram, som vedrører budgettildelinger på over
400 000 EUR pr. aktion, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.
Aktioner under ISA
2
-programmet kan kræve køb af eksterne tjenester, hvilket er
underlagt EU's udbudsregler som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
Artikel 9
Finansieringsberettigede aktioner og interoperabilitetsløsninger
1.
Udvikling, etablering og forbedring af fælles referencerammer og generelle
værktøjer finansieres via ISA
2
-programmet. Anvendelsen af sådanne
referencerammer og værktøjer finansieres af brugerne.
Udvikling, etablering, industrialisering og forbedring af fælles tjenester finansieres
via ISA
2
-programmet. En centraliseret drift af sådanne tjenester på EU-niveau kan
også finansieres af programmet, i tilfælde hvor Kommissionen anser en sådan drift
for at tjene Unionens interesser, og dette er behørigt begrundet i det rullende
arbejdsprogram. I alle andre tilfælde finansieres brugen af disse tjenester med andre
midler.
Interoperabilitetsløsninger,
der
overtages
af
ISA
2
-programmet
som
"løsningsinkubator" eller som "løsningsbro", finansieres via programmet, indtil de
overtages af andre programmer eller initiativer.
Ledsageforanstaltninger finansieres via programmet.
Artikel10
Udvalget
1.
Kommissionen bistås af Udvalget for Interoperabilitetsløsninger for Europæiske
Offentlige Administrationer, Virksomheder og Borgere (ISA
2
-Udvalget), nedsat i
henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
3.
2.
3.
2.
3.
4.
2.
DA
25
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
3.
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtager Kommissionen efter
proceduren i artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, gennemførelsesretsakter, der
finder anvendelse straks. Disse retsakter er gældende i højst 6 måneder.
Artikel11
Overvågning og evaluering
1.
Kommissionen og ISA
2
-Udvalget overvåger regelmæssigt gennemførelsen og
konsekvenserne af ISA
2
-programmet og brugernes tilfredshed med det. De
undersøger desuden eventuelle synergier med andre komplementære EU-
programmer.
Kommissionen aflægger en gang om året beretning for ISA
2
-Udvalget om
gennemførelsen af programmet.
Programmet underkastes en midtvejsevaluering og en endelig evaluering, hvis
resultater meddeles Europa-Parlamentet og Rådet henholdsvis den 31. december
2018 og den 31. december 2021. I forbindelse hermed kan Europa-Parlamentets
kompetente udvalg indbyde Kommissionen til at fremlægge resultaterne af
evalueringen og besvare spørgsmål fra medlemmerne af udvalget.
Ved evalueringerne undersøges spørgsmål som relevansen, effektiviteten,
virkningen, nytteværdien, bæredygtigheden af og sammenhængen mellem aktioner
under programmet. Ved den endelige evaluering skal det desuden undersøges, i hvor
høj grad programmet har nået sit mål.
Programmets resultater vurderes i forhold til målsætningen i artikel 1 og aktionerne i
det rullende arbejdsprogram. Målsætningen måles især gennem antallet af centrale
interoperabilitetsfaktorer og antallet af støtteinstrumenter for offentlige myndigheder,
som er leveret til og anvendes af europæiske offentlige myndigheder. Indikatorerne
for målingen af programmets resultater og virkning defineres i det rullende
arbejdsprogram.
Ved evalueringerne undersøges det også, hvilke fordele aktionerne har givet Unionen
med hensyn til at fremme fælles politikker, der kortlægges områder, hvor der kan ske
forbedringer, kontrolleres synergier med andre EU-initiativer inden for
interoperabilitet på tværs af landegrænser og sektorer og modernisering af
europæiske offentlige myndigheder.
Afsluttede eller suspenderede aktioner evalueres under den overordnede
programevaluering. De overvåges med hensyn til deres placering i det overordnede
landskab af interoperabilitetsløsninger i Europa og evalueres med hensyn til
brugernes accept, til udnyttelse og genanvendelighed.
Evalueringen af ISA
2
-programmet omfatter, hvor det er relevant, oplysninger
vedrørende:
a)
b)
kvantificerbare fordele, som interoperabilitetsløsningerne giver ved at
sammenkoble ikt med brugernes behov
den kvantificerbare positive effekt af de interoperable ikt-baserede løsninger.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
DA
26
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
Artikel 12
Internationalt samarbejde
1.
ISA
2
-programmet er åbent for deltagelse af lande i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde og kandidatlande inden for rammerne af deres respektive aftaler
med Unionen.
Der bør tilskyndes til samarbejde med andre tredjelande og internationale
organisationer eller organer, navnlig inden for rammerne af Euro-Middelhavs-
partnerskaberne og de østlige partnerskaber, men også i forhold til nabolandene,
navnlig landene på Vestbalkan og landene i Sortehavsregionen. De dermed
forbundne omkostninger dækkes ikke af ISA
2
-programmet.
Hvor det er relevant, fremmer programmet genanvendelse af programmets løsninger
i tredjelande.
Artikel 13
Ikke-EU-initiativer
Uden at dette berører andre EU-politikker kan interoperabilitetsløsninger, der etableres eller
drives som led i ISA
2
-programmet, anvendes i forbindelse med ikke-EU-initiativer til
ikkekommercielle formål, forudsat at dette ikke medfører ekstraomkostninger for Unionens
almindelige budget, og at Unionens hovedformål med den interoperable løsning ikke derved
sættes over styr.
Artikel 14
Finansielle bestemmelser
1.
2.
3.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af EU-aktioner under denne afgørelse i
anvendelsesperioden er på 130 928 000 EUR.
De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for grænserne af den
finansielle ramme.
Den finansielle tildeling til programmet kan også anvendes til at dække udgifter til
forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som regelmæssigt er
nødvendige for forvaltningen af programmet og opfyldelsen af dets mål.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2020.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
2.
3.
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
27
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0028.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
28
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0029.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabilitetsløsninger for
europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (ISA
2
)
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1
Informations- og kommunikationsteknologier – Operationelt program under afsnit 26
Kommissionens administration
Aktivitet: 26 03 — Tjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet drejer sig om
en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
2
Forslaget/initiativet drejer sig om
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Det overordnede formål er at fremme effektiv elektronisk interaktion mellem
europæiske offentlige myndigheder og mellem dem og borgerne og virksomhederne
på tværs af grænser og sektorer og derved muliggøre levering af elektroniske
offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter
og udveksling af oplysninger i den offentlige sektor.
De specifikke mål er at:
–
forbedre, drive og genanvende eksisterende interoperabilitetsløsninger på tværs
af grænser eller sektorer
–
udvikle, drive og genanvende nye interoperabilitetsløsninger på tværs af
grænser eller sektorer
–
vurdere ikt-konsekvenserne af foreslået eller vedtaget EU-lovgivning og
identificere områder, hvor ny lovgivning kan fremme interoperabiliteten
–
skabe en europæisk interoperabilitetsreferencearkitektur (EIRA), der skal
anvendes som redskab til at opbygge og vurdere interoperabilitetsløsninger
–
skabe et instrument til at lette genanvendelse af eksisterende
interoperabilitetsløsninger og til at identificere områder, hvor sådanne løsninger
fortsat mangler
1
2
ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.
DA
29
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0030.png
-
vurdere og fremme eksisterende fælles specifikationer og standarder og
udvikle nye fælles specifikationer og standarder og
-
indføre en mekanisme, som kan måle og kvantificere fordelene ved
interoperabilitetsløsninger.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 26
Interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige
myndigheder, virksomheder og borgere
-
Investering i moderne offentlige myndigheder – interoperabilitetsløsninger
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
ABB-aktivitet 26.03: Tjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere
DA
30
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0031.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Udvikling af bedre interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder
og mellem dem og virksomheder/borgere vil medføre en markant forbedring af
informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og skabe muligheder for
betydelige omkostningsbesparelser.
Gennem ISA
2
-programmet vil DIGIT sammen med andre af Kommissionens
tjenestegrene og i tæt samarbejde med medlemsstaterne og andre interesserede parter
arbejde med centrale interoperabilitetsfaktorer, støtte en effektiv gennemførelse af
EU's politikker og lovgivning og lette leveringen af og støtte til elektroniske
offentlige tjenester til brug for europæiske offentlige myndigheder.
Det understøtter aktivt moderniseringen af europæiske offentlige myndigheder til
gavn for EU-initiativer, medlemsstaterne, borgerne og virksomhederne.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Kommissionen har identificeret et overordnet mål og en række specifikke mål (se
pkt. 1.4.1).
Opnåelsen af disse mål forventes af indgå i resultatindikatorer, som kan anvendes til
en formel måling af programmets interventionslogik. Indikatorerne og de forventede
resultater er udviklet i ex ante-evalueringen og er fastsat i det relevante
følgedokument.
De specifikke mål, resultater og indikatorer hører under følgende fem
hovedkategorier, som repræsenterer programmets indsatsområder:
–
–
–
–
–
centrale interoperabilitetsfaktorer
støtte til effektiv gennemførelse af EU-lovgivning
støtteinstrumenter for offentlige myndigheder
ledsageforanstaltninger og
overvågningsaktiviteter.
Programmets budgetvirkning fremgår af tabel 3.2.2. I programevalueringen
undersøges forhold som f.eks. relevansen, effektiviteten, nytteværdien og
bæredygtigheden af samt sammenhængen mellem aktionerne, og desuden vurderes
resultaterne i forhold til programmets mål og det rullende arbejdsprogram.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
ISA
2
-programmet
skal
opfylde
behovet
for
at
udvikle
centrale
interoperabilitetsfaktorer, støtte en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen,
levere støtteinstrumenter til europæiske offentlige myndigheder og bygge på
eksisterende eller nye fælles rammer, fælles tjenester og genanvende generelle
redskaber.
Disse behov er identificeret efter en dialog med personer, der er involverede i andre
områder af Unionens politik og repræsentanter for medlemsstaterne, gennem ex ante-
evalueringen og gennem den formelle høring, som er beskrevet i begrundelsen. De
DA
31
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0032.png
aktiviteter, der iværksættes under programmet, vil i første række være til gavn for
europæiske offentlige myndigheder. Virksomheder og borgere vil indirekte få gavn
af programmet gennem de tjenester, som leveres af offentlige myndigheder.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Alle de aktivitetsområder, der dækkes af ISA
2
-programmet, er områder, hvor
medlemsstaterne og Unionen har det fælles ansvar. Derfor vil programmet kun gribe
ind, hvor der er tale om en påviselig europæisk merværdi, således som præciseret i
begrundelsen til forslaget.
Forvaltningsudvalget for programmet vil sikre sammenhæng med og
komplementaritet i forhold til aktiviteter på medlemsstatsniveau. På EU-niveau vil
koordinering mellem tjenester sikre, at aktiviteterne tilpasses aktiviteter på andre
politikområder
(f.eks.
Det
europæiske
semester,
landespecifikke
rapporter/henstillinger) og med Connecting Europa-faciliteten (CEF) og den digitale
dagsordens anden søjle med hensyn til interoperabilitet og standarder med henblik på
at opnå størst mulig sammenhæng og synergi. Den høje grad af samarbejde og
koordination med medlemsstater og andre politikområder vil bidrage til, at der i
forbindelse med programmet kan ske en løbende vurdering af de aktuelle behov,
aktiviteternes proportionalitet og overholdelsen af nærhedsprincippet.
Som fremhævet i begrundelsen for forslaget vil ISA
2
-programmet primært tilføre
Unionen finansiel og økonomisk merværdi og desuden bidrage til at styrke og
gennemføre Unionens politikker og lovgivning, hvorved der kan opnås betydelige
synergier gennem koordination på tværs af sektorer og grænser.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af
det foregående ISA-program fremhæver, at evalueringens resultater overvejende var
positive. I det nye ISA
2
-program er der taget hensyn til samtlige anbefalinger.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Som anført i begrundelsen er der sikret sammenhæng med og komplementaritet til
CEF, hvilket forventes at føre til synergieffekter.
DA
32
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0033.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
–
Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2016 til 31.12.2020
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
3
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
–
ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens delegationer
ved forvaltningsorganer
Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne
Indirekte central forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
–
–
–
–
–
–
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
EIB og Den Europæiske Investeringsfond
organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som
har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner inden for
FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante
basisretsakt
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
–
–
Bemærkninger
ISA
2
-programmet indledes den 1. januar 2016.
3
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.
DA
33
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0034.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Hyppighed og betingelser angives
Der er planlagt regelmæssig overvågning af programmets gennemførelse i
overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og
Kommissionens administrative procedurer. Overvågningen omfatter årlig
indberetning til forvaltningsudvalget om de fremskridt, der er gjort med
gennemførelsen af de støttede aktiviteter.
Programmet underkastes en midtvejsevaluering og en endelig evaluering, hvis
resultater meddeles Europa-Parlamentet og Rådet henholdsvis den 31. december
2018 og den 31. december 2021. I forbindelse hermed kan Europa-Parlamentets
kompetente udvalg indbyde Kommissionen til at fremlægge resultaterne af
evalueringen og besvare spørgsmål fra medlemmerne af udvalget.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Der er gennemført en ex ante-evaluering, som ledsager forslaget til afgørelse. Der er
taget behørigt hensyn til specifikke anbefalinger fra denne og fra
midtvejsevalueringen af ISA-programmet. Visse risici, som er påpeget
anbefalingerne, er behandlet grundigt i forslaget.
ISA
2
-programmet vil udvikle og støtte den europæiske interoperabilitetskartografi
(EIC) som et instrument til at kortlægge og analysere interoperabilitetslandskabet i
Europa og identificere dels tilgængelige løsninger, dels løsninger, som fortsat
mangler. På dette grundlag vil programmet fortsat understøtte eksisterende løsninger,
bidrage til at skabe nye løsninger og fungere som facilitator for
interoperabilitetsløsninger, der er et resultat af andre EU-initiativer, som kunne
anvendes i Unionens digitale kanaler for levering af tjenester. Man vil således undgå
dobbeltarbejde, styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionens
tjenestegrene og aktivt fremme genbrug af eksisterende løsninger.
2.2.2.
Information om oprettelse af det interne kontrolsystem
Bevillinger under programmet vil blive underkastet kontrol efter de eksisterende
kontrolmetoder, som Kommissionen anvender.
2.2.3.
Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede
fejlrisiko
Der er fastsat en lang række finansielle og administrative kontrolmekanismer.
Programmet vil blive gennemført efter de regler og procedurer for offentlige indkøb,
der er fastsat i finansforordningen.
2.3.
2.3.1.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Reglerne og procedurerne for offentlige indkøb finder anvendelse gennem hele
processen; disse omfatter:
DA
34
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0035.png
–
opstilling af arbejdsprogrammet efter indhentning af udtalelse fra
forvaltningsudvalget med milepæle for frigivelse af finansielle midler, hvorved det
sikres, at resultater og omkostninger kan kontrolleres
–
hensigtsmæssig udformning af udbudsbetingelserne, der skal sikre, at
opnåelsen af de ønskede resultater og de afholdte udgifter kan kontrolleres
–
–
kvalitativ og finansiel analyse af buddene
inddragelse af andre af Kommissionens afdelinger under hele forløbet
–
kontrol af resultater og gennemgang af fakturaer inden betaling på flere
niveauer
–
intern revision.
DA
35
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0036.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
•
Eksisterende udgiftsposter i budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Budgetpost
Udgifternes
art
OB/IOB
(1)
Bidrag
fra
EFTA-
lande
2
fra
kandidat-
lande
3
fra
tredjeland
e
iht. finans-
forordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
Udgiftsomr
åde i FFR
Nummer [Betegnelse …..]
26.01.04.01
1A
Udgifter
til
støttefunktioner
for
Interoperabilitetsløsninger for europæiske
offentlige myndigheder
IOB
JA
JA
NO
NEJ
•
Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Budgetpost
Udgiftsomr
åde i FFR
Udgifternes
art
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidat-
lande
Bidrag
fra
tredjeland
e
iht. finans-
forordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
Nummer [Betegnelse …..]
26.03.01.01
1A
Interoperabilitetsløsninger for europæiske
offentlige myndigheder, virksomheder og
borgere
4
(ISA
2
)
26.03.01.51
OB
JA
JA
NEJ
NEJ
1A
Afslutning af aktioner finansieret af
Interoperabilitetsløsninger for europæiske
offentlige myndigheder (ISA)
OB
JA
JA
NEJ
NEJ
1
2
3
4
Forskel OB = opdelte bevillinger; IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
Denne nye budgetpost erstatter den nuværende budgetpost 26 03 01 01: Interoperabilitetsløsninger for
europæiske offentlige myndigheder (ISA). Afslutningen af IDABC-foranstaltninger dækkes af post 26
03 01 02: Afslutning ....
DA
36
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0037.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i FFR
Nummer
1A – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
GD: DIGIT
Aktionsbevillinger
Forpligtelser
1)
2)
2016
2017
2018
2019
2020
I ALT
24,448
6,500
25,115
23,800
25,783
24,500
26,452
26,000
27,130
48,128
128,928
128,928
Budgetpostens nummer
Betalinger
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer
1
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
3)
0,400
24,848
0,400
25,515
0,400
26,183
0,400
26,852
0,400
27,530
2,000
130,928
=1+1a
+3
Bevillinger I ALT
til GD DIGIT
Betalinger
=2+2a
+3
6,900
24,200
24,900
26,400
48,528
130,928
Forpligtelser
4)
5)
24,848
6,900
25,515
24,200
26,183
24,900
26,852
26,400
27,530
48,528
130,928
130,928
Aktionsbevillinger I ALT
Betalinger
1
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
37
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0038.png
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
6)
Bevillinger I ALT
til FFR UDGIFTSOMRÅDE 1A
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
24,848
6,900
25,515
24,200
26,183
24,900
26,852
26,400
27,530
48,528
130,928
130,928
DA
38
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0039.png
FFR udgiftsområde
5
Administrative udgifter
i mio. EUR (tre decimaler)
2016
2017
2018
2019
2020
I ALT
GD: DIGIT
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
I ALT GD DIGIT
Bevillinger
2,416
0,120
2,536
2,416
0,120
2,536
2,416
0,120
2,536
2,416
0,120
2,536
2,416
0,120
2,536
12,080
0,600
12,680
Bevillinger I ALT
til FFR UDGIFTSOMRÅDE 5
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
2,536
2,536
2,536
2,536
2,536
2,536
12,680
i mio, EUR (tre decimaler)
2016
2017
28,051
26,736
2018
28,719
27,436
2019
29,388
28,936
2020
30,066
51,064
I ALT
Bevillinger I ALT
under FFR UDGIFTSOMRÅDE 1-5
Forpligtelser
Betalinger
27,384
9,436
143,608
143,608
DA
39
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0040.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2016
2017
2018
2019
RESULTATER
Gnsntl
.
omkos
tninge
r
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Om
kost
ning
er
Samlede
omkostni
nger
2020
I ALT
Der angives
mål og
resultater
Type
1
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkostni
nger
Antal i
alt
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
SPECIFIKT MÅL i henhold til pkt.
1.4.1 og 1.4.4
Centrale
interoperabilitetsfaktorer
Støtte til effektiv
gennemførelse af EU-
lovgivning
Støtteinstrumenter for
europæiske offentlige
myndigheder
Ledsageforanstaltninger
Overvågningsaktiviteter
6,000
10,000
6,000
12,000
6,000
12,000
7,000
14,000
7,000
14,000
Nej
32.000
62.000
3,000
3,500
4,000
4,500
4,500
19.500
2,550
0,535
22.094
2,550
0,535
24,594
2,550
0,535
25,094
2,550
0,535
28,594
2,550
0,535
28,594
12.750
2.675
128,925
SAMLEDE OMKOSTNINGER
1
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
DA
40
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0041.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
3.2.3.1. Sammenfatning
i mio. EUR (tre decimaler)
2016
2017
2018
2019
2020
I ALT
FFR udgiftsområde 5
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal FFR
udgiftsområde 5
2,416
0,120
2,416
0,120
2,416
0,120
2,416
0,120
2,416
0,120
12,080
0,600
2,536
2,536
2,536
2,536
2,536
12,680
Uden for FFR
udgiftsområde 5
1
Menneskelige ressourcer
Andre
administrations
udgifter
Subtotal uden for FFR
udgiftsområde 5
I ALT
2,536
2,536
2,536
2,536
2,536
12,680
Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af
aktionen, og/eller ved GD’ets omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
1
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
41
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0042.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
–
Forslaget/initiativet medfører intet behov for menneskelige ressourcer.
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i fuldtidsækvivalenter
2016
2017
2018
2019
2020
I alt
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer) –
AD
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer) –
AST
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer) –
AST/SC
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)
1
10
10
10
10
10
10
4
4
4
4
4
4
2
2
2
2
2
2
XX 01 02 01 (CA, SNE, INT under den
samlede bevillingsramme) –
SNE
XX 01 02 01 (CA, SNE, INT under den
samlede bevillingsramme) –
CA
XX 01 02 02 (CA, LA, SNE, INT og JED i
delegationerne)
XX 01 04 yy
2
I hovedsædet
Delegationer
XX 01 05 02 (CA, SNE, INT – indirekte forskning)
10 01 05 02 (CA, INT, SNE – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
3
3
3
3
3
3
1
1
1
1
1
1
20
20
20
20
20
20
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen og/eller
interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
1
2
AD-stillingerne dækker den faktiske forvaltning af programmet: udarbejdelse af
CA= kontraktansatte; LA = lokalt ansatte; SNE= udsendt national ekspert; INT = agenturansat; JED=
junioreksperter i delegationer).
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
42
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0043.png
arbejdsprogrammet, styring af budgettet, forvaltning af de offentlige udbud i
forbindelse med programmets gennemførelse, forvaltning af kontrakten vedrørende
gennemførelse af programmet, opfølgning af projekter, kontakter med Kommissionens
tjenestegrene og eksperter fra medlemsstaterne, tilrettelæggelse af ekspertmøder,
workshopper og konferencer. Afdelingslederen er også inkluderet.
AST- og AST/SC-stillingerne skal yde støtte på følgende områder:
– sekretariatsopgaver, tilrettelæggelse af tjenesterejser (2 personer)
– budgetforvaltning, udbud, kontrakter og betaling af fakturaer (2 personer)
– informationsformidling og kommunikation (2 personer)
– logistik: tilrettelæggelse af møder og workshopper, invitation af eksperter, betaling
af eksperter, dokumenthåndtering (1 person).
Eksternt personale
END-stillingerne (udstationerede nationale tjenestemænd) skal støtte den konkrete
forvaltning af programmet, idet de supplerer AD-stillingerne, hovedsagelig på
områder, der har at gøre med koordinationen med medlemsstaterne, opfølgning af
projekter og tilrettelæggelse af ekspertmøder, workshopper og konferencer.
De kontraktansatte vil yde målrettet støtte til a) programmets udbredelses- og
udnyttelsesaktiviteter og b) den faktiske forvaltning af specifikke aktioner primært på
områder, som involverer andre af Kommissionens tjenestegrene.
DA
43
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0044.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
–
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme.
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres
1
.
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
–
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
1
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for perioden 2007-13).
DA
44
DA
 kom (2014) 0367 - Ingen titel
1452889_0045.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
–
Forslaget har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost
budgettet:
på
Bevillinger
til rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
2
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ….....
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
2
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
DA
45
DA